FERIE
Efter ferieloven optjenes og afholdes ferie som udgangspunkt i samme ferieår – også kaldet samtidighedsferie. Ferieåret løber fra 1. september til 31. august, og den ferie, du optjener i den periode, kan du afholde løbende i ferieafholdelsesperioden, som strækker sig over samme periode + yderligere 4 måneder – nemlig fra 1. september til 31. december året efter. Det betyder, at du som lønmodtager normalt kan holde ferie, efterhånden som du optjener den.
Du optjener 2,08 feriedage for hver måned du er ansat i ferieåret, svarende til 25 feriedage om året, hvis du er ansat i hele perioden. Ved kortere ansættelser på under 1 måned optjener du ferien forholdsmæssigt.
Ferieloven sondrer mellem hovedferie og restferie. Hovedferien er 3 ugers sammenhængende ferie, som du har ret til at holde i perioden fra 1. maj til 30. september. Denne periode kalder man også hovedferieperioden. Restferien er de øvrige 2 uger, som du kan afholde i resten af ferieafholdelsesperioden fra den 1. september til den 31. december året efter.
På denne side har vi samlet de mest væsentlige regler fra ferieloven i forhold til, hvad du bør være opmærksom på angående dine rettigheder som lønmodtager. Feriereglerne kan være komplekse og har du spørgsmål kan du kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen på mf@mmf.dk eller +45 3336 4920.
Planlægning og varsling af ferie
Det er din arbejdsgiver som fastsætter datoerne for, hvornår du skal holde ferie. Planlægningen skal dog ske efter dialog med dig, hvor din arbejdsgiver skal forsøge at imødekomme dine ønsker i videst muligt omfang. Herved skal der særligt tages hensyn til medarbejdere med børn, som ønsker at have deres hovedferie placeret på samme tidspunkt som skolesommerferien. Hvis du og din arbejdsgiver ikke kan blive enige om, hvornår du skal holde ferie, kan din arbejdsgiver placere ferien efter ferielovens regler om varsling.
Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt varsle både din hovedferie og restferie til afholdelse, så længe varslerne i ferieloven overholdes. Din hovedferie skal som hovedregel varsles med mindst 3 måneder og din restferie med mindst 1 måned. Hvis din arbejdsgiver ikke overholder disse frister, kan din arbejdsgiver ikke ensidigt placere din ferie.
Der kan dog være situationer, hvor ferien kan varsles med et forkortet varsel f.eks. hvis din ferie ellers vil gå tabt eller fordi feriemidlerne ellers vil blive indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond. I sådan et tilfælde kan din arbejdsgiver efter en konkret vurdering anvende et forkortet varsel og herefter placere ferien med et passende kortere varsel. Manglende rettidig varsling eller fratræden ved årsskiftet, er normalt ikke et gyldigt grundlag for at varsle ferien med forkortet varsel.
Derudover skal du være opmærksom på, at det ikke er et krav, at ferien er optjent på tidspunktet for din arbejdsgivers varsling, hvis blot ferien er optjent før du skal holde den.
Du har som udgangspunkt ret til at holde mindst 4 af de 5 ugers ferie i selve ferieåret fra 1. september til 31. august. Det betyder, at din arbejdsgiver ikke ensidigt kan varsle 3 ugers hovedferie til afholdelse i september på trods af, at dette er i hovedferieperioden. Det vil kræve en aftale mellem dig og din arbejdsgiver, hvis dine 3 ugers hovedferie holdes i september.
Din arbejdsgiver kan heller ikke varsle de feriedage, som du optjener til afholdelse i samme måned, fordi ferien først er optjent, når måneden er omme.
Din arbejdsgiver kan som udgangspunkt ikke ændre datoerne for, hvornår du holder ferie, efter ferien er fastsat. Kun hvis helt særlige upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, at du skal møde på arbejde, kan din arbejdsgiver ændre de fastlagte datoer. I så fald skal din arbejdsgiver erstatte eventuelle økonomiske tab, eksempelvis flybilletter, som du måtte have som følge af ændringen. Ferie som allerede er påbegyndt kan derimod ikke ændres og du kan dermed ikke blive bedt om at møde på arbejde.
Betaling under ferien
Når du har opsparet ret til betaling under afholdelse af ferie, kan lønnen afregnes på to måder efter ferieloven – enten som løn under ferie med ferietillæg eller som ferie med feriepenge.
