PRESSEMEDDELELSE: ENERGIKONFERENCE 2021- VEJEN MOD GRØN OMSTILLING

I dag afholdes for ottende år i træk den største nationale energikonference udenfor hovedstadsområdet. Dagens event streames for første gang live med 140 online deltagere.  

Konferencen afholdes med Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme som hovedarrangører, og dagens program sætter fokus på de energipolitiske mål og tendenser – herunder opfølgning på klimahandlingsplanen fra 2020. Klimahandlingsplanen, som skal skabe grundlaget for tusindvis af grønne arbejdspladser og bidrage til at indfri 70 procents reduktionsmålet af drivhusgasser i 2030 indenfor en række områder.  

‘Et samspil mellem sektorer og minimering af energispild er en forudsætning for, at erhvervslivet kan bidrage til det næste afgørende skridt i den grønne omstilling. Her kommer de 14.000 danske maskinmestre og vore tekniske ledere på banen med deres generalistviden. Sammen har vi muligheden for at starte et nyt dansk væksteventyr for dansk erhvervsliv’ siger formand Lars Have Hansen fra Maskinmestrenes Forening i forbindelse med dagens konference, hvor også Dansk Fjernvarmes direktør deltager. 

‘Vi skal i mål med den grønne omstilling. Her spiller fjernvarmen og ikke mindst medarbejderne i sektoren, maskinmestre, installatører og ingeniører en afgørende rolle. Selvom vi allerede har en række teknologiske løsninger, der vil bringe os et godt stykke af vejen, så har vi også brug for en række nye teknologier, som Power-to-X, CCS og CCU. På dagens konference tager vi debatten om, hvordan vi sikrer sektorintegration med de nye teknologier’, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. 

Energikonferencen 2021 tager pulsen på energi- og klimapolitikken sammen med politikere, eksperter og virksomheder. Til at debattere emnerne på dette års energikonference deltager repræsentanter fra blandt andre Dansk Fjernvarme, Everfuel, Dansk Gasteknik Center og Nature Energy, samt Carsten Kissmeyer (V), ordfører for energi og forsyning samt politisk kommentator Troels Mylenberg. 

Større anerkendelse af søfolk efter Coronakrisen

Ovenpå et år i Coronaens tegn og med et 2020-overskud for flere af Danske Rederiers medlemmer, er Maskinmestrenes Forening gået til forhandlingsbordet med udgangspunktet ’når det regner på præsten, må det dryppe på degnen’.

Maskinmestrenes Forening sidder på vegne af omkring 800 medlemmer med om bordet, når der forhandles ny hovedoverenskomst for skibsofficerer.

Forhandlingerne, som grundet COVID-19 har været udskudt et års tid, blev sat i gang i februar, men parterne er endnu ikke nået til enighed.

Coronakrisen har i særlig grad haft negative konsekvenser for besætninger verden over, som eksempelvis har været ramt af uhensigtsmæssige lange perioder uden besætningsskift og med megen usikkerhed. Mens de søfarende har oplevet svære kår, bider Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, mærke i, at flere af Danske Rederiers medlemmer har fremvist store overskud i 2020. Derfor mener fagforeningerne – herunder Maskinmestrenes Forening – at det også bør komme de søfarende til gode.

’Der mangler noget anerkendelse af de søfarende. Især ovenpå den her corona-situation, hvor de har udvist en fantastisk fleksibilitet. Det savner jeg egentlig, at der bliver kvitteret for. Løn er en del af det, men ikke alt. De søfarende skal opleve, at de bliver anerkendt for deres indsats’, siger formand Lars Have Hansen.

Indtil parterne er nået til enighed om en ny hovedoverenskomst, er de det hidtidige aftaler, som gælder.

Læs også artiklerne ’Danmark viser vejen for løsning af besætningsskift’ og ’De første 190 søfarende gennem Kastrup Lufthavn efter nyt tiltag’

Bibeskæftigelse – hvad er tilladt?

Som lønmodtager er der en vis adgang til at påtage sig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold som skal iagttages, for at sikre lønmodtagerens primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uagtet hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode.

Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt. For funktionærer findes dog en grænse for, hvor meget forpligtelsen kan skærpes, hvorefter funktionæren altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte forhold skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Underretning om opfindelse til arbejdsgiver

Tilbage i 2020 blev det afgjort i en retssag, hvilke krav der skulle være opfyldt, før en ansat korrekt havde underrettet arbejdsgiver om en opfindelse.

En medarbejder havde frembragt en opfindelse. Efterfølgende opsagde medarbejderen sin stilling og i forlængelse heraf opstartede vedkommende sit eget selskab. Gennem selskabet opnåede den nu tidligere medarbejder patenter på baggrund af den information, vedkommende havde medbragt fra sit tidligere ansættelsesforhold.

Herefter handlede sagen blandt andet om, hvorvidt den tidligere medarbejder korrekt havde underrettet arbejdsgiver om opfindelsen efter lov om arbejdstageres opfindelser.

Indledningsvist præciserede retten (Sø- og Handelsretten),

  • at underretning om opfindelse skal være klar og tydelig for arbejdsgiver
  • at medarbejders underretning ikke alene angår tekniske og kommercielle forhold, men er en underretning, som angår spørgsmålet om retten til opfindelse mellem medarbejder og arbejdsgiveren. 

Herefter skulle retten afgøre, om medarbejderen havde underrettet arbejdsgiver

  • ved en udarbejdet teknisk rapport om opfindelsen
  • ved at have gennemført en præsentation for en række ansatte hos arbejdsgiver, hvor der blev oplyst om opfindelse
  • samt en kollegas senere registrering af opfindelse i arbejdsgivers interne system

Den tekniske rapport havde ikke andet formål end at informere om og lagre teknisk viden i virksomheden med henblik på yderligere tekniske og forretningsmæssige overvejelser. Det kunne derfor konstateres, at rapporten ikke konkret havde til formål at underrette arbejdsgiveren om opfindelsen, og det fandtes derfor ikke bevist, at den var blevet anvendt hertil, hvorfor retten afgjorde, at rapporten ikke udgjorde en underretning.

I forbindelse med præsentation af en samlet teknologi, hvoraf opfindelsen var en del heraf, var der heller ikke tale om en underretning, fordi der var et teknisk og forretningsmæssigt formål med præsentationen med fokus på udvikling og implementering af en teknologi, som opfindelsen blot var en del af. Herudover var præsentationen ikke egnet som underretning, da det ikke klart og tydeligt fremgik for arbejdsgiveren, at der var tale om en underretning med hensyn til spørgsmålet om retten til en opfindelse.

Afslutningsvis var der spørgsmålet om en kollegas senere registrering af opfindelsen i arbejdsgiverens interne system, og om registreringen kunne udgøre en underretning. Her bemærkede retten, at den tidligere medarbejder ikke blev orienteret om kollegaens underretning til arbejdsgiveren, ligesom der ikke i øvrigt forelå en aftale eller andet mellem den tidligere medarbejder og hans kollega, der indebar, at kollegaen skulle underrette arbejdsgiveren på hans vegne. Retten bemærkede yderligere, at på tidspunktet for underretningen havde den tidligere medarbejder allerede uberettiget taget skridt til at søge patent på opfindelsen.

Samlet set afviste retten i alle tre tilfælde, at der var sket underretning til arbejdsgiver. Derfor kunne arbejdsgiveren kræve opfindelsen overdraget på trods af, der var gået flere år mellem den tidligere medarbejder havde frembragt opfindelsen og til at opfindelsen blev krævet overdraget til arbejdsgiver.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af chefjurist Søren Nim Larsen