Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Efterspørgslen på maskinmestre vokser stadig

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde og fuld beskæftigelse, konstaterede formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 148. ordinære generalforsamling.

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde. Maskinmestrenes Forening har rundet 9.300 erhvervsaktive maskinmestre. Det er reelt fuld beskæftigelse med kun 1,2 procents ledighed svarende til 99 fuldtidsledige ved udgangen af 2019.
Samtidig oplever Maskinmestrenes Forening også et historisk højt antal medlemmer: 13.817 lyder det aktuelle tal, og næste skarpe hjørne bliver 14.000 medlemmer, som foreningen forventer at runde i løbet af 2020.

”Nu er spørgsmålet: Hvor længe fortsætter de gode tider? Spørgsmålet er blevet yderst relevant netop nu, hvor Corona-udbruddet har punkteret det, som af nogle er blevet betegnet som en begyndende aktieboble,” sagde Lars Have Hansen.

Ny strategi skal sikre endnu flere job
Han understregede, at bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening er meget opmærksomme på både kort- og langsigtede udfordringer.

”Mange af os har jo været på arbejdsmarkedet så længe, at vi kan huske perioder med mindre gunstige konjunkturer, og selv om maskinmestrene aldrig har været blandt de hårdest ramte faggrupper, når det gælder ledighed, skal vi ikke hvile på laurbærrene. Det er i gode tider vi skal forberede os på de mindre gunstige. Og det gør bestyrelsen naturligvis. Ikke mindst i kraft af en ny strategi for foreningen – og dermed vores fælles profession,” sagde Lars Have Hansen og tilføjede:

”Når maskinmestrene langt tilbage har ligget under den gennemsnitlige arbejdsløshed, skyldes det ikke mindst, at vi har den rigtige kombination af tekniske og ledelsesmæssige kompetencer – altså de kompetencer der skal til for at gøre en forskel, skabe værdi og hjælpe med til at sikre udvikling, innovation og vækst på mange typer af virksomheder i mange forskellige brancher.”

Bestyrelsen har iværksat en ny strategi med fokus på tre hovedområder: Politisk indflydelse, identitet og job og karriere.

”Vi skal have udvidet kendskabet til vores profession, så maskinmestre opnår beskæftigelse hos endnu flere virksomheder end i dag,” sagde formanden.

Maskinmestre i den grønne omstilling
En af forklaringerne på professionens succes på arbejdsmarkedet skyldes maskinmestrenes rolle i den grønne omstilling.

”Vi er allerede i fuld gang med grøn omstilling – og har været det længe. Vi er med til at omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med nye store havmølleparker, med konvertering af kraftvarmeværker til nye grønne energikilder og idriftsættelse af nye teknologier, for eksempel varmepumper, der erstatter fossile brændsler stadig flere steder,” sagde Lars Have Hansen og tilføjede:

”Jeg fristes til at sige: Alle taler om klima og miljø – men maskinmestrene gør noget ved det!”

torsdag den 12. marts

Relaterede artikler

  • Danmark står sammen i krisen torsdag den 19. marts

    Maskinmestrenes Forening arbejder med de øvrige af arbejdsmarkedets parter sammen for at sikre både virksomheder og arbejdstagere bedst muligt mod konsekvenserne af de nødvendige men vidtrækkende begrænsninger, som regering og folketing i øjeblikket gennemfører med henblik på at reducere smittefaren.

    Læs artiklen
  • Dialog med Rederier ifm. Coronavirus tirsdag den 17. marts

    Søndag den 15. marts 2020 orienterede regeringen om indgået trepartsaftale om midlertidig lønkompensation (hjælpepakke) gældende fra 9. marts til 9. juni 2020.

    Læs artiklen
  • Vinderprojekt sætter fokus på udnyttelse af overskudsenergi mandag den 16. marts

    De to nyuddannede maskinmestre, Emil Damsbo Sander og Joachim Carlsen, har vundet konkurrencen om årets bedste bachelorprojekt for 2019.

    Læs artiklen
  • Coronavirus fredag den 13. marts

    Situationen omkring Coronavirus udvikler sig løbende, hvorfor Maskinmestrenes Forening har følgende anbefalinger.

    Læs artiklen
  • Ny ferielov på trapperne tirsdag den 10. marts

    Den 1. september 2020 træder den nye ferielov i kraft. Men allerede nu kan det være relevant at kigge på sin ferie for resten af året, da overgangsordningen til den nye lov indebærer nogle planlægningsmæssige udfordringer.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.