Hvis du har ret til løn på søgnehelligdage og sygedage, og dit opsigelsesvarsel er på 1 måned eller derover, vil du normalt optjene ret til ferie med løn. Dette er således udgangspunktet, hvis du er funktionær. Retten til ferie med løn betyder, at du får din sædvanlige løn under afholdelse af ferie.
Når du får din sædvanlige løn under afholdelse af ferie, skal du efter ferieloven også have et ferietillæg svarende til 1 % af din samlede løn. Ferietillægget kan enten afregnes i forbindelse med afholdelse af ferien, men vil typisk i stedet blive udbetalt med lønnen for maj (ferietillæg for 1. september til 31. maj) og august (ferietillæg for 1. juni til 31. august).
Får du ferie med feriepenge, får du derimod ikke ferietillæg efter ferieloven.
Hvis du ikke har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, vil du som udgangspunkt optjene ferie med feriegodtgørelse – også kaldet feriepenge. Dette er normalt for en timelønnet lønmodtager, som ikke er funktionær. Får du ferie med feriegodtgørelse vil din arbejdsgiver hver måned afregne feriepenge svarende til 12,5 % af din samlede løn til Feriekonto. Ved afholdelse af ferie får du ikke løn fra din arbejdsgiver, men kan i stedet hæve dine feriepenge fra Feriekonto.
Har du ret til løn under ferie, kan du inden ferieårets begyndelse vælge at få ferie med 12 % i feriegodtgørelse i det kommende ferieår i stedet for ferie med løn. Dette valg kan nogle gange betale sig, hvis du som en del af lønnen har upåregnelige og variable løndele – eksempelvis overtidsbetaling eller andre varierende tillæg. Feriepenge beregnes nemlig på baggrund af de variable løndele, mens du ved ferie med løn alene vil have ret til din faste og påregnelige løn under ferien. Du kan læse mere om det frie valg I vores nyhedsbrev herom eller kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.
Feriehindring
En feriehindring kan være sygdom, barsel, fængsling, aftjening af værnepligt, pasning af nærtstående syge eller døende mfl. Ifølge ferieloven kan du ikke afholde ferie, hvis du har en lovlig feriehindring. Bekendtgørelsen om feriehindringer indeholder en udtømmende liste over feriehindringer og du har således kun en feriehindring, hvis den fremgår af listen.
Når du er forhindret i at holde ferie, vil ikke afholdte feriedage som udgangspunkt blive overført til næste ferieafholdelsesperiode. Det gælder dog ikke den 5. ferieuge, som automatisk kommer til udbetaling, hvis du ikke har lavet en aftale med din arbejdsgiver om overførsel.
Du kan læse mere om sygdom som feriehindring i det separate afsnit herom.
Ferie og sygdom
Sygdom er som udgangspunkt en feriehindring, hvilket betyder, at du ikke har pligt til at holde ferie under sygdom. Du har derfor ret til erstatningsferie som er forskellig afhængigt af, om du er blevet syg før eller under ferien.
Bliver du syg, inden din planlagte ferie starter (dvs. inden din normale mødetid, på din første feriedag), kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder ferie, og du har derfor ret til at udskyde ferien til et senere tidspunkt.
Her betragtes ferien ifølge ferielovens regler som ”ikke påbegyndt”, og du skal derfor aftale et nyt tidspunkt for afvikling af disse dage med din arbejdsgiver.
Du skal straks kontakte din arbejdsgiver og informere om, at du er syg. Sygemeldingen skal følge den politik og praksis omkring sygdom, der gælder på din arbejdsplads. Hvis din arbejdsgiver kræver, at du indhenter dokumentation for din sygdom, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt betale.
Bliver du derimod syg, efter du har startet din planlagte ferie, har du ifølge ferielovens regler som udgangspunkt ret til erstatningsferie – altså ret til at få nye feriedage på et senere tidspunkt.
Du kan imidlertid først få erstatningsferie efter fem sygedage i samme ferieår dvs. fra den 6. sygedag. De fem sygedage kaldes egenbetalingsdage eller karensdage. Det vigtige ved disse dage er, at de tæller samlet for ferieåret og ikke nulstilles efter hver ferie. Bliver du syg flere gange i ferieåret, mens du afholder ferie, er det derfor stadig kun de første fem sygedage, du selv skal dække – sygedage derudover giver ret til erstatningsferie. Derfor er kortvarig sygdom stadig en god idé at meddele til arbejdsgiver.
