Hvad skal jeg gøre i tilfælde af strejke?

På det private arbejdsmarked er de centrale overenskomstforhandlinger påbegyndt. I den forbindelse er det spået, at der i år er lagt op til nogle svære forhandlinger, når arbejdsmarkedets parter skal forsøge at blive enige, hvilket har medført gisninger om eventuelt kommende strejker på de private arbejdspladser i Danmark. I den forbindelse ønsker Maskinmestrenes Forening at sætte lys på, hvordan det kan påvirke de privatansatte maskinmestre rundt omkring i de danske virksomheder, såfremt deres arbejdsplads skulle blive ramt af strejke.

En overenskomstmæssig strejke er et konfliktredskab, som fagforeninger kan benytte sig af under overenskomstforhandlinger. Strejke betyder, at udvalgte lønmodtagere bliver pålagt at nedlægge deres arbejde. Hvis ens stilling udvælges til at skulle strejke, skal man derfor ikke arbejde. Formålet hermed er at lægge et pres på arbejdsgiver til at imødekomme de vilkår, som der forhandles om ved overenskomstforhandlingen.

Skal jeg strejke?
Hvorvidt man skal deltage i en strejke på sin arbejdsplads, afhænger af, om man er medlem af den fagforening, som har varslet strejke og om man deltager i den medarbejdergruppe som er udpeget til at deltage i strejken. Som medlem af den fagforening, som forhandler overenskomsten på arbejdspladsen, vil man skulle nedlægge sit arbejde, såfremt fagforeningen beder om det.

Maskinmestrenes Forening deltager ikke i forhandlingerne på det private område for landansatte, og derfor vil medlemmer af Maskinmestrenes Forening ikke skulle deltage i strejke i forbindelse med de private overenskomstforhandlinger.

En stor del af maskinmestre indtager imidlertid stillinger, hvor de kan blive berørt af arbejdskonflikter i form af strejker og blokader blandt andre faggrupper på deres arbejdsplads. Dette kan skabe tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis din arbejdsplads bliver ramt af strejke.

Min stillingsgruppe bliver varslet strejke
De fleste landansatte maskinmestre i det private er ikke ansat på overenskomst, men på individuel kontrakt. Der er imidlertid nogle maskinmestre, som er ansat på en overenskomst, fordi at arbejdsgiver er underlagt en overenskomst, der dækker det pågældende arbejdsområde. Eksempelvis kan en maskinmester være ansat på en fagoverenskomst, hvis de udfører arbejde inden for pågældende fagområde. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan man skal forholde sig, hvis alle ens kollegaer i samme stilling bliver bedt om at strejke.

Som sagt omfatter strejken kun medlemmer hos de fagforeninger, som forhandler overenskomsten, hvorfor medlemmer af Maskinmestrenes Forening ikke skal deltage i strejken. Du skal derfor oplyse din arbejdsgiver om, at du ikke er medlem af den overenskomstbærende organisation, hvis ikke din arbejdsgiver allerede er bekendt hermed. Derudover har du pligt til at arbejde som normalt, ligesom du har krav på din almindelige løn. At du skal fortsætte med at arbejde som normalt indebærer også, at din stilling og arbejdsdag ikke må påvirkes i væsentlig grad. Det er ikke meningen, at du skal udføre alle de opgaver, som dine kollegaer normalvis ville have udført, og du skal ikke pålægges en stor mængde overarbejde på grund af strejkende kollegaer.

Er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte dine arbejdsopgaver uden dine kollegaer, eller er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt, kan arbejdsgiver vælge at hjemsende dig med løn. Du bør dog få en sådan hjemsendelse på skrift. Hvorvidt du hjemsendes med løn, er i sidste ende alene arbejdsgivers beslutning, men er du uforstående over for arbejdsgivers valg, opfordres du til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen.

Mine kollegaer i andre stillinger skal strejke
Hvis du er ansat på individuel kontrakt, eller er ansat som maskinmester på overenskomst, kan du stadig blive påvirket af, at en anden arbejdsgruppe end maskinmestre nedlægger deres arbejde ifm. strejke – også selvom deres arbejdsområde er et andet end dit. Her skal du særligt være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan blive pålagt det strejkeramte arbejde, da det ikke er det arbejde, som du er ansat til at udføre. Den type af arbejde, som du laver, skal stemme overens med det, som du kontraktmæssigt er ansat til at udføre og som er en naturlig forlængelse af dine normale opgaver.

Hvis du er leder for en gruppe, som indgår i strejke, skal du ligeledes heller ikke udføre det konfliktramte arbejde, men du har dog en pligt til at udføre det arbejde, som der skal til, for at hindre tab af større værdier.

Bliver du i forbindelse med strejke bedt om at udføre arbejde, som ikke naturligt hører til din stilling, skal du kontakte Maskinmestrenes Forening.

Kan jeg pålægges ferie, når mine kollegaer strejker? 
Du kan som sagt havne i en situation, hvor det ikke er muligt at løse dine opgaver, eller ikke er hensigtsmæssig eller sikkerhedsmæssigt ansvarligt, at lade dig fortsætte dit arbejde. Arbejdsgiver kan i dette tilfælde sende dig hjem med løn, hvis ikke i kan finde en løsning herpå.

Da arbejdsgiver er interesseret i at tilbageholde udgifter mest muligt, kan de have et ønske om, at du under en hjemsendelse anvender ferie og anden opsparet frihed. Du skal imidlertid være opmærksom på, at ferielovens regler stadig gælder for dig. Det betyder, at planlægning af ferie skal ske efter forhandling mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, og at arbejdsgiver skal følge ferielovens varslingsregler. Således skal restferie (10 dage om året) varsles til afholdelse med 1 måneds varsel, og hovedferien (15 dage om året) varsles med 3 måneders varsel og lægges i hovedferieperioden mellem 1. maj til 31. september. Varsling og placering skal stadig overholdes på en konfliktramt arbejdsplads, medmindre at du selv ønsker at holde ferie på de pågældende tidspunkter.

