Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Holdet bag det stærke samarbejde, der får Aarhus Maskinmesterskole til Viborg er Kirsten Holmgaard, direktør Mercantec, Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør Poul Due Jensen Fond, Martin Pedersen, CEO JP Group, Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune, Henrik Larsson, direktør Center for Industri, Anders Hanberg Sørensen, rektor Aarhus Maskinmesterskole, Niels Egon Stilling, bestyrelsesformand Anders Brøndums Velgørende Fond og Marjanne Grønborg, Senior Vice President DEIF. Foto Flemming Jeppesen.
Holdet bag det stærke samarbejde, der får Aarhus Maskinmesterskole til Viborg er Kirsten Holmgaard, direktør Mercantec, Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør Poul Due Jensen Fond, Martin Pedersen, CEO JP Group, Ulrik Wilbek, borgmester Viborg Kommune, Henrik Larsson, direktør Center for Industri, Anders Hanberg Sørensen, rektor Aarhus Maskinmesterskole, Niels Egon Stilling, bestyrelsesformand Anders Brøndums Velgørende Fond og Marjanne Grønborg, Senior Vice President DEIF. Foto Flemming Jeppesen.

Lokale virksomheder har smidt millioner i udstyr til maskinmester-uddannelsen

Flere lokale virksomheder har bidraget til indkøb af avanceret udstyr til Aarhus Maskinmesterskoles afdeling i Viborg.


Nu er der ikke længere tale om, at der er et skelet for den kommende maskinmesteruddannelse i Viborg. Grundpillerne er faktisk støbt - sådan i overført betydning i hvert fald.

Adressen er fundet, bygherren også, og det indviklede puslespil med de mange aktører bagom og ved siden af er også faldet på plads.

Uddannelsen optager som tidligere skrevet de første elever i sommeren 2021. Et par år senere end først tænkt ganske vist.

- Det fremragende samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelser og kommune er et skoleeksempel på, hvordan vi alle aktivt bidrager til at gøre Viborg til en endnu mere attraktiv uddannelses- og karriereby, siger borgmester Ulrik Wilbek (V) og føjer til:

- Der er store perspektiver i, at maskinmesteruddannelsen kommer til Viborg. Dels får vi en videregående, teknisk uddannelse på højt niveau, dels imødekommer uddannelsen mange af de behov, som lokale virksomheder efterspørger.

Viborg det rette valg

Aarhus Maskinmesterskole besluttede for knap to år siden, at skolen ville udvide sit revir, og valget faldt på Viborg. Det valg har Aarhus-skolens rektor Anders Hanberg Sørensen ikke fortrudt.

- Der har været et forbilledligt samarbejde mellem kommunen, Mercantec og det lokale erhvervsliv. Jeg er ikke sikker på, at vi havde haft de samme gode muligheder andre steder. Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er det, vi oplever i Aarhus, sagde han, da de mange aktører bag skolen, der skyder op i Viborg Baneby, var samlet på Grundfos.

For at få Aarhus Maskinmesterskole til Viborg var det nødvendigt at finde ni millioner kroner til indkøb af special-udstyr til uddannelsen. Og det mål er nu nået takket være bidragsydere blandt kommunens små og store virksomheder.

Poul Due Jensens Fond i Bjerringbro har bidraget med tre millioner kroner.

- Det er afgørende for fortsat moderne industriproduktion i det midtjyske, at der til stadighed er adgang til kvalificeret teknisk arbejdskraft. At maskinmesteruddannelsen nu vil blive udbudt i Viborg, vil uden tvivl bidrage positivt til fremtiden og ikke mindst styrke tilgængeligheden af kvalificeret teknisk arbejdskraft til produktionsindustrien i Midtjylland – herunder ikke mindst Grundfos, siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted.

Grundfos har udover det kontante pengebeløb også givet lovning på at hjælpe med praktikpladser til de studerende, projektopgaver, virksomhedsbesøg og andet uddannelsesrelevant udstyr.

Den nye uddannelse kommer til at ligge i ”House of Industri”, der bliver bygget i banebyen. Bygherre er Ejegod Ejendomme, der bygger på en grund, bygherren i forvejen ejer.

Under ét tag samler ”House of Industri” et virksomhedsnært miljø med tekniske uddannelser, lokal erhvervsservice samt iværksætter- og inkubationsmiljø. Bag det nye hus står Viborg Kommune, Aarhus Maskinmesterskole, Mercantec, Viborgegnens Erhvervsråd og Center for Industri. Alle parter har arbejdet sammen på at skaffe et økonomisk grundlag for indkøb af særligt udstyr til de to uddannelsesinstitutioner.

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad

torsdag den 21. november 2019

Relaterede artikler

  • Den nyeste teknologi til fremtidens maskinmestre torsdag den 09. juli

    Sammen har Aarhus Maskinmesterskole og en række virksomheder skabt et CO2-køleanlæg, der skal indgå i undervisning og uddannelse af fremtidige maskinmesterstuderende i Aarhus.

    Læs artiklen
  • Maskinmesteruddannelsen blandt de 25 mest søgte i år mandag den 06. juli

    Den samlede søgning til videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding blev opgjort pr. 5. juli og afslører, at flere unge vil være maskinmester.

    Læs artiklen
  • Flere kvinder skal ind på de maritime uddannelser fredag den 26. juni

    Under 10 procent af de studerende på de maritime uddannelser er kvinder. En rapport viser, at kvinder blandt andet mangler viden om de mange muligheder, der er med en maritim uddannelse. Det skal der gøres noget ved, mener uddannelses- og forskningsministeren.

    Læs artiklen
  • Giftig cocktail af havvand og miljøolie mandag den 08. juni

    Marcus Nielsen blev hædret med andenpræmien ved kåringen af årets bachelorprojekt for sin undersøgelse af stævnrørspakdåser, som ødelægges af en blanding af havvand og miljøolie.

    Læs artiklen
  • Studerende fra SIMAC vinder DM i entreprenørskab igen torsdag den 28. maj

    Onsdag den 27. maj stod det igen klart, at innovation og entreprenørskab står højt på dagsordenen på den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. For sjette gang vandt studerende netop herfra nemlig førstepladsen ved DM i entreprenørskab.

    Læs artiklen