Retten til erstatningsferie er betinget af, at du sygemelder dig korrekt til din arbejdsgiver. Dette skal ske på første sygedag uanset, at den tæller som karensdag og selvom du befinder dig i udlandet. Hvis du først sygemelder dig på f.eks. 2. eller 3. sygedag tæller sygedagen(e) forud for sygemeldingen som udgangspunkt ikke som karensdage.
Derudover er retten til erstatningsferie også betinget af, at du for egen regning indhenter dokumentation for sygemeldingen f.eks. en friattest hos din egen læge. Hvis du befinder dig i udlandet, skal den lægelige dokumentation fremskaffes i det land, hvor du er syg.
Bliver du rask inden den planlagte ferie udløber, skal du straks meddele din arbejdsgiver dette. Hvis der stadig er feriedage tilbage, skal du informere din arbejdsgiver om, hvorvidt du afholder det resterende af din ferie – eller aftale med arbejdsgiver, at ferien genoptages på et senere tidspunkt.
Har du optjent erstatningsferie, eller har du feriedage til gode, fordi du blev syg før ferien, kan du eventuelt forlænge ferien disse dage. Dette kan dog alene ske efter aftale med din arbejdsgiver og det er derfor vigtigt, at du får godkendt ferien.
Hvis du til trods for sygdom gerne vil holde ferie (f.eks. i udlandet), kan du få en teknisk raskmelding. En teknisk raskmelding er en aftale mellem dig og din arbejdsgiver, som går ud på, at du holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Under ferien får din arbejdsgiver ikke refusion i dine sygedagpenge, men din feriesaldo nedskrives. Efter din ferie bliver din sygemelding genoptaget uden der kommer en ny arbejdsgiverperiode.
Det er vigtigt, at du også orienterer din bopælskommune om den tekniske raskmelding før din ferie, så kommunen ikke indkalder dig til møder eller lignende under din ferie, idet udeblivelser kan medføre, at din arbejdsgiver mister retten til refusion. Du skal være opmærksom på, at kommunen kan protestere mod den tekniske raskmelding, hvis de mener, at det forhaler helbredelsen.
Overførsel/udbetaling af ferie ud over 4 uger (5. ferieuge)
Det er muligt at overføre ferie ud over 4 uger til den efterfølgende ferieperiode – også uden en feriehindring. Hvis du er ansat i hele ferieåret, og derfor har optjent 5 ugers ferie, er det muligt at overføre op til 1 uges ferie.
Hvis ferien skal overføres, skal det aftales med din arbejdsgiver. Det er således ikke noget, som hverken du eller din arbejdsgiver kan kræve. Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden.
Du kan også få udbetalt den 5. ferieuge i stedet for at overføre den. Uden en feriehindring er det alene ferie ud over 4 uger, som kan overføres eller udbetales. Du kan læse mere om feriehindringer i ovenstående afsnit herom. Øvrig tilgodehavende ferie, som ikke er afholdt i ferieafholdelsesperioden, vil blot bortfalde. Du kan læse mere om ferielovens regler om 5. ferieuge i vores nyhedsbrev herom.
Efter ferieårets udløb den 31. august kan du og din arbejdsgiver aftale at udbetale ferie ud over 4 uger – også uden en feriehindring. Hvis du er ansat i hele ferieåret, og derfor har optjent 5 ugers ferie, er det muligt at udbetale op til 1 uges ferie. Har du ikke været ansat hos samme arbejdsgiver i hele ferieåret, skal du skriftligt erklære, at ferien optjent ved din nye arbejdsgiver vedrører optjent ferie over 4 uger.
Hvis du har ferie til gode ved ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december – og der ikke er aftalt overførsel af de pågældende feriedage – skal din arbejdsgiver udbetale ferie ud over 4 uger til dig, hvis du har været ansat i hele ferieåret. Har du skiftet job i løbet af ferieåret skal du skriftligt erklære, at den tilgodehavende ferie vedrører ferie ud over 4 uger.
Friheden ift. udbetaling eller overførsel af ferie gælder ”ferie ud over 4 uger”. Det er uden betydning, hvornår de første 4 uger er optjent, hvilket betyder, at overført ferie kan akkumuleres. Overfører du således 1 uge det ene ferieår, vil du I efterfølgende ferieår kunne overføre eller udbetale op til 2 ugers ferie, osv.
Ferie ved opsigelse
I opsigelsesperioden gælder almindelige regler om varsling og placering af ferie. Du kan dog ikke blive pålagt at holde din hovedferie i en opsigelsesperiode, hvis dit opsigelsesvarsel er 3 måneder eller derunder. Det gælder også, selvom ferien allerede var planlagt før opsigelsen, medmindre du stadig ønsker at afholde den planlagte ferie eller medmindre opsigelsesvarslet forlænges tilsvarende.
