Historisk udvikling og vækst for maskinmestre trods COVID-19

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde, og Maskinmestrenes Forening har for første gang rundet 14.000 medlemmer, konstaterede formand Lars Have Hansen på foreningens 149. ordinære generalforsamling.

Trods COVID-19 har maskinmestre oplevet en historisk vækst og udvikling i 2020.

Der er flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end nogensinde, og der er tæt på fuld beskæftigelse. Samtidig har Maskinmestrenes Forening for første gang rundet 14.000 medlemmer.

Det konstaterede formand Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning på Maskinmestrenes Forening 149. ordinære generalforsamling, der i sig selv skrev sig ind i historien. På grund af de gældende corona-restriktioner og forsamlingsforbud blev generalforsamlingen afviklet digitalt uden fysisk fremmøde for medlemmer. I stedet blev generalforsamlingen live-streamet.

”Vi kan også konstatere, at trods COVID-19 er beskæftigelsessituationen for maskinmestre fortsat attraktiv. Selv om vi uundgåeligt har haft en stigende ledighed i 2020, ligger maskinmestrene stadig klart under den gennemsnitlige ledighed. Vi er på vej tilbage til nær fuld beskæftigelse. Selv i en stor krise holder vi fast i vores styrkeposition og vores mange nøgleroller ude på virksomhederne. Der er brug for os,” konstaterede Lars Have Hansen.

Ud over at Maskinmestrenes Forening nu har det højeste antal medlemmer nogensinde, er antallet af maskinmestre på arbejdsmarkedet steget til det højeste antal gennem tiderne.

”Vi har netop passeret 10.000 erhvervsaktive maskinmestre og ser frem mod næste milepæl og at vi runder 15.000 medlemmer i alt,” sagde Lars Have Hansen.

Udvikling i alle brancher
Maskinmestrenes beskæftigelse stiger i alle de fem overordnede brancher: Service, handel og rådgivning – industri – energiforsyning, vand og renovation – skibsfart/offshore samt bygge og anlæg. Som de to største brancher beskæftiger service, handel og rådgivning samt industri to ud af tre maskinmestre.

”Tallene bekræfter hvor vidtfavnende et arbejdsmarked, maskinmestre efterhånden har fået. Det er meget glædeligt – også fordi det gør vores profession meget konjunkturresistent – hvilket det forløbne pandemi-år tydeligt har vist,” sagde Lars Have Hansen.

Hjemmebane med grøn omstilling
Maskinmestre er i høj grad også med til at drive den grønne omstilling med et mål om en 70 procents reduktion af CO2-udledningerne i 2030.

I den forbindelse glædede Lars Have Hansen siger over, at der i de seneste klimaaftaler er afsat betydelige midler til energieffektiviseringer.

”Det er vores hjemmebane,” sagde formanden og påpegede, at maskinmestre er med på alle niveauer af den grønne omstilling: Fra direktionen i globale virksomheder til udvikling og implementering af ny teknologi i mindre innovationsvirksomheder.

”Mange maskinmestre er allerede i fuld gang med at omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi med nye, store havmølleparker, konvertering af kraftvarmeværker til nye grønne energikilder og idriftsættelse af nye teknologier, for eksempel varmepumper, der erstatter fossile brændsler stadig flere steder,” sagde Lars Have Hansen og fremhævede, at maskinmestre også får nøgleroller i skibsfartens grønne omstilling.

Kan man få en arbejdsskade på vej til eller fra arbejde?

Højesteret har ved en dom i februar 2021 slået fast, at den skade som en ansat vikar pådrog sig, da hun på vej hjem fra et midlertidigt arbejdssted var involveret i et færdselsuheld, ikke var en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven.

En skade kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis den lever op til betingelserne i arbejdsskadesikringsloven. En af disse betingelser er, at skaden skal være opstået under arbejdets udførelse og på grund af arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under.

Skader som opstår under transport mellem hjemmet og arbejdspladsen, anerkendes som udgangspunkt ikke som arbejdsskader, idet arbejdsgiver ikke har nogen indflydelse på denne kørsel. I nogle tilfælde vil kørslen imidlertid være omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Dette er eksempelvis tilfældet ved kørsel til en tilkaldevagt, kørsel hvor medarbejderen skal udføre et ærinde for arbejdsgiver på vejen eller når de konkrete omstændigheder i øvrigt taler for, at kørslen må anses som værende et led i arbejdet eller overvejende i virksomhedens interesse.

Den konkrete sag
Den konkrete sag vedrører en medarbejder ansat i et vikarbureau, som havde skiftende arbejdssteder ved forskellige sygehuse. På vej hjem fra et af de midlertidige arbejdssteder var vikaren involveret i et færdselsuheld i hendes egen bil.

Det er vikarens holdning, at der er tale om en arbejdsskade, idet kørslen til de forskellige arbejdssteder måtte være i arbejdsgivers interesse. Vikaren anfører, at det var i vikarbureauets interesse at hun stod til rådighed, og at hun kunne møde ind på forskellige arbejdssteder med kort varsel. Hun fremhæver endvidere, at hendes ansættelse i vikarbureauet var betinget af, at hun havde egen bil og at hun modtog kørselsgodtgørelse for brugen af bilen.

Højesterets resultat
Det er Højesterets vurdering, at der ikke i sagen er grundlag for at afvige fra arbejdsskadesikringslovens udgangspunkt – at transport mellem hjem og arbejde ikke er omfattet af loven.

Ved afgørelsen lægger retten vægt på, at vikaren ikke på dagen var blevet tilkaldt af arbejdsgiver, hvorfor der ikke var tale om en tilkaldevagt eller en situation, som kunne sidestilles hermed.

Højesteret bemærker, at vikaren frit kunne have valgt en anden form for transport, så længe hun mødte til tiden. Arbejdsgiver havde således ikke den fornødne indflydelse på den ansattes transport. Endvidere anfører Højesteret, at den omstændighed, at det var en betingelse for hendes ansættelse, at hun havde egen bil, ikke indebar, at arbejdsgiver havde en sådan indflydelse på hendes transport på den pågældende dag, at skaden måtte anses for at være en arbejdsskade. Det samme gjaldt det forhold, at hun modtog skattefri kørselsgodtgørelse.

Vikaren har endvidere fremhævet en dom fra EU-domstolen vedrørende fortolkning af udtrykket ”arbejdstid” i arbejdstidsdirektivet. Da arbejdstidsdirektivet ikke regulerer forhold om arbejdsskadesikring finder Højesteret imidlertid ikke grundlag for at tillægge denne dom betydning i den pågældende sag. Det har således ikke afgørende betydning for vurderingen af arbejdsskadebegrebet, om kørslen efter arbejdstidsdirektivets definition, foregår i arbejdstiden.

Højesteret finder således – ligesom både byretten og landsretten – at vikarens kørsel ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Udgangspunktet er således fortsat, at ulykker der sker under transport mellem hjemmet og arbejdsstedet ikke er en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven. Dommen fra Højesteret viser, at der skal en del til, før dette udgangspunkt fraviges. Ved en vurdering må man se på den konkrete situation. Det er således ikke afgørende for vurderingen, at der er tale om kørsel til skiftende arbejdssteder, at der er krav til, at den ansatte har en bil, og at den ansatte modtager kørselsgodtgørelse ved brugen af egen bil. Det afgørende er forholdene omkring kørslen på den pågældende dag.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer