Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Sejlende maskinmestre bør undtages for karantæne

Søfarende der rejser til eller gennem Danmark bør undtages et eventuelt krav om karantæne ved indrejse. Det mener Maskinmestrenes Forening, Dansk Metal og Danske Rederier, som sammen har henvendt sig til justitsministeren.

Sejlende maskinmestre bør undtages fra et krav om 10 dages karantæne, når de vender hjem til Danmark. Sådan lyder meldingen fra Maskinmestrenes Forening – som reaktion på et muligt kommende krav om karantæne ved indrejse i Danmark – der er varslet af justitsministeren som følge af COVID19-pandemien.

Sammen med Danske Rederier og Metal Maritime har Maskinmestrenes Forening skrevet til justitsminister Nick Hækkerup for at få søfolk undtaget eventuelle krav om karantæne ved hjemkomst til Danmark.

”Vi synes, det er et helt unødvendigt og urimeligt at pålægge sejlende maskinmestre og andre danske søfolk et krav om 10 dages karantæne i hjemmet, når de vender hjem fra deres udmønstringer. Søfolkene har befundet sig i en isoleret ”boble” om bord på deres respektive skibe. Der er gjort alt om bord for at minimere smitterisici, og søfolkene er løbende blevet testet, da man naturligvis gør alt for at undgå udbrud af COVID19 om bord. Derfor giver det ikke mening at pålægge søfolkene særlige restriktioner, når de kommer hjem, da de på flere måder har været bedre beskyttet mod COVID19 end den almindelige dansker,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

 

Svære besætningsskift

Søfarten udfører kritiske samfundsfunktioner og har været hårdt ramt af COVID19, når det gælder muligheden for besætningsskifte rundt om i verden, da mange havne har lukket for transfer af søfolk.

”Coronapandemien har i forvejen gjort det svært for søfolk at komme til og fra deres skibe, når de skal påmønstre og afmønstre. Nye krav om karantæne vil kun gøre besætningsskift endnu mere besværlige – uden at det reelt er nødvendigt, da søfarten allerede har et meget højt COVID19-beredskab,” siger Lars Have Hansen videre.

I sommeren 2020 etablerede regeringen sammen med Maskinmestrenes Forening, Danske Rederier, Dansk Metal en ordning, der gjorde det muligt at bruge Københavns Lufthavn som knudepunkt for besætningsskift.

”Den ordning har gjort en stor positiv forskel for søfarten og viser, at vi allerede har bidraget med konstruktive løsninger til alles bedste. Vi har stor forståelse for, at smitterisikoen skal begrænses, men vi håber, at regeringen forstår, at søfolk bør undtages, så man ikke pålægger skibsfarten og dens medarbejdere unødige byrder oveni dem, vi allerede har oplevet,” siger Lars Have Hansen.

 

 

tirsdag den 19. januar

Relaterede artikler

  • Adfærd på sociale medier berettigede ikke en bortvisning fredag den 19. februar

    Afskedigelsesnævnet finder i en kendelse fra november 2020, at arbejdsgiver uberettiget havde bortvist en medarbejder, efter at vedkommende delte et videoklip af nogle kollegaers upassende adfærd i en lukket Snapchat-gruppe. 

    Læs artiklen
  • En frokostpause skal ikke have en bestemt længde mandag den 08. februar

    Østre Landsret har ved dom i november 2020 truffet afgørelse i en principiel sag vedrørende medarbejderes frokostpause ved ansættelse uden for overenskomst. Medarbejderen, som udførte arbejde i sin frokostpause, var hverken berettiget til godtgørelse eller efterbetaling af løn.

    Læs artiklen
  • Ny lov om krav til test og isolation ved indrejse i Danmark torsdag den 04. februar

    Der er vedtaget ny lov om krav til test og isolation ved indrejse til Danmark. Den blev vedtaget med bredt flertal i Folketinget. Detaljerne i lovkravene skal udmøntes ved bekendtgørelser, og her lægger sundhedsministeren op til at fritage bl.a. søfarende for isolation.

    Læs artiklen
  • Weekender og fridage skal stadig tælles med i de 120 sygedage mandag den 25. januar

    Østre Landsret har ved en dom i 2020 taget stilling til, hvordan sygedage efter 120-dages reglen skal optælles for fuldtidssygemeldte medarbejdere – nemlig ved samme optællingsmetode som er anvendt de sidste 70 år, hvor weekender og øvrige fridage tælles med.

    Læs artiklen
  • Maritime overenskomst forhandlinger for maskinmestre er startet torsdag den 21. januar

    Overenskomstforhandlinger med Danske Rederier for maskinmestre går i gang første uge i februar efter en udsættelse på et år som følge af Corona-krisen.

    Læs artiklen