Varsling af øvrig frihed under en hjemsendelse, eksempelvis feriefridage, afspadsering, omsorgsdage og lignende, afhænger af indgåede aftaler herom eller arbejdspladsens praksis.

Har du tidligere planlagt ferie kan du modsætningsvist risikere, at arbejdsgiver ønsker at annullere den planlagte ferie pga. konflikt, hvis din arbejdskraft er nødvendigt af driftsmæssige årsager. Er dette tilfældet, skal du kontakte Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning herom, idet ferielovens almindelige regler om afbrydelse af planlagt ferie skal overholdes.

Søg hjælp
Bliver din arbejdsplads ramt af en arbejdsmæssig konflikt i forbindelse med årets overenskomstforhandlinger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Afskaffelse af Store Bededag som helligdag – Maskinmestrenes Forenings høringssvar

Afskaffelse af Store Bededag som helligdag – Maskinmestrenes Forenings høringssvar

Maskinmestrenes Forening har modtaget regeringens forslag om konsekvenserne ved afskaffelse af Store Bededag som helligdag og finder grundlæggende, at lovforslaget udgør en utidig indblanding fra regeringens side i aflønningen af vores medlemmer.

Regulering af løn- og arbejdsvilkår har traditionelt været forbeholdt arbejdsmarkedets parter som et forhandlingsmæssigt anliggende. Overenskomstforhandlingerne på det private område er allerede startet op, og nu skal parterne til at forholde sig til en helligdag på et tidspunkt, hvor kravene mellem organisationer er udvekslet. Dertil kommer, at der forudses nogle vanskelige forhandlinger i foråret, og regeringens forslag om afskaffelse af en helligdag vil kun bidrage til at komplicere forhandlingerne yderligere.

Maskinmestrenes Forening organiserer maskinmestre som i vidt omfang arbejder i sektorer, hvor der arbejdes på alle dage i året. Betaling for arbejde på søgnehelligdage er allerede forhandlet som en del af lønnen eller som arbejdstidstillæg, men skal nu genforhandles, såfremt forslaget om afskaffelse af Store Bededag gennemføres.

Såfremt regeringen fastholder lovforslaget, foreslår Maskinmestrenes Forening, at der snarest muligt indkaldes til trepartsforhandling.

Hvornår er jeg funktionær – og hvilke fordele er der som funktionær?

Når du er funktionær, er du omfattet af Funktionærloven og nyder godt af de regler, som ”beskytter” dig i din ansættelse. Hvis du arbejder som timelønnet håndværker, kan du være ansat på funktionærlignende vilkår – her er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke af funktionærlovens regler, som gælder for din ansættelse.

Der er mange helt nyuddannede maskinmestre, som i deres første job efter eksamen tager job som håndværker. Her arbejder de som timelønnet og typisk på en af de mange håndværker-overenskomster. Disse overenskomster er ofte kendetegnet ved, at arbejdsgiver kan opsige en håndværker med meget kort varsel, der er ikke fuld løn under sygefravær og der er ingen beskyttelse imod den usaglige opsigelse.

Hvis du derimod er funktionær, så er du automatisk omfattet af Funktionærloven – og her opnår du som medarbejder en række minimumsrettigheder i dit ansættelsesforhold, der som udgangspunkt ikke kan fraviges til skade for medarbejderen.

Selvom du ikke er funktionær, kan det aftales, at Funktionærlovens bestemmelser – eller visse af bestemmelserne – skal være gældende. Her tales der om en funktionærlignende ansættelse.

Funktionærloven
I Funktionærlovens § 1 er der følgende definition på, hvem der er funktionær:

  • a) Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
  • b) Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
  • c)Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
  • d)Personer, hvis arbejde overvejende er af den under a) og b) angivne art.

Som det fremgår af ordlyden, så kan der med ordene ”ligestillet/sidestilles” i visse situationer være tale om, at der skal udøves et skøn for at afgøre, om en medarbejder er funktionær.

I langt de fleste tilfælde er man dog ikke i tvivl om, hvorvidt en medarbejder er funktionær eller ej. Hvis en medarbejder både udfører funktionærarbejde og ikke-funktionær arbejde, er det der, hvor man anvender størstedelen af din arbejdstid, som afgør om man er funktionær eller ej.

Hvis du er søfarende, er du ikke omfattet af funktionærloven men derimod af lov om søfarendes forhold.

For at være omfattet af Funktionærlovens bestemmelser gælder det yderligere, at du i gennemsnit arbejder mere end 8 timer pr. uge – og, at du er ansat som lønmodtager med pligt til at følge instruktioner fra din arbejdsgiver.

Funktionærlovens særlige fordele
Som funktionær er du bl.a. sikret følgende:

  • Fuld løn under sygdom og normalt også på helligdage
  • Længere opsigelsesvarsel end timelønnede
  • Fratrædelsesgodtgørelse efter 12 års ansættelse
  • Godtgørelse ved usaglig opsigelse (forudsat mere end 1 års anciennitet)
  • Minimalerstatning ved fritstilling

Funktionærlignende ansættelse
Nøglemedarbejdere får ofte tilbudt at blive ansat på funktionærlignende vilkår. Det betyder, at selvom de ikke er funktionær, så bliver de tilbudt ansættelse på vilkår, at man enten helt eller delvist er omfattet af Funktionærloven.

Det er dog vores erfaring, at mange på funktionærlignende ansættelse alene bliver omfattet af lovens opsigelsesvarsel.

