Er jeg selvtilrettelægger?

Begrebet ”selvtilrettelægger” er et relativt nyt fænomen i danske regler, som blev indført med ændringerne i arbejdstidsloven i 2024. Ikke alle kan være selvtilrettelæggere, og derfor er det en god idé – for både arbejdsgiver og lønmodtager – at kende lidt nærmere til, hvornår undtagelsen kan tages i brug – og hvornår den ikke kan.

Arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven indeholder bl.a. regler om, hvor meget du som lønmodtager må arbejde, samt hvor meget hviletid du har krav på derimellem. Der er i 2024 tilføjet et krav om, at lønmodtagere skal registrere deres arbejdstid, for at sikre bedre kontrol og overholdelse af arbejdstidslovens regler.

Samtidig med kravet om tidsregistrering, blev der imidlertid også defineret en gruppe lønmodtagere, som lovens beskyttelse ikke længere behøver at gælde for, og som derfor heller ikke skal registrere arbejdstid – dette er de såkaldte selvtilrettelæggere.

Arbejdstidsloven er en beskyttelseslov for lønmodtagere, og derfor kan man ikke blot aftale selvtilrettelægger-status for enhver lønmodtager. For at kunne være selvtilrettelægger skal du opfylde arbejdstidslovens krav hertil, ligesom det også skal fremgå af din kontrakt, at du er det. Det vil afhænge nærmere af din stillings karakter, om du opfylder lovens krav til at være selvtilrettelægger.

Hvem kan være selvtilrettelægger?
Spørgsmålet er hernæst, hvem der efter arbejdstidsloven kan være selvtilrettelægger. Hertil er informationen på nuværende tidspunkt egentlig ret begrænset, da der kun er meget lidt praksis at læne sig op ad endnu.

For at kunne anses for at være selvtilrettelægger stiller arbejdstidsloven følgende krav:

  • Arbejdstidens længde skal som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kunne måles eller fastsættes på forhånd, eller
  • Medarbejderen skal selv kunne fastsætte arbejdstiden, fordi vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.

Det fremgår blandt andet af EU-Kommissionens fortolkningsbidrag til arbejdstidsdirektivet, hvorfra reglerne i arbejdstidsloven kommer, at der eksempelvis kan være tale om en mindre gruppe af højtstående ledere og visse eksperter, erfarne advokater eller akademikere, som har betydelig frihed til selv at bestemme egen arbejdstid.

EU-Kommissionen har endvidere præciseret, at undtagelsen om selvtilrettelæggere ikke kan fortolkes bredt eller gælde en hel kategori af lønmodtagere, men at det kræver en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold og kun bør begrænses til tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt.

Det er umiddelbart opfattelsen ved Maskinmestrenes Forening, at det kun er en mindre procentdel af lønmodtagere, som kan være selvtilrettelæggere. Mange lønmodtagere har i dag en vis grad af selvbestemmelse og fleksibilitet ift. at kunne fastsætte arbejdstiden, ligesom mange maskinmestre er joblønnede. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man kan være selvtilrettelægger. Gruppen ”selvtilrettelæggere” er en snæver mulig undtagelse fra reglerne – det er ikke hovedreglen.

Er min aftale om at være selvtilrettelægger en gyldig aftale?
Hvis du ikke opfylder kriterierne for at være selvtilrettelægger efter loven, vil en aftale herom egentlig ikke være gyldig, og så vil arbejdstidsreglerne fortsat gælde for dig.

Det kan dog være en god idé at have dialogen med din arbejdsgiver herom, hvis der kunne være tvivl om, hvorvidt du kan være selvtilrettelægger, og dette står i din kontrakt. Din arbejdsgiver løber jo også en vis risiko ved at sætte dig i denne gruppe nu, mens viden omkring undtagelsen er så tynd. Derfor kan din arbejdsgiver risikere bøde eller krav på godtgørelse ved brud på lovens regler, hvis du ender med at arbejde for meget, og undtagelsen om at være selvtilrettelægger ikke er en gyldig aftale.

Er du uenig i arbejdsgivers vurdering af, hvorvidt du kan være selvtilrettelægger, bør du fortsætte med at registrere din arbejdstid, så eventuelle brud kan påvises, hvis de måtte forekomme.

Hvilken beskyttelse gælder for en selvtilrettelægger?
Blot fordi du er ansat som selvtilrettelægger, og derfor ikke er omfattet af arbejdstidslovens regler, er det ikke tilfældet at du skal bryde arbejdstidslovens regler, eksempelvis om maksimal gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer. Det betyder blot, at der ikke vil være tale om et brud på lovens regler, hvis din arbejdstid går ud over.

Hvis du får en kontrakt, hvori du anses for at være selvtilrettelægger, er det derfor også en god idé at have en forventningsafstemning med arbejdsgiver ift. den forventede mængde af overarbejde. Bare fordi man som selvtilrettelægger kan arbejde mere end 48 timer, betyder det derfor ikke at man skal. Arbejdsmiljøet bør jo stadig være sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt ifølge arbejdsmiljøloven.

Du vil imidlertid ikke have ret til en godtgørelse, hvis arbejdstidslovens regler brydes (medmindre det ikke er korrekt, at du er selvtilrettelægger). Ligeledes vil arbejdsgiver ikke ifalde bøde ved brud på arbejdsmiljølovens regler om hviletid, da disse regler heller ikke gælder for en selvtilrettelægger, hvorfor der ikke vil være brud. Der er derfor et beskyttelsesgrundlag, som forsvinder for dit vedkommende.

Tilbage vil være en beskyttelse ved, at dine arbejdstider stadig skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige – og dette er jo en ret vag form for beskyttelse, som er svær at måle på, ift. de mere objektive tidsmæssige krav for øvrige medarbejdere.

