Årets energipolitiske åbningsdebat

Traditionen tro blev der i dag afholdt energipolitisk åbningsdebat i Folketinget med deltagelse af en lang række aktører inden for energi, klima, planlægning, industri, rådgivere, regioner og kommuner. Maskinmestrenes Forening er medarrangør af konferencen, og formand Lars Have Hansen deltog desuden i debatten ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

På konferencen blev der blandt andet drøftet emner som EU-forpligtelser i energi- og klimaregi, virkemidler når den grønne omstilling skal op i tempo, tillid, ansvar og værdier, når det kommer til fremtidens energibranche, energi- og forbrugerpriser både nu og i fremtiden, affaldsanlæg og disses rolle i energiforsyningen, varmepumper, gas, sol, vind og meget mere.

“På tværs af politiske forskelle står Danmark samlet med en køreplan, der skal reducere den samlede udledning af klimagasser med 70 pct. i 2030. Nu skifter vi fra målsætninger til indfrielse af målene. Energipolitisk Åbningsdebat 2023 sætter fokus på, hvordan vi på tværs af beslutningstagere og brancher i energiklyngen, kan komme op i tempo i eksekvering af konkrete projekter, der fremmer den grønne omstilling og bidrager til at indfri vores samlede målsætning” sagde mødeleder Frank Jensen, tidligere overborgmester og justitsminister.

Fra målsætning til indfrielse
Der er nok at tage fat på i det energipolitiske arbejde, og som Frank Jensen i sin opsummering af konferencens formål påpeger, kræver det, at beslutningstagere og brancher i energiklyngen bidrager. Maskinmestre er blandt dem, som er nødvendige i skiftet fra målsætning til indfrielse af mål, og det slog formand Lars Have Hansen fast, da han sammen med Jesper Prosper Sørensen, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne og Nadia Gullestrup Christensen, forperson i Ungeklimarådet, debatterede under punktet ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

’Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang, og den slags grønne ambitioner kræver kvalificeret arbejdskraft. Her er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan’, siger formand Lars Have Hansen.

Maskinmestrenes Forening har for nyligt offentliggjort en stor aftager- og dimittendundersøgelse, hvor Maskinmestrenes Forening sammen med repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, maskinmesterskolerne samt Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

’Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestre i dén grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det understøtter en historisk lav ledighed på omkring én procent også’, siger Lars Have Hansen videre.

Læs mere om årets energipolitiske åbningsdebat på www.decentralenergi.dk og i kommende udgivelser af fagmagasinet ’Maskinmesteren’.

Må jeg fortælle, hvad jeg får i løn?

Hvad enten du er ansat på en overenskomst, hvor din løn tager udgangspunkt i en given grundløn, eller om du udelukkende forhandler din løn selv, så opstår spørgsmålet af og til, om du må oplyse til dine kolleger, hvad du får i løn. Dette spørgsmål presser sig særligt på i forbindelse med de årlige lønforhandlinger – eller om ganske kort tid, hvor Maskinmestrenes Forening opfordrer vores mange medlemmer til at deltage i den årlige indsamling af løndata til brug for vores ”Lønstatistik 2023”.

Hvilke regler gælder?
Det følger af § 2 a, stk. 1. i ligelønsloven, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Når udgangspunktet er så klart, kan det måske undre, hvorfor så mange medarbejdere er tilbageholdende med at dele deres lønoplysninger med kollegerne. En større åbenhed ville højst sandsynligt medvirke til en mere jævn lønfordeling på arbejdspladsen og understøtte et princip om lige løn for samme arbejde.

Forklaringen på den manglende åbenhed skal formentlig søges i det forhold, at det stadig for mange er tabubelagt – især hos ledere og betroede medarbejdere – at tale om løn. Alle vil gerne kende kollegaens lønniveau, særligt hos de kolleger, som man arbejder tæt sammen med, men mange opfatter stadig deres egen løn som en privat sag.

Det kan undre, at mange virksomheder undlader at tale åbent omkring løn i forhold til, hvad der skal til, for at få en lønforhøjelse. Selvom udgangspunktet er, at der skal være lige løn for samme arbejde, så er virkeligheden jo oftest, at medarbejdere performer forskelligt. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at honorere forskelligt. Virksomhedernes lukkethed betyder desværre ofte, at det bliver uklart, hvordan du som medarbejder skal præstere og hvad du skal lykkes med for at opnå en lønforhøjelse.

