Udskriv denne side

Gik du glip af PFA’s webinar om det urolige aktiemarked? Læs med her!

Torsdag den 19. marts holdt PFA webinar om, hvordan de navigerer i det urolige aktiemarked. Webinaret blev holdt af chefstrateg Tine Choi Danielsen og forbrugerøkonom Carsten Holdum.

PFA står stærkt finansielt trods tumult på finansmarkederne
PFA anbefaler generelt, at man bevarer roen, holder fast i sine investeringsvalg og husker, at pension er langsigtet opsparing. Hvis du er tæt på pension eller gået på pension, vil risikoen være betydeligt nedtrappet, hvis du har din opsparing i en investeringsprofil i PFA Investerer.

PFA har en stærk solvens, hvilket betyder, at PFA står stærkt finansielt og kan absorbere de stød, som kommer lige nu, hvor markedsuroen er stor. Hvis du har din opsparing i gennemsnitsrente, så har PFA afdækket porteføljen over for rentefald, og derudover indeholder porteføljen stort set ingen noterede aktier. Hvis du har din opsparing i markedsrente (PFA Plus), mærker du med det samme, når der er negative afkast. Men også her gør PFA, hvad de kan for at afbøde uroen på markedet ved bl.a. at have en relativ høj andel af mere defensive aktier og andre kilder til afkast som fx ejendomme og alternative investeringer.

Ring til PFA Rådgivningscenter, hvis du har spørgsmål
Du er velkommen til at ringe til PFA Rådgivningscenter på 7012 5000, hvis du har spørgsmål til din pensionsordning. Du kan også løbende følge med på pfa.dk/corona, hvor der bl.a. er aktuelle kommentarer til markedsudviklingen og en oversigt med svar på de hyppigst stillede spørgsmål i forbindelse med coronakrisen.

Hvis du ikke havde mulighed for at deltage, kan du se det på pfa.dk/corona.

onsdag den 25. marts