Brænder du for teknik, data og AI og har du lyst til at opbygge Regionens kommende EMS og tekniske datacenter fra bunden? Trives du i krydsfeltet mellem tekniske installationer, energistyring og intelligente løsninger, og vil du være med til at forme fremtidens drift, overvågning og energiarbejde? Så er du måske vores nye kollega.
Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2,5 mio. kvadratmeter – fra højteknologiske hospitalsbyggerier til fredede ejendomme. 85% af energiforbruget i vores bygninger går til procesdrevne anlæg som ventilation, køling, kompressorer, damp og varme. Her ligger et stort potentiale for intelligent optimering, bedre styring og proaktiv drift.
Vi er med til at skabe optimale fysiske rammer for regionens ca. 42.000 ansatte og de mange patienter, som hver dag bruger vores hospitaler og matrikler. Vores arbejde handler om liv, driftssikkerhed og bæredygtighed.
Det gør behovet for standardiseret overvågning, stærke EMS/CTS/BMS-strukturer og AI-understøttet drift endnu vigtigere.
Du bliver en central del af Energi og Indeklimasektionen under Drift & Byg – et område i hastig udvikling, hvor vi arbejder på tværs af hele regionen.
Om stillingen
Stillingen er nyoprettet og har ét primært formål: Du skal være med til at opbygge regionens kommende EMS-, CTS/BMS- og AI-baserede driftscenter fra bunden.
Du vil få en central rolle i at etablere datagrundlag og overvågningsstrukturer, udvikle AI-baserede beslutningsstøtteværktøjer, sikre optimal styring af avancerede tekniske anlæg og skabe sammenhæng mellem drift, data, IT, energi og indeklima.
Vi arbejder allerede med ATES-anlæg, kompressoranlæg, CTS-datatvillinger, ventilation, varme/køl, indeklimasensorer og avancerede styringer. Dit bidrag bliver at løfte dette til næste niveau med datadrevet automatik, standardiseret overvågning og AI-agenter, der kan forudse og prioritere hændelser.
Du arbejder tæt sammen med drift, projektledere, fagteknikere, IT-sikkerhed og eksterne specialister. Rollen er teknisk, analytisk og strategisk, med stor indflydelse på fremtidens arbejde med energi, driftssikkerhed og overvågning.
Du refererer til energichef Søren Hansen.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Centerets områder skal b.la dække:
Om dig
Din baggrund kan være enten som maskinmester, ingeniør, dataanalytiker eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du:
Det er en fordel, hvis du også har kendskab til PowerBI eller andre analyseværktøjer, driftssikkerhed, NIS2, IT/OT-netværk, automatikstrategier eller fejlfinding i CTS/BMS. Men det er ikke et krav – vi vægter mindset og læringsvillighed højest.
Vi tilbyder
Du får en unik mulighed for at opbygge et helt nyt teknisk og digitalt centerområde, arbejde med nogle af Danmarks største og mest avancerede tekniske installationer, præge udviklingen af energi, drift, indeklima og AI i regionens bygninger og samarbejde med engagerede kollegaer i et stærkt fagligt miljø.
Du vil få stor selvstændighed og frihed til at planlægge din hverdag, og du bliver en vigtig del af en tværgående enhed med høje ambitioner og stærkt sammenhold.
Klar til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Hanne Nørgaard, tlf. 20 15 18 71 eller maskinmester Thomas Pilegaard, tlf. 21 51 57 15.
Ansøg senest 20. januar 2026 kl. 12.00. Vi holder samtaler i uge 4 og uge 5.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er midlertidig indtil den 31. december 2026 med mulighed for forlængelse.
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst – og fastlægges efter dine kvalifikationer og erfaring.
Det handler om liv
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.
I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner.
Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Fakta
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.
Som medlem har du sikkerhed i ansættelsen gennem overenskomster med arbejdsgiverforeningerne. Derudover kan du få hjælp til rådgivning og juridisk bistand ved løn- og kontraktforhandlinger og meget mere. Klik ind og læs mere om dine medlemsfordele.
Maskinmestrenes Forening
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K
CVR: 20802618
Kontakt os direkte og få
personlig rådgivning
Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dk
/ sikkermail@mmf.dk
TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED
Det får du:
• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.
• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.
• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.
• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.