Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Ny spildevandsbeluftning med mange gevinster

Fredericia Spildevand og Energi A/S har etableret en ny løsning til beluftning af spildevand, som både optimerer driften, sparer energi, forbedrer arbejdsmiljøet og øger sikkerheden for medarbejderne.

Fredericia Spildevand og Energi A/S har gennemført en total ombygning af sine fire store beluftningsbassiner og har dermed opnået både energimæssige og andre driftsmæssige fordele.

»Vores renseanlæg er oprindeligt fra 1970’erne, og beluftningsbassinerne til den biologiske proces er etableret i 1992, så det er 27 år gamle anlæg, vi nu har renoveret og levetidsforlænget,« fortæller Per Tandrup Dejgaard, maskinmester og ansvarlig for vedligeholdsafdelingen ved renseanlægget.

Der er kun ét renseanlæg - med en kapacitet på 420.000 PE – som årligt modtager og renser cirka ti millioner kubikmeter spildevand, hvor af cirka 70 procent kommer fra industrien, mens resten er fra private husholdninger. Efter rensningen ledes vandet ud i Lillebælt.

I 2012 og 2014 blev der installeret nye kompressorer til beluftningsprocessen, men anlægget til fordeling af luft har haft svært ved at følge med behovet.

»Vi installerede dengang en lille og en stor kompressor og forventede faktisk ikke, at de nogensinde skulle køre samtidig, men vi måtte konstatere, at de blev presset til det yderste. Vores anlæg havde efterhånden fået et stort behov for optimering. Så vi måtte gøre noget,« fortæller Per Tandrup Dejgaard.

Stort strømforbrug til beluftning
Beluftningsbassinerne var tidligere udstyret med en roterende ”bro” med plader, der skulle omrøre vandet, samtidig med at der skete en beluftning fra diffusere på bunden.

»Der var flere problemer med de gamle bassiner. Omrøringen var meget ineffektiv. Pladerne som skulle omrøre vandet, stod i en vinkel på måske 45 grader og flyttede derfor ikke ret meget på vandet. Desuden var sikkerheden ikke god nok. Trods en funktionel nødstopsbøjle på broerne ville man stadig kunne komme i klemme. Det er nu elimineret ved at fjerne broerne. Centerkonstruktionen i de fire bassiner er en betonstolpe, som bar den roterende bro med pladerne, og vi var ikke sikre på, at stolperne ville kunne holde til gentagne nødstop, hvilket blev bekræftet af statiske beregninger,« fortæller Per Tandrup Dejgaard.

Opgaven gik derfor ud på at optimere beluftningsprocessen – men også om at øge sikkerheden og forbedre arbejdsmiljøet.

»Cirka halvdelen af vores samlede elforbrug på otte millioner kWh går til kompressorerne, der står for beluftningen, så vi forventede, at der var et stort besparelsespotentiale i at optimere bassindesign og etablere nyt udstyr til beluftningsprocessen,« siger Per Tandrup Dejgaard.

Nyt bunddesign og udstyr
Den nye løsning i de fire bassiner omfatter et nyt bunddesign og nyt beluftningsudstyr, som skal optimere processen, så man får den ønskede beluftning ved anvendelse af mindst mulig energi – og med kapacitet til en øget mængde spildevand i fremtiden.

I hvert beluftningsbassin er nu monteret to store betonplinte, som er boltet fast i bunden af bassinerne. På hver plint sidder en flowbooster med tre propeller, som sikrer en optimal opblanding af luft og spildevand. På bunden er etableret nye diffusere, som sender luft op gennem det omrørte vand.

»Vi har fjernet den gamle omrøring med pladerne. Nu sker omrøringen i hvert bassin med flowboosterne på de to betonplinte. Herved har vi fået en meget mere effektiv omrøring, så der er rigeligt høje hastigheder i vandet. Sammen med de nye diffusere giver det tilsammen en meget mere effektiv beluftning, som også betyder, at vores kompressorer nu ikke har noget problem med at levere trykluft nok,« siger Per Tandrup Dejgaard.

Samtidig er alle fire bassiner blevet udstyret med egne onlinemålere, som skal måle procesværdier. Hidtil er de fire beluftningsbassiner blevet styret ud fra én samlet måling. Derved blev tankene generelt overbeluftet, da der blev styret efter et fælles set-punkt. Ved at styre dem individuelt tilføres kun den mængde luft, som den enkelte tank skal bruge. Hverken mere eller mindre. Det sikrer en optimal omsætning og et minimalt luftforbrug.
»Den store besparelse er således et resultat af både optimeringen med de nye løsninger og en individuel styring af tankene. Det sikrer en god rensning af spildevandet og et stærkt reduceret energiforbrug langt ud i fremtiden,« siger Per Tandrup Dejgaard.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 6, 2019.

fredag den 02. august 2019

Relaterede artikler

  • PRESSEMEDDELELSE: Ocean Plastic Forum event - Fra havplast til hylde tirsdag den 08. september

    I dag er lige under 50 virksomheder fra Ocean Plastic Forum samlet hos Desmi Ro-Clean i Odense for at dele viden om og erfaringer med oprensning og genanvendelse af havplast, som er en stigende udfordring i verdens floder og have.

    Læs artiklen
  • PRESSEMEDDELELSE: Energikonference 2020 – Esbjerg som energisk omdrejningspunkt mandag den 24. august

    For syvende år i træk afholdes i dag den største energikonference udenfor hovedstadsområdet i Danmarks energimetropol Esbjerg.

    Læs artiklen
  • Ørum satser på synergi mellem sol og varmepumpe tirsdag den 28. juli

    Solvarme skal integreres med luft-til-vand varmepumpe hos Ørum Varmeværk for at optimere effektiviteten og skabe størst mulig synergi mellem de naturlige energikilder, luft og sol, i løbet af året.

    Læs artiklen
  • Energikonferencen 2020 – ses vi 24. august? onsdag den 24. juni

    Den nationale Energikonference 2020 afholdes for syvende gang i Esbjerg som dén årlige energikonference udenfor hovedstadsområdet, der tegner de energipolitiske tendenser og mål.

    Læs artiklen
  • Bred klimaaftale bringer Danmark tilbage i den grønne førertrøje Ca. 8 timer siden

    Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en ambitiøs klimaaftale, der sikrer en helt grøn energisektor og vigtige skridt mod en grønnere industri. Aftalen viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. I alt medfører aftalen sammen med klimaaftalen for affald CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030.

    Læs artiklen