Har du fået en kontrakt eller et tillæg til din ansættelseskontrakt om at være selvtilrettelægger, anbefaler vi at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for en nærmere vurdering af, om det er en gyldig aftale, samt hvad det betyder for dig.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Pressemeddelelse: Maskinmesteruddannelsen går mod strømmen: 80 flere ansøgere i et år med faldende søgning

Interessen for maskinmesteruddannelsen vokser. Årets ansøgertal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort, viser, at 80 flere har søgt ind på uddannelsen end sidste år – en stigning på otte procent.

Det sker i et år, hvor det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser falder med to procent, mens STEM-uddannelserne samlet går tilbage med tre procent. Samtidig fastholder maskinmesteruddannelsen sin placering blandt landets 20 mest søgte videregående uddannelser.

For Maskinmestrenes Forening er fremgangen et vigtigt signal om, at flere unge får øjnene op for en uddannelse, som både giver gode karrieremuligheder og samtidig er afgørende for udviklingen af det danske samfund.

’Det er et virkelig stærkt resultat. Vi er glade for, at flere unge vælger en uddannelse, der både giver spændende karrieremuligheder og samtidig er afgørende for den grønne og digitale omstilling. Samfundet har brug for dem alle. Aftagerne efterspørger allerede i dag flere maskinmestre, end vi uddanner, og behovet bliver kun større i de kommende år,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Danmark får brug for flere tekniske ledere
Danmark står midt i den største omstilling af energi- og forsyningssystemerne i årtier. Samtidig stiller digitalisering, automatisering, AI, elektrificering og et øget fokus på forsyningssikkerhed nye krav til virksomheder og den offentlige sektor.

Fælles for udviklingen er behovet for mennesker, der kan omsætte avanceret teknologi til løsninger, som fungerer sikkert og effektivt i praksis. Det er netop den rolle, maskinmesteren er uddannet til. Maskinmestre arbejder med drift, udvikling og ledelse af samfundskritiske tekniske anlæg og systemer – fra energiproduktion, industri og forsyning til hospitaler, datacentre, den maritime sektor og den grønne omstilling.

’Vi taler meget om grøn omstilling, elektrificering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur, men ingen af ambitionerne bliver til virkelighed uden mennesker, der kan få teknologien til at fungere i praksis. Maskinmesteren er bindeleddet mellem teknologi, drift og ledelse, og derfor bliver professionen kun vigtigere i de kommende år,’ siger Lars Have Hansen.

Der bliver brug for hver eneste maskinmester
Den stigende interesse ændrer ikke på, at efterspørgslen efter maskinmestre fortsat overstiger udbuddet. Maskinmesteruddannelsen er blandt de videregående uddannelser med den laveste ledighed, og dimittenderne går hurtigt fra studie til job.

’Vi kommer ikke til at uddanne for mange maskinmestre. Tværtimod. De investeringer, der bliver foretaget i grøn energi, produktion, byggeri, forsyning, data og kritisk infrastruktur, skaber et voksende behov for mennesker, der kan omsætte investeringerne til driftssikre løsninger. Derfor glæder vi os over hver eneste, der vælger uddannelsen,’ siger Lars Have Hansen.

En uddannelse med mening – og muligheder
Maskinmesteruddannelsen kombinerer teknik, ledelse og praksis og giver adgang til et bredt arbejdsmarked med karrieremuligheder i både private virksomheder og den offentlige sektor. For mange unge handler uddannelsesvalget i dag ikke kun om at få et job, men om at få et arbejdsliv, hvor de kan gøre en forskel.

’Flere unge ønsker at være med til at løse konkrete udfordringer og skabe værdi for samfundet. Maskinmesteruddannelsen giver mulighed for begge dele. Man får et arbejdsliv med stort ansvar, gode udviklingsmuligheder og mulighed for at bidrage til alt fra klimamål og energieffektivisering til robust forsyning og teknologisk udvikling’.

Stadig mulighed for optagelse
Selvom årets ansøgningstal nu er offentliggjort, er det fortsat muligt at søge ind på maskinmesteruddannelsen frem mod studiestart. Uddannelsen ligger uden for kvotesystemet og optager fortsat kvalificerede ansøgere, så længe der er ledige studiepladser. Er du ikke blevet optaget på din ønskede uddannelsesinstitution, kan det derfor være en god idé at undersøge mulighederne på en af de øvrige maskinmesterskoler.

Maskinmesteruddannelsen udbydes flere steder i Danmark samt som fjernundervisning – se listen her.

Læs opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet her.

Sommerferien er på vej – men hvad har du egentlig ret til?

For mange er ferieplanlægningen allerede i gang, men hvem bestemmer egentlig, hvornår sommerferien skal ligge? Har du krav på 3 ugers sammenhængende ferie? Og kan din arbejdsgiver ændre ferien, når den først er planlagt?

Ferieloven indeholder en række regler om både placering og varsling af ferie, som er gode at kende, når ferieønsker og driftsbehov skal gå op i en højere enhed.

Arbejdsgiver bestemmer ferien – men skal tage hensyn
Det er som udgangspunkt din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår din ferie skal holdes under hensyn til virksomhedens drift – særligt på arbejdspladser med:

– vagtordninger
– skiftehold
– beredskab
– sommerbemanding

Planlægningen skal dog ske i dialog med dig, og din arbejdsgiver skal så vidt muligt tage hensyn til dine ferieønsker.

Derudover skal der tages særligt hensyn til medarbejdere med børn, der ønsker ferie i skolernes sommerferie.

Kan I ikke blive enige, kan din arbejdsgiver varsle ferien efter ferielovens regler.

Hvornår skal ferien varsles?
Hvis din arbejdsgiver ønsker at placere ferien, gælder der faste varslingsfrister.

Hovedferien skal som udgangspunkt varsles med mindst 3 måneders varsel, mens restferien skal varsles med mindst 1 måneds varsel.

Varslingen skal være så konkret, at du får eksakte datoer for, hvornår ferien skal holdes.