Løndannelsen i det offentlige er underlagt andre ”spilleregler” og dette betyder også, at der er en større åbenhed i forhold til, hvem der får reguleret deres løn i form af tillæg eller engangsvederlag.

Når virksomheden forbyder medarbejderne at tale indbyrdes om deres løn
Hos Maskinmestrenes Forening ser vi heldigvis sjældent, at det direkte i en ansættelseskontrakt er anført, at medarbejderen ikke må oplyse om sine lønforhold eller bonus og at dette er at betragte som fortrolige oplysninger. Sådanne vilkår i en ansættelseskontrakt er da også ugyldige, henset til ovenstående ret i ligelønsloven til fri ytring omkring egen løn.

Derimod hører vi desværre alt for ofte fra vores medlemmer, at det ”ligger i luften” i forbindelse med en lønregulering, at man ikke deler lønoplysninger med kolleger eller andre. Dette er selvfølgelig også et ugyldigt vilkår for en lønregulering – men straks sværere at dokumentere og håndhæve. Den helt store udfordring ligger i, at du som medarbejder er klar over, at du risikerer at positionere dig dårligt i forhold til en kommende løndrøftelse, hvis du har ”overtrådt” virksomhedens uofficielle og ugyldige kodeks.  

Vores lønstatistik – en anden måde at ”tale” om løn
Hos Maskinmestrenes Forening får vi rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer med spørgsmål til vores årlige lønstatistik. Dette er både for at tjekke lønniveauet i eget nuværende job og i forbindelse med jobskifte.

Ofte oplever vi, at når vi spørger om vedkommende selv har indberettet sine lønoplysninger til brug for vores lønstatistik, så er svaret ”nej”. Vores lønstatistik er aldrig bedre end det datagrundlag, som vi får fra vores medlemmer. Jo flere der indberetter lønoplysninger, jo bedre bliver vores lønstatistik. Ved at indberette er du således med til at hjælpe os, til at rådgive dig og vores øvrige medlemmer.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at du indberetter dine lønoplysninger til brug for vores ”Lønstatistik 2023”, når vi inden for ganske få uger udsender et link til vores spørgeskema. Her må du meget gerne opfordre dine maskinmester-kolleger til også at deltage.

Det kan også være en overvejelse værd, om du sammen med dine kolleger kan lade lønundersøgelsen være en anledning til, at I tager en generel snak om jeres løn, herunder udviklingen siden sidste år og jeres erfaring med, hvad der på jeres virksomhed skal til for at opnå en lønregulering.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening. 

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.

Lektor på maskinmesteruddannelsen modtager undervisningspris

Fotograf: Søren Kjeldgaard

H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund uddeler i dag årets undervisningspris til syv undervisere, der på hver deres måde har udmærket sig som fremragende undervisere. Blandt prismodtagerne er lektor på Aarhus Maskinmesterskole, Frits Giversen.

Ved en stor ceremoni i Operaen uddeler H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i dag syv priser til dygtige undervisere på landets videregående uddannelser – heriblandt lektor på Aarhus Maskinmesterskole, Frits Giversen.

De syv prismodtagere udmærker sig gennem nærvær, engagement, faglig nysgerrighed og blik for den enkelte studerendes behov og potentialer. Frits Giversen modtager blandt andet prisen, fordi han formidler kompliceret stof ved at vække undren hos de studerende på Aarhus Maskinmesterskole med blik for deres interesser og ønsker.

’At blive set, hørt, forstået og taget alvorligt af sin underviser er af afgørende betydning for både den faglige og sociale glæde ved at studere. Derfor er jeg glad for at kunne overrække årets undervisningspris til syv undervisere, der med blik for det hele menneske uddanner vores unge til at løse fremtidens udfordringer,’ siger Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund i forbindelse med dagens udmærkelser.

Indstillingen fra den maritime uddannelsessektor
Det er en jury med repræsentanter fra den maritime industri, de maritime uddannelsesinstitutioner og de studerende, som indstiller én underviser fra de maritime uddannelsesinstitutioner til uddannelses- og forskningsministeren.

I indstillingen har juryen blandt andet lagt vægt på Frits´ store engagement og evne til at omsætte sin viden til praksisnær undervisning. Frits er god til at koble teori og praksis, og det, der driver ham, er at se mennesker lykkes. Juryen skriver desuden, at Frits er god til at inddrage virksomheder i sin undervisning, hvilket i høj grad er med til at understøtte fokusset på maskinmesteruddannelsens kvalitet.

Maskinmestrenes Forening er repræsenteret i juryen for den maritime uddannelsessektor ved formand Lars Have Hansen og ønsker Frits og de seks andre prisvindere stort tillykke.

