Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

»For 2,8 milliarder kroner kan hele den kollektive busdrift blive emissionsfri,« sagde Jens Boe Jacobsen, Arriva, på den energipolitiske konference, som 2. oktober blev afholdt af Erhvervslivets Klimalliance.
»For 2,8 milliarder kroner kan hele den kollektive busdrift blive emissionsfri,« sagde Jens Boe Jacobsen, Arriva, på den energipolitiske konference, som 2. oktober blev afholdt af Erhvervslivets Klimalliance.

Virksomheder vil være en del af grøn omstilling

For 2,8 milliarder kroner kan hele den kollektive bustransport i Danmark blive omstillet til emissionsfri kørsel, lyder tilbuddet fra Arriva, som i 2020 sætter fem eldrevne havnebusser i drift i København.

For prisen på 28 km motorvej vil hele den kollektive busdrift kunne omstilles til emissionsfri kørsel. Sådan lyder tilbuddet fra Arriva, der med 1.000 rutebusser er Danmarks største busoperatør.

På den energipolitiske konference ”Dansk klimalov – hvordan når vi i mål?” fremsatte Jens Boe Jacobsen, Business Development Director hos Arriva Danmark, tilbuddet til politikerne: Find 2,8 milliarder kroner, og I får grøn busdrift i hele Danmark. Arriva er allerede i gang med omstillingen til grøn transport: I 2020 bliver fem nye 100 procent eldrevne havnebusser sat ind i Københavns Havn – som afløsere for de nuværende dieseldrevne havnebusser.
Arriva efterlyser en mere visionær politik i landets kommuner, når det gælder fremtidens kollektive bustrafik.

»Den emissionsfri teknologi er til rådighed, men den er dyrere end dieselteknologien. En dieselbus koster rundt regnet 1,5 million kroner, mens en elbus koster tre gange så meget. Med det udgangspunkt skal kommunerne vælge, om de vil køre færre busafgange eller finde flere penge til bustrafikken. Derfor ser vi ikke ret mange udbud, hvor der er krav om emissionsfri kørsel. Alene på grund af økonomien,« sagde Jens Boe Jacobsen.

Derfor foreslår Arriva, at der ydes en økonomisk håndsrækning til kommunerne, så der kan komme gang i den grønne omstilling af bustrafikken.

»Hvis den offentlige bustrafik skal bidrage til 2030-målet om CO2-reduktioner, skal der snart ske noget, for der investeres hele tiden i nye dieselbusser, som vil køre mange år frem. Men hvis kommunerne fra 2021 får stillet 2,8 milliarder kroner til rådighed, tør vi godt garantere, at 90 procent af den kollektive bustrafik er emissionsfri i 2030,« sagde Jens Boe Jacobsen på konferencen.

Energikrævende cement
Hvis Danmarks eneste cementproducent Aalborg Portland lukkede i morgen, ville den nationale CO2-udledning fra den ene dag til den anden blive reduceret med fire procent. Så meget energi bruger cementproducenten i sine processer, der blandt omfatter kalcinering ved 800 °C. Virksomheden bruger mere energi end Bornholms samlede forbrug.
Det fortalte virksomhedens Managing Director Michael Lundgaard Thomsen på den energipolitiske konference.

»Når vi opvarmer kridtet til 800 °C, frigøres CO2, som i millioner af år har været bundet i kridtet. Vi er desuden afhængige af både el og naturgas fra det overordnede energisystem og må derfor afvente den overordnede omstilling til vedvarende energikilder. Vi kan ikke selv producere tilstrækkelig grøn energi til vores produktion, selv om vi importerer 200.000 ton udenlandsk industriaffald og brænder det af, hvilket fortrænger cirka 100.000 ton fossilt brændsel. Vi leverer også overskudsvarme til Aalborg. Desuden har vi udviklet en mere klimavenlig cement, Futurecem, hvor der i stedet for kridt anvendes ler, som afgiver meget mindre CO2,« sagde Michael Lundgaard Thomsen.

Certificering af kødproducenter
På konferencen lød meldingen også fra slagterikoncernen Danish Crown: Vi har fået at vide, at vi er en del af problemet, men nu vil vi også være en del af løsningen.

»Vi er i gang med at sætte klimamål, som vi selv synes er ambitiøse. Vi vil have reduceret vores CO2-udledning fra hele vores værdikæde med 50 procent inden 2050,« sagde viceadministrerende direktør Preben Sunke på den energipolitiske konference.
Cirka 90 procent af klimabelastningen ligger hos kødproducenterne i landbruget, og derfor vil Danish Crown nu i gang med en certificeringsordning, som skal hjælpe og motivere producenterne til at reducere deres klimabelastning.

»Målet er, at alle vores kødleverandører får lavet konkrete planer for, hvordan de kan sænke deres klimabelastning,« sagde Preben Sunke.

fredag den 11. oktober 2019

Relaterede artikler

  • Banedanmark sætter grøn jernbanedrift på skinner tirsdag den 17. september 2019

    To maskinmestre er involveret i den igangværende elektrificering af jernbanedriften og et kommende digitalt signalsystem. Men der er brug for flere maskinmestre i Banedanmarks grønne omstilling.

    Læs artiklen
  • Kernekraft forsøger grønt comeback fredag den 19. juli 2019

    To maskinmestre arbejder med en ny generation af kernekraft, der kan anvende thorium-teknologi, og som de mener vil bidrage til en langsigtet bæredygtig og klimavenlig energiproduktion.

    Læs artiklen
  • Asnæsværket konverterer til biomasse torsdag den 27. juni 2019

    Danmarks største kulfyrede kraftværk konverterer til træflis som brændsel. Fra 2020 skal Asnæsværket producere varme til Kalundborg på et nyt biomassefyret anlæg, som sender kullene på pension.

    Læs artiklen
  • Studerende hjælper den grønne omstilling på vej mandag den 24. juni 2019

    To studerende vil med deres bachelorprojekt vise, hvordan man gør biogasanlæg til en central spiller i klimakampen. Løsningen ligger i borgerinddragelse, fakta og reducering af lugt.

    Læs artiklen
  • Nye Crew Transfer Vessels skal sejle i to meters bølgehøjde mandag den 27. maj 2019

    Jo længere havmøller kommer til havs, desto større Crew Transfer Vessels er der brug for. MH-O&Co og Granly Diesel har samarbejdet om nye transportfartøjer, som kan operere i op til to meters bølgehøjde.

    Læs artiklen