Overholdes fristerne ikke, kan arbejdsgiver som udgangspunkt ikke ensidigt tvinge dig til at holde ferien på de dage.

I særlige situationer kan ferie dog varsles med kortere varsel – fx for at undgå, at din ferie går tabt, eller at feriemidler skal indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det afhænger altid af en konkret vurdering, hvorvidt ferielovens varslingsregler kan fraviges, og det er ikke i sig selv nok, at din arbejdsgiver har glemt at varsle ferien i tide.

Hvis I kan blive enige om afholdelse af ferien, kan I naturligvis altid aftale placering af ferien med kortere frist.

Hovedferie og restferie
Ferieloven opdeler dine 5 ugers ferie i hovedferie og restferie.

Hovedferien udgør 3 ugers sammenhængende ferie, og skal som udgangspunkt kunne holdes i perioden fra 1. maj til 30. september. Dette er med andre ord din sommerferie.

De resterende 2 ugers ferie kaldes restferie og kan som udgangspunkt placeres i resten af ferieafholdelsesperioden fra den 1. september og frem til den 31. december året efter.

Kan al hovedferien placeres i september?
Selvom september ligger i hovedferieperioden, betyder det ikke nødvendigvis, at arbejdsgiver ensidigt kan placere 3 ugers hovedferie dér.

Efter ferieloven har du som udgangspunkt ret til at holde mindst 4 ugers ferie i selve ferieåret fra 1. september til 31. august.

Det betyder således, at alle dine 3 ugers hovedferie ikke kan placeres i september uden din accept.

Kan ferie varsles, før den er optjent?
Ferieloven bygger på et princip om samtidighedsferie, hvor ferie optjenes løbende og samtidig med, at den kan afholdes.

Derfor kan din arbejdsgiver varsle afholdelse af ferie, før du har optjent alle dagene. Det afgørende er, om ferien forventes optjent inden selve afholdelsen af feriedagene.

Det betyder, at din arbejdsgiver godt kan varsle sommerferie tidligt på året, hvis du forventes at have optjent feriedagene, når ferien skal holdes. Din arbejdsgiver kan imidlertid som udgangspunkt ikke ensidigt varsle ferie til afholdelse i samme måned, som de optjenes.

Kan allerede planlagt ferie ændres?
Har du først fået godkendt eller varslet ferie, skal der som udgangspunkt meget til, før arbejdsgiver ensidigt kan ændre placeringen.

Det kræver væsentlige og uforudsete driftsmæssige problemer, hvor det er nødvendigt, at netop du skal arbejde. Det er derfor ikke nok, at ferieplanen blot er blevet vanskelig at få til at gå op.

Din arbejdsgiver skal samtidig undersøge, om situationen kan løses på anden måde – fx ved brug af vikar eller omfordeling af arbejdet.

Hvis din fastlagte ferie ændres, kan du i visse tilfælde have krav på at få dækket økonomiske tab som følge af ændringen, fx udgifter til fly, hotel eller andre ikke refundérbare ferieomkostninger.

Det er dog typisk kun medarbejderens egne økonomiske tab, arbejdsgiver skal dække.

Ferie, der allerede er påbegyndt, kan derimod ikke ændres. Du kan derfor ikke blive bedt om at møde på arbejde under din ferie.

Er du i tvivl?
Reglerne om ferievarsling og placering af ferie kan give anledning til en del spørgsmål – særligt hvis der opstår uenighed om ferie, varsling eller optjening.

Vi har samlet information om ferie og ferieregler på vores hjemmeside, som du kan finde her.

Har du brug for sparring om netop din situation, er du altid velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Iklima Ozgür

Resultat af årets urafstemning

Maskinmestrenes Forenings urafstemning 2026 lukkede i går torsdag den 30. april kl. 12, og resultatet er nu opgjort og verificeret af foreningens statsautoriserede revisor.

Ved årets urafstemning har foreningens aktive medlemmer taget stilling til beretning, regnskab, budget, vedtægtsændringsforslag samt bestyrelsesvalg. Afstemningen var åben for 11.579 stemmeberettigede medlemmer i perioden 16. marts til 30. april 2026. I alt har 764 medlemmer brugt deres stemmeret, svarende til en stemmeprocent på 6,60 procent.

Revisionen har gennemgået resultatet for samtlige 14 afstemningspunkter og konkluderer, at resultatet stemmer overens med de afgivne stemmer.

Godkendelse af beretning, regnskab og budget
Beretning, regnskab og budget kan læses på mmf.dk her.

– Beretningen er godkendt (710 JA, 16 NEJ, 38 BLANKE)
– Regnskab er godkendt (706 JA, 15 NEJ, 43 BLANKE)
– Budget er godkendt (696 JA, 24 NEJ, 44 BLANKE)

Forslag til vedtægtsændringer
Der er blevet stemt om en række forslag til ændringer af foreningens vedtægter. Forslagene er inddelt i syv temaer og har overordnet til formål at justere og videreudvikle rammerne for foreningens organisering og arbejde. Vedtægtsændringsforslag, som er vedtaget, træder i kraft pr. 1. juli 2026.

Forslagene kan læses i deres fulde længde i fagmagasinet ’Maskinmesteren’ nr. 02/2026 her.

Alle temaer er vedtaget.

– Tema 1 (Medlemsgrundlag og organisering): 689 JA, 38 NEJ, 37 BLANKE
– Tema 2 (Organisatoriske og økonomiske forhold): 667 JA, 41 NEJ, 56 BLANKE
– Tema 3 (Generalforsamling): 654 JA, 47 NEJ, 63 BLANKE
– Tema 4 (Forslagsprotokol): 615 JA, 88 NEJ, 61 BLANKE
– Tema 5 (Bestyrelsens sammensætning): 639 JA, 70 NEJ, 55 BLANKE
– Tema 6 (Formanden): 688 JA, 29 NEJ, 47 BLANKE
– Tema 7 (Redaktionelle ændringer): 673 JA, 34 NEJ, 57 BLANKE

Valg til bestyrelsen
Foreningens aktive medlemmer har ved urafstemningen valgt syv bestyrelsesmedlemmer samt en kritisk revisor og en kritisk revisorsuppleant. De er valgt for perioden 1. juli 2026 til 30. juni 2030. Af de syv bestyrelsesmedlemmer er der fire i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis tilknyttet maritime offshore-erhverv samt tre i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis med tilknytning til land.

