Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker at gå ned i tid?

Maskinmestrenes Forening oplever, at flere medlemmer ønsker fleksibilitet ift. deres arbejdsliv – også i form af aftale om deltidsansættelse. Dette ses typisk, når medarbejderen har et ønske om nedtrapning i arbejde hen imod slutningen af sin tid på arbejdsmarkedet. Der kan imidlertid også være mange andre grunde til at ønske deltidsansættelse på forskellige tidspunkter i arbejdslivet. Hvad end det skyldes mere tid sammen med børn, tid til at rejse og udøve fritidsaktiviteter, tid til at drive egen virksomhed ved siden af, eller noget helt fjerde, er det godt at vide, hvad man skal være opmærksom på, inden man går til sin arbejdsgiver med ønske om at aftale nedsat tid.

Et ønske om at gå ned i tid kan både komme fra arbejdsgiveren og fra medarbejderen.

Ønsker din arbejdsgiver at du går ned i tid og løn, eksempelvis fordi at arbejdspladsen er økonomisk presset, vil det være en væsentlig stillingsændring, hvilket du kan læse mere om her.

Har du derimod selv et ønske om at gå ned i tid, er dette ikke umiddelbart noget, du selv kan bestemme – det kræver derfor en aftale med din arbejdsgiver. Inden du fremsætter forslaget, kan det imidlertid være en god idé at være forberedt på, at din arbejdstid ofte har indflydelse på en række andre ansættelsesvilkår. Nedenfor finder du typiske opmærksomhedspunkter, som vi vil anbefale at du overvejer nærmere, inden du beder din leder om at gå ned i tid, og særligt inden du underskriver en aftale herom.

Hvad betyder det for din løn?
En nedgang i tid vil næsten altid indebære en nedgang i løn. Typisk vil lønnen blive reduceret forholdsmæssigt i forhold til den lavere arbejdstid, men andet kan naturligvis aftales. En lønnedgang vil typisk også indebære en tilsvarende nedgang for medfølgende løndele. Dette er særligt din pensionsindbetaling, men kan også være værdien af en evt. bonusordning, overtidstillæg, genetillæg, rådighedstillæg og andre tillæg, indbetaling til en fritvalgskonto osv.

Alt er dog til forhandling, og der er intet i vejen for at aftale, at arbejdsgiver eksempelvis fortsætter med at betale fuld pension på trods af den nedsatte tid. Særligt pension kan nemlig blive påvirket ved lang tids deltidsansættelse, og du kan overveje, om du skal bede dit pensionsselskab om rådgivning, så du ved hvordan opsparingen og dækningerne påvirkes på sigt af en aftale om nedsat tid.

Udover at størrelsen på en bonusudbetaling kan være forholdsmæssigt mindre, såfremt den beregnes af din månedsløn som forventeligt vil opleve en lønnedgang, kan der også opstå problemer ift. opfyldelse af dine bonusmål. Det kan nemlig have betydning for din mulighed for at opfylde pågældende mål, at du ikke har det samme antal arbejdstimer. Derfor bør man evt. revurdere disse mål samtidig med aftalen om at gå ned i tid.

Hvor længe skal du gå ned i tid?
Det bør fastsættes, om den periode, hvor du går ned i tid, skal være tidsbegrænset, og i så fald hvor længe. Vi vil umiddelbart altid anbefale, at du aftaler nedsat tid for en begrænset periode, med mulighed for at tilbagegå til dine sædvanlige vilkår. Såfremt du ønsker at forlænge perioden, kan dette være noget, som du forhandler om med arbejdsgiver igen.  

Hvad skal du være opmærksom på ift. dine opgaver?
Dine arbejdsopgaver bør reduceres, hvis du skal gå ned i tid og løn. Det er ikke meningen, at du blot skal løfte den samme arbejdsmængde inden for et kortere tidsrum, men til en lavere løn. Derfor bør du have en realistisk samtale med din leder om arbejdsmængden, og det vil være klogt at have opfølgende samtaler på, hvordan det går ift. din arbejdstid.

Hvad skal vi aftale om arbejdstiden?
Derudover er det vigtigt at overveje, hvilke tidsmæssige rammer der skal aftales. I bør fastsætte den nye arbejdstid i din kontrakt, både ift. antallet af timer og om der er aftalt særlige hele eller halve fridage.

De fleste maskinmestre er joblønnede, og får således ikke ekstra løn for ekstra arbejde. Dette vil som udgangspunkt ikke blive ændret ved deltidsansættelse, medmindre man indgår en aftale herom. Derfor risikerer du, at du stadig arbejder en fuldtidsstilling, men blot til en lavere løn, hvis du har meget overarbejde. Hvis du er ansat på jobløn, og også skal fortsætte på jobløn, vil det derfor være en god idé at aftale, at overarbejde op indtil din nuværende normale arbejdstid, kan udbetales eller afspadseres. På den måde sikrer du, at du ikke yder samme mængde arbejde til en lavere løn.

Er man derimod ansat som timelønnet eller har man generelt mulighed for overtidsbetaling, vil det ofte fremgå af aftale eller overenskomst, hvad der skal gælde ved deltidsansættelse. Hertil kan vi bemærke, der netop er afsagt en ny dom ved EU-Domstolen om overtidstillæg for deltidsansatte, som kan have betydning for gyldigheden at disse aftaler og overenskomster.

