Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Nye medlemmer udpeget til Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed

Jytte Skytte fra Dansk Gasteknisk Center er blevet udpeget som medlem af Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed. Udvælgelsen af Jytte Skytte er sket på baggrund af en indstilling fra Maskinmestrenes Forening.

Medlemmerne af Rådet skal holde sig orienteret og informeret om den el- og gastekniske udvikling med henblik på rådgivning af erhvervsminister Simon Kollerup.

Jytte Skytte arbejder til daglig med blandt andet certificering, sikkerhedsrådgivning på det gastekniske område, reglementer og undervisning, og er udnævnt som medlem af Rådet i de næste fire år.

Uafhængigt og sagkyndigt råd
Det er Erhvervsministeren, som nedsætter rådet som et uafhængigt og sagkyndigt råd. Det består af 10 medlemmer, hvor formanden og fire andre medlemmer udnævnes blandt personer fra uddannelses- og rådgivningsverdenen, fire medlemmer repræsenterer en bred sammensætning af brancheorganisationer og et medlem repræsenterer forbrugerinteresser.

I april 2020 udpegede erhvervsminister Simon Kollerup medlemmerne for de næste 4 år:

  • Formand: Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet
  • Indstillet af Danske Erhvervsakademier: Anette Becker Berg
  • Indstillet af Danske Universiteter: Thomas Skjødeberg Toftegaard
  • Indstillet af Danske Erhvervsskoler: René Kjærgaard Frost
  • Indstillet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører: Michael Søgaard Rasmussen
  • Indstillet af Dansk Industri: Elly Kjems Hove
  • Indstillet af TEKNIQ Arbejdsgiverne: Charlotte Thorsgaard Frandsen
  • Indstillet af Dansk Energi: Tomas Christensen
  • Indstillet af Maskinmestrenes Forening: Jytte Skytte
  • Indstillet af Forbrugerrådet TÆNK: Carl Christian Jarby

Permanente observatører 2020-2024 
Rådet har to permanente observatører, indstillet af organisationerne:

  • Per Rømer Kofod, VELTEK
  • Jens-Olav Pedersen, Dansk Elforbund

I den kommende periode forventes det, at Rådet kommer til at arbejde med:

  • Digital transformation
  • Grøn omstilling, herunder understøttelse af den forventede elektrificering af samfundet og omstilling til bæredygtig energi
  • Internationalt fokus, bl.a. FN’s verdensmål, så som at understøtte bæredygtig industri, industrialisering og innovation (mål 9), ansvarligt forbrug og produktion (mål 12) og klimaindsatsen (mål 13).
onsdag den 27. maj

Relaterede artikler

  • Ny bestyrelse i Maskinmestrenes Forening onsdag den 01. juli

    I dag – onsdag den 01. juli 2020 – starter det nye foreningsår og samtidig tiltræder bestyrelsen, som medlemmerne ved urafstemningen i foråret bestemte den sammensat.

    Læs artiklen
  • Energikonferencen 2020 – ses vi 24. august? onsdag den 24. juni

    Den nationale Energikonference 2020 afholdes for syvende gang i Esbjerg som dén årlige energikonference udenfor hovedstadsområdet, der tegner de energipolitiske tendenser og mål.

    Læs artiklen
  • Må medarbejdere trodse Udenrigsministeriets rejsevejledning? tirsdag den 23. juni

    Sommerferien står for døren, men muligheden for at komme væk og opleve andre kulturer og et andet klima er begrænset i forhold til, hvad vi er vant til. Nogle fristes måske til at tage en tur op i det svenske eller se, om der går en flyafgang uden for Europa – og dermed trodse det danske udenrigsministeriums anbefalinger. Dette skal man som medarbejder dog passe på med, da det kan få ansættelsesretlige konsekvenser.

    Læs artiklen
  • Arbejdsmiljøloven er ændret tirsdag den 09. juni

    I december 2019 blev ændring af arbejdsmiljøloven vedtaget i Folketinget. Lovændringen indebærer, at reglerne er blevet mere forståelige, og at en række sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder fjernes.

    Læs artiklen
  • Forbedret muligheder for erhvervsrejser tirsdag den 26. maj

    Udenrigsministeriet er netop kommet med råd om, hvordan 'nødvendige erhvervsrejser' kan gennemføres. Samtidig kan erhvervsrejsende blive testet for coronavirus før rejse og dermed dokumentere, at de ikke er smittet.

    Læs artiklen