Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Den bortviste syge medarbejder

Den 28. juni 2018 afgjorde Vestre Landsret en tvist mellem en medarbejder og en virksomhed, hvor medarbejderen var blevet bortvist. Baggrunden var, at medarbejderen ikke var kommet til en mulighedssamtale, som skulle have været afholdt.

Medarbejderen blev under sin ansættelse ramt af en diskusprolaps, som medførte betragtelige smerter. Det var derfor ikke muligt for medarbejderen at afholde samtalen fysisk. Forinden mulighedssamtalen havde medarbejderen og fagforeningen derfor tilbudt virksomheden, at samtalen kunne afholdes telefonisk og med en repræsentant fra fagforeningen som bisidder.

I samme e-mailkorrespondance blev virksomheden opfordret til at bede om en lægeerklæring, hvis det ikke kunne accepteres, at mulighedssamtalen blev afviklet telefonisk. Virksomheden blev også oplyst om, at fagforeningen betragtede mulighedssamtalen som aflyst, hvis virksomheden ikke reagerede på e-mailen.

Virksomheden svarede ikke på mailen og ringede ikke medarbejderen op på dagen for samtalen. I stedet blev medarbejderen bortvist samme dag, hvor virksomheden henviste til, at medarbejderen havde vægret sig mod et fortsat samarbejde.

Byretten udtalte, at forholdet ikke kunne give grundlag for hverken opsigelse eller bortvisning. Resultatet blev stadfæstet i Vestre Landsret.

Afgørelsen fra by- og landsretten viser, at der ikke er tale om en misligholdelse af ansættelsesforhold, hvis en medarbejder ikke kan deltage i en mulighedssamtale som følge af sygdom og i stedet tilbyder at gennemføre den telefonisk.

Bemærkninger til sagen

Ved længerevarende sygdom afholder virksomheder mulighedssamtale med medarbejderen, hvor der tages stilling til, hvordan og hvornår den ansatte kan vende tilbage til arbejdet – herunder gradvis optrapning af arbejdstiden, skånehensyn, ændring af arbejdsopgaver m.v.

Medarbejderen har som udgangspunkt pligt til at deltage i samtalen med arbejdsgiveren, men samtalen kan gennemføres telefonisk, hvis medarbejderen er for syg til at møde op til en personlig samtale. Der kan også være tale om situationer, hvor medarbejderen på baggrund af sygdommen, heller ikke kan deltage i en telefonsamtale.

Arbejdsgiveren kan i stedet kræve en lægeerklæring til dokumentation for, at medarbejderen har været for syg til at kunne gennemføre samtalen. 

Har du spørgsmål til mulighedssamtale eller andet, er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen.

fredag den 29. marts

Relaterede artikler

  • Udgivelse af bogen 'Mindetavlen' fredag den 30. august

    I indgangen hos Maskinmestrenes Forening hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn - men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

    Læs artiklen
  • Reception for Maskinmestrenes Forenings nye formand Ca. 3 timer siden

    Onsdag den 14. august blev der afholdt reception for Maskinmestrenes Forenings nye formand, Lars Have Hansen. Lars tiltrådte som formand den 01. juli 2019 og i den anledning var medlemmer, samarbejdspartnere og venner af huset inviteret til at komme forbi og hilse på.

    Læs artiklen
  • Maskinmester med en passion for motorsport onsdag den 07. august

    Når Jakob Teil Hansen ikke er på jobbet som driftsmester, så dyrker han sin hæsblæsende hobby. Jakob deltog i weekenden i Copenhagen Historic Grand Prix.

    Læs artiklen
  • Bedre betingelser for lønsikring onsdag den 03. juli

    Der er indgået aftale om nye og bedre vilkår for den lønsikring, du kan tegne via Maskinmestrenes Forening.

    Læs artiklen
  • Ny formand i Maskinmestrenes Forening torsdag den 20. juni

    Afstemningen til formandsvalget 2019 er nu slut, og der er fundet en ny formand for Maskinmestrenes Forening i perioden 01.07.19 – 30.06.23.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.