Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Robot til rengøring og vedligehold på renseanlæg.
Robot til rengøring og vedligehold på renseanlæg.

Robotteknologi indtager renseanlæg

Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics har indgået et partnerskab om at udvikle robotteknologi på renseanlæg.

Droneteknologi til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer samt robotteknologi til vedligeholdelse af udendørsarealer på renseanlæg er potentialer, der vil forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte og gøre spildevandsrensningen billigere og mere effektiv. 

Derfor har Aarhus Vand i et tæt samarbejde med Blue Ocean Robotics afdækket potentialerne ved at anvende robotteknologi på renseanlæg. Formålet er at undersøge, hvordan arbejdsmiljø, produktivitet og ressourceudnyttelse kan forbedres i spildevandsbranchen - ikke bare i Danmark, men også globalt.

Arbejdet med spildevand inkluderer mange forskellige arbejdsopgaver lige fra selve rensningen af spildevand til rengøring, inspektion og vedligeholdelse af renseanlæggene. Arbejdet indebærer en risiko for, at de ansatte udsættes for sygdomsfremkaldende bakterier ved kontakt med overflader, vand og slam. Ansatte i spildevandsbranchen har derfor en særlig interesse i arbejde med teknologi, der kan gøre deres hverdag mere effektiv og mere helbredsmæssigt sikker. 

Samtidigt er Aarhus som en række andre byer i stærk vækst med op mod 5.000 nye indbyggere om året. Det betyder, at et vandselskab som Aarhus Vand hvert år skal øge kapaciteten for spildevandsrensning og samtidigt sikre, at det rensede spildevand, der ledes ud i søer og hav, er rent. 

Ny viden og ny teknologi

Derfor spiller innovation en vigtig rolle i udviklingen af et nyt Marselisborg Renseanlæg, der skal være verdens mest ressourceeffektive renseanlæg. Anlægget kommer til at hedde Marselisborg ReWater, og selvom anlægget først skal være færdigt om otte år, er der allerede nu brug for at tænke innovativt for at kunne sikre et bedre arbejdsmiljø og Aarhus Vands førerposition globalt inden for energieffektivitet, energiproduktion og ressourceudnyttelse på renseanlæg.

Innovationschef i Aarhus Vand, Karsten Lumbye Jensen, siger:

- På grund af den kraftige befolkningstilvækst i storbyer og behovet for at tænke bæredygtigt er der hårdt brug at lave en disruption – også inden for spildevandsbranchen. Med de store udfordringer, vi står overfor - ikke mindst klimaforandringerne og knaphed på livsvigtige ressourcer - bliver vi nødt til at stoppe op og nøje overveje, hvordan vi med innovation og ny teknologi kan gøre tingene anderledes. I partnerskabet med Blue Ocean Robotics lader vi robotteknologi møde bæredygtighed i spildevandsbranchen, og det er der nogle meget spændende perspektiver i, som også har et eksportpotentiale. Den knowhow og de produkter, vi udvikler i Aarhus, vil helt sikkert kunne bruges andre steder i verden. 

Nyt robotpartnerskab

Partnerskabet mellem Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics har til formål at identificere uudnyttede områder og processer i forbindelse med rensning af spildevand og vedligeholdelse af anlæg, hvor robotter kan bidrage til en øget værdiskabelse.

Gennem et RoBi-Roadmap forløb, som er en del af RoBi-X partnerskabsmodellen hos Blue Ocean Robotics, er flere robotpotentialer og udviklingsmuligheder blevet identificeret på baggrund af research og undersøgelser af arbejdsgange og arealer på Aarhus Vands renseanlæg. Med denne viden kan Aarhus Vand strategisk imødekomme en mere teknologisk fremtid og levere stærke innovative og bæredygtige løsninger til spildevandsbranchen. 

- Spildevandsbranchen er en branche, hvor robotteknologi indtil nu ikke har haft det store indtog. I samarbejde med Aarhus Vand vil vi udvikle fremtidens løsninger til effektiv drift og vedligeholdelse af renseanlæg. Vores RoBi-X partnerskabsmodel skaber her et optimalt afsæt for udviklingen af nye skalérbare løsninger til spildevandsbranchen, hvor innovation og slutbrugeren er i fokus, udtaler CEO i Blue Ocean Robotics, Claus Risager. 

Aarhus Vand vil over den kommende tid beslutte, hvilke af de identificerede robotpotentialer de ønsker aktivt at udvikle sammen med Blue Ocean Robotics. Karsten Lumbye Jensen fra Aarhus Vand peger på, at robotteknologi blandt andet kan udnyttes til inspektion af spildevandsbassiner og kloaksystemer, til vedligeholdelse af udendørsarealer på renseanlæg og til aflastning af tunge løft på anlæggene.

onsdag den 09. maj 2018

Relaterede artikler

  • Machine learning vinder bachelorpris fredag den 28. juni

    Jan Hansen vandt 1. præmien for årets bedste bachelorprojekt, som beskæftiger sig med machine learning, algoritmer og neurale netværk til at optimere en industriel forseglingsproces.

    Læs artiklen
  • Automation er en evig læring torsdag den 20. december 2018

    Hans Mathiesen er Software Designer hos SVM Automatik – en automationsspecialist, der leverer pakke- og samlelinjer til medicinal- og medico-industrien. Jobbet indeholder en konstant læringskurve.

    Læs artiklen
  • Stor faglig udvikling i automationsbranchen torsdag den 13. december 2018

    Maskinmestrene hos Holtec Automatic oplever store muligheder for faglig udvikling som både projektledere og konstruktører. Automationsbranchen efterlyser flere kvalificerede medarbejdere.

    Læs artiklen
  • Dit nye hus skal 3D-printes onsdag den 28. november 2018

    Danmarks første 3D-printede hus står indflytningsklar, og fremtiden vil byde på meget mere 3D-print-teknologi i byggeriet, hvor den gamle betonkanon kan blive afløst af robotstyret betonprint.

    Læs artiklen
  • IoT giver optimeringer og nye produkter onsdag den 14. november 2018

    Mange maskinmestervirksomheder har et stort potentiale i at udnytte data til at optimere produktionen og opdyrke nye markeder. Og det er nu, danske virksomheder skal med på vognen, hvis de vil bibeholde deres konkurrenceevne.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.