Herudover er der for en toårig periode valgt en kritisk revisorsuppleant, da der har været forfald på posten. Vedkommende vælges for perioden 1. juli 2026 – 30. juni 2028. 

Kandidaterne blev præsenteret i fagmagasinet ’Maskinmesteren’ nr. 02/2026 her.

Valgt i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis tilknyttet maritime offshore-erhverv (4 pladser):

– Philip Busch – 203 stemmer (VALGT)
– Henrik Amstrup Lauritsen – 138 stemmer (VALGT)
– Anders Slotsdal – 129 stemmer (VALGT)
– Morten Bastrup Kold – 112 stemmer (VALGT)
– Peter Buch Dubery – 63 stemmer
– Blanke stemmer – 119

Valgt i kategorien erhvervsaktive på heltids- eller deltidsbasis med tilknytning til land (3 pladser):

– Gert Klitgaard Jacobsen – 210 stemmer (VALGT)
– Rasmus Egedal Lynge – 209 stemmer (VALGT)
– Troels Willaume-Jantzen – 183 stemmer (VALGT)
– Michael Gandø – 75 stemmer
– Blanke stemmer – 87

Valgt som kritisk revisor

– Niels Palm-Henriksen – 672 stemmer (VALGT)
– Blanke stemmer: 92

Valgt som kritisk revisorsuppleant

– Simon Guldhammer Andersen – 396 stemmer (VALGT)
– Niels Larsen – 261 stemmer (VALGT for perioden juli 2026 – 30. juni 2028)
– Blanke stemmer – 107

Tillykke til de valgte bestyrelsesmedlemmer og tak til alle jer, der har givet jer tid til at stemme.

Har du spørgsmål til årets urafstemning, er du velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening på mf@mmf.dk / 3336 4920.

Beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter

En arbejdsmiljørepræsentant er en medarbejdervalgt repræsentant i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, der varetager de ansattes interesser ved arbejdspladsens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøloven indeholder bl.a. regler om valg af arbejdsmiljørepræsentanter og deres rolle. Arbejdsmiljøloven indeholder også regler om beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, da disse kan føle sig særligt udsat i en funktion, hvor de taler på vegne af de ansatte. Det kaldes arbejdsmiljølovens beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter.

Beskyttelse mod afskedigelse og vilkårsforringelser
Ifølge arbejdsmiljølovens § 10, stk. 2 er en arbejdsmiljørepræsentant beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine ansættelsesvilkår og forhold på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.

Hvis der er en overenskomst
Sagt på en anden måde betyder det, at en overenskomsts regler om opsigelse (herunder også opsigelsesvarsel) for tillidsrepræsentanter også gælder for arbejdsmiljørepræsentanter. Overenskomster indeholder ofte krav om, at en tillidsrepræsentant alene kan afskediges, hvis der er tvingende årsager hertil og at afskedigelse skal foregå efter en særlig procedure. Overholdes disse krav ikke, har vedkommende typisk krav på godtgørelse.

En arbejdsmiljørepræsentant har efter § 10, stk. 2 således samme beskyttelse som en tillidsrepræsentant, hvis der på arbejdsmiljørepræsentantens eget faglige område findes en overenskomst med tillidsrepræsentantbeskyttelse.

Hvis der findes en overenskomst for et ”tilsvarende” fagligt område
Mere kompliceret bliver det, hvis arbejdsmiljørepræsentanten ikke er omfattet af en overenskomst eller der ikke findes en overenskomst på vedkommendes faglige område. Dette er tilfældet for visse faggrupper i Maskinmestrenes Forening, herunder særligt landansatte maskinmestre på det private arbejdsmarked. I den situation bliver det afgørende for retten til beskyttelse, om der findes en overenskomst på et ”tilsvarende” fagligt område. Det påhviler arbejdsmiljørepræsentanten at bevise dette, hvilket i praksis har vist sig vanskeligt. Ved vurderingen ser man bl.a. på karakteren af det arbejde, som arbejdsmiljørepræsentanten er ansat til at udføre samt vedkommendes uddannelsesbaggrund og kvalifikationer. Hvis du er mere nysgerrig på, hvad Højesteret lægger vægt på i sådan en vurdering, kan du læse mere i følgende dom: U.2013.448H.

Hvis ikke arbejdsmiljørepræsentanten kan godtgøre, at der findes en overenskomst på tilsvarende fagligt område, har Højesteret fastslået (U.2018.900H), at arbejdsmiljørepræsentanten ikke har en beskyttelse efter § 10, stk. 2.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at selvom det lykkes arbejdsmiljørepræsentanten at bevise, at der findes en tillidsrepræsentantbeskyttelse inden for et tilsvarende fagligt område, kan beskyttelsen være begrænset. Dette skyldes, at en særlig afskedigelsesprocedure med forhandling og prøvelse ved faglig voldgift ikke kan overholdes på uorganiserede arbejdspladser. I sådanne tilfælde vil denne del af beskyttelsen ikke gælde for arbejdsmiljørepræsentanten.

Når der ikke er overenskomstmæssig beskyttelse
I februar 2024 trådte en ny bestemmelse i kraft, hvormed arbejdsmiljølovens § 10 fik en ny tilføjelse i form af stk. 3. Den nye bestemmelse giver en arbejdsmiljørepræsentant ret til et forlænget opsigelsesvarsel på 6 uger, såfremt arbejdsmiljørepræsentanten ikke er omfattet af beskyttelsen efter § 10, stk. 2. Med denne nye bestemmelse bliver alle arbejdsmiljørepræsentanter beskyttet ved afskedigelse, som ikke var tilfældet inden lovændringen.