Læs mere om Undervisningsprisen på Uddannelses- og Forskningsministeriet website her.

Når fremtiden banker på, er det maskinmestrene, der åbner døren

Efterspørgslen på maskinmestre er høj, og det er en efterspørgsel, som kan være svær at efterkomme.

En række brancheorganisationer har støttet Maskinmestrenes Forening i udarbejdelsen af aftager- og dimittendundersøgelsen 2023, der har undersøgt maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans, og det er blandt andet på baggrund af denne, at disse repræsentanter har udarbejdet en kronik om emnet, som er publiceret i Altinget. Konklusionen lyder nemlig, at uddannelsen er i orden – der skal ’bare’ uddannes nogle flere!

Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. At føre den slags grønne ambitioner ud i livet, kræver kvalificeret arbejdskraft, og i den forbindelse er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan.

Læs hele kronikken her.

Bibeskæftigelse – hvad er tilladt?

Som lønmodtager har du en vis adgang til at påtage dig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold og regler som skal iagttages, så du sikrer din primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob, fodboldtræner, DJ (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Begrænsning i adgang til bibeskæftigelse
Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uanset hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode. Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt.

Ved den nye lov om ansættelsesbeviser og visse væsentlige ansættelsesvilkår, som trådte i kraft fra 1. juli 2023, er som noget nyt sikret en generel ret for samtlige lønmodtagere til at tage bibeskæftigelse, hvis blot det er foreneligt med det primære arbejde. Ved loven er nemlig indført et forbud for arbejdsgivers mod at forhindre en lønmodtager i at tage bibeskæftigelse – eller mod at behandle dem mindre gunstigt på denne baggrund – hvis blot lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den af arbejdsgiveren fastlagte tidsplan. Dette betyder også, at arbejdsgiver ikke unødigt kan afgrænse dig fra at tage bibeskæftigelse, eks. fodboldtræner på mini-put holdet eller DJ en lørdag aften, hvis blot det stadig er foreneligt med dit nuværende arbejde, herunder kan passe tidsmæssigt, ikke bryder loyalitetspligten, ikke bryder tavshedspligt m.v.

Dette følger i tråd med funktionærlovens eksisterende regler, der sikrer at en funktionær altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte tilfælde skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Mange arbejdsgivere har hidtil begrænset adgangen til bibeskæftigelse på en vis, som kan være uforenelig med denne nye beskyttelse. Kontakt s derfor gerne, hvis du mener dette kan være tilfældet for dit ansættelsesforhold.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdeling ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien er på plads

Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk El-Forbund har med Danske Rederier indgået den første hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien.

Af Martin van Dijk

Vind-offshore branchen er vokset enormt de seneste år, og alt tyder på, at denne udvikling blot vil fortsætte de næste mange år. Danmark har en central position i branchen, og sådan skal det gerne fortsætte med at være fremadrettet. Efterspørgslen på søfarende er allerede stor, og den vil blot vokse de næste mange år. Vind-offshore branchen vil med andre ord komme til at fylde mere og mere, og det har for både arbejdstagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationen været vigtigt at få lavet en hovedoverenskomst.

”De højt specialiserede fartøjer i Offshore vind, stiller store krav til kompetencerne ombord og er dermed meget interessante for danske maskinmestre. Vi mærker allerede en stor interesse fra vores medlemmer, så det har været vigtigt at sikre ordnede forhold for alle om bord,” siger Lars Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Hovedoverenskomsten er indgået efter konstruktive forhandlinger mellem de involverede parter, som alle har været indstillet på, at det har været nødvendigt at tænke nyt. Vind-offshore branchen er et nyt område, og selvom der naturligvis har været uenighed om detaljer undervejs, har det været tydeligt, at begge parter har været indstillet på at få lavet en hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien, og det har resulteret i en speciel hovedoverenskomst.

En særlig hovedoverenskomst
Når der sædvanligvis laves en hovedoverenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er den DIS-begrænset, forstået således at den kun gælder for folk, der betragtes som boende i Danmark. Her skiller den nye hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien sig ud på et væsentligt område. Den dækker alle officerer på skibe i vind-offshore industrien uanset nationalitet, hvilket fra begyndelsen var et ufravigeligt krav fra arbejdstagers side.