Hvis du normalvis får ferie med løn og har feriedage til gode ved fratræden, skal din arbejdsgiver beregne en feriegodtgørelse svarende til 12,5 % af din samlede løn til Feriekonto for de tilgodehavende feriedage ifm. din fratræden.
Hvis du fratræder inden ferietillægget er udbetalt, vil dette som udgangspunkt være indeholdt i feriegodtgørelsen, som er afregnet til Feriekonto. Hvis du imidlertid har afholdt ferie i det igangværende ferieår, som der ved fratræden endnu ikke er udbetalt ferietillæg for, skal din arbejdsgiver udbetale ferietillæg for disse dage sammen med din sidste løn.
Når du skifter job kan du hæve tilgodehavende feriepenge fra tidligere job fra Feriekonto ifm. afholdelse af ferie uden løn ved det nye arbejde.
Det kan også være muligt at få feriepengene udbetalt uden at holde ferien, hvis du er fratrådt i løbet af den ferieperiode, som feriepengene er optjent til, og altså senest den 31. december.
Ved fritstilling varsles din tilgodehavende ferie til afholdelse i fritstillingsperioden i videst muligt omfang, medmindre andet konkret er aftalt med din arbejdsgiver. Arbejdsgiver behøver ikke at konkretisere, hvilke dage i fritstillingsperioden ferien afvikles på. Feriedagene anses blot for afholdt, så længe ferielovens varslingsregler i øvrigt er overholdt og antallet af feriedage kan rummes i fritstillingsperioden.
Har du i en fritstillingsperiode fundet ny ansættelse, vil der alene skulle afregnes feriepenge for den løn, som evt. overstiger lønnen i den nye ansættelse.
Hvis du er fritstillet og din gamle arbejdsgiver har adgang til at modregne i din løn fra det nye arbejde, kan din ferie alene anses for afholdt ved din gamle arbejdsgiver, hvis du samtidig har haft en arbejdsfri periode på dit nye arbejde, til at afvikle ferien.
HAR DU BRUG FOR RÅDGIVNING I FORBINDELSE MED FERIE?
Du kan holde ferie på forskud, hvis du laver en aftale med din arbejder herom. Du kan således ikke kræve at holde ferie før du har optjent den medmindre, at du har en aftale med din arbejdsgiver. Det er en betingelse for at indgå aftalen, at du kan nå at optjene ferien inden for samme ferieår.
Vær også opmærksom på, at du i nogle situationer har pligt til at holde ferie på forskud, hvis virksomheden holder ferielukket. Læs mere under afsnittet om kollektiv ferielukning.
Du har ret til at holde op til 5 ugers ferie i ferieafholdelsesperioden, også selvom du ikke har optjent betalt ferie til alle 5 uger. Det kaldes suppleringsferie og er retten til ferie uden betaling. Reglen er især relevant, hvis du er nyansat og endnu ikke har nået at optjene fuld ferie – heller ikke hos en tidligere arbejdsgiver. Din arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, at ferien ikke allerede er holdt et andet sted. Har du en fast månedsløn, og holder du suppleringsferie uden betaling, trækkes du 4,8 % i din månedsløn pr. feriedag. Du skal være opmærksom på, at suppleringsferie er en ret, men ikke en pligt, og din arbejdsgiver kan derfor som udgangspunkt ikke pålægge dig at holde den.
Hvis en virksomhed holder lukket i en periode, kan din arbejdsgiver tvinge dig til at afholde ferie – også selvom du ikke har optjent ret til betaling under ferien. Dette er således en undtagelse fra princippet om, at din arbejdsgiver ikke kan pålægge ferie, som endnu ikke er optjent eller vil kunne nå at blive optjent i ferieåret. Arbejdsgiver kan imidlertid ikke efter reglerne om kollektiv ferielukning holde virksomheden lukket i mere end 5 uger om året og kan heller ikke placere mere end 2 ugers kollektiv nedlukning uden for hovedferieperioden. De øvrige regler om varsling og placering af ferie gælder nemlig også ved kollektiv ferielukning.
Hele virksomheden behøver ikke at være lukket før der er tale om kollektiv ferielukning. Ferien kan også varsles efter reglerne om kollektiv lukning, hvis en afgrænset del af virksomheden holder lukket – eksempelvis en produktionsenhed. Det er dog et krav, at hele afdelingen er lukket før din arbejdsgiver kan varsle kollektiv ferielukning.
