Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Der gik ild i karrieren

Michael Djervads arbejdsliv begyndte som sejlende maskinmesteraspirant, men han ændrede kursen og er i dag beredskabschef i Slagelse Brand og Redning efter 22 år i beredskabsbranchen.

Michael Djervads maskinmesterkarriere gik op i flammer. Bogstaveligt talt.

I 1990 flyttede han til Svendborg lige efter folkeskolen, da han havde fået en aspirantaftale med Maersk. Han begyndte i sejlende praktik hos Maersk og med undervisning og værkstedsskole på daværende Svendborg Maskinmesterskole.

»Jeg har haft en teknisk interesse, fra jeg var dreng, og min far havde nogle venner, der var maskinmestre. Så det virkede som den oplagte vej at gå for en ung mand, der interesserede sig for mekanik og gerne ville ud at se lidt af verden,« fortæller Michael Djervad.

Efter at have afsluttet det fireårige aspirantforløb i Svendborg fortsatte han i 1994 uddannelsen på Aarhus Maskinmesterskole, men kom undervejs i tvivl om han var på ret kurs.

»Dengang handlede den udvidede maskinmesteruddannelse mest om muligheden for at blive maskinchef, og den vej så jeg ikke for mig selv dengang, så jeg valgte at sætte uddannelsen på pause,« fortæller Michael Djervad.

I stedet aftjente han sin værnepligt og forsatte som sergent ved artilleriet, inden det civile liv kaldte igen.

»I 1997 flyttede jeg til Sorø med min kæreste, som begyndte uddannelse dér. Jeg havde brug for et job og er lidt familiemæssigt belastet, fordi min far var brandmand, så jeg har tilbragt mange timer i min barndom på vores lokale brandstation. Derfor var det ikke fremmed for mig at søge job som brandmand. Årene som sejlende maskinmester og som befalingsmand i forsvaret var også et godt udgangspunkt for at arbejde med brand og redning,« fortæller Michael Djervad.

»Alle drenge har vist en fase, hvor de drømmer om at køre i biler med blå blink. Nogen af os kom sig ikke helt over den fase, men gjorde det til vores levevej,« siger han videre.

22 år i beredskabsbranchen
I de forløbne 22 år har han stødt og roligt arbejdet sig fra tjansen som deltidsbrandmand i Sorø til jobbet som beredskabschef i Slagelse Kommune. Undervejs har han bestridt job som holdleder, indsatsleder, beredskabsinspektør, og han har uddannet sig i byggesagsbehandling, så han kan varetage den brandtekniske sagsbehandling.

Han overtog jobbet som beredskabschef 1. februar 2019 – efter halvandet år som konstitueret i stillingen.

»Jeg kom til Slagelse Brand og Redning i en stilling som viceberedskabschef, men kort tid efter forlod den daværende beredskabschef stillingen, og jeg blev konstitueret. Da stillingen blev slået op, søgte jeg og fik den,« fortæller han.

Slagelse Brand og Beredskab er et af landets kun fire kommunale beredskaber og har 21 fastansatte brandfolk. Hertil kommer 33 deltidsansatte brandfolk og 45 frivillige brandfolk tilknyttet brandvæsenet.

En del af kommunens beredskab er udliciteret til Falck, som varetager beredskabet i Korsør og Skælskør. Hertil kommer to frivillige brandkorps på Agersø og Omø.

En anden del af Michael Djervads ansvarsområde er RESC – Rednings- og Sikkerhedscenter – som udbyder uddannelse og kurser i beredskab og brandvæsen til transportsektoren, offshore, søfart, vindmøllebranchen og telekommunikation. RESC har 4.500 kursister årligt.

Her kan man blandt andet træne redning fra sumpen i skibsmotorer, fra tog og fra Storebæltstunnellen, hvor der er bygget en 60 meter lang mockup til træningsformål.

Læs hele artiklen i Ledelse og uddannelse 2019, efterår.

tirsdag den 10. september

Relaterede artikler

  • GVS-mesteruddannelsen tirsdag den 03. september

    Få mulighed for at opnå fuld autorisation inden for VVS med et målrettet e-learningsforløb for maskinmestre.

    Læs artiklen
  • Lidt flere unge vil være maskinmestre onsdag den 17. juli

    Maskinmesteruddannelsen oplever generelt en beskeden fremgang af ansøgere til maskinmesterstudiet på landets maskinmesterskoler.

    Læs artiklen
  • Machine learning vinder bachelorpris fredag den 28. juni

    Jan Hansen vandt 1. præmien for årets bedste bachelorprojekt, som beskæftiger sig med machine learning, algoritmer og neurale netværk til at optimere en industriel forseglingsproces.

    Læs artiklen
  • Fra lokal til global strategi torsdag den 02. maj

    Til daglig er Allan Due Overbeck chef for havmølleparken Horns Rev 2, men efter en masteruddannelse i Leadership Psychology er han nu klar til nye ledelsesudfordringer.

    Læs artiklen
  • Succes i Esbjerg - Rekordantal nye maskinmestre lørdag den 02. februar

    Mange af dimittenderne fra Fredericia Maskinmesterskole Esbjerg (FMS) havde allerede sikret sig et job, før de forleden fik beviset i hænderne.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.