”Det er først og fremmest for at sikre, at der gælder lige vilkår, og at Danmark fremadrettet kan bibeholde en plads i hele offshore-industrien, da vi undgår løndumping. Derfor er det i denne sammenhæng også væsentlig at nævne, at der i den nye overenskomst for phillipske og indiske søfarende står, at de ikke er gældende for offshore-vind fartøjer. De er i stedet dækket af den nye hovedoverenskomst,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Hos dansk EL-Forbund, der er den tredje arbejdstagerorganisation, der har været en del af forhandlingerne, er der ligeledes stor tilfredshed med resultatet.

”I Dansk El-Forbund er vi rigtig godt tilfredse med, at det nu er lykkedes at indgå en ny banebrydende overenskomst for vores sejlende elektrikere og de andre faggrupper hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Nu ser vi frem til, at den nye hovedoverenskomst skal ud og leve på arbejdspladserne og komme vores medlemmer til gavn”, siger forbundssekretær i Dansk El-Forbund Martin Frank Frederichsen.

Hovedoverenskomst for menige
Med hovedoverenskomsten for officerer på plads begynder arbejdet med at få lavet en for de menige. Arbejdet er ikke påbegyndt endnu, men alle parter er enige om, at det er næste skridt.

PRESSEMEDDELELSE: Den bæredygtige omstilling kræver flere maskinmestre

En stribe af Danmarks største erhvervsorganisationer efterlyser, at der uddannes flere maskinmestre, som kan tage ansvar for transformationen af samfundet væk fra de fossile brændsler og i retning af en grøn og digitaliseret fremtid.

»Vi er glade for maskinmestre, men der uddannes for få.«

Sådan lyder det samstemmende budskab fra Dansk Industri, Danske Rederier, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Maritime, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i en ny analyse fra Maskinmestrenes Forening.

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor den bæredygtige omstilling med fokus på elementer som digitalisering, projektledelse, drift, vedligehold og innovation er i højsædet. Det er samtidig kompetencer og arbejdsområder, som netop maskinmestrene behersker.

»Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestrene i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det bekræfter en historisk lav ledighed på omkring én procent også,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

I Aftager- og dimittendundersøgelsen 2023 har Maskinmestrenes Forening og repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og maskinmesterskolerne undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

Konklusionen viser blandt andet, at maskinmesterprofessionen står i en brydningstid, og at maskinmesterens rolle er under forandring. Fremtidens maskinmestre skal således ikke længere kun kunne udføre de klassiske – og stadig meget efterspurgte – praktiske opgaver, men også træde i karakter som udviklere og rådgivere på nye, klimafokuserede løsninger.

Samarbejde og teknologisk udvikling
Transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning finder sted på tværs af landet og i stribevis af forskellige brancher og industrier, på hospitaler og i bygninger, forsyningsselskaber, den maritime sektor og blandt rådgivningsvirksomhederne.

Undersøgelsen viser, hvordan maskinmestrene med deres særlige blik for den tekniske detalje, og deres forståelse for det overordnede perspektiv, udfylder nøgleroller og skaber værdi på bundlinjen og i CO2-regnskabet alle disse steder.

»Det er tydeligt, at virksomhederne ser efter samarbejdsevner, beslutningskraft og personlighed, og de forventer at få klare udmeldinger fra maskinmestrene. Det gælder også de nyuddannede, der hurtigt får projektlederansvar og skal tage teten på nogle store opgaver,« siger Lars Have Hansen.

I den forbindelse peger han på vigtigheden af, at virksomhederne ved, at maskinmestrenes kompetencer rækker ud over teknisk indsigt og også omfatter drifts- og energioptimering, bæredygtighed og miljøforbedringer, samt sociale kompetencer og styrken til at koordinere samarbejde mellem faggrupper.

Endelig bliver maskinmestrene uddannet til hele tiden at følge med i den teknologiske udvikling, så de altid kan inddrage de bedst mulige værktøjer og miljøvenlige løsninger til at løse en udfordring, hvilket ligeledes er noget, virksomhederne efterspørger.

»Maskinmestre er gode på nye idéer, de er nysgerrige og opdaterede online inden for industrien,« siger Senior Vice President i Danfoss, Carsten Dahlgaard.

»Det er også derfor, vi skal have uddannet endnu flere maskinmestre, så dansk erhvervsliv kan blive ved med at være på forkant med teknologierne og den bæredygtige omstilling, og være konkurrencedygtige både herhjemme og på verdensplan,« supplerer Lars Have Hansen.

Læs rapporten her.

EU vedtager mål for energieffektivisering

Med udgangen af juli måned blev der i EU-regi sat punktum for de lange forhandlinger om fælles krav til energieffektivisering, idet Ministerrådet – ligesom Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen – har stemt for direktivet.

