Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Stenene holder på varmen

Et EUDP-projekt har udviklet en løsning på en af den grønne omstillings store udfordringer: Billig og miljøvenlig lagring af vedvarende energi. Løsningen er granitsten opvarmet til 600 grader celsius.

Sten opvarmet til 600 grader celsius kan blive en af løsningerne, når fremtidens vindmøllestrøm skal lagres. Med fluktuerende produktion fra sol- og vindenergi bliver der brug for nye, store lagringsmuligheder, når produktionen er højere end forbruget, og elprisen derfor er lav. Så skal strømmen kunne lagres til senere brug, når der mangler strøm.

Den udfordring har et EUDP-projekt med SEAS-NVE i spidsen nu udviklet en løsning på: Granitsten opvarmes til en temperatur på 600 grader celsius med hjælp af varmeblæsere, som kan drives med overskydende vindmøllestrøm. Når der mangler energi, kan varmen fra stenene udnyttes til strømproduktion med kedler og turbiner og til fjernvarmeproduktion.

»Som et stort elselskab har vi en forpligtelse til at være med i udviklingen af de fremtidige løsninger til en bæredygtig energiforsyning, og der mangler åbenlyst løsninger til at lagre overskydende vindmøllestrøm. Så da Henrik Stiesdal, en af vindkraftpionererne i Danmark, henvendte sig til os med ideen om et stenlager, tog vi udfordringen op og har nu i et EUDP-projekt med flere partnere udviklet en løsning, som vi håber, kan blive afprøvet i kommerciel skala hos et lokalt fjernvarmeselskab,« siger Ludvig Christensen, der er maskinmester hos SEAS-NVE og har været med i udviklingen af den nye energilagring.

Kugleformet design
På DTU Risø er etableret et forsøgsanlæg med den nye lagringsteknologi. Her fungerer seks kubikmeter granitsten i et nedgravet, halvkugleformet betonkar som varmelager. Tre eldrevne varmeblæsere blæser varm luft ned over stenene, og det tager cirka otte timer at varme stenene op til 600 graders celsius.

Når varmen skal udnyttes, sendes kold luft ned i stenlageret og presser den varme luft ud. I midten af stenlageret går et rør op gennem stenene. I røret – som var Ludvig Christensens ide – presses den varme luft op og kan udnyttes i en kedel. Herfra kan dampen udnyttes til enten el- eller varmeproduktion.

I den første prototype blev stenene opvarmet horisontalt, men den idé er nu opgivet til fordel for den nuværende vertikale design, hvor man udnytter fysikkens love og den opadstigende varme luft.

»Når stenene bliver varmet op, udvider de sig. Derfor har vi udviklet et halvkugleformet designet, så stenene ikke presser direkte, men skråt ind på væggen og dermed mindskes trykket,« siger Ludvig Christensen.

Den øvrige proces er næsten trykløs – cirka 0,1 bar – og den højeste temperatur er cirka 640 grader, når luften blæses ned over stenene.

»Varmetabet er meget begrænset. Vi kan stadig hive 600 grader varm luft ud af varmelageret efter seks til syv timer,« fortæller Ludvig Christensen.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 8, 2019.

torsdag den 22. august 2019

Relaterede artikler

  • Energikonferencen Esbjerg 2020 fredag den 21. februar

    Hvordan ser fremtidens energi ud? Energikonferencen Esbjerg 2020 giver dig svaret!

    Læs artiklen
  • Lydløse Ellen sejler kun på el onsdag den 12. februar

    Ærøfærgerne har søsat Danmarks første rene el-færge – Ellen – som dermed viser vejen til en CO2-neutral skibsfart. Men den unikke færge har kostet mange lærepenge at gøre sejlklar.

    Læs artiklen
  • 18 kilometer CO2-rør under skøjtebanen torsdag den 30. januar

    For første gang i Danmark er et CO2-baseret køle- og energianlæg sat i drift i en skøjtehal efter en gennemgribende renovering med fokus på bæredygtighed og energibesparelse.

    Læs artiklen
  • Vi skal bruge mindre energi i vores bygninger mandag den 25. november 2019

    Der er et stort potentiale for energieffektivisering af ældre bygninger, der udgør 65 procent af alle danske bygninger.

    Læs artiklen
  • Flodheste sluger energi tirsdag den 29. 2019

    Zoologisk Have København investerer i nye energibesparende løsninger. To maskinmestre har det daglige ansvar for de tekniske anlæg, herunder nye vandbehandlingsløsninger som medfører store besparelser.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.