Bestemmelsen er særlig interessant for maskinmestre, idet maskinmestre ofte er funktionærer, hvis arbejde ikke er dækket af overenskomster på det private arbejdsmarked. Disse maskinmestre vil derfor have krav på, at deres opsigelsesvarsel efter funktionærloven forlænges med 6 uger.

Ifølge funktionærloven skal fratræden ske ved en måneds udgang, men lovgiver har ikke forholdt sig til, om der med ændringen af arbejdsmiljøloven ønskes en ændring af funktionærlovens bestemmelse herom.

Det er Maskinmestrenes Forenings vurdering, at en maskinmester, som er funktionær og arbejdsmiljørepræsentant, ikke nødvendigvis fratræder ved udgangen af en måned. Selvom der i retspraksis ikke er taget stilling til dette endnu, må det antages, at det forlængede varsel på 6 uger kan gives før funktionærlovens varsler begynder at løbe, så fratræden fortsat kan ske ved udgangen af en måned.

Kun ret til forlænget varsel
Det er vigtigt at være opmærksom på, at arbejdsmiljølovens § 10, stk. 3 alene beskytter repræsentanten ved at give ret til et forlænget opsigelsesvarsel. Bestemmelsen regulerer f.eks. ikke spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver må afskedige en arbejdsmiljørepræsentant og ej heller stiller bestemmelsen krav om, at der skal være tvingende årsager eller en særlig proces ved afskedigelse, som man ser, gælder for tillidsrepræsentanter.

Vil du vide mere?
Ønsker du at vide mere eller har du spørgsmål til beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter, kan du rette henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for yderligere vejledning.

Skrevet af juridisk konsulent Sara Kathrine Brædder

48 timers reglen når man arbejder skiftehold/holddrift

Arbejder du i skiftehold eller holddrift, kan arbejdstiden svinge meget fra uge til uge. Derfor opstår der ofte spørgsmål om, hvordan 48-timers reglen egentlig skal forstås, hvad der skal medtages og hvad der gælder, hvis man bliver syg midt i en planperiode.

Hvad går 48-timers reglen ud på?
48-timers reglen betyder, at din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer, inklusive overarbejde. Det afgørende er, at der er tale om et gennemsnit, som opgøres over en længere periode – ikke en fast grænse for den enkelte uge.

Du kan derfor godt have uger med mange timer, fx i intensive vagtforløb, så længe det samlede gennemsnit holder sig under 48 timer.

Referenceperioden – det er her gennemsnittet beregnes
Gennemsnittet opgøres typisk over en referenceperiode på 4 måneder. Man lægger alle arbejdstimer i perioden sammen og deler med antallet af uger.

Sådan tæller timerne i praksis
I opgørelsen medregnes:

– Almindelige vagter
– Overarbejde
– Ekstra vagter og tilkald

Det er den faktiske arbejdstid, der tæller. Rådighedsvagter uden aktivt arbejde tæller som udgangspunkt ikke med.

Eksempel fra holddrift
I holddrift er det normalt med perioder, hvor man arbejder mange timer – efterfulgt af mere fri.

Eksempel:

UGE

Timer

1

60

2

36

3

60

4

24

Samlet arbejdstid: 180 timer
Gennemsnit: 45 timer pr. uge

Selvom enkelte uger ligger over 48 timer, overholder man reglen, fordi gennemsnittet er lavere.

Hvad sker der, hvis du bliver syg?
Sygdom tæller ikke som arbejdstid i forhold til 48-timers reglen.

Det betyder:

– Timer, du er sygemeldt, tælles ikke med i opgørelsen

– Det er kun de timer, du faktisk har arbejdet, der indgår i gennemsnittet

Hvis du fx er planlagt til lange vagter, men bliver syg i en periode, vil sygdommen ikke “trække op” i gennemsnittet – tværtimod vil den samlede arbejdstid i referenceperioden blive lavere.

Vær dog opmærksom på, at:

– Arbejdsgiver stadig skal sikre, at arbejdstilrettelæggelsen samlet set overholder reglerne

– Sygdom må ikke bruges systematisk til at kompensere for at din arbejdstid er for høj

Er du i tvivl?
Hvis du er usikker på, om din arbejdstid overholder reglerne – eller hvordan sygdom, overarbejde eller vagtændringer påvirker dit gennemsnit, er du velkommen til at kontakte vores Arbejdsmarkedsafdeling på mf@mmf.dk

Skrevet af juridisk konsulent Mona Yassine Bräuner.

Maskinmesteren – Danmarks vigtigste brobygger

Når den grønne omstilling skal føres ud i livet, den kritiske infrastruktur skal holdes i gang, og der skal bygges bro mellem teknik og mennesker, drift og udvikling, ambition og virkelighed er maskinmesterens kompetencer uundværlige.

De seneste år er der kommet over 2.000 flere erhvervsaktive maskinmestre, men der er stadig brug for flere. Maskinmestrene spiller nemlig en helt central rolle i arbejdet med drift, sikkerhed, energieffektivisering og grøn omstilling af forsyningssektoren i Danmark.

Sådan lød det fra formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen, på Scandic CPH Strandpark, hvor foreningen onsdag afholdt sin 154. ordinære generalforsamling.

Det stadigt stigende behov for maskinmestre i alle grene af dansk industri – fra ’gulv’ til direktionsgang – er et tydeligt vidne om professionens unikke rolle som brobygger mellem teknik og mennesker, drift og udvikling, ambition og virkelighed.

»Maskinmestre indtager ofte nøglefunktioner, hvor de både sikrer stabil drift og bidrager til optimering, innovation og grøn omstilling. Det er altså stabilitet i hverdagen og udvikling på den lange bane – fra fjernvarme og elektrificering til nye grønne teknologier,« sagde Lars Have Hansen.

