Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Remote-opgradering af kontrolsystem kom i mål før tid

Under corona-pandemien og dens krav om personlig distance har Norfors foretaget en vellykket opgradering af System 800xA på distancen – med flere gevinster til følge.

Distance har været et nøgleord under corona-krisen, og et samarbejde mellem Norfors og ABB har vist, at opgaver, der tidligere krævede personlig tilstedeværelse, godt kan løses ”remote” – på distancen.

En planlagt opgradering af System 800xA hos Norfors er således sket, uden ABB har været fysisk til stede hos kunden på affaldsforbrændingsanlægget i Hørsholm. Hele samarbejdet om opgraderingen er sket online, og Norfors har selv løst de praktiske og tekniske installationsopgaver, som ABB normalt udfører i samarbejde med kunden under en opgradering.

Opgaven indebærer, at to 800xA-systemer inklusive PGIM på to ovnlinjer skal samles i ét fælles system, der samtidig opgraderes til nyeste version. De to 800xA-systemer har hidtil styret hver sin ovnlinje hos Norfors. Nu er den første ovnlinje blevet remote-opgraderet, og den anden ovnlinje følger i september 2020.

»Opgraderingen af System 800xA har haft to formål: Dels at øge vores cybersikkerhed, så vi er mere robuste over for cyberangreb. Dels at få vores to ovnlinjer koblet på samme system af hensyn til vores operatører, så de ikke skal skifte frem og tilbage mellem to systemer,« siger Rene Gemmer Gasberg Hansen, Technical Manager hos Norfors. Han er uddannet Technical Offshore Manager.

Ingen fysiske besøg
Opgraderingen af System 800xA har været en del den store årlige revision på den ene af Norfors’ to ovnlinjer. Umiddelbart inden nedlukningen af ovnlinjen og revisionens opstart blev Norfors på linje med alle andre virksomheder underlagt en lang række corona-restriktioner, og det har krævet ny planlægning af, hvordan de mange revisionsopgaver skulle ske i praksis.

»Corona-restriktionerne har tvunget os ud i en meget lærerig øvelse med at finde nye måder at planlægge og koordinere vores revision – ikke mindst på grund af afstandskravene, og hvor mange mand vi som følge deraf kunne have gående på samme tid. Af samme grund blev vi nødt til at finde en ny måde at opgradere System 800xA på, da vi ikke kunne besøge ABB til Factory Acceptance Test, og ABB ikke kunne besøge os til Site Acceptance Test. Her har vi i samarbejde med ABB skabt en effektiv og sikker måde at foretage opgraderingen online – uden vi skulle mødes fysisk. Faktisk er vi kommet i mål lidt før tid,« siger Rene Gemmer Gasberg Hansen.

Test via fjernopkobling
Praktisk er opgaven løst ved, at begge parter via Teams har haft adgang til System 800xA under FAT hos ABB og SAT hos Norfors.

Man har som foreskrevet kunnet teste alle de krævede funktioner, mens den anden part fulgte med på skærmen. Teknisk har opgraderingen krævet installation af nye servere og netværk.  I dette tilfælde har Norfors’ egne elektrikere foretaget den fysiske installation af servere.

»Faktisk gik FAT så godt, at vi valgte at rive vores gamle netværk ned og kun køre med de nye anlæg fra starten i stedet for, som planlagt, at køre med det gamle og nye parallelt i en periode. Alt i alt vurderer jeg, at vi har sparet et par arbejdsdage ved at udføre opgraderingen på distancen – ikke mindst på grund af sparet rejsetid, og vi vil bestemt overveje at gøre noget lignende fremover, når omstændighederne tillader det,« siger Rene Gemmer Gasberg Hansen.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 7, 2020.

torsdag den 23. juli

Relaterede artikler

  • Den nyeste teknologi til fremtidens maskinmestre torsdag den 09. juli

    Sammen har Aarhus Maskinmesterskole og en række virksomheder skabt et CO2-køleanlæg, der skal indgå i undervisning og uddannelse af fremtidige maskinmesterstuderende i Aarhus.

    Læs artiklen
  • Den nye Gassikkerhedslov fredag den 03. juli

    Gassikkerhedsloven blev indført i april 2018 og erstattede det eksisterende gasreglement. Det giver udfordringer for installationsejerne og i forbindelse med etablering af nye gasanlæg og -installationer.

    Læs artiklen
  • Bred klimaaftale bringer Danmark tilbage i den grønne førertrøje mandag den 22. juni

    Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har indgået en ambitiøs klimaaftale, der sikrer en helt grøn energisektor og vigtige skridt mod en grønnere industri. Aftalen viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd. I alt medfører aftalen sammen med klimaaftalen for affald CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030.

    Læs artiklen
  • Et maskinmesterjob med masser af kød på mandag den 18. maj

    Jan Nygaard er teknisk chef på Danish Crowns fabrik i Kina, som forædler dansk svinekød til det kinesiske marked. Fabrikken har fuld sporbarhed for alle produkter helt tilbage til de danske svineavlere.

    Læs artiklen
  • Danmarks største ATES-anlæg taget i brug mandag den 12. august 2019

    Kasper Allerup Petersen har ansvaret for Nyt Hospital Bispebjergs nye ATES-løsning. Teknologien er anvendt i over 20 år i Danmark, men er aldrig tidligere blevet udført i denne målestok.

    Læs artiklen