Hvis du er ved at blive ansat på funktionærlignende vilkår, så bør du særlig være opmærksom på, om Funktionærlovens § 2 b finder anvendelse. For det er denne bestemmelse, som kan sikre dig en godtgørelse, hvis du er så uheldig at blive udsat for en usaglig opsigelse.

Du er altid velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen, hvis du har en funktionærlignende ansættelse og er i tvivl om, hvor mange af Funktionærlovens bestemmelser, som er gældende for dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Ønsker du at afholde din barsel på deltidsbasis?

Er du opmærksom på, at du kan afholde din barsel eller restbarsel på deltid ved siden af, at du arbejder? Således har du eksempelvis mulighed for at afholde barsel hver fredag og arbejde ugens resterende dage, eller at afkorte arbejdsdagen med en times barsel hver dag eller noget helt tredje. I dette nyhedsbrev gives et overblik over, hvad du i sådan et tilfælde skal være opmærksom på, herunder hvornår og hvordan du kan indgå en sådan aftale med arbejdsgiver.

Barselsloven giver mulighed for, at du kan aftale med din arbejdsgiver, at du i en periode arbejder på nedsat tid og afholder orlov i de resterende timer. Herved får du almindelig løn for de præsterede timer og barselsdagpenge for de timer, hvor du afholder barsel. Således er det eksempelvis muligt blot at afholde barsel én dag ugentligt og arbejde de resterende dage, eller at aftale en ordning, hvor du afholder én times barsel hver dag, så du kan møde eller gå tidligere fra arbejdet end normalt.

En sådan ordning kaldes oftest ”delvis genoptagelse af arbejde under orlov”, selvom der lige så vel kan være tilfælde, hvor det er restbarslen, som ønskes delvist genoptaget under arbejdet. Forholdet reguleres af Barselslovens § 12, og kræver, at arbejdsgiver indgår i en aftale derom.

Få aftalen på skrift
Forudsætningen for en ordning efter § 12 er, at der er indgået en konkret aftale mellem dig og arbejdsgiver om mindst én times orlov ugentligt. Muligheden for deltidsorlov er således ikke en ret du har, men en ordning du kan indgå i, hvis arbejdsgiver går med til det. Derfor skal aftalen indgås skriftligt med arbejdsgiver, hvor I nærmere præciserer dine arbejds- og orlovsdage, inklusive antal timer, samt hvornår ordningen ophører.

Barselslovens § 12 medfører, at din dagpengeret ugentligt reduceres med det antal timer, som du arbejder den pågældende uge. Derfor er det meget vigtigt, at I i aftalen præciserer, at de resterende timers orlov, som du ikke benytter i perioden, fortsat udskydes, så du ikke mister adgangen til dem.

Undgå overarbejde i perioden
Som følge af, at din dagpengeret ugentligt reduceres med de timer, som du arbejder i den pågældende uge, kan du som udgangspunkt kun modtage dagpenge for differencen mellem din almindelige timenorm, og de reelt arbejdede timer. Dette betyder dermed også, at der ikke er mulighed for at opspare timer på en eventuel flexkonto eller have overarbejdstimer i en uge, hvor du har delvis orlov, idet samtlige dine arbejdstimer indgår i reduceringen.

Har du således overarbejde i perioden, risikerer du, at du blot reduceres yderligere i de antal timer med barselsdagpenge, du oprindeligt havde planlagt den pågældende uge. Arbejdsgiver indberetter nemlig det reelle timeantal du har arbejdet, og du kun kan modtage dagpenge for det antal timer, der er op til din sædvanlige timenorm. Overstiger overarbejdet dermed hele din timenorm, modtager du ingen barselsdagpenge den pågældende uge.

Ferie, sygdom og helligdage i perioden
Hvis du bliver syg eller ønsker at afholde ferie i den periode, hvor du har delvis orlov, bør du så vidt muligt forsøge at opretholde dine timers barsel, således du eksempelvis kun planlægger ferie i de timer, du havde planlagt til arbejde. Dette skyldes, at din delvise orlov ellers brydes, hvilket kan medføre større administrative omkostninger for din arbejdsgiver.

Udgangspunktet for helligdage er, at hvis de falder sammen med den dag, du har planlagt orlov, så ”trumfer” orloven, medmindre I har indgået særlig aftale om at bryde orloven den dag. Falder en helligdag dog på en almindelig arbejdsdag, har du naturligvis ret til fraværet med fuld løn, såfremt du er funktionæransat eller i øvrigt har aftalt fravær med løn på helligdage.

For en god ordens skyld, kan I med fordel vende sådanne ændringer med Maskinmestrenes Forening og Udbetaling Danmark.

Vend aftalen med din bopælskommune
Afslutningsvist anbefaler vi foruden indsendelse af aftalen til os, at aftalen vendes med den pågældendes bopælskommune. På den måde sikrer I forholdende vedrørende aftalen og de dertilhørende dagpenge.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger eller spørgsmål anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for en nærmere dialog og rådgivning i forhold til din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen.

Må jeg søge job, når jeg er syg?

Indimellem kan det virke nødvendigt at skifte job, mens man er sygemeldt. Hertil er det vigtigt at vide, at der er fastsatte rammer for, hvad man kan tillade sig i en sygemeldingsperiode, ligesom at der også er regler angående oplysningspligt i forhold til en eventuel ny arbejdsplads.

Når du er sygemeldt fra dit arbejde, er du forpligtet til at medvirke til en raskmelding. Det betyder blandt andet, at du ikke må udføre aktiviteter, som forværrer sygdommen og forhaler raskmeldingen. Hvilke aktiviteter der kan bidrage til at forværre helbredet, vil altid være en konkret vurdering i forhold til den pågældende aktivitet og i forhold til sygdommen.

