Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Kernekraft forsøger grønt comeback

To maskinmestre arbejder med en ny generation af kernekraft, der kan anvende thorium-teknologi, og som de mener vil bidrage til en langsigtet bæredygtig og klimavenlig energiproduktion.

Kommerciel kernekraft afgik officielt ved døden i Danmark i 1985, da et flertal i Folketinget besluttede at stoppe yderligere bestræbelser på at etablere danske atomkraftværker – trods flere årtiers forberedelse, herunder etableringen af de nukleare forsøgsanlæg ved Risø i 1950’erne.

Fast Forward til 2019: Her arbejder en dansk startup virksomhed på at revitalisere kernekraften som en grøn, vedvarende energiform på verdensbasis. Seaborg Technologies er navnet, og blandt medarbejderne er to unge maskinmestre - Anton Andersson og Thor Meyer.

»Vores reaktor er en Molten Salt Reactor – MSR – der er såkaldt 4. generations kernekraft og en variant af Small Modular Reactors, SMR. SMR er reaktorer, som er betydelig mindre end tidligere atomreaktorer, hvilket giver mulighed for at bygge reaktorer modulært. Samtidig tilgår den nye generation af reaktorer sikkerhed på en fundamentalt anderledes måde, som er baseret på fysik fremfor ingeniørløsninger. Denne naturlige sikkerhed gør reaktoren meget simplere og dermed billigere at konstruere,« fortæller Thor Meyer, som er uddannet både maskiningeniør og maskinmester.

Militær forskning
Teknologien i Seaborgs reaktor stammer fra amerikansk forskning fra 1960’erne og 70’erne. Denne reaktorteknologi anvender salt som kølemiddel sammen med et radioaktivt materiale i en fissionsproces, der foregår ved meget lavt tryk på maksimalt et par bar i en reaktor, der kan producere 250 MW termisk effekt.
Det giver en række fordele sammenlignet med de kernekraftværker, hvor anvendelsen af vand kombineret med høje tryk, gav risiko for udslip af radioaktiv damp til omgivelserne, som det skete ved ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima.

»Molten Salt Reactor var oprindelig et militært forskningsprojekt, som blev skrinlagt i 1970erne, og resultaterne blev først offentligt tilgængelige 30 år efter, hvorefter forskere kunne gå i gang med at udvikle teknologien til energiproduktion,« fortæller Thor Meyer, som kom til virksomheden i 2016. En af hans første opgaver var en visualisering af den kommende reaktor.

I dag er der Small Modular Reactor-forskning og -udviklingsprojekter i gang mange steder i Verden – med det formål at skabe en ny generation af reaktorer, som kan bidrage til en mere bæredygtig og vedvarende energiproduktion helt uden udledning af emissioner til atmosfæren. Et af de SMR-projekter har adresse på Nørrebro hos Seaborg Technologies.

Første prototype i 2020
Seaborgs plan er at bygge den første reaktorprototype i løbet af 2020 – et sted i Sydøstasien. Herefter skal reaktoren gennem en flerårig testperiode, før den første kommercielle reaktor vil komme på markedet. Den første prototype forventes at få cirka 250 MW termisk effekt og 100 MW elektrisk effekt.

»Vi skal nok hen mod 2030, før den første kommercielle Seaborg-reaktor bliver sat i drift. Teknologien skal vise stabil drift i flere år, før man kan forvente, at der kommer en godkendelse for kommerciel drift af den nye reaktortype,« fortæller Anton Andersson, som var i bachelorpraktik hos Seaborg og skrev bacheloropgave om udfordringerne med at få godkendt det nye design efter de eksisterende branchekrav.

Tidligere opererede man med safety-by-engineering, men i Molten Salt Reactor anvendes safety-by-physics. Med andre ord: Sikkerheden etableres nu i selve fissionsprocessen, ikke ved det omgivende design.

»På grund af det meget lave tryk og anvendelsen af salte, som kemisk binder radioaktivt materiale, er der ikke risici for udslip af radioaktive gasser og partikelskyer til den omgivende atmosfære. Og siden saltet muliggør brugen af passive kontrol- og kølesystemer, opnår man målet om safety-by-physics,« siger Thor Meyer.
Men det nye reaktordesign og anvendelsen af salt til køling er også en af de store hurdler for den nye generation af kernekraft.

»Den hidtidige produktion af kernekraft er underlagt en meget omfattende internationalt regelsæt, hvilket er helt naturligt og forståeligt på grund af de alvorlige risici i de ældre generationer af kernekraftværker. Men det meget omfattende regelsæt retter sig mod den gamle teknologi og derfor en anden, end den vi prøver at udvikle. Så vi har en stor opgave med at dokumentere og overbevise en konservativ industri om, at vores design vitterlig er sikker nok til at blive sat i drift« siger Anton Andersson, som har titel af Safety & Quality Manager.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 7, 2019.

fredag den 19. juli 2019

Relaterede artikler