Kurven fortsætter opad
I bestyrelsens beretning så Lars Have Hansen tilbage på endnu et stærkt og begivenhedsrigt år, hvor foreningens medlemstal igen satte rekord med 15.760 medlemmer ved indgangen til 2026 – 700 flere end sidste år. Og der er brug for alle, hvilket en ledighed på under to procent bekræfter.

»Som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund fremhæver, er maskinmestrene uundværlige for samfundets centrale sektorer, og det viser beskæftigelsen også; der er reelt set jobgaranti for nyuddannede maskinmestre,« sagde Lars Have Hansen og fortsatte:

»Det er samtidig tydeligt, at efterspørgslen fortsat er høj på tværs af brancher. Skal Danmark fastholde sin position som en førende energi- og søfartsnation og samtidig accelerere den grønne omstilling, er det afgørende, at vi uddanner endnu flere maskinmestre i de kommende år.«

En uddannelse med høj kvalitet
Hvert andet år gennemfører Maskinmestrenes Forening sin store aftager- og dimittendundersøgelse, hvor hundredvis af medlemmer og en lang række virksomheder giver deres vurdering af maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans sammenholdt med erhvervslivets forventninger og behov.

»Samlet set dokumenterer undersøgelsen en uddannelse med høj kvalitet og stærk samfundsmæssig relevans – og et arbejdsmarked, hvor behovet for maskinmestre ikke blot er stabilt, men stigende,« sagde Lars Have Hansen og konkluderede:

»Maskinmesteruddannelsen står i dag enormt stærkt – og det er ikke kun erhvervslivet, der har fået øjnene op for dens betydning. Også på Christiansborg er der en tydelig forståelse af, at Danmark har brug for flere maskinmestre for at lykkes med både den grønne omstilling, forsyningssikkerheden og udviklingen af Det Blå Danmark.«

Hvad sker der, når min arbejdsplads indleder en masseafskedigelse?

Størstedelen af de opsigelser vi modtager i foreningen, vedrører opsigelse af en enkelt medarbejder eller et mindre antal medarbejdere. Fra tid til anden vælger en virksomhed imidlertid at afskedige en større gruppe af medarbejdere, og her er et regelsæt, som skal følges. Vi har nedenfor samlet hovedpunkterne fra masseafskedigelsesloven, for at bidrage til at mindske forvirringen, hvis du skulle komme ud for en større afskedigelsesrunde.

Når en virksomhed opsiger mange ansatte inden for en kort periode, skal arbejdsgiveren følge masseafskedigelsesloven. Denne lov indeholder en særlig proces for, hvordan opsigelserne skal finde sted. Loven definerer et ret klart område for, hvornår der er tale om en masseafskedigelse, hvilket afhænger af arbejdspladsens størrelse og antallet af opsigelser.

Hvornår er der tale om en masseafskedigelse?
Masseafskedigelsesloven gælder, når en virksomhed inden for en periode på 30 dage opsiger mindst:

– 10 ansatte, når der er mellem 21-99 ansatte i virksomheden,
– 10 % af de ansatte, når der er mellem 100-299 ansatte i virksomheden eller
– 30 ansatte, når der er 300 ansatte eller flere i virksomheden.

Loven indeholder endvidere beskrivelse af, hvordan medarbejderne skal optælles, og hvad der udgør en virksomhed. Er du i tvivl om, hvorvidt der er tale om en masseafskedigelse i dit tilfælde, kan du kontakte Maskinmestrenes Forening.

Er man omfattet af en overenskomst, skal man dog være opmærksom på, at hvis denne indeholder regler for masseafskedigelser, så vil det i stedet være disse der gælder.

Arbejdsgivers forhandlingspligt
Ifølge masseafskedigelsesloven skal en arbejdsgiver, som ønsker at foretage afskedigelser i et omfang omfattet af loven, så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne eller deres repræsentanter, inden afskedigelserne kan gennemføres.

Formålet med forhandlingerne er at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse antallet af afskedigelser samt at afbøde følgerne af afskedigelserne, f.eks. ved omplacering eller efteruddannelse. Under forhandlingerne kan der også forhandles fratrædelsesvilkår for de berørte medarbejdere, eksempelvis i form af fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse eller outplacementforløb.

Til brug for forhandlingerne skal arbejdsgiver give lønmodtagerne (eller lønmodtagernes repræsentanter) relevante oplysninger af betydning for sagen. Der skal som minimum gives skriftlig meddelelse om:

– Årsagerne til de påtænkte afskedigelser
– Antallet af påtænkte afskedigelser
– Antallet af lønmodtagere, der er beskæftiget i virksomheden
– Hvilke kriterier der anvendes ved udvælgelsen af lønmodtagere, som skal afskediges
– Hvorvidt der vil ske udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser

Udover at lønmodtagerne eller deres repræsentanter skal have tilsendt disse oplysninger, skal oplysningerne også sendes til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Varighed og frister
Som udgangspunkt er der ikke et krav til, hvor længe forhandlingen skal vare, så længe der blot er tale om en reel forhandling. Såfremt mindst 50 % af de ansatte på en virksomhed med mindst 100 ansatte opsiges, skal forhandlingerne dog som minimum vare i 21 dage.

Når forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver orientere Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om resultatet.

Senest 10 dage efter, at forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver igen give Arbejdsmarkedsrådet besked om, hvilke konkrete personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Ligeledes skal de konkrete medarbejdere, som skal afskediges, modtage opsigelsen inden for samme periode på 10 dage efter de afsluttede forhandlinger.

Medarbejderens opsigelsesvarsel
Som udgangspunkt vil medarbejderen ikke have ret til et længere opsigelsesvarsel end normalt, blot fordi afskedigelsen sker som led i en masseafskedigelse. Der er imidlertid to undtagelser til dette.