Behovet for at komme videre
Et af de spørgsmål som typisk kan opstå under en sygemelding er, i hvilken grad du har mulighed for at søge efter nyt arbejde. Måske er du ikke længere i stand til at varetage dit arbejde, fordi du lider af en sygdom eller lidelse, som gør, at du ikke længere kan udføre dine konkrete arbejdsopgaver, heller ikke selvom arbejdsgiver har prøvet at tilpasse arbejdspladsen efter dine behov. I så fald kan en ny arbejdsplads være din mulighed, for at bevare din tilknytning til arbejdsmarkedet fremadrettet.

For nogles vedkommende, særligt for medarbejdere som er sygemeldt med stress, kan arbejdspladsen endda være skyld i, at sygemeldingen har været nødvendig. Også her kan et nyt job virke som den eneste mulighed for at komme videre i karrieren, når du absolut ikke vil tilbage til en arbejdsplads, som gør dig syg. Måske har din læge endda anbefalet dig, at du skal væk.

Spørgsmålet bliver således, hvordan du bedst muligt kommer videre til en ny arbejdsplads, når du stadig er sygemeldt fra den nuværende.

Udgangspunktet er nej
Du må som udgangspunkt ikke søge ansættelse, når du er sygemeldt.

Hvis du søger anden ansættelse under din sygemelding, risikerer du, at jobcenteret stopper udbetalingen af dine sygedagpenge, da du ikke vurderes værende uarbejdsdygtig eller fordi at du kan forhale raskmeldingen ved at søge job.

Får du løn under sygdom, hvilket du som funktionær som udgangspunkt har krav på, kan jobcenteret af samme grund stoppe udbetalingen af sygedagpengerefusionen til din arbejdsgiver. I visse tilfælde risikerer du, at arbejdsgiver modregner dig i den løn, som arbejdsgiver betaler til dig under sygefraværet.

Anses jobsøgningen desuden for at forværre din sygdom, at forhale en raskmelding, eller vækker det mistillid ved arbejdsgiver i forhold til, om du reelt er syg, kan det ligeledes have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis arbejdsgiver vurderer, at udeblivelsen ikke sagligt begrundet.

Søg rådgivning forinden
Vi anbefaler derfor ikke, at du søger job i din sygefraværsperiode, før du har kontaktet Maskinmestrenes Forening med henblik på rådgivning.

Der kan forekomme situationer, hvor det er tilladt at søge ny ansættelse, selvom du er sygemeldt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis du er sygemeldt grundet chikane eller samarbejdsproblemer på din nuværende arbejdsplads, men sagtens kan stå til rådighed for det øvrige arbejdsmarked, selvom du er sygemeldt fra denne. Føler du dig rask nok til at søge job, bør du altid inddrage din læge i denne vurdering, da lægen kan understøtte dette ud fra et lægefagligt perspektiv. Det er en lægelig vurdering, om det er forsvarligt, og måske endda gavnligt for dig, at søge job mens du er sygemeldt. Følger du lægens anvisninger, vil det være sværere at argumentere for, at du forhaler din raskmelding.

Din oplysningspligt ved jobsøgning
Som udgangspunkt må en arbejdsgiver ikke bede om en jobsøgendes helbredsoplysninger.

Vælger du imidlertid at søge nyt job mens du er syg, skal du også være opmærksom på, at du kan være forpligtet til at oplyse den kommende arbejdsgiver om sygemeldingen. Dette følger af Helbredsoplysningsloven, hvorefter man som jobsøgende af egen drift har pligt til at fortælle om sin sygdom, hvis den aktuelt vil have væsentlig betydning, eller at der er nærliggende risiko for at den har væsentlig betydning, for din mulighed til at udføre det pågældende arbejde.

Dette var blandt andet tilfældet i en Højesteretsdom fra 2015, hvor en jobsøgende undlod at fortælle om sin aktuelle stresssygemelding til den kommende arbejdsgiver. Da den nye arbejdsplads opdagede, at vedkommende var langtidssygemeldt på tidspunktet for jobsamtalen, blev ansættelseskontrakten annulleret og den jobsøgende tiltrådte dermed aldrig. Det var Højesterets vurdering, at annulleringen var berettiget, idet den jobsøgende selv skulle have fortalt om sygdommen, da der stadig var nærliggende risiko for, at vedkommende fortsat ville være sygemeldt med stress, og således ikke ville være arbejdsdygtig.

Er du forpligtet til at oplyse om dit helbred af denne grund, kan det derfor være en god idé at oplyse nærmere om baggrunden for sygemeldingen, hvis sygdommen eksempelvis er tæt forbundet til bestemte forhold på din gamle arbejdsplads. På den måde får du vendt historien sådan, at en ny arbejdsgiver kan føle sig mere tryg i din vurdering af, at din hidtidige uarbejdsdygtighed ikke vil være et problem i dit kommende ansættelsesforhold med dem.

Ønsker du i øvrigt at vide mere omkring længerevarende sygemelding, kan vi henvise til vores nylige artikel i fagbladet Maskinmesteren herom.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for en nærmere dialog og rådgivning i forhold til din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

OGT North Sea-konferencen – fra olie og gas til grøn energi

Den danske udfasning af olie og gas: Et eksempel til efterfølgelse eller en enestående sag? 

Maskinmestrenes Forening har deltaget i OGT North Sea-konferencen i Dundee, Skotland, med fokus på retfærdige overgange for Nordsøens olie- og gaslande, samt en afstemning af kløften mellem klimaambitionerne og politisk handling som skitseret i Paris-aftalen og COP26. Kan Norge og Storbritannien lære af de danske erfaringer, hvor Danmark har forpligtet sig til at udfase olie- og gasproduktionen? Kan disse Nordsølande sammen spille en nøglerolle som first-movers i den grønne omstilling? 

