Underretning om opfindelse til arbejdsgiver

Tilbage i 2020 blev det afgjort i en retssag, hvilke krav der skulle være opfyldt, før en ansat korrekt havde underrettet arbejdsgiver om en opfindelse.

En medarbejder havde frembragt en opfindelse. Efterfølgende opsagde medarbejderen sin stilling og i forlængelse heraf opstartede vedkommende sit eget selskab. Gennem selskabet opnåede den nu tidligere medarbejder patenter på baggrund af den information, vedkommende havde medbragt fra sit tidligere ansættelsesforhold.

Herefter handlede sagen blandt andet om, hvorvidt den tidligere medarbejder korrekt havde underrettet arbejdsgiver om opfindelsen efter lov om arbejdstageres opfindelser.

Indledningsvist præciserede retten (Sø- og Handelsretten),

  • at underretning om opfindelse skal være klar og tydelig for arbejdsgiver
  • at medarbejders underretning ikke alene angår tekniske og kommercielle forhold, men er en underretning, som angår spørgsmålet om retten til opfindelse mellem medarbejder og arbejdsgiveren. 

Herefter skulle retten afgøre, om medarbejderen havde underrettet arbejdsgiver

  • ved en udarbejdet teknisk rapport om opfindelsen
  • ved at have gennemført en præsentation for en række ansatte hos arbejdsgiver, hvor der blev oplyst om opfindelse
  • samt en kollegas senere registrering af opfindelse i arbejdsgivers interne system

Den tekniske rapport havde ikke andet formål end at informere om og lagre teknisk viden i virksomheden med henblik på yderligere tekniske og forretningsmæssige overvejelser. Det kunne derfor konstateres, at rapporten ikke konkret havde til formål at underrette arbejdsgiveren om opfindelsen, og det fandtes derfor ikke bevist, at den var blevet anvendt hertil, hvorfor retten afgjorde, at rapporten ikke udgjorde en underretning.

I forbindelse med præsentation af en samlet teknologi, hvoraf opfindelsen var en del heraf, var der heller ikke tale om en underretning, fordi der var et teknisk og forretningsmæssigt formål med præsentationen med fokus på udvikling og implementering af en teknologi, som opfindelsen blot var en del af. Herudover var præsentationen ikke egnet som underretning, da det ikke klart og tydeligt fremgik for arbejdsgiveren, at der var tale om en underretning med hensyn til spørgsmålet om retten til en opfindelse.

Afslutningsvis var der spørgsmålet om en kollegas senere registrering af opfindelsen i arbejdsgiverens interne system, og om registreringen kunne udgøre en underretning. Her bemærkede retten, at den tidligere medarbejder ikke blev orienteret om kollegaens underretning til arbejdsgiveren, ligesom der ikke i øvrigt forelå en aftale eller andet mellem den tidligere medarbejder og hans kollega, der indebar, at kollegaen skulle underrette arbejdsgiveren på hans vegne. Retten bemærkede yderligere, at på tidspunktet for underretningen havde den tidligere medarbejder allerede uberettiget taget skridt til at søge patent på opfindelsen.

Samlet set afviste retten i alle tre tilfælde, at der var sket underretning til arbejdsgiver. Derfor kunne arbejdsgiveren kræve opfindelsen overdraget på trods af, der var gået flere år mellem den tidligere medarbejder havde frembragt opfindelsen og til at opfindelsen blev krævet overdraget til arbejdsgiver.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af chefjurist Søren Nim Larsen