Din arbejdsgiver skal dog, for så vidt muligt, sikre, at du har optjent ferie med løn til alle de dage, hvor virksomheden holder lukket. Har du været ansat i virksomheden længe nok til at optjene et tilstrækkeligt antal betalte feriedage til at dække lukkeperioden, skal din arbejdsgiver derfor betale for de fridage, som du mangler, hvis arbejdsgiver har godkendt for mange feriedage forud for lukkeperioden eller hvis din arbejdsgiver ikke har varslet den kollektive lukning korrekt.
Du har endvidere krav på at holde forskudsferie, hvis du har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksomhedslukningen, og ikke har optjent betalt ferie til hele lukkeperioden. Din arbejdsgiver kan derfor ikke nægte dig at holde ferie på forskud, hvis du ønsker det.
Udgangspunktet i ferieloven er, at lønmodtageren arbejder 5 dage om ugen. Er du deltidsmedarbejder optjener du samme antal feriedage som en fuldtidsmedarbejder – nemlig 2,08 dage om måneden. Det samme gælder, hvis du er ansat med skiftende arbejdstider eller et skiftende antal arbejdsdage, som det eksempelvis er tilfældet ved turnusarbejde.
Når ferien afholdes, skal afviklingen af ferie imidlertid afspejle dit arbejdsmønster.
Eksempel: 4 dages uge
Hvis du arbejder 4 dage om ugen optjener du fortsat 2,08 dages ferie om måneden. Når du holder ferie, skal den arbejdsfri ugedag tælles med ved afholdelsen af feriedagene, så du samlet set får 5 ugers ferie om året. Det vil sige, at du anvender 5 dages ferie, selvom du kun får 4 dages ekstra frihed ift. en normal arbejdsuge. Med andre ord koster hver feriedag 1,25 feriedage (5/4) på din feriesaldo.
Ferieloven er som udgangspunkt præceptiv, hvilket betyder, at den ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren. En række af lovens regler kan imidlertid fraviges ved kollektiv overenskomst eller ved aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager i en aktuel konkret situation. Der er imidlertid lovmæssige grænser for, hvornår og i hvor høj grad ferieloven kan fraviges, hvorfor det anbefales at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening ved indgåelse om fravigelse fra ferielovens udgangspunkt.
Feriefridage, den 6. ferieuge eller særlige feriefridage er alle begreber, som dækker over samme vilkår – nemlig et gode om ekstra feriedage med løn. Modsat feriedage efter ferieloven er feriefridage ikke lovregulerede og derfor varierer vilkårene fra arbejdsplads til arbejdsplads.
Du har som udgangspunkt ikke krav på feriefridage medmindre det fremgår af din individuelle ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst, lokalaftale eller lignende. Det er ligeledes i disse, at du kan læse vilkårene for feriefridagene f.eks. hvordan de optjenes, om de kan overføres til næste ferieperiode og hvad der sker med dem i forbindelse med fratræden osv.
Du kan læse mere om feriefridage i vores nyhedsbrev her Kender du reglerne om feriefridage? – Maskinmestrenes Forening.
Reglerne om frihed og løn på søgnehelligdage afhænger af dit ansættelsesforhold. Er du funktionær, har du som udgangspunkt ret til frihed med sædvanlig løn på helligdage. Er du ikke funktionær, vil det ofte afhænge af aftalerne i din ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller overenskomst, om du har ret til frihed, og om dette er med eller uden løn (evt. via en fritvalgskonto eller søgnehelligdagskonto). Tilsvarende kan der også være aftalt særlige tillæg for udført arbejde på helligdage.
Det samme gælder typisk for andre særlige fridage, såsom 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, hvor en funktionær dog som udgangspunkt også skal arbejde, medmindre andet er aftalt, idet disse dage ikke er officielle helligdage.
Nedenfor kan du se en liste over de officielle helligdage i Danmark:
- Skærtorsdag
- Langfredag
- Påskedag
- Påskedag
- Kristi Himmelfartsdag
- Pinsedag
- Pinsedag
- og 2. juledag (25. og 26. december)
- Nytårsaftensdag (1. januar)
Hvis du ønsker at vide mere om frihed og løn på søgnehelligdage kan du læse vores nyhedsbrev herom Frihed og løn på helligdage – Maskinmestrenes Forening.
Har du yderlige spørgsmål angående barsel, kan du kontakte os på mf@mmf.dk eller ring til os på 3336 4920.
