Udskriv denne side
»Meldingen fra stort set alle brancher er entydig: Der er behov for endnu flere maskinmestre her og nu - og ikke mindst i de kommende år,« sagde formand Jan Rose Andresen på generalforsamlingen i Maskinmestrenes Forening.
»Meldingen fra stort set alle brancher er entydig: Der er behov for endnu flere maskinmestre her og nu - og ikke mindst i de kommende år,« sagde formand Jan Rose Andresen på generalforsamlingen i Maskinmestrenes Forening.

Maskinmestrene er i stadig fremgang

Det går godt for maskinmesterprofessionen. Rigtigt godt endda, konstaterede formand Jan Rose Andresen på Maskinmestrenes Forenings 147. generalforsamling.

»Vi er stadig begunstiget af en positiv udvikling, der nu har varet nogle år – og kun ser ud til at fortsætte. Meldingen fra stort set alle brancher er entydig: Der er behov for endnu flere maskinmestre her og nu - og ikke mindst i de kommende år,« konstaterede Jan Rose Andresen foran godt 140 fremmødte maskinmestre i Køge.

Forklaringen på den fortsat positive udvikling forklarede Jan Rose Andresen med, at maskinmestrene har den helt rigtige kombination af tekniske og ledelsesmæssige kompetencer - altså de kompetencer der skal til for at gøre en forskel, skabe værdi og hjælpe med til at sikre udvikling, innovation og vækst på mange typer af virksomheder i mange forskellige brancher.

»Tallene taler deres tydelige sprog: Vi har en ledighed, som er den laveste i mange år.
Beskæftigelsen er høj, og antallet af studerende på uddannelsen er højt, og de nyuddannede maskinmestre finder hurtigt job. Vi har det måske bedste og mest attraktive arbejdsmarked for maskinmestre nogensinde – en udvikling, der ikke mindst er drevet af den grønne omstilling, hvor mange maskinmestre spiller en aktiv rolle og hver dag gør en forskel,« sagde Jan Rose Andresen.

Han tilføjede, at efterspørgslen er stor over hele landet.
»Selv om nogle lokalområder oplever virksomhedslukninger og tab af arbejdspladser, behøver det ikke have en negativ effekt for maskinmestrenes jobmuligheder og beskæftigelse. Forklaringen er, at transformationen i erhvervsstrukturen kræver nye og andre kompetencer – ofte højtuddannede. Det er kun en fordel for maskinmestre, der er med til at skabe innovation og forme en ny struktur med andre typer virksomheder og ydelser – en udvikling, der indtil videre er i stand til at opsluge den ledige arbejdskraft,« sagde Jan Rose Andresen og understregede, at der på baggrund af udviklingen er brug for, at endnu flere vælger uddannelsen som maskinmester.

Maskinmestre i den grønne omstilling

Et af de områder, hvor maskinmestrene gør en forskel og leverer værdi, er i den grønne omstilling. Mange maskinmestre søger mod job, hvor de kan være med til at yde et bidrag på Danmarks rejse mod en bæredygtig energiforsyning.

Det er fuldstændig i tråd med, at Maskinmestrenes Forening hele tiden arbejder for at understøtte professionens brand, understregede Jan Rose Andresen:
»Vi er udviklingsorienterede, innovative og internationalt orienterede tekniske ledere. Vi er med i den globale grønne omstilling. Maskinmestre arbejder i hele verden med teknologier og løsninger, som bidrager til en mere bæredygtig fremtid.«

torsdag den 14. marts

Relaterede artikler

  • Udgivelse af bogen 'Mindetavlen' fredag den 30. august

    I indgangen hos Maskinmestrenes Forening hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

    Læs artiklen
  • Reception for Maskinmestrenes Forenings nye formand Ca. 4 timer siden

    Onsdag den 14. august blev der afholdt reception for Maskinmestrenes Forenings nye formand, Lars Have Hansen. Lars tiltrådte som formand den 01. juli 2019 og i den anledning var medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset inviteret til at komme forbi og hilse på.

    Læs artiklen
  • Maskinmester med en passion for motorsport onsdag den 07. august

    Når Jakob Teil Hansen ikke er på jobbet som driftsmester, så dyrker han sin hæsblæsende hobby. Jakob deltog i weekenden i Copenhagen Historic Grand Prix.

    Læs artiklen
  • Bedre betingelser for lønsikring onsdag den 03. juli

    Der er indgået aftale om nye og bedre vilkår for den lønsikring, du kan tegne via Maskinmestrenes Forening.

    Læs artiklen
  • Ny formand i Maskinmestrenes Forening torsdag den 20. juni

    Afstemningen til formandsvalget 2019 er nu slut, og der er fundet en ny formand for Maskinmestrenes Forening i perioden 01.07.19 – 30.06.23.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.