Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Tilskadekomst under transport til midlertidigt arbejdssted

Som udgangspunkt er en medarbejder, der er ude for en ulykke under transporten på vej på arbejde, ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da transport til og fra arbejdspladsen anses for at være privat.

Tilskadekomst i forbindelse med en sådan ulykke vil derfor i de fleste tilfælde ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade.

I en nylig sag skulle domstolene tage stilling til, om der var tale om en arbejdsskade, da en social- og sundhedsassistentvikar, som havde været tilknyttet et sygehus i 3 måneder, kom slemt til skade under transporten til dennes arbejdsplads. Vikaren mente, at der var tale om en arbejdsskade, da hun som vikar havde skiftende arbejdssteder, og at det var nødvendigt at stille egen bil til rådighed for transporten. Desuden modtog hun kørselsgodtgørelse for transporten.

Både byret og landsretten kom dog frem til, at vikaren ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Landsretten lagde vægt på, at kørslen ikke foregik i arbejdstiden og ikke var et led i arbejdets udførelse, samt at vikaren ikke var forpligtet til at køre til virksomheden i egen bil, men kunne vælge anden transport, så længe hun kunne møde til den fastsatte tid.

Kun omfattet af arbejdsskadesikringsloven i særlige tilfælde
Dommen understreger, at der ikke er tale om en arbejdsskade, hvis man kommer til skade under transporten til eller fra arbejde, uanset om transporten sker til eller fra et midlertidigt arbejdssted, hvor arbejdsgiver udbetaler eller kan udbetale skattefri kørselsgodtgørelse for transporten.

En medarbejder kan dog i særlige tilfælde være omfattet af arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med transport til et midlertidigt arbejdssted. Ankestyrelsen er blandt andet kommet frem til dette resultat i to sager, hvor medarbejderne havde udført arbejde hjemmefra inden transporten til det midlertidige arbejdssted. 

En medarbejder vil derudover være omfattet arbejdsskadesikringsloven under transporten mellem to arbejdssteder, f.eks. hvis medarbejderen kører fra sin faste arbejdsplads til et møde eller kursus på en anden lokation. 

Kontakt gerne arbejdsmarkedsafdelingen ved spørgsmål til ovenstående.

Af: Christian Bonne Rasmussen, juridisk konsulent

tirsdag den 26. november 2019

Relaterede artikler

  • Ocean Plastic Forum fylder 1 år fredag den 06. december 2019

    Den 05. december var Maskinmesterens Forening i spændende selskab med Ocean Plastic Forum i anledning af sidst nævntes 1 års fødselsdag. Maskinmestrenes Forening er medstifter af Ocean Plastic Forum, som også har til huse på Sankt Annæ Plads.

    Læs artiklen
  • Arbejdsgiver kunne ikke trække medarbejder i løn mandag den 28. oktober 2019

    Højesteret afgjorde i en nylig dom, at en kommunal arbejdsgiver ikke kunne trække en medarbejder i løn i forbindelse med, at arbejdsgiveren havde mistet sygedagpengerefusionen som følge af medarbejderens manglende medvirken til kommunens opfølgning efter sygedagpengeloven.

    Læs artiklen
  • Nordiske maskinmestre fejrer 100-års jubilæum tirsdag den 08. oktober 2019

    7. oktober var repræsentanter for det maritime Norden samlet ved konference i København for at fejre 100-års jubilæet for NMF – Nordiska Maskinbefälsfederationen – som blev stiftet i 1919.

    Læs artiklen
  • Lyt til eksperterne i den grønne omstilling tirsdag den 01. oktober 2019

    Maskinmestrenes Forening hilser ambitionen om en 70 procents reduktion af CO2-udledningen velkommen. Men politikerne bør inddrage maskinmestre og andre faggrupper med erfaring fra grøn omstilling i praksis.

    Læs artiklen
  • Hvornår er jeg som leder omfattet af Lederaftalen mandag den 30. september 2019

    Som leder er du omfattet af Lederaftalen, når du er ansat i en virksomhed som er medlem af en organisation under Dansk Arbejdsgiverforening, og er leder ifølge Lederaftalen.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.