Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Vi skal bruge mindre energi i vores bygninger

Der er et stort potentiale for energieffektivisering af ældre bygninger, der udgør 65 procent af alle danske bygninger.

Danmark har nogle ambitiøse mål på klimaområdet. I 2030 skal CO2-udledningen reduceres med 70 procent. I 2050 skal Danmark være et klimaneutralt samfund. Til gengæld er der få konkrete planer for, hvordan vi skal reducere energiforbruget.

»Det er nogle ambitiøse målsætninger, men der er generelt en stor mangel på konkrete mål for reduktion af energiforbruget. Energieffektivisering er et uundværligt led i den fortsatte omstilling frem mod et klimavenligt samfund,« siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, interesseorganisation for byggebranchen.

Alle midler skal i brug
Dansk Byggeri mener, at målsætningen om at være klimaneutral i 2050 er så ambitiøs, at der skal gøres meget mere, end vi gør nu. Byggeriet er en prioritet, men der skal gøres noget alle steder i samfundet.

»Målsætningen for 2050 er så omfattende, at vi skal have alle midler i spil. Energirenovering af bygninger er et oplagt sted at gøre noget. Der er nogle knapper, vi kan skrue på og et stort potentiale. Området har været nedprioriteret voldsomt i en årrække, men hvis vi skal i mål, skal vi gøre meget mere. Vi skal selvfølgelig også have erhvervslivet med,« siger Michael H. Nielsen.

Dansk Byggeri mener derfor, at der fra politisk hold bør komme et konkret udspil.

»Vi foreslår, at energiforbruget overordnet set skal sænkes med 30 procent i 2030 i forhold til energiforbruget i 2005. Det skal være et bindende mål og ikke frivilligt. Hvis vi energieffektiviserer mere, kan vi nemlig spare vores samfund for en ekstra regning på 120-160 milliarder kroner på vejen mod et klimaneutralt samfund,« siger Michael H. Nielsen.

Strategi for renovering
En del af det politiske udspil bør indeholde en strategi for renovering af vores bygninger, mener Dansk Byggeri. 65 procent af bygningsmassen i Danmark er opført før 1980, hvor de første krav til bygningers energiforbrug blev indskrevet i bygningsreglementet.

»Der skal sættes nogle ambitiøse og realistiske mål, og de skal underbygges med konkrete virkemidler. Vi har mange gamle bygninger, og der er et stort potentiale for renoveringer, der reducerer energiforbruget,«  siger Michael H. Nielsen.

Læs mere i Ajour-magasinet.

mandag den 25. november

Relaterede artikler

  • "I er nødvendige for den teknologiske udvikling og Danmarks økonomiske vækst" fredag den 29. november

    Administrerende direktør for Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, kom med store roser og masser af opbakning til de danske maskinmestre, da han holdt åbningstalen på erhvervskonferencen Ajour.

    Læs artiklen
  • Stemningsreportage fra Ajour 2019 fredag den 29. november

    Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonference Ajour er igen i år mødestedet for maskinmestre fra hele landet og fra en lang række brancher.

    Læs artiklen
  • DI-direktør: Maskinmestrene er nødvendige i den grønne omstilling torsdag den 28. november

    Danmark skal vise vejen for den globale grønne omstilling, sagde Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for Dansk Industri, ved åbningen af maskinmestrenes erhvervskonference Ajour 2019.

    Læs artiklen
  • Ajour er skudt i gang torsdag den 28. november

    2019-udgaven af Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonference Ajour er skudt i gang. Som altid er der fokus på ledelse og teknologi… og i år særligt fokus på maskinmestrenes rolle i den grønne omstilling

    Læs artiklen
  • Maskinmestrene får nøglerolle i den grønne omstilling torsdag den 28. november

    Danmark skal vise vejen for den globale grønne omstilling, sagde Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør for Dansk Industri, ved åbningen af maskinmestrenes erhvervskonference Ajour 2019.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.