Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

En frokostpause skal ikke have en bestemt længde

Østre Landsret har ved dom i november 2020 truffet afgørelse i en principiel sag vedrørende medarbejderes frokostpause ved ansættelse uden for overenskomst. Medarbejderen, som udførte arbejde i sin frokostpause, var hverken berettiget til godtgørelse eller efterbetaling af løn.

Den konkrete sag vedrører en medarbejder ansat uden for overenskomst, som under frokostpausen skal stå til rådighed ved eventuelle telefoniske opkald.

Sagsøger gør gældende, at medarbejderens frokostpause skal vare 30 minutter, men at hun på grund af telefonvagten ikke har mulighed for at holde pauser i det omfang, som kræves efter arbejdstidsloven. Sagen er henvist direkte til Østre Landsret på grund af sagens principielle karakter, idet dette er første gang, at bestemmelsen om pause i arbejdstidsloven er prøvet ved de civile domstole.

Det er desuden sagsøgers holdning, at besvarelsen af den betragtelige mængde af telefonopkald berettiger til efterbetaling af løn for udført overarbejde. Dermed har landsretten taget stilling til to forskellige forhold ved ansættelse uden for overenskomst; hvor lang tid en frokostpause skal vare og hvorvidt 30 minutters overarbejde om dagen skal honoreres, når man er joblønnet, som i nærværende sag.

Hvor lang skal en frokostpause være?
I arbejdstidslovens bestemmelser fremgår det, at en medarbejder med en daglig arbejdstid på mere end 6 timer har ret til en ”pause af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses.” Det er landsrettens vurdering, at der hverken efter bestemmelsens forarbejder eller ordlyd kan stilles krav om, at frokostpauser skal have en bestemt længde. Derfor er det ifølge landsretten ikke et lovmæssigt krav, at frokostpausen skal vare 30 minutter. Desuden finder landsretten, at flere korte pauser, som hver især tilgodeser pausens formål, ligeledes kan være i overensstemmelse med loven.

I den konkrete sag finder landsretten det godtgjort, at medarbejderen har haft mulighed for at holde pauser i løbet af dagen, i et sådant omfang, at arbejdstidsloven ikke er overtrådt.

Det er således i Østre Landsrets dom slået fast, at en pause ikke efter loven skal have en bestemt længde. Arbejdsgiver har derfor mulighed for at tilrettelægge arbejdet af hensyn til virksomhedens drift, så længe medarbejderen får pauser i et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses.

Hvornår er der tale om lejlighedsvist forekommende overarbejde?
Forhold vedrørende overarbejde – og især betaling for overarbejde – vil altid afhænge af, hvad der er aftalt for ansættelsesforholdet.

I medarbejderens kontrakt fremgår det, at den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokostpause, og at der lejlighedsvis vil forekomme overarbejde, som hun er forpligtet til at udføre, og som ikke ville blive honoreret særskilt. Det lykkes ikke medarbejderen at bevise, at telefonvagten er pålagt arbejde i videre omfang, end hun ifølge ansættelseskontrakten er forpligtet til, også selvom hun i et betragteligt omfang besvarer telefoner i frokostpausen.

Dommen viser, at den samlede løn, arbejdets indhold og ansættelsesvilkårene skal medtages i vurdering af, hvorvidt arbejde er pålagt i videre omfang, end hvad medarbejderen er forpligtet til. Resultatet vil derfor altid afhænge af sagens konkrete omstændigheder. I den konkrete sag lægger landsretten bl.a. vægt på, at medarbejderen modtager en månedlig bonus for sin indsats.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter vores Arbejdsmarkedsafdeling.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

 

mandag den 08. februar

Relaterede artikler

  • Adfærd på sociale medier berettigede ikke en bortvisning fredag den 19. februar

    Afskedigelsesnævnet finder i en kendelse fra november 2020, at arbejdsgiver uberettiget havde bortvist en medarbejder, efter at vedkommende delte et videoklip af nogle kollegaers upassende adfærd i en lukket Snapchat-gruppe. 

    Læs artiklen
  • Ny lov om krav til test og isolation ved indrejse i Danmark torsdag den 04. februar

    Der er vedtaget ny lov om krav til test og isolation ved indrejse til Danmark. Den blev vedtaget med bredt flertal i Folketinget. Detaljerne i lovkravene skal udmøntes ved bekendtgørelser, og her lægger sundhedsministeren op til at fritage bl.a. søfarende for isolation.

    Læs artiklen
  • Weekender og fridage skal stadig tælles med i de 120 sygedage mandag den 25. januar

    Østre Landsret har ved en dom i 2020 taget stilling til, hvordan sygedage efter 120-dages reglen skal optælles for fuldtidssygemeldte medarbejdere – nemlig ved samme optællingsmetode som er anvendt de sidste 70 år, hvor weekender og øvrige fridage tælles med.

    Læs artiklen
  • Maritime overenskomst forhandlinger for maskinmestre er startet torsdag den 21. januar

    Overenskomstforhandlinger med Danske Rederier for maskinmestre går i gang første uge i februar efter en udsættelse på et år som følge af Corona-krisen.

    Læs artiklen
  • Sejlende maskinmestre bør undtages for karantæne tirsdag den 19. januar

    Søfarende der rejser til eller gennem Danmark bør undtages et eventuelt krav om karantæne ved indrejse. Det mener Maskinmestrenes Forening, Dansk Metal og Danske Rederier, som sammen har henvendt sig til justitsministeren.

    Læs artiklen