Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

De første 190 søfarende gennem Kastrup Lufthavn efter nyt tiltag

190 søfarende på vej til afløsning i Maersk-flåden i Europa, landede i tirsdags i Kastrup Lufthavn i chartret fly fra Manila.

Maersk gennemførte i tirsdags den første “crew-bridge”-flyvning med søfarende, der ankom til Kastrup Lufthavn i chartret fly fra Manila. De i alt 190 besætningsmedlemmer er på gennemrejse for afløsning i Maersk-skibe i Europa.

Etableringen af Kastrup Lufthavn som knudepunkt for besætningsskifte i DK og Europa er dermed indviet. Løsningen har den danske regering etableret i samarbejde med Danske Rederier, Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal / Metal Maritime.

Maersk: "Vigtigt skridt"

”Ankomsten af vores filippinske kolleger til Københavns Lufthavn er et vigtigt skridt på vejen mod at udskifte Mærsk-søfolk med Danmark som transit. Det er positivt, at vi nu er i gang, men at flyve ny besætning ind løser kun halvdelen af problemet. Vi er ikke i mål før vores søfolk på skibene er afmønstret og vel hjemme hos deres familier. Vi samarbejder tæt med myndighederne og tror på at vi ved fælles hjælp kommer i mål med en hel løsning. Det er afgørende for vores søfolk, men også for evnen til på forsvarlig vis at holde gang i den globale handel under pandemien,” siger Palle Laursen, Chief Technical Officer, A.P. Møller - Mærsk.


Maersk Crew Bridge

I Maersk forestår en særligt oprettet task force “Maersk Crew Bridge” al koordinering med myndigheder, regeringer, flyselskaber, lufthavnsoperatører, hoteller og havnemyndigheder for at søfarende opnår status af “nøgle-medarbejdere” for sikkert at kunne rejse til og fra større havne via større lufthavne. Arbejdet omfatter håndtering af papirer, rejsedokumenter, Covid-19 tests, karantæneophold osv.

Udfordringerne for besætningsskifte har været eskalerende under Covid-19 pandemien og de mange landes lock-downs. På trods af en kæmpe indsats fra alle parter, hvor mange søfolk er blevet afløst, har Maersk stadig omkring 2000 søfarende på havet, der har færdiggjort deres kontrakt og skal afløses snarest muligt.


Humanitær krise for søfarende

Internationalt har både rederiorganisationer og søfarendes fagforeninger advaret om den humanitære krise, som op mod 200.000 søfarende world wide står midt i.
Som vi tidligere har omtalt her på hjemmesiden, har internationalt pres for at få de enkelte lande til at etablere løsninger for besætningsskifte kun haft spredt effekt. Herhjemme er det håbet, at det danske tiltag vil fungere som inspirator, så andre lande går samme vej.

Den danske løsning med etablering af hub for besætningsskifte i Kastrup Lufthavn har krævet koordinering mellem tre involverede ministerier. Erhvervsministeriet, udenrigsministeriet og justitsministeriet har således alle aktier i tiltaget.


Flere fly på vej til dansk hub

Det særligt indrettede afsnit i Kastrup Lufthavn vil ifølge Maersk indenfor nærmeste fremtid igen komme i brug, når chartrede fly med besætningsmedlemmer på vej til afløsning ankommer fra hhv. Inden og Filippinerne.

 Kilde: Metal Martime og Maersk 

 

Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift

fredag den 07. august

Relaterede artikler

  • Aftale om besætningsskift ophører og udfases onsdag den 14. oktober

    Med virkning fra i morgen – 15. oktober – ophører den særlige aftale om håndtering af besætningsskift under Corona-krisen. Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier har indgået aftale om særordningens ophør og udfasning, så overenskomstvilkårene igen bliver gældende.

    Læs artiklen
  • Det digitale skib onsdag den 07. oktober

    I starten af ugen bød Maskinmestrenes Forening velkommen til et webinar i samarbejde med Skibsteknisk Selskab. 104 maskinmestre og skibsingeniører var samlet virtuelt for at høre om 'Det digitale skib’. 

    Læs artiklen
  • Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift mandag den 20. juli

    Regeringen lancerer nu i samarbejde med søfartserhvervet en smidig løsning, så af- og påmønstring bliver muligt i Danmark og andre lande i Europa. Samtidig presser regeringen på internationalt for at få flere lande til at gå samme vej.

    Læs artiklen
  • Søfarende bør prioriteres i tests onsdag den 29. april

    Danske Rederier, Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening kommer med fælles opråb til myndighederne om mulighed for coronatest af søfarende, der skal påmønstre. 

    Læs artiklen
  • Aftale om løsning af besætningsskift under Corona-krisen tirsdag den 07. april

    Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime har indgået aftale med Danske Rederier om løsning af problemerne, opstået i forbindelse med udsatte besætningsskift og dermed forlængede ude- og hjemmeperioder.

    Læs artiklen