Den perfekte energistorm
Europa er ramt af den perfekte energistorm med rekordhøje energipriser og en række uheldige og ulykkelige omstændigheder – herunder krigen i Ukraine – og derfor står Nordsø-landene overfor adskillige barrierer i forhold til en velordnet udfasning fra olie- og gasindustrien. Landene er dog bedst placeret i verden til at være first mover til at opnå en grøn omstilling, og derfor var blandt andet dette et emne på konferencen. På konferencen var der et særligt fokus på at overvinde de flaskehalse, som Storbritannien og Norge oplever i forbindelse med en flytning væk fra en olie- og gasøkonomi. Bekymringerne var for det meste relateret til høje indkomster fra O&G-industrien samt til mangel på grønne færdigheder i arbejdsstyrken. 

Fokus på grønne, tekniske færdigheder
Maskinmestrenes Forening kunne fortælle deltagerne, at de tekniske færdigheder, der kræves i den grønne økonomi, er ret lig de kompetencer, der kræves i O&G-økonomien, og at kompetencebarrieren faktisk er ret lille. Mangel på mandskab til at drive den grønne omstilling synes derimod at være en større barriere.

I Concito-projektet Fremtidens Grønne Arbejdsmarked er der blevet analyseret på, hvad den samlede jobefterspørgsel bliver som følge af både CO2-afgiften og de nødvendige investeringer i grønne teknologier for at nå det danske reduktionsmål på 70 procent i 2030. Analysen efterlader et gab på ca. 50.000 personer i 2030*.

”Nu gælder det ikke ’bare’ om at være grønne og bæredygtige, nu skal vi også hurtigst muligt blive uafhængige af energi fra en af de største energileverandører til Europa. Det er en kæmpe opgave, som realistisk kommer til at strække sig over flere år, men som vi må forholde os pragmatisk til. Alle tilgængelige energikilder skal overvejes, og energieffektiviseringer, energibesparelser og anvendelse af overskudsvarme skal ske sideløbende med udbygningen af grøn energi – og det er her, hvor maskinmestrene i den grad kommer til at have en vigtig rolle”, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på konferencens hovedpointer.

Alt peger dog fortsat på, at Nordsøen sagtens kan blive den fremtidige skueplads og eksperimentarium for verdens grønne omstilling. 

*Kilde: Ny analyse.pdf (concito.dk)

Efter sommerferien – er dine batterier allerede under afladning?

Måske du er en af de mange, som havde glædet dig ekstra meget til sommeren i år og dermed også din sommerferie? Efter to somre med diverse COVID-begrænsninger var det i år, hvor den både kunne stå på festivaler, ture i Tivoli og ferier i udlandet (stort set) uden begrænsninger. Så hvordan kan det være, at du – som mange andre – efter kun få uger tilbage på jobbet oplever, at dine batterier er under kraftig afladning? Du mødte jo ind efter en dejlig sommerferie med dine batterier opladet til tæt på 100 procent.

Det tager tid at slippe en travl hverdag
Mange af os oplever en travl hverdag. Denne hverdag er ofte lige en smule travlere op til en ferie, så ønsket om at gå på ferie med noget, der er så tæt som muligt på et ”rent bord”, kan opnås.

I sommerferien har du sænket dine parader. Du har holdt fri og tempoet under ferien har præcis været det ferietempo, hvor du ikke hele tiden – som i dagligdagen – har behøvet at forholde dig til en masse forskellige ting og træffe beslutninger. Ferien har været en pause fra den travle hverdag, hvor både hovedet og kroppen har slappet af. Du er efterfølgende mødt ind efter ferien med gode ferieminder i rygsækken og med et hoved og en krop, som umiddelbart er klar til at gå i gang med jobbet. Men hvis du op til ferien har haft meget travlt, så skal der mere end tre ugers god ferie til at få ladet batterierne helt op. Din hjerne har simpelthen brug for en længere pause.

Hverdagen er den samme
For hvad er det du oplever, når du kommer tilbage fra ferien? Oftest er det, at alting er som før, men nu måske med lidt ekstra pres oveni. De sager, som du fik ryddet før ferien, har nemlig en tendens til også at være der, når du er tilbage fra ferien. Nu ligger der tillige mange svar på de mails, som du fik sendt afsted lige før din ferie – svar som du skal handle på. Dertil er du måske ansat et sted, hvor det er en del af ”årshjulet”, at man i august/september måned efter sommerferien tager hul på efterårets mange opgaver.

Du kan ligeledes kontakte Maskinmestrenes Forening, hvor vi er klar til at hjælpe dig, hvis du overvejer en stress-sygemelding eller allerede er sygemeldt. 

Hvis du ”kun” oplever, at dine batterier er under afladning, men endnu ikke føler dig nødsaget til at være sygemeldt, så kan det være vigtigt at få en dialog med din leder og kolleger om måden i arbejder på. Det kan være muligt at aftale en mere blid start, hvor deadlines tilpasses i forhold til, at der har været ferie, eller at det er OK med lidt flere og længere pauser i dagligdagen i den første periode efter ferien. Kan en senere sygemelding undgås ved sådanne indgåede aftaler og tilpasninger i dagligdagen, gavner det nemlig både arbejdsgiver og medarbejder på længere sigt.

Brug os som din sparringspartner
Vi oplever hos Maskinmestrenes Forening, at vi efter en sommerperiode får henvendelser, hvor det man beder om vores hjælp til, har overskriften ”min trivsel på arbejdspladsen”. Ligeledes oplever vi også, at der er medlemmer, som kort tid efter at være kommet tilbage fra ferie, har besluttet sig for, at de skal finde et andet arbejde.

Hvis du derfor går med en følelse af, at dit energiniveau her kort tid efter sommerferien er dalende, er du meget velkommen til at kontakte os for sparring om din situation. Denne sparring kan vi enten give dig i Arbejdsmarkedsafdelingen eller eksempelvis hos vores karrierekonsulent, hvis det drejer sig om overvejelser i forhold til at skifte job.

