Vær med til at udvikle en helt ny forarbejdning, med plads til at præge arbejdsgange og optimere på udstyr og proces.
GreenRoc-DK a/s søger en maskinmester til etablering, udvikling og drift af vores procesanlæg i Hørsholm. Vi bygger Nordeuropas første procesanlæg til at omdanne grafitkoncentrat til anodemateriale til brug i Li-ion batterier.
Anlægget bliver etableret i begyndelsen af 2026 og består af en række møller, reaktoranlæg og -ovne, rensningstanke, mixere, filterpresse, tørringsovne, et anlæg til produktion af demineraliseret vand, en magnetseparator osv. Der opstilles også en række analyseinstrumenter til kvalitetskontrol. Anlægget er et pilotanlæg til udvikling af processer og optimering før et kommercielt anlæg i fuld produktionsskala etableres.
Vi tilbyder et meget afvekslende og udfordrende arbejde hvor du skal bidrage til opstillingen og driften af pilotanlægget sammen med vores lille hold som hovedsageligt består af geologer, rådgivet af en grafit-specialist.
Du vil få ansvaret for den tekniske funktion af anlægget, herunder opstilling, tilslutning af el og vand etc, samt den tekniske drift og vedligehold af anlægget. Geologerne har ansvaret for kvaliteten af processeringen, og det er nødvendigt at I arbejder tæt sammen for at opnå den høje kvalitet af grafitanodematerialet som kræves af producenterne af Li-ion batterier.
Stillingen giver gode udviklingsmuligheder idet vi på lidt længere sigt planlægger etablering af et kommercielt procesanlæg med produktion af flere tusinde tons anodemateriale om året. Produktionen af anodemateriale skal sælges til europæiske batteri og el-bil producenter.
Dine kvalifikationer
Du har kendskab til og erfaring med:
Vi forventer at du er god til at arbejde i teams og vil engagere dig i konstruktionsfasen samt i at anlægget kommer til at køre optimalt og at evt. fejl og nedbrud diagnosticeres og afhjælpes hurtigst muligt. Det kræver at du er nysgerrig og vedholdende, da vi sammen skal udvikle et helt nyt type anlæg.
Dit arbejdssted er pilotanlægget i 2970 Hørsholm og din arbejdstid er 37t/uge. Der er muligheder for at flekse arbejdstiden efter koordination med kolleger, ligesom der, under etableringen af anlægget og under prøvekørsler, kan blive nogle forlængede arbejdsdage. Da vi opbygger et helt nyt hold, kan du være med til at danne rammerne for arbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Om GreenRocDK:
GreenRocDK a/s er et dansk datterselskab af GreenRoc Strategic Materials Plc, et britisk selskab noteret på børsen i London (AIM: GROC) som arbejder mod at opstille Europa’s første anlæg til produktion af grafit-anodemateriale.
GreenRoc Strategic Materials udvikler også en grafitmine ved Amitsoq i Sydgrønland således at selskabet samlet vil etablere en integreret produktion af anodemateriale.
GreenRoc’s projekt er i juni 2025 af EU Kommissionen udpeget til et Strategisk Projekt under Critical Raw Materials Act.
I oktober 2025 bekendtgjorde GreenRoc en lånefinansiering på €5.2M gennem Danmarks Export- og Investeringsfond EIFO. Selskabets daglige ledelse sidder i DTU Science Park i Hørsholm.
Som medlem har du sikkerhed i ansættelsen gennem overenskomster med arbejdsgiverforeningerne. Derudover kan du få hjælp til rådgivning og juridisk bistand ved løn- og kontraktforhandlinger og meget mere. Klik ind og læs mere om dine medlemsfordele.
Maskinmestrenes Forening
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K
CVR: 20802618
Kontakt os direkte og få
personlig rådgivning
Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dk
/ sikkermail@mmf.dk
TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED
Det får du:
• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.
• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.
• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.
• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.