Skip to content

MØD EN VIRKSOMHED

ET ARBEJDSLIV PÅ VERDENSHAVENE

Siden 2019 har Nanna Kjær sejlet som maskinmester i Maersk. Det har bragt hende kloden rundt – op ad floder i Brasilien, til små havne i New Zealand og ind til en af verdens største havne i Rotterdam, hvor robotter klarer lastning og losning. Hun er uddannet dual officer fra SIMAC, men har valgt at arbejde i maskinen.

»At sejle som maskinmester handler for mig om at kunne arbejde praktisk med alle de mange forskellige anlæg, som er om bord på et stort skib. Vi arbejder både selvstændigt med egne opgaver, men er også en del af et team. Til søs skal vi klare alle de situationer, der opstår, uden at få hjælp udefra. Nogle gange er der flere uger, til vi anløber næste havn. Den udfordring er spændende og lærerig. Specielt når maskinchefen heller ikke kan løse problemet. Så må alle byde ind med løsninger,« siger Nanna Kjær, der er 4. Engineer og næste gang påmønstrer Maren Maersk, som er et af Maersks nyeste og største containerskibe.

»Når jeg drikker et glas vand om bord, er det havvand, vi selv har renset og behandlet. På den måde bliver det helt konkret, hvor meget det betyder, at vi som maskinmestre holder skibet sejlende og operationelt uden assistance udefra,« siger Nanna Kjær.

Største containerflåde
Maersk er verdens største containerskibsrederi med næsten 700 skibe i flåden og en stor organisation i land. Det giver rige karrieremuligheder for maskinmestre, der vil prøve kræfter med et maritimt arbejdsliv i stor skala.

»Jeg vil have et job, hvor jeg bliver udfordret hver dag og lærer nyt, så jeg bliver klogere eller bedre til noget. Det ønske opfylder jobbet hos Maersk fuldt ud,« siger Nanna Kjær.

At begynde arbejdslivet som sejlende maskinmester er også et godt udgangspunkt for den videre karriere:

»Alle virksomheder ønsker medarbejdere, som har vist, at de kan løse problemer og arbejde selvstændigt. Så uanset hvordan mit arbejdsliv kommer til at se ud, kan jeg ikke forestille mig en bedre start end at sejle,« siger Nanna Kjær.

Maersk

Ansatte
Globalt 80.000
Danmark –
Maskinmestre –
Maskinmestre i Danmark –

Fokus
Maersk er verdens største
containerskibsrederi med
700 skibe og over 80.000
ansatte globalt.

Ansvarsområder

  • Kvalitetskontrol
  • Vandbehandling
  • Vandrensning
  • Ledelse
  • Hydraulik
  • Energiforsyning
  • Skibsfart
  • Køle- varmeteknologi

Information
Maersk
Esplanaden 50
1098 København K
www.maersk.com
www.blivskibsofficer.dk

Tilbud til studerende
Cadetkontrakt, praktik,
ansættelse efter endt
uddannelse.

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.