Det betyder i store træk, at energiforbruget i alle medlemslande skal reduceres med mindst 11.7 procent frem mod 2030, når man sammenholder med prognoserne fra 2020, og det stiller store krav til alle medlemslande.

’De skal opstille vejledende nationale bidrag og baner for at nå målet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner,’ skriver Ministerrådet i en pressemeddelelse.

Maskinmestre en del af løsningen
Energieffektivisering er et brandvarmt emne for vores profession, for maskinmestre har en stor og vigtig rolle i både idé-, udførelse- og implementeringsfasen. Det stod blandt andet klart, da formand Lars Have Hansen på årets Folkemøde på Bornholm deltog i debatten ’Energieffektivisering – hvorfor sker det ikke?’

Her var 2030-klimamålene også på dagsordenen, og konklusionen blev, at det samfundsmæssigt er vigtigt at prioritere og tænke langsigtet på tværs af virksomheder og det offentlige – og her har maskinmestre en vigtig rolle.

Det har længe primært handlet om vedvarende energi, og at debat og fokus nu kigger mod energieffektivisering er rigtig godt – og vigtigt, hvis målene skal nås. ”Den kWh, som ikke forbruges, skal ikke produceres!”

Læs i øvrigt Maskinmestre er brobyggere til fremtidens grønne arbejdsmarked, Maskinmestrene vil gøre den bæredygtige fremtid til virkelighed og Brug for flere maskinmestre i den grønne omstilling.

Skal jeg vælge ferie med løn eller feriegodtgørelse?

Ferietiden er over os. De fleste maskinmestre får udbetalt deres almindelige løn, når de holder ferie. For enkeltes vedkommende kan det dog betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet. Da dette valg skal meddeles arbejdsgiver inden ferieårets start den 1. september hvert år, handler denne uges nyhedsbrev om de to ferietyper og beregningen af betaling under ferien. Derved kan du blive klogere på, om du ønsker feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Som lønmodtager i Danmark optjener man løbende ferie efter ferielovens regler, hvilket inkluderer en form for betaling under ferien, så man ikke er nødsaget til at gå uden løn. Medarbejderen optjener 2,08 dages ferie om måneden, hvilket sammenlagt over et år svarer til 5 ugers ferie. Dette udgangspunkt gælder for alle lønmodtagere, men ferieloven indeholder dog to forskellige måder at få betaling under ferie på – nemlig feriegodtgørelse og ferie med løn.

Arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvilken af de to betalingsformer, der anvendes. Afgørende er som udgangspunkt, hvad medarbejderen har ret til efter ferieloven. I nogle situationer kan medarbejderen dog også selv træffe et valg herom.

Hvad betyder ferie med løn?
Når en medarbejder har optjent ret til ferie med løn, får vedkommende udbetalt sin normale og fast påregnelige løn under ferien. Hertil kommer almindelige løndele, som eksempelvis pension, samt et ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn. Ferietillægget kan enten udbetales i takt med at ferien holdes eller alternativt af to omgange med hhv. lønnen for maj og august. For nogle arbejdspladser er der aftalt et højere ferietillæg, men det lovmæssige minimum er 1 %.

En medarbejder har efter ferieloven ret til at modtage ferie med løn, hvis vedkommende:

– har ret til fuld løn under sygdom,

– har ret til fuld løn på arbejdsfrie søgnehelligdage, og

– har et opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side på mindst 1 måned.

Disse betingelser er alle opfyldt for funktionærer. Da størstedelen af maskinmestre er funktionæransat, er det således udgangspunktet for en maskinmester, at der holdes ferie med løn.

Får man ferie med løn er det eneste tidspunkt, hvor medarbejderen får udbetalt feriegodtgørelse i stedet, hvis vedkommende har tilgodehavende ferie ved fratræden, da disse skal afregnes til feriekonto eller anden feriekasse.

Hvad er en feriegodtgørelse?
Opfylder man ikke ovenstående kriterier for retten til ferie med løn, får man efter ferieloven i stedet afregnet en feriegodtgørelse, som kan udbetales under afholdelse af ferie. Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet for timelønnede medarbejdere.

Ved en feriegodtgørelse afregnes der hver måned 12,5 % af den ferieberettigede løn til en feriekasse (typisk Feriekonto). Når medarbejderen holder sin ferie, får vedkommende udbetalt sine feriepenge fra feriekassen til at dække den manglende løn fra arbejdsgiver.