Skrevet af Juridisk Konsulent Jan Michael Lindgreen

Har du tjek på de nye barselsregler?

For børn født fra og med d. 2. august 2022, gælder nye orlovsregler. Reglerne betyder blandt andet, at den samlede barsel er omfordelt mellem forældrene, således udgangspunktet er, at forældrene er lige stillet efter fødslen. Forældrene har derfor hver især 24 ugers orlov i alt, hvoraf 11 af ugerne er de såkaldte øremærkede uger, som ikke kan overdrages til den anden forælder. Herudover indsættes særregler til udgangspunktet for blandt andet selvstændige erhvervsdrivende, ledige, LGBT+-familier samt soloforældre. Står du overfor en mulig familieforøgelse, eller har du planer herom, kan du læse nærmere om den nye fordeling her.

1. juli 2022 trådte nye orlovsregler i kraft for børn født d. 2. august 2022 eller senere. Loven er en implementering af et EU-direktiv, som pålægger medlemslandene at øremærke mindst to måneders barsel til hver forælder, for at fremme ligestillingen i EU. Loven er en opdatering af den eksisterende barselslov, hvorfor mange af de øvrige regler fortsat er gældende. Ændringen har til formål at dele orloven ligeligt mellem forældrene, så hver forælder som udgangspunkt har 24 ugers orlov i alt efter fødslen, hvoraf udgangspunktet er, at 11 af disse uger er øremærket til den pågældende forældre og således ikke kan overdrages.

Den nye fordeling
Nedenfor, er indsat en grafisk repræsentation af de to orlovsfordelinger, hvoraf den bleggrønne bjælke illustrerer øremærket barsel, og den mørkegrønne bjælke repræsenterer orlov, som kan fordeles frit mellem forældrene. Den nye lov yder fortsat ikke ret til løn under barsel, men blot krav på friheden med eventuel tilhørende dagpengeret. For løn under barsel kan du læse videre her.

 

Den nye orlovsfordeling viderefører en del forhold fra den tidligere ordning. Således forbliver det samlede antal ugers orlov med dagpenge 52 uger og moren har samme adgang til 4 ugers graviditetsorlov forud for fødslen samt pligt til at afholde mindst 2 ugers barsel i forlængelse af fødslen. Faren (eller medmoren) beholder sine 2 ugers øremærkede fædreorlov, samt adgangen til at placere sin fædreorlov inden for barselsorlovsperioden på hhv. barnets første 14 eller 10 uger, efter aftale med arbejdsgiver. Ugerne afregnes fortsat som kalenderdage, som placeres uanset om der er helligdage.

Udover at loven nu udtrykkeligt nævner ”medmor” sideløbende med ”far”, er en væsentlig forskel ved den nye orlovsmodel, at barselsorlovsperioden er forkortet til 10 uger, hvoraf 8 af disse uger nu kan overdrages til faren – ugerne skal blot altid afholdes inden for barnets første 10 uger. Efter denne periode er en anden væsentlig forskel, at hver af forældrene i forældreorlovsperioden nu hver har en øremærket ret til orlov i 9 uger, som ikke kan overdrages til den anden part samt yderligere hhv. 5 overdragelige uger (mor) og 13 overdragelige uger (far/medmor). Afholdes den øremærkede orlov ikke, bortfalder den uden kompensation. Hver forælder kan udskyde op til 5 uger af den overdragelige forældreorlov til sig selv, som de skal nå at afholde inden barnet fylde 9 år.

Som tidligere, kan I selv placere ugerne i forældreorlovsperioden, som I ønsker. Således kan I enten kan vælge at ugerne placeres i forlængelse af hinanden eller at der sker overlap. Hertil kan I endda fortsat vælge at afholde skiftevis afbrudt orlov, således eksempelvis at mor først afholder sine 9 uger, dernæst afholder far sine 9 uger, hvorefter mor afholder sine 5 uger samt yderligere 10 hun har fået overdraget og faren afslutningsvist afholder de resterende 3 ugers barsel. En sådan aftale om afbrudt orlov kræver blot aftale med arbejdsgiver derom.

Særregler for selvstændige erhvervsdrivende, ledig, LGBT+ familier, soloforældre m.fl.
Den nye lov tager nu højde for forskellige familiesituationer, idet loven også tager højde for LGBT+ familie, soloforældre, ikke-sammenboende forældre samt situationer hvor én eller begge forældre er ledige eller selvstændige erhvervsdrivende. Fælles for disse er, at der indsættes konkrete særregler, som førnævnte familiesituationer kan vælge at benytte sig af, for at tilpasse orlovsfordelingen til deres situation.

Eksempelvis gælder øremærkningen af orloven ikke længere for ledige eller selvstændige erhvervsdrivende, som dermed har adgang til at overføre samtlige uger. Herudover har LGBT+ familier og soloforældre mulighed for at overdrage orlovsuger til henholdsvis sociale forældre eller nærtstående familiemedlemmer, for børn født fra 1. januar 2024.

I tillæg til barselslovens ændringer, rykkes nu også ved en lang række andre loves forhold vedrørende familiepleje. Dette er blandt andet forlænget orlovsret til flerfødsler ved trillinger eller derover, mulighed for fleksible arbejdstider til forældre med børn under 9 år samt 5 årlige omsorgsdage til pleje af egne børn, forældre, ægtefæller, partnere eller en person som bor i samme husstand som lønmodtageren, hvis vedkommende har et dokumenterbart behov grundet alvorlig helbredsmæssig tilstand.

