Driftstekniker til drift & vedligeholdelse
af kritisk infrastruktur

Er du interesseret i at være en del af udviklingen inden for fremtidens installationsprojekter? Er du motiveret af at arbejde med drift og vedligeholdelse af komplekse bygningssystemer og kritisk infrastruktur? Hvis svaret er ja, så læs videre.

Om Vores Virksomhed – Høj Faglighed, Samarbejde og Trivsel
I Naviair er fagligheden og ambitionsniveauet på højt niveau, og du vil blive involveret i en bred vifte af udfordrende opgaver. Du vil deltage i daglig drift samt projekter fra start til slut, enten selvstændigt eller i samarbejde med kolleger, afhængigt af projektets omfang. Vores team består af erfarne tekniske specialister med forskellige baggrunde og aldersgrupper, hvilket giver mulighed for faglig sparring og personlig udvikling.

Vi er et team på omkring 22 dedikerede kolleger. Atmosfæren i teamet er uformel og er åben. Vores ledelsesstruktur er flad, og beslutningsprocesserne er effektive. Vi værdsætter trivsel og et positivt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på både personlig og faglig udvikling, så du kan udvikle dig i den retning, der passer til dine mål og vores organisation. Selvom vi er engagerede i vores arbejde, lægger vi også vægt på at opretholde en balance mellem arbejds- og privatliv.

Om dig
Du er elinstallatør, maskinmester med el-faglig baggrund eller erfaring, eller besidder en lignende uddannelse, med kendskab til elforsynings sikkerhed fra Hovedtavler til slutbruger og gerne interesse for alternative energikilder. Du skal have interesse for drift, vedligeholdelse og energioptimering af elektriske anlæg og bygningssystemer samt forståelse for de komplekse sammenhænge i disse systemer.

Dine Opgaver inkluderer:

  • Håndtering af eksterne håndværkere under reparationer, ombygninger og vedligeholdelsesarbejde samt interne elektrikere/VVS’ere.
  • Daglig drift og vedligeholdelse af Nødstrøms og Tavle-anlæg, El- og bygningsinstallationer, herunder VVS-, køle- og ventilationsanlæg samt CTS.
  • Udarbejdelse og opdatering af tilstandsvurderinger af tekniske installationer til brug for udarbejdelse af investeringsplaner.
  • Deltage i Rådighedsvagtordning udenfor normal arbejdstid (efter oplæring) ca. en uge om måneden.


Du har en pragmatisk og struktureret tilgang til arbejdet og trives med at tage ansvar for optimering af drift og vedligeholdelse af bygningssystemer. Du kan være enten nyuddannet eller have et par års erfaring fra en større organisation med komplekse strukturer. Efter endt oplæring forventes det, at du deltager i afdelingens vagtordning/tilkaldevagtordning.

Du har tidligere arbejdet metodisk med praktiske opgaver og har demonstreret evnen til at gøre en aktiv og synlig indsats på området. Du kombinerer din faglige viden med praktiske observationer, er struktureret og motiveres af at nå målene i dine opgaver. Du behersker dansk både skriftligt og mundtligt, og du har også gode skriftlige og mundtlige engelskkundskaber. Derudover er du i besiddelse af kørekort kategori B.

Bliv en del af en arbejdsplads med et helt specielt sammenhold
Det er en særlig opgave at arbejde med fly og lufttrafik, og derfor er kulturen i Naviair kendetegnet af et godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden. Vi gør vores bedste for, at du har det godt og trives i dit job.

I Naviair bliver du dækket af en sundhedsordning, hvor din mentale og fysiske trivsel er i fokus.

Vi tilbyder desuden fri parkering med mulighed for el-opladning, en kantineordning og en god pensionsordning.

MERE INFORMATION

Ansøgningsfrist: 10. april

Lokation: Kastrup

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer pr. uge.

Løn og ansættelse vil ske i henhold til gældende overenskomst i staten. Lønnen fastsættes på et niveau, der er afhængigt af erfaringer og kvalifikationer.

Ansættelse er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes til “Hemmeligt” (NATO SECRET).

Start din nye karriere her
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rasmus Byrresen Senior manager – Building & Infrastructure på telefon +45 21620422 eller e-mail: rab@naviair.dk.

Klik på ”Søg stillingen” og send din ansøgning og dit CV senest den 10. april 2026.

Vi forventer at afholde første samtaler den 15., 16. og 17. april 2026 samt anden samtaler den 21. april 2026.

Naviair ser mangfoldighed som en fordel, og vi opfordrer derfor alle interesserede og kvalificerede, uanset alder, køn, race, religion og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Naviair leverer sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Helt konkret betyder det, at det er Naviair, der sørger for, at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum.

Naviair er en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Vi er ca. 675 medarbejdere fordelt i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Hjemmeside: www.naviair.dk

DINE FORDELE
SOM MEDLEM I MF

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.