Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

I samme uge, Storebæltsbroen fylder 20 år, forventes bilist nr. 200.000.000 at passere den faste forbindelse.
I samme uge, Storebæltsbroen fylder 20 år, forventes bilist nr. 200.000.000 at passere den faste forbindelse.

200 millioner biler har passeret Storebæltsforbindelsen

Samme uge som Storebæltsforbindelsen runder 20 år, forventes bilist nummer 200.000.000 at passere broen, der har bundet Danmark tættere sammen.

Storebæltsforbindelsen med verdens tredjestørste hængebro fylder 20 år torsdag 14. juni. Forbindelsen har i sine tyve år overgået alle forventninger. Siden indvielsen er biltrafikken over broen femdoblet, og nu passerer cirka 35.000 køretøjer broen dagligt. 

Modstanden mod at bygge forbindelsen var i sin tid udbredt i befolkningen, men i dag er den en trafikal succes, fordi den bogstavelig talt har knyttet Øst- og Vestdanmark tættere sammen. Det er blevet hurtigere og nemmere at rejse mellem landsdelene - og økonomisk attraktivt. Prisen for en almindelig tur over den faste forbindelse har alle dage været billigere end datidens færgebilletter, og med den seneste prissænkning fra nytår 2018 og fordelagtige pendlerordninger, er det forventningen, at endnu flere vil benytte forbindelsen. 

For erhvervslivet har forbindelsen også betydet store fordele. Varetransporten mellem landsdelene flyder nu langt lettere og billigere, og et stigende antal ansatte i virksomhederne pendler nu over Storebælt. Virksomhederne har fået en konkurrencefordel, og samfundet har opnået store økonomiske gevinster. 

Den stærke stigning i biltrafikken markerer i øvrigt en ny milepæl, når bilist nr. 200.000.000 kører igennem broens betalingsanlæg i Halsskov. Det forventes at ske lørdag den 16. juni - ifølge trafikprognoserne for betalingsanlægget. 

Dette bliver markeret med en fejring af den heldige bilist, som får overrakt en gave af Sund & Bælts adm. direktør Mikkel Hemmingsen.

 

tirsdag den 12. juni

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.