Den ene undtagelse gælder for medarbejdere med et opsigelsesvarsel kortere end 30 dage. En medarbejder kan efter masseafskedigelsesloven nemlig tidligst fratræde 30 dage efter, at Arbejdsmarkedsrådet har fået besked om forhandlingsresultatet. De fleste maskinmestre er ansat som funktionærer, og har derfor i medfør af funktionærloven allerede et længere opsigelsesvarsel end 30 dage, hvis de er ovre deres prøveperiode.

Den anden undtagelse finder anvendelse i situationer, hvor mindst 50 % af de ansatte i en virksomhed med mindst 100 ansatte bliver opsagt. Her kan medarbejderne tidligst fratræde 8 uger efter forhandlingsresultatet blev meddelt til Arbejdsmarkedsrådet. En funktionær, som har været ansat i mere end 5 måneder på opsigelsestidspunktet, vil også i forvejen have et længere opsigelsesvarsel end 8 uger. Er man imidlertid ikke funktionær eller har man været ansat i kortere tid end 5 måneder, kan man have ret til et længere varsel ved masseafskedigelse.

Ved brud på masseafskedigelsesloven
Undlader arbejdsgiver at indlede forhandlinger eller at underrette Arbejdsmarkedsrådet, kan medarbejderne have ret til en godtgørelse. Denne svarer til medarbejderens manglende løn for differencen mellem medarbejderens opsigelsesvarsel og de 30 dage eller 8 uger, som medarbejderen har ret til efter ovenstående afsnit. Det betyder dog, at der ikke gives godtgørelse til medarbejderen, hvis vedkommende i forvejen har ret til et længere opsigelsesvarsel end masseafskedigelseslovens minimumsvarsler på 30 dage eller 8 uger.

Desuden kan arbejdsgiveren blive straffet med bøde.

Masseafskedigelsesloven er indgået på baggrund af EU-lovgivning og den 30. oktober 2025 fastslog EU-domstolen, at fejl ved processen i masseafskedigelsesloven kan medføre, at efterfølgende opsigelser er ugyldige. Når det fremgår af masseafskedigelseslovens regler, at opsigelse først kan ske 30 dage (eller 8 uger) efter Arbejdsmarkedsrådet er orienteret, betyder det ifølge EU-rettens dom, at opsigelser der er givet, uden at have underrettet det regionale råd, ikke kan få virkning, før reglerne er overholdt. Opsigelserne i den konkrete dom kunne derfor ikke få virkning før arbejdsgiver havde underrettet rådet og havde afgivet opsigelser på ny. Derfor kan opsigelsens virkning, i tilfælde af fejl fra arbejdsgivers side, blive udskudt til et senere tidspunkt end ved den oprindelige opsigelse.

Hvis din arbejdsgiver oplyser, at din arbejdsplads har tænkt sig at indlede en masseafskedigelse eller såfremt du bliver opsagt som led i en afskedigelsesrunde anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Er du opmærksom på din pligt til at søge arbejde i en fritstillingsperiode?

Hvis du bliver fritstillet, gælder en særlig pligt til aktivt at søge arbejde i fristillingsperioden. Hvis ikke denne pligt efterkommes, kan du risikere at miste retten til din løn. Læs nedenfor mere om, hvordan du opfylder pligten tilstrækkeligt, så du bibeholder retten til din løn hele fritstillingsperioden igennem.

Hvis du bliver afskediget, kan din arbejdsgiver vælge at fritstille dig. Det betyder, at virksomheden giver endeligt afkald på din arbejdskraft i opsigelsesperioden, og du skal derfor ikke møde ind eller stå til rådighed for din arbejdsgiver. Du vil fortsat have krav på din sædvanlige løn indtil fratrædelsesdatoen, da du fortsat er ansat. Ligeledes vil alle øvrige rettigheder og pligter, som gjaldt under din ansættelse, i øvrigt fortsat gælde, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Det er arbejdsgiver som ensidigt tager beslutning om, hvorvidt du skal fritstilles, og fritstilling er dermed ikke en ret, du har krav på.

I tillæg til ovenstående følger dog ved fritstilling en særlig pligt for dig, kaldet tabsbegrænsningspligten. Denne medfører, at du ved en fritstilling har en særlig pligt til at søge andet arbejde, da du skal begrænse arbejdsgiverens udgifter til løn mest muligt.

Tabsbegrænsningspligten – Pligten til at søge andet arbejde
Pligten til aktivt at søge andet arbejde, for at begrænse arbejdsgivers udgifter til løn er ikke generelt gældende for opsigelser, men er en særlig pligt som du har hvis du fritstilles, idet arbejdsgiver ikke får nogen arbejdsydelse eller rådighedspligt i bytte for den løn, de betaler, og det er vigtigt at du er opmærksom herpå. Er du ikke aktivt jobsøgende under din fritstilling, og opfylder du dermed ikke din tabsbegrænsningspligt, kan din arbejdsgiver nemlig afvise at betale løn og andre lønaccessorier til dig. Dette princip gælder også, hvis din fritstilling er i en konkursramt virksomhed, og din sag behandles ved Lønmodtagernes Garantifond.

Din arbejdsgiver kan anmode om dokumentation for, at du opfylder din tabsbegrænsningspligt. Vi anbefaler derfor, at du fører en løbende oversigt over dine jobsøgninger med kopi af ansøgninger og notat om telefonisk eller personlig kontakt til arbejdsgivere, så du kan bevise, at du har iagttaget din forpligtelse om at begrænse arbejdsgivers tab. Herudover anbefaler vi også, at du melder dig som jobsøgende hos jobcentret eller via jobnet.dk, da dette dels er et stærkt signal om, at du aktivt søger nyt arbejde, og desuden kan bringe dig tilbud fra relevante arbejdsgivere.

Hvis du er sygemeldt under din fritstilling, kan du i visse tilfældet være undtaget din tabsbegrænsningspligt i sygdomsperioden. I dette tilfælde, opfordres du til at kontakte os for en nærmere vurdering heraf.

