Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Henrik Damgaard Hansen: »Vi har fået nyt navn med det formål at afspejle den teknologiske udvikling i branchen.«
Henrik Damgaard Hansen: »Vi har fået nyt navn med det formål at afspejle den teknologiske udvikling i branchen.«

Brancheforening klar til fremtiden med nyt navn

Efter mere end 90 år har Repamotor skiftet navn til Brancheforeningen Elektroteknik & Automatik med det formål at afspejle den teknologiske udvikling i branchen.

Øget digitalisering og den teknologiske udvikling stiller nye krav til de automatik- og elektrotekniske virksomheder, der servicerer de danske industrivirksomheder med service, drift og vedligehold.

Det har brancheforeningen Repamotor nu taget konsekvensen af med et navneskifte til Brancheforeningen Elektroteknik & Automatik – innovation og optimering i industrien.

»Det er en stor beslutning at ændre navn og grafisk identitet i en organisation, der har eksisteret i mere end 90 år, men i lyset af udviklingen og fremtidens vilkår i branchen har vi vurderet, at tiden har været inde til at fremtidssikre brancheforeningen med en rebranding,« siger formand Henrik Damgaard Hansen.

Det mangeårige navn, der har været et fælles samlingspunkt for godt et halvt hundrede danske elektromekaniske virksomheder gennem flere generationer, var en forkortelse af ”reparation af motorer”, der har været en af kerneydelserne gennem en årrække.

»Men reparation af motorer bliver fremadrettet i højere grad afløst af intelligent overvågning, planlagt vedligehold, rådgivning og automation. Samtidig har det været vigtigt at finde et mere nutidigt navn, som både potentielle kunder og kommende medarbejdere i branchen, kan spejle sig i, for det skal fortsat være attraktivt at gøre en forskel i branchen,« siger Henrik Damgaard Hansen.

Processen med rebrandingen af brancheorganisationen har stået på i mere end et halvt år, før det nye navn blev vedtaget på generalforsamlingen forleden.

»Det har været vigtigt, at ”elektro” indgår i det nye navn, fordi det er den disciplin, der gør branchen unik og skiller sig ud fra øvrige tekniske virksomheder. Det er medlemmerne og dermed brancheforeningens DNA,« siger Henrik Damgaard Hansen.

Bedre sammenhæng

Han understreger, at det nye navn også skaber bedre sammenhæng med uddannelsen som automatiktekniker i elektrobranchen, der er den uddannelse, som størstedelen af de nye lærlinge i medlemsvirksomhederne rekrutteres fra.

»Vores payoff med innovation og optimering i industrien er valgt, fordi en stor del af vores opgave fremadrettet bliver at være proaktiv, skabe fornyelse og være med til at optimere driften i virksomhederne. Med elektronisk overvågning er det blevet lettere at afdække risiko for nedbrud og nedslidning af udstyr og derfor være på forkant fremfor udelukkende at skulle reparere i forhold til nedbrud. Med bedre overvågning og planlagt vedligehold bliver virksomhederne langt mindre sårbare og dermed mere konkurrencedygtige i forhold til eksempelvis udenlandske produktionsvirksomheder,« siger Henrik Damgaard Hansen.

Formanden tilføjer, at bestyrelsen i den kommende tid vil iværksætte en række aktiviteter for at udbrede kendskabet til både uddannelsen og branchen som helhed.

»Vi skal i højere grad synliggøre den værdi, vi skaber ved at sikre højere oppetid, optimering af driften og installering af energivenlige løsninger på virksomhedernes roterende

onsdag den 20. juni

Relaterede artikler

  • Robotter flytter job tilbage til Danmark Ca. 11 timer siden

    Mennesker og robotter samarbejder i stigende grad, så robotterne overtager de mest trivielle og nedslidende arbejdsopgaver. Samtidig skaber robotter nye produktionsarbejdspladser i Danmark.

    Læs artiklen
  • IoT giver optimeringer og nye produkter onsdag den 14. november

    Mange maskinmestervirksomheder har et stort potentiale i at udnytte data til at optimere produktionen og opdyrke nye markeder. Og det er nu, danske virksomheder skal med på vognen, hvis de vil bibeholde deres konkurrenceevne.

    Læs artiklen
  • Fremtidens kunstige intelligens tirsdag den 13. november

    Kunstig intelligens er temaet, når Thomas Bolander fra DTU holder oplæg på Ajour. Her giver han svar på, om vi skal frygte eller favne den kunstige intelligens.

    Læs artiklen
  • Mange muligheder i Virtual Reality torsdag den 08. november

    Der ligger uendelige muligheder for virksomheder i Virtual Reality. Fredag formiddag vil VR-ekspert Simon Lajboschitz give deltagerne på Ajour indblik i, hvordan virksomheder kan få nytte af Virtual Reality inden for blandt andet markedsføring og læring.

    Læs artiklen
  • Komponenter nedbrydes i unikke testfaciliteter mandag den 01. oktober

    FORCE Technology tilbyder nu industrien test af komponenter i FACT Lab, som er det eneste kommercielle af sin art i Norden, hvor komponenter kan blive levetidsprøvet i de allerskrappeste og aggressive miljøer.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.