Cykelmotionsnetværket – Besøg hos Affaldplus i Næstved
Vi besøger Affaldplus ved Næstved, hvor vi får en teknisk rundvisning og et lille oplæg om affaldsforbrænding her i 2023, herunder hvordan det påvirker affaldsforbrænding og energiproduktion at affaldet sorteres i mange komponenter som derved ikke brændes.
Affaldplus
Forbrændingsanlægget i Næstved i udnytter energien fra forbrændingen til produktion af fjernvarme og elektricitet. I alt har anlægget en samlet produktionskapacitet på 13 MW el og 50 MW varme. Energien afsættes som fjernvarme i Næstved og som el til det sjællandske højspændingsnet. Anlægget har 3 ovnlinjer og brænder ca. 130.000 ton affald om året: Ca. 4,5 tons pr. time på henholdsvis ovnlinje 2 og 3 og ca. 10 tons på linje 4.
Efter rundvisning vil vi klæde om og afhængigt af antal deltagere dele os i to grupper og cykle en tur. Her vil der være én tur på ca. 25 km og én på ca. 45 km. Efter endt cykletur, vil vi få lidt at spise og drikke, og det vil være muligt at stille yderligere spørgsmål til vores vært Driftschef og Maskinmester Jeppe Steen Elvang
Du behøver ikke at køre med på cykleturen, hvis du ikke har lyst. Kom blot og vær med, bliv klogere, uanset om du vil cykle eller ej.
Program
Kl. 16:30 Velkomst
Kl. 16:45 Præsentation og rundvisning på anlægget.
Kl. 18:00 Klargøring til cykeltur
Kl. 18:15 Cykeltur i 2 hold med lokale guider * Hold 1: 25-30 km i roligt tempo * Hold 2: 40-45 km for de mere øvede
Kl. 20:00 Forfriskning, netværk og mulighed for at stille yderligere spørgsmål.
Kl. 20:30 Tak for i aften
Bemærk!
Mødetid senest kl. 16.30. Affaldplus, Ved Fjorden 20, 4700 Næstved.
Som medlem af Maskinmestrenes Forening er du endvidere velkommen til at tage en eller flere gæster med – husk blot ved tilmelding at fortælle, hvis du benytter denne mulighed.
Med venlig hilsen
Motionsnetværket, Maskinmestrenes