Husk at varsle din orlov!
Som det også var tilfældet ved de tidligere barselsregler, er det vigtigt at huske varslingsfristerne over for arbejdsgiver, for at beholde retten til orlov. Når et barn er på vej, er det derfor vigtigt at afsøge orlovsmulighederne og planlægge orloven tidligst muligt med ens partner eller eventuel orlovsdeltager, så barselsplanen kan videregives til de respektive arbejdsgivere.

Kommende forældre er som minimum forpligtet til at informere arbejdsgiveren om den forventede termin senest hhv. 3 måneder før forventet fødsel som mor og 4 uger før den forventede termin som far eller medmor. Ved de nye regler, er varslingsreglerne for forældreorlovens afholdelse nedsat fra senest 8 uger efter fødslen til 6 uger.

Det er arbejdsgiver, som skal fortælle Udbetaling Danmark om lønmodtagerens barsel, og det kan de tidligst gøre når orloven er påbegyndt. Herefter kan lønmodtageren søge om barselsdagpenge, hvis ikke lønmodtageren modtager løn. Betaler arbejdsgiver modsætningsvis løn under hele eller dele af orloven, kan virksomheden søge om refusion af dagpengene, hvis de udbetaler dig løn. Barselsdagpengene skal søges senest 8 uger efter fødslen eller første fraværsdag eller med det samme din løn stopper, hvis lønmodtageren modtager løn under noget af orloven og skal have dagpenge derefter.

Kontakt os, hvis du skal på barsel
Ved en kommende orlov ifm. fødsel, bør du derfor være opmærksom på følgende

  • Undersøg dine muligheder for barsel med løn
  • Planlæg orloven
  • Meddel arbejdsgiver den forestående familieforøgelse
  • Søg om dagpenge, hvis relevant

De nye regler kan være komplekse, og det er ikke alle arbejdspladser som endnu har fået styr på dem eller har nået at indstille sig herefter. Vil du derfor være sikker på dine barselsrettigheder eller har du spørgsmål til ovenstående, opfordres du til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.   

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Maritime uddannelser er for alle

Med fokus på bedre vilkår for sundt arbejdsmiljø, styrket inklusion og mere mangfoldighed i den maritime verden, har undervisningsmaterialet ’SÆT KURSEN’ netop set dagens lys.

Fokus på kultur og normer
Kulturen på en uddannelsesinstitution eller arbejdsplads kan ændres gennem ny adfærd fra alle parter, og det er netop formålet med undervisningsmaterialet ’SÆT KURSEN’, som i et samarbejde mellem KVINFO, nogle af de maritime uddannelsesinstitutioner og en række interessenter – heriblandt Maskinmestrenes Forening – netop er blevet lanceret.

’SÆT KURSEN’ sætter gennem cases baseret på virkelige hændelser fokus på at bekæmpe sexisme, mobning samt krænkende handlinger og ord i den maritime verden med en ambition om at påvirke kulturen og forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Konkret initiativ – konkret indsats
I materialet fremgår det blandt andet, at der foreløbigt er meget få undersøgelser af, hvor udbredt sexisme er i den maritime verden. Den eksisterende viden må dog ikke negligeres. Ændring af kultur tager til, og derfor er det vigtigt, at der bliver handlet nu – der er ingen grund til at afvente yderligere undersøgelser!

”Maskinmestrenes Forening har deltaget i projektet for at bakke op om det gode initiativ og være en medvirkende faktor til at gøre de maritime uddannelsesinstitutioner og -arbejdspladser endnu mere attraktive – for alle. Jeg er især glad for det fokus, som ligger på det forebyggende, og som i øvrigt understøtter de anbefalinger, som Sea Health and Wellfare i forvejen har udstukket. Vi har sammen med de maritime uddannelsesinstitutioner taget et initiativ, som har resulteret i en konkret indsats, og jeg glæder mig til at følge materialets videre færd ud i den ’virkelige’ verden”, siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på materialets udgivelse.

Hent materialet
Materialet (vejledning, cases og slides) kan frit downloades via maritimeudannelser.nu, og den endelige slutrapport, som ledsager projektets og materialets tilblivelse, vil senere blive offentliggjort på Uddannelses- og Forskningsministeriets site.

Relaterede artikler fra Maskinmestrenes Forening: Krænkelser er no go. Punktum samt Rederier og fagforeninger vil chikane til livs.

Når du har flere jobtilbud på hånden

En del nyudklækkede maskinmestre har netop afsluttet deres uddannelse, og er på vej ud på jobmarkedet – mange for første gang. Dertil er der formentlig også en bunke erfarne maskinmestre, der i den kommende tid ønsker at prøve kræfter med et nyt arbejde, idet perioden efter sommerferien notorisk er en tid med mange jobskifte. En stor andel af jobsøgende sender ansøgninger til flere forskellige arbejdspladser. Et spørgsmål som Maskinmestrenes Forening får, fra tid til anden, er imidlertid, hvad man skal gøre, når man allerede har sagt ja til ét job, og derefter får tilbudt et andet, som man hellere vil have.

Når du mundtligt har takket ja til et jobtilbud, er det som udgangspunkt bindende. Derfor vil det være en god idé at have overvejet tilbuddet nærmere, inden du takker ja. Ofte er de nærmere ansættelsesvilkår imidlertid endnu ikke forhandlet færdigt ved den mundtlige accept, og derfor er en mundtlig accept typisk nemmere at komme ud af.

Hvis du imidlertid har underskrevet en ansættelseskontrakt, er du forpligtet til at levere din arbejdskraft på den aftalte tiltrædelsesdag, og frem til, at du kan fratræde i henhold til det opsigelsesvarsel, som er aftalt i kontrakten. Det aftalte opsigelsesvarsel løber først fra den aftalte første arbejdsdag, også selv om du ønsker at opsige før tiltræden. Særligt her vil det derfor være fornuftigt at trække tiden ud, eksempelvis ved at sende kontrakten forbi Maskinmestrenes Forening til en gennemgang og forhandle nærmere om indholdet med arbejdsgiver, inden du skriver under, hvis du afventer svar fra en anden arbejdsgiver, som du måske er mere interesseret i.

