Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Medie

Energirenovering er nødvendig for den grønne omstilling

En ny analyse fra Dansk Byggeri peger på, at energirenovering af den danske bygningsmasse kan yde et betydeligt bidrag til målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. Bindende mål skal sikre byggeriets bidrag.

65 procent af bygningsmassen i Danmark er opført før 1980 og dermed før bygningers energiforbrug blev omfattet af krav fra samfundets side. Især bygninger til helårsbeboelse, der udgør cirka 40 procent af boligmassen, har et stort potentiale for besparelser. Energirenovering af den ældre bygningsmasse er derfor et uundværligt led i den fortsatte omstilling frem mod et CO2-neutralt samfund i 2050.

Sådan lyder det fra Dansk Byggeri, som den 5. marts præsenterede sin Energianalyse 2019 på Christiansborg med deltagelse af Folketingspolitikere fra flere partier.

Udgangspunktet er ifølge Dansk Byggeri, at energibranchen har haft held med at sætte en dagsorden, som handler mere om at producere og bruge grøn energi end om at spare på den. Konsekvensen er, at politikerne har mistet interessen for energibesparelser, som Dansk Byggeri mener, er afgørende for den grønne omstilling og målet om et CO2-neutralt samfund.

Konsekvensen af den politiske fokus på produktion af mest mulig grøn energi er blandt andet blevet, at indsatsen for at skabe energibesparelser bevillingsmæssigt er blevet skåret ned fra 1,5 milliard kroner til 500 millioner kroner årligt i perioden 2021-2014.

Den udvikling vil Dansk Byggeri have vendt, så der igen kommer øgede bevillinger til energirenoveringer af bygningsmassen.

Jan Rose Andresen, formand for Maskinmestrenes Forening, deltog ved præsentationen af energianalysen på Christiansborg og sagde efterfølgende:

»Jeg ser, at der vil blive et stort marked for maskinmestre inden for bygnings- og rådgivningsvejen til at gå ind og optimere på de huse, til at lave dem mere klimavenlige og få dem op på den grønne skala på klimabarometeret. Der ligger et stort potentiale for maskinmestre i fremtiden de næste mange år.«

36 anbefalinger fra Dansk Byggeri

I ”Byggeriets Energianalyse 2019” findes 36 konkrete forslag og anbefalinger, som blandt andet skal fremme energirenovering af bygninger.

Dansk Byggeris overordnede anbefalinger

  • Danmark bør sætte et bindende mål for varmebesparelser i de danske bygninger på mindst 30 % frem mod 2050. Der bør også fastsættes bindende delmål for 2030 og 2040
  • Danmarks næste energirenoveringsstrategi bør indeholde en handlingsplan, der konkretiserer, hvordan målene skal nås. Heri kan der med fordel også ses på initiativer, der er særligt målrettet bygninger i de ikke-kvoteomfattede områder
  • Der bør afsættes flere midler til indsatsen for fremme af energieffektivisering, som med energiaftalen blev skåret fra 1,5 mia. kr. om året til 500 mio. kr. om året fra 2021-2024.

Byggeriets Energianalyse 2019 kan hentes fra www.danskbyggeri.dk/energianalyse

Energirenovering er nødvendig for den grønne omstilling
fredag den 08. marts

Relaterede artikler

  • Mere havvind på vej mandag den 13. maj

    Cirka 40 procent af Danmarks elektricitet kommer i dag fra vedvarende energikilder – primært vindmøller. Så vi er endnu ikke halvvejs til en 100 procent grøn elproduktion.

    Læs artiklen
  • Minister: Lad os hæve ambitionerne mandag den 29. april

    Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt slog på Energikonference Esbjerg 2019 til lyd for, at de politisk vedtagne ambitioner for grøn energi i fjernvarmen i Danmark skal øges.

    Læs artiklen
  • Energikonference Esbjerg ser på Brexit og energipolitikken efter valget torsdag den 25. april

    Hvordan forsyner vi Danmark og Europa med grøn og vedvarende energi i årene, der kommer? Det forsøger Energikonference Esbjerg 2019 at svare på.

    Læs artiklen
  • Havplast - udfordringer og løsninger torsdag den 21. februar

    Den 18. februar 2019 var 61 maskinmestre og ingeniører samlet hos Skibsteknisk Selskab for at lære om havplast. Vært var Maskinmestrenes Forening ved bestyrelsesmedlem Niels Larsen, der også er formand for Ocean Plastic Forum, www.oceanplasticforum.dk.

    Læs artiklen
  • Energikonferencen 2019 mandag den 21. januar

    Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme afholder for sjette gang den nationale Energikonference 2019 i Esbjerg – dén årlige energikonference udenfor hovedstadsområdet, der tegner de energipolitiske tendenser og mål. 

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.