Muligheden for selv at vælge
En medarbejder, som har ret til ferie med løn, kan dog kræve at få betaling i form af en feriegodtgørelse svarende til 12 % af den ferieberettigede løn i stedet for at udnytte retten til løn under ferie og ferietillæg.

Dette skal medarbejderen anmode om før ferieårets begyndelse (den 1. september) eller i forbindelse med tiltræden. Valget gælder for det pågældende ferieår. Som arbejdsgiver kan man ikke nægte at imødekomme medarbejderens ønske, hvis det er meddelt rettidigt.

Det bemærkes, at det kun er medarbejdere med ret til ferie med løn, som har valgfrihed. Har man ikke ret til ferie med løn efter ferieloven, får man feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn.

Hvornår er det en fordel at bede om feriegodtgørelse?
Såfremt en stor del af lønnen udgøres af variable løndele, eksempelvis overtidsbetaling eller uforudsigelige og ikke-faste øvrige tillæg, kan det nogle gange betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Det skyldes, at variable løndele er en del af den ferieberettigede løn, som der beregnes feriegodtgørelse af.

Modsætningsvist tages der ikke højde for sådanne variable løndele ved den betaling man får, når man får ferie med løn. Overtidsbetaling anses nemlig ikke for en del af den ”fast påregnelige løn”, uanset hvor fast man arbejder over. Udgør overtidsbetaling således en stor del af lønnen hver måned, vil man opleve, at lønnen under ferien er lavere end den man plejer at få, når man får ferie med løn.

Hvis der forventes at være en del variable løndele gennem det kommende ferieår, kan det derfor for nogle betale sig at bede om feriegodtgørelse for det pågældende ferieår, inden ferieårets start.

Forventes der derimod ikke at være meget overarbejde eller andre variable tillæg, eller er man (som de fleste maskinmestre) ansat på jobløn uden overtidsbetaling, kan det fortsat bedst betale sig at holde fast i udgangspunktet med løn under ferie.

Ønsker du at læse mere om ferielovens regler, kan du læse vores tidligere nyhedsbreve om sygdom under ferie og virksomheder, som holder ferielukket. Har du øvrige spørgsmål, opfordrer vi dig til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

ÅRETS KVOTEANSØGERE TIL MASKINMESTERUDDANNELSEN

Ansøgningsfristen for kvote 1 ansøgninger udløb i går den 5. juli, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har i den forbindelse opgjort søgnings- og optagelsestallene for de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Tallene fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at 772 har søgt ind på maskinmesteruddannelsen via Den Koordinerede Tilmelding med maskinmesteruddannelsen som 1. prioritet, og det placerer maskinmesteruddannelsen i top 25 over årets mest søgte videregående uddannelser. 

’Optaget ligger som forventet. Vi har fået seks procent flere ansøgere end sidste år, og antallet stiger erfaringsmæssigt inden studiestart, så det er rigtig flot. Det er dejligt at konstatere, at der er interesse for vores profession, for der ér brug for flere maskinmestre,’ siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen som reaktion på ministeriets første opgørelse. 

At det forventes, at tallene stiger hen over sommeren, skyldes, at maskinmesteruddannelsen ligger udenfor kvotesystemet. Det betyder, at maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsesinstitutioner tager imod ansøgninger fra potentielle nye studerende helt frem til studiestart, så længe der er ledige studiepladser.

’Industrien mangler maskinmestre, og efterspørgslen vil ifølge alle prognoser være stigende i de kommende år. Behovet for maskinmestre afspejler sig også i vores netop færdiggjorte aftager- og dimittendundersøgelse. Her står det klart, at danske maskinmestre er eftertragtede medarbejdere som tekniske ledere, og de forventes i stigende grad at kunne agere i en mere grøn og digitaliseret verden. Derfor uddannes nye maskinmestre til at tage medansvar for den teknologiske udvikling fra dag 1, og ønsker vi som samfund at nå i mål med den grønne omstilling, så er der brug for maskinmestrenes kompetencer’, afslutter formand Lars Have Hansen.

Aftager- og dimittendundersøgelsen, ’Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans’ anno 2023 er netop offentliggjort på mmf.dk.

Kender du nogen, der skal være maskinmester?
Vær ambassadør for vores profession, så vi kan øge antallet af studerende og efterkomme arbejdsmarkedets behov. En personlig anbefaling har stor betydning for unges valg af uddannelse, så vær med til at sprede de gode budskaber om professionens mange muligheder.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.