Hvilke jobs må søges – og hvad med selvstændig virksomhed?
Som følge af, at virksomheden ved en fritstilling har givet endeligt afkald på at gøre brug af din arbejdskraft, er du ligeledes frit stillet til at starte nyt arbejde i opsigelsesperioden. Du skal imidlertid være opmærksom på, at du fortsat er ansat i fritstillingsperioden, og at du derfor er underlagt din loyalitetspligt (medmindre den er udtrykkeligt fraveget), som begrænser adgangen til at opstarte og tage ansættelse ved en konkurrerende virksomhed.

Se denne artikel, som også kan anvendes på hovedbeskæftigelse i en fritstillingsperiode.

Som udgangspunkt, kan du derfor kun starte i nyt job under din fritstillingsperiode, hvis det ikke konkurrerer med dit nuværende arbejde. Ønsker du at tiltræde i en konkurrerende beskæftigelse inden fritstillingsperiodens udløb, skal du enten særskilt få tilladelse hertil hos din nuværende arbejdsgiver eller kontraopsige dit nuværende arbejde, inden du kan begynde dit nye. Hvis du får tilladelse til at udøve konkurrerende arbejde, anbefaler vi, at samtykket hertil gives på skrift.

I forlængelse heraf, opfordres du til at undersøge, om du er omfattet af en konkurrence- og/eller kundeklausul, som yderligere begrænser din adgang til visse beskæftigelser efter din fratræden. Ønsker du en yderligere information herom, opfordres du til at kontakte os.

Det er væsentligt at understrege, at selvstændig virksomhed som udgangspunkt ikke anses for at være tilstrækkeligt til at opfylde din tabsbegrænsningspligt, og i visse tilfælde vil den tilmed udgøre konkurrerende beskæftigelse. Maskinmestrenes Forening anbefaler derfor ikke at opstarte selvstændig virksomhed i opsigelsesperioden, medmindre du har en klar aftale med arbejdsgiver herom. Hvis du ønsker at opstarte selvstændig virksomhed under din opsigelsesperiode, anbefaler vi, at du kontakter os forud for dette.

Du har pligt til at oplyse arbejdsgiver, hvis du får nyt arbejde i opsigelsesperioden, herunder også hvilken løn du får, idet der ofte er en vis adgang for arbejdsgiver til at foretage modregning i din løn, ferie og lignende fra den nye arbejdsgiver.

Rådgivning ved fritstilling
Som det fremgår af ovenstående, gælder ved fritstillinger flere forhold, man skal være opmærksom på, og der kan i den forbindelse opstå spørgsmål til, hvordan man opfylder tabsbegrænsningspligten samt, hvorvidt man kan søge og opstarte ved en specifik virksomhed. Er du i tvivl om, hvorvidt du er fritstillet eller suspenderet, kan du læse mere her.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, eller bliver du fritstillet, anbefaler vi derfor, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Ajour 2025 – rekordernes faglige mødested

Erhvervskonferencen satte rekord i både deltagerantal og udstillere som det store årlige mødested for maskinmestre, der netværkede og blev inspireret af faglige oplæg og 150 udstillere. 

I en tid med højaktuelle emner som forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur og oprustning markerede erhvervskonferencen Ajour sig endnu engang som rekordernes faglige mødested med fokus på innovation, bæredygtig omstilling og Management of Technology.

Med flere end 2.200 deltagere over to dage og 150 udstillere i en udsolgt hal fortsatte Maskinmestrenes Forenings erhvervskonference væksten med det højeste antal deltagere og udstillere nogensinde.

Derfor var det også en meget tilfreds Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, der den sidste torsdag i november gik på scenen i Odense Congress Center for at byde velkommen til Ajour 2025 – den 24. udgave af erhvervskonferencen.

»Jeg ser den rekordstore deltagelse som udtryk for, at Ajour har formået at styrke sin relevans, og med over 2.200 besøgende de næste to dage er Ajour stadig den faste årlige begivenhed, hvor flest maskinmestre er samlet. Det er et fantastisk udgangspunkt for at få inspiration, ny viden og styrke sit netværk. I år siger vi velkommen til flere nye udstillere. Der har været rift om pladserne. Den dynamik, som blandingen af nye og genkendelige udstillere skaber, er en stor styrke for udstillingen,« sagde Lars Have Hansen i sin velkomst til en fyldt sal ved Ajours åbning.

Højaktuelle udfordringer
Igen i år var en række af tidens højaktuelle emner omdrejningspunktet i konferencen – udfordringer, som maskinmestre er med til at finde løsningerne på: Forsyningssikkerhed både i forhold til energi, produktion og teknologi, kritisk infrastruktur, klimaudfordringer, oprustning og cybersikkerhed, men også emner som retrofit af skibe, fremtidens drikkevand og kernekraft var på agendaen.

»For snart fire år siden stod det bukket i neon, at energipolitik også er sikkerhedspolitik, og i dag er det tydeligt, at sikkerhedspolitik skal tænkes ind på mange af vores arbejdspladser,« sagde Lars Have Hansen.

De mange udstillere repræsenterede brancher som blandt andet forsyning, offshore, søfart, produktion, industri, automation og rådgivning.

Flere maskinmestre end nogensinde
I sin velkomst fremhævede Lars Have Hansen også, at søgningen til maskinmesteruddannelsen har sat rekord igen samtidig med, at antallet af erhvervsaktive maskinmestre nærmer sig 12.000 – det højeste antal nogensinde.

»I Maskinmestrenes Forening arbejder vi hver dag for at fremme professionens interesser, herunder at få flere unge til at vælge maskinmesteruddannelsen, der giver adgang til et væld af spændende muligheder og karriereveje. Her på Ajour kan I møde mange af de studerende, som snart bliver jeres kolleger,« sagde formanden til de forsamlede Ajour-deltagere.