Hvornår skal jeg sige ja?
Dette er ikke ensbetydende med, at du skal afslå tilbuddet, fordi at du eksempelvis afventer svar fra en anden samtale, som du også har været til. Blot fordi du har været til samtale, er det ikke ensbetydende med at du får jobbet, eller at du er tilfreds med den kontrakt, som den anden arbejdsgiver tilbyder. Bliver du tilbudt et job, som du kan se dig selv i, vil det derfor gavne dig bedst at sige ja, i stedet for at satse på et muligt tilbud fra en anden arbejdsplads senere. Dog kan man forsøge at trække tiden ud inden underskrift.

Når du et tidspunkt, hvor du ikke føler, at du kan trække den længere, må du underskrive aftalen, hvis det er en stilling du trods alt gerne vil have. Der er ingen grund til at miste én god jobmulighed fordi at du satser, og du bør derfor tænke på, hvad der stiller dig bedst muligt.

Jeg har sagt ja, men vil hellere have det andet – hvad gør jeg nu?
Når du har accepteret en ansættelse, hvad end du har skrevet under på en kontrakt eller ej, og du efterfølgende får tilbudt drømmejobbet, så er du ikke hindret i, også at kunne sige ja til dette. Vi råder dig i den forbindelse til at kontakte den første arbejdsgiver igen, med henblik på at finde en god løsning for jer begge, men dog først efter formalia er faldet på plads ved det andet job, som du gerne vil have i stedet, så du sikrer dig at du kan tiltræde denne stilling i stedet og ikke ender med at stå helt uden job. Det er således en god idé at få en kontrakt med den nye arbejdsgiver på plads, inden du takker nej til det første job.

Som sagt er du som udgangspunkt bundet af det aftalte opsigelsesvarsel, som er aftalt i kontrakten. Størstedelen af maskinmestre bliver ansat efter funktionærloven. Her vil dit opsigelsesvarsel som udgangspunkt være 1 måned til månedens udgang. Et stort antal ansættelseskontrakter for funktionærer har imidlertid aftalt en prøvetid i de første 3 måneder, hvorunder dit opsigelsesvarsel typisk er et sted mellem 0-14 dage. Er du ikke ansat som funktionær, vil opsigelsesvarslet typisk være kortere end funktionærlovens varsler, men det vil dog afhænge af den konkrete ansættelseskontrakt eller overenskomst, hvad det eksakte varsel er. Direktørkontrakter har i øvrigt typisk et varsel svarende til eller længere end funktionærlovens.

Hvis du skal underskrive en ny kontrakt med en anden arbejdsgiver, vil det således være klogt at sikre dig, at du faktisk kan tiltræde hos denne den pågældende dag, også hvis den første arbejdsgiver mod forventning måtte insistere på, at du møder op på tiltrædelsesdagen og stiller din arbejdskraft til rådighed indtil dit opsigelsesvarsel er udløbet. Derfor kan det betale sig at være åben med den nye arbejdsgiver og aftale, at man formoder at kunne starte én dato, men senest tiltræder på datoen efter at opsigelsesvarslet udløber ved den anden arbejdsgiver. På den måde sikrer du dig, at du ikke aftaler at tiltræde, før det faktisk er muligt.

Ønsker du at komme ud af en ansættelse før tid, gør funktionærloven det muligt for en arbejdsgiver at kræve, at du betaler en erstatning svarende til en halv månedsløn for dig. Denne mulighed benyttes sjældent, da situationen ofte løses med dialog om at annullere kontrakten eller at du arbejder i dit opsigelsesvarsel, men risikoen for erstatningen er der. Derfor vil det ikke være smart blot at blive væk, hvis arbejdsgiveren ikke har ønsket at annullere din ansættelseskontrakt.

Forsøg med dialog
I langt de fleste tilfælde kan situationen, som nævnt, imidlertid løses med en god dialog med den arbejdsplads, som du ikke længere ønsker at tiltræde ved. Står du i en situation, hvor du ønsker at trække dit ja tilbage, før du er tiltrådt stillingen, anbefaler Maskinmestrenes Forening, at du hurtigst muligt kontakter den pågældende arbejdsplads, og indleder en god dialog om muligheden for at annullere aftalen. Det er trods alt de færreste arbejdsgivere, der ser mening i at have en medarbejder ansat i eksempelvis 14 dage, for derefter at fratræde – særligt hvis de også skal bruge tid på at oplære dig. I stedet kan de fokusere på at finde en anden kandidat til stillingen.

Det er ikke nødvendigvis en nem samtale at have, da det stiller arbejdsgiver i en ærgerlig situation – dog skal du huske på, at det ikke er en usædvanlig situation. I sidste ende er dit fokus jo dit eget arbejdsliv og karriere, hvor kun du ved, hvad der er bedst for dig og din videre karriere og hvad du ønsker mest af din ansættelse. Ved dialog med arbejdsgiver kan det være en god idé at holde en god tone, beklage situationen, at være åben omkring, hvorfor du har været nødt til at følge et andet tilbud og at takke for deres tilbud om ansættelse. Ved god dialog kommer man langt og herved undgår man at brænde for mange broer i processen.

Brug din fagforening
En af de opgaver, som særligt fylder meget i Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening er gennemlæsning af ansættelseskontrakter. Vi anbefaler derfor altid, at du sender din ansættelseskontrakt til gennemlæsning hos os inden du underskriver, så du derved kan få en bedre forståelse af, hvad du skriver under på og forslag til eventuelle forhandlingspunkter.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer