Teknisk driftsvagt

Teknisk driftsvagt til vagtteamet på Rigshospitalet Blegdamsvej

Trives du i et teknisk miljø?

Ønsker du en dagligdag med alsidige opgaver hvor dine kompetencer er forrest i opgaveløsningen?

Så er du måske den nye medarbejder, vi søger til at indgå i vores drifts- og helikopterteam på Rigshospitalet.

Om stillingen
Vil du være med til at gøre en forskel?

Drift og Teknik Rigshospitalet er én af 5 enheder i Center for Ejendomme. Vi er ansvarlige for drift og vedligeholdelse af installationer inden for el, varme, ventilation, rørpost, trykluft, medicinske gasser, brandsikring, adgangskontrol samt anlæg inden for sterilisation og køkkenmaskiner mm. på alle regionens matrikler.

I den del af Drift og Byg, som er ansvarlig for driften på Rigshospitalet, er vi ca. 100 medarbejdere. Som del af Vagtteamet, er du en central del af vores tekniske drift, som primært står for overvågning af en lang række systemer og håndterer og afhjælper akutte tekniske nedbrud. Du får også en bred kontaktflade til eksterne håndværkere. Driftsvagten håndterer også en række faste driftsopgaver på hospitalet. Du vil få en bred berøringsflade med den samlede driftsorganisation og du er forrest i kommunikationen med alle vores brugere på hospitalet.

Her kan du se en video om driftsvagten

Opgaverne består primært af:

  • Overvågning af tekniske anlæg
  • Vurdering og nødvendige aktioner på alarmer i vagtcentralen (BMS).
  • Daglig brug af CTS, ABA, elevatorovervågning, ADK m.m.
  • Radiokorrespondance med helikopterne & bemanding som brandmand/røgdykker af helikopterplatformen ved ind- og udflyvning (NJOR/HLO).
  • Kommunikation med brugere og håndværkere


Da vi løbende udvikler vores vagtfunktion og vores måde at arbejde på, kan der forekomme ændringer/tilføjelser ift. ovenstående.

Vores team består af 8 vagthold, hvor et vagthold består af en løbende og en siddende vagt, som arbejder fast sammen i vagtugerne.

Der vil være en oplæringsperiode og noget kursusaktivitet ved start. Oplæring vil primært ligge i dag- og eftermiddagstimerne, hvorefter man overgår til en rullende vagtplan.

Om dig
Du har en uddannelse som maskinmester, tekniker eller håndværker og meget gerne relevant erfaring fra bygningsdrift af store bygningsmasser.

Du har lyst til at stifte bekendtskab med flere fag, da der er mange forskellige tekniske discipliner du skal mestre. Du er glad og positiv af natur og har en konstruktiv tilgang til de mange udfordringer, som opstår hver dag. Du arbejder struktureret og vedholdende således, at alle opgaver afsluttes ordentligt. Dertil er du robust og samarbejdsorienteret med en god evne til, at kommunikere på alle niveauer.

Du skal trives med afvekslende dage, hvor der er mange opgaver og nogle gange er der akutte sager, der kræver hurtig indsats.

Derudover forventer vi, at du:

  • er villig til at indtræde i vagtordning, der inkluderer aften-, nat- og weekendvagter.
  • har gode it-kundskaber og gerne erfaring med CTS-overvågning.
  • har kendskab til ét eller flere tekniske håndværksfag, herunder el, gas, vand, ventilation, luft og medicinske gasser – og lyst til at lære om de andre.
  • er god til at se sammenhæng i systemer.
  • er faglig dygtig, kvalitetsbevidst, kan arbejde selvstændigt samt træffe beslutninger.
  • er fleksibel i forhold til en skiftende hverdag med alsidige opgaver.
  • kan bevare overblikket og roen i pressede situationer.
  • evner at kommunikere roligt og sagligt i alle situationer


Vi tilbyder

Et spændende og udfordrende job på Danmarks største, og måske mest avancerede, hospital med:

  • gode og selvstændige arbejdsvilkår.
  • høj grad af medindflydelse.
  • mulighed for selv at præge arbejde og hverdag.
  • en bred kontaktflade til Rigshospitalets ansatte.
  • et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter erfaring og kvalifikationer.

Region Hovedstaden er ét ansættelsesområde, dit primære arbejdssted vil være på Rigshospitalet Blegdamsvej.

MERE INFORMATION

Ansøgningsfrist: 03. april 2026

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Arbejdssted: Rigshospitalet

Yderligere oplysninger
Er du i tvivl om stillingen er noget for dig, så ring og få en uformel snak med fagleder for driftsvagten Ole Lund Jakobsen på 2146 7680 ml. kl. 08.00 og 14.00.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV samt relevante uddannelsesdokumenter via link i annoncen.

Vi ser frem til at høre fra dig

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen. Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

 

Det handler om liv
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. 

I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. 

Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. 

Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. 

Vil du være med til at gøre en forskel?

Fakta

  • Koncerncentrene består af syv centre
  • Vi arbejder med sundhed, IT, HR, økonomi, kommunikation, ejendomme og regional udvikling
  • Vi servicerer det politiske niveau og hjælper med at omdanne beslutninger til handlinger
  • Vi er ca. 3.100 medarbejdere
  • Vi arbejder ud fra værdierne tillid, åbenhed, helhedssyn og professionalisme


Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.

Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.

 

DINE FORDELE
SOM MEDLEM I MF

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.