Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Flere kvinder skal ind på de maritime uddannelser

Under 10 procent af de studerende på de maritime uddannelser er kvinder. En rapport viser, at kvinder blandt andet mangler viden om de mange muligheder, der er med en maritim uddannelse. Det skal der gøres noget ved, mener uddannelses- og forskningsministeren.

Der er generelt få kvinder på de maritime uddannelser, men især på maskinmester- og skibsføreruddannelserne er kvinderne i undertal. Alt for mange kvinder kender ikke til de gode karrieremuligheder, som uddannelserne giver. Det viser en rapport, udarbejdet for Uddannelses- og Forskningsministeriet, som bliver offentliggjort i dag.

For eksempel fravælger mange kvinder uddannelsen til maskinmester, fordi de opfatter den som en specialistuddannelse, som er lig med en karriere til søs - selv om størstedelen af maskinmestre faktisk arbejder på land, og uddannelsen er en teknisk generalistuddannelse, der blandt andet har fokus på ledelse.

- Det Blå Danmark spiller en central rolle for dansk vækst. Branchen har allerede fokus på kønsproblemstillingen, og det skal vi også have i uddannelsessammenhæng. Flere skal kende til mulighederne og vide, at de maritime uddannelser også er for dem. Vi skal have alle i spil – så branchen får adgang til en større talentmasse, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Rapporten viser også, at de maritime uddannelser er forbundet med en mandsdomineret kultur, som fraholder flere kvinder fra at vælge det maritime erhverv.

- Vi kan se, at de maritime uddannelser og brancherne, som udgør Det Blå Danmark, konsekvent bliver fravalgt. Både på grund af kønsstrukturer, og fordi valget ikke bliver truffet på et oplyst grundlag. Det skal der rettes op på, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet afsætter nu 500.000 kroner til, at optaget af kvinder på de maritime uddannelser bliver styrket med baggrund i rapportens resultater.

Læs rapporten: Kvinder på de maritime uddannelser

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

For yderligere oplysninger, kontakt:
Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181

fredag den 26. juni

Relaterede artikler

  • Solgte sin virksomhed og fik mere ansvar onsdag den 23. september

    Maskinmester Ulrich Basse fik større ansvar som leder og flere udfordringer, da han solgte sin virksomhed og blev ansat som chef samme sted. Han er Business Manager hos kølegrossistvirksomheden Aircon Teknik.

    Læs artiklen
  • Den nyeste teknologi til fremtidens maskinmestre torsdag den 09. juli

    Sammen har Aarhus Maskinmesterskole og en række virksomheder skabt et CO2-køleanlæg, der skal indgå i undervisning og uddannelse af fremtidige maskinmesterstuderende i Aarhus.

    Læs artiklen
  • Maskinmesteruddannelsen blandt de 25 mest søgte i år mandag den 06. juli

    Den samlede søgning til videregående uddannelser via Den Koordinerede Tilmelding blev opgjort pr. 5. juli og afslører, at flere unge vil være maskinmester.

    Læs artiklen
  • Giftig cocktail af havvand og miljøolie mandag den 08. juni

    Marcus Nielsen blev hædret med andenpræmien ved kåringen af årets bachelorprojekt for sin undersøgelse af stævnrørspakdåser, som ødelægges af en blanding af havvand og miljøolie.

    Læs artiklen
  • Studerende fra SIMAC vinder DM i entreprenørskab igen Ca. -7 timer siden

    Onsdag den 27. maj stod det igen klart, at innovation og entreprenørskab står højt på dagsordenen på den maritime uddannelsesinstitution SIMAC i Svendborg. For sjette gang vandt studerende netop herfra nemlig førstepladsen ved DM i entreprenørskab.

    Læs artiklen