En CO₂-neutral shippingsektor i 2050. Sådan lyder den internationale maritime organisation IMO’s store målsætning på vegne af den globale handelsflåde. Den udfordring er der flere organisationer, der har taget til sig og gerne vil bidrage til, bliver tacklet bedst muligt.

Det gælder blandt andet Fonden Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping, der har Kiki Larsen som Business Development and Funding Manager. Sammen med Jacob Nørgaard Andersen, der er CEO for energiteknologivirksomheden Stiesdal, deltager hun i denne udgave af Maskinmestrenes Podcast.

Brændstoffer som biometan, bio- og e-metanol samt e-ammoniak skal i spil, og batteridrift på kystnære ruter kan også blive aktuelt, mener hun. Brændstofferne skal blandt andet kommer fra virksomheder som Stiesdal, men Jacob Nørgaard Andersen betragter kun disse som en del af løsningen.

»Jeg ser det som fire trin: Vi skal energieffektivisere, vi skal elektrificere alt det, vi overhovedet kan, vi skal have nogle grønne molekyler og brændstoffer, for der er nogle fysiske udfordringer med vægten på batterier, specielt på langfart, og sluttelig skal vi kunne trække noget CO₂ ud af atmosfæren, ellers kommer vi ikke til net zero i 2050,« siger han.

Den grønne omstilling har brug for fundamenter, transition pieces og lignende, der kan få havvindmøllerne fra havbund til fri luft, og netop det leverer CS Wind Offshore fra Aalborg, hvor maskinmester og Senior Electrical Specialist Mikkel Søndergaard er blandt de ansatte.

Maskinmestrenes Podcast har mødt ham til en snak om hans opgaver i virksomheden, hvor han har specialiseret sig på det eltekniske område. I den forbindelse sætter han stor pris på det store fokus på netop el, der både i løbet af hans tid på SIMAC og i dag præger maskinmesteruddannelsen.

»Jeg står for det elektriske i møllerne og sidder i vores salgsafdeling, hvor jeg laver tilbud på selve fundamenterne med el-delen indeni. Jeg har også dialogen med vores underleverandører og får indkøbt de materialer, der skal bruges,« fortæller han.

Som en del af ’frontlinjen’ mærker CS Wind Offshore tydeligt det store fokus på vedvarende energi generelt og havvind i særdeleshed. Ifølge Mikkel Søndergaard er virksomheden glade for at være en del af omstillingen. Det fortæller han mere om i udsendelsen.

Aalborg Forsyning har sat gang i investeringer på over to milliarder kroner i ikke-fossile energiformer og dertilhørende initiativer, som ikke mindst selskabets mange maskinmestre skal være med til at føre ud i livet. Maskinmestrenes Podcast har derfor mødt to af dem til en snak om perspektiverne.

»Vores kraftværksblok er stadig en af de mest moderne i Europa med en meget høj virkningsgrad, selvom den er på vej ud. Men den er lidt en dinosaur, der skal udfases til fordel for de grønne teknologier, der er på vej ind i stedet for, så det er en transition, vi er inde i som maskinmestre på værket og som virksomhed i det hele taget,« siger teamleder Jens Kodal.

Det nyeste skud på stammen i selskabets elbaserede varmeforsyning er den kommende havvandsvarmepumpe med en varmeeffekt på 177 MW – der faktisk består af fire individuelle pumper med en samlet eleffekt på 78 MW – som skal drage nytte af potentialet i Limfjorden.

»Fjorden har en stabil temperatur, som i den kolde periode i hvert fald oftest er varmere end udeluften, og det kan vi udnytte ved at trække energien ud. Så vi ser frem til at få den i drift; virkelig spændende projekt,« siger forretningsudvikler René Vixø Pedersen med begejstring i stemmen.

Aalborg Kommune har gang i en større omstilling af energiforsyningen med en lang række initiativer, der er samlet i Klimaplan for Aalborg Kommune. Den blev vedtaget i august 2022, og skal sætte endnu mere fart på den grønne omstilling, så kommunen kan leve op til klimalovens målsætning om klimaneutralitet senest i 2050.

Øverste ansvarlige for at få ambitionerne til at blive til virkelighed er borgmester Lasse Frimand Jensen (S), som Maskinmestrenes Podcast har mødt til en snak om planer, visioner og de udfordringer, der venter de kommende år.

Illustreret af det kulfyrede Nordjyllandsværk, der stadig er en grundpille i el- og varmeforsyningen til kommunens 224.000 borgere, er udfordringerne til at tage og føle på. Der er dog allerede trykket på investeringsknappen, som borgmesteren bemærker, og sat gang i projekter med havvandsvarmepumper, overskudsvarme, vind, sol, CCS og meget andet, der skal udfase kullet i 2028, som er værkets deadline.

»Hvis vi kan indfange CO₂’en fra den røggas, der kommer fra skorstenene, og anvende den til at producere et grønt brændstof via det Power-to-X-anlæg, vi kalder Fjord PtX, eller lagre den i undergrunden, som er de muligheder, vi har lige nu, så kan det blive et nyt værft for Aalborg,« siger han med henvisning til Aalborg Værft, der lukkede i 1988, men i sin storhedstid var en af byens vigtigste arbejdspladser med flere tusind ansatte og en meget stor følgeindustri.