Ferie
Nedgang i arbejdstid vil også have betydning for din ferie. Du har altid ret til 5 ugers ferie, også selvom antallet af arbejdstimer ændres. Til gengæld vil det have betydning for din løn under ferien, hvis du har været på deltid. Din løn under ferien beregnes nemlig med din aktuelle timeløn på afholdelsestidspunktet, men kun i forhold til dine arbejdstimer på optjeningstidspunktet. Særligt hvis du går tilbage til fuld tid efter at have været på nedsat tid, vil du under afholdelsen af din ferie kunne mærke, hvis din ferie er optjent, mens du har været på deltid.

Hvad betyder det for min karriere og udviklingsmuligheder?
En aftale om nedgang i tid kan også have konsekvenser for din karriere. Det kan nogle gange være sværere at forhandle større summer hjem til lønforhandling, når man er deltidsansat. Ligeledes vil udviklingsopgaver, forfremmelser, efteruddannelse og lignende muligheder ofte blive fordelt til anden side. Derfor skal du overveje, om det vil have en negativ indflydelse på din karrierevej, at du går ned i tid, og drøfte dette nærmere med din leder, så du er bevidst herom på forhånd.

Fratræden og opsigelse
Såfremt du ved opsigelse har ret til en godtgørelse, eksempelvis i medfør af funktionærloven, overenskomst, en konkurrenceklausul m.v. beregnes denne typisk på baggrund af din løn på opsigelsestidspunktet. Ligeledes vil du i tilfælde af fritstilling alene modtage den lavere løn, hvis du fritstilles under din deltidsansættelse. Derfor kan det være en god idé at aftale, at du i tilfælde af opsigelse tilbagegår til din almindelige vilkår.

Skulle virksomheden gå konkurs, skal du desuden være opmærksom på, at Lønmodtagernes Garantifond kun vil dække dine tilgodehavender på baggrund af den lavere løn, som du får ved nedsat tid. Nedsætter arbejdsgiver således din arbejdstid, på baggrund af økonomiske problemer, vil det være klogt at overveje konsekvenserne herved på længere sigt.

Dagpenge, efterløn og lønsikring
Såfremt du aftaler at gå ned i tid, kan det have betydning for evt. støtte ved ledighed, på orlov, ved sygdom og lignende, alt efter hvor meget du går ned i tid og hvilke ordninger du har aftalt. Du bør derfor kontakte din a-kasse og evt. lønsikring, for at høre nærmere om, hvorvidt nedgangen i tid vil få betydning for din dækning ved evt. ledighed.

For aftaler om frihed med løn, som i forvejen gælder arbejdspladsen, eksempelvis under barsel, særlige fridage, sygdom og lignende, kan det også have betydning, at du går ned i tid. Ligeledes kan det have betydning for sociale sikringsordninger ved kommunen, såsom barselsdagpenge, at du overgår til deltidsansættelse. Kommer du ud for en arbejdsulykke kan du også risikere, at din ret til erstatning og selve erstatningsudmålingen bliver påvirket af den nedsatte arbejdstid.

Dette er blot nogle af de generelle overvejelser, som man bør gøre sig ved indgåelse af aftale om nedsat tid. Har du spørgsmål til ovenstående, og er nedsat tid noget du overvejer, vil vi anbefale, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for nærmere rådgivning om, hvad du skal være særligt opmærksom på i din situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Årets energipolitiske åbningsdebat

Traditionen tro blev der i dag afholdt energipolitisk åbningsdebat i Folketinget med deltagelse af en lang række aktører inden for energi, klima, planlægning, industri, rådgivere, regioner og kommuner. Maskinmestrenes Forening er medarrangør af konferencen, og formand Lars Have Hansen deltog desuden i debatten ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

På konferencen blev der blandt andet drøftet emner som EU-forpligtelser i energi- og klimaregi, virkemidler når den grønne omstilling skal op i tempo, tillid, ansvar og værdier, når det kommer til fremtidens energibranche, energi- og forbrugerpriser både nu og i fremtiden, affaldsanlæg og disses rolle i energiforsyningen, varmepumper, gas, sol, vind og meget mere.

“På tværs af politiske forskelle står Danmark samlet med en køreplan, der skal reducere den samlede udledning af klimagasser med 70 pct. i 2030. Nu skifter vi fra målsætninger til indfrielse af målene. Energipolitisk Åbningsdebat 2023 sætter fokus på, hvordan vi på tværs af beslutningstagere og brancher i energiklyngen, kan komme op i tempo i eksekvering af konkrete projekter, der fremmer den grønne omstilling og bidrager til at indfri vores samlede målsætning” sagde mødeleder Frank Jensen, tidligere overborgmester og justitsminister.

Fra målsætning til indfrielse
Der er nok at tage fat på i det energipolitiske arbejde, og som Frank Jensen i sin opsummering af konferencens formål påpeger, kræver det, at beslutningstagere og brancher i energiklyngen bidrager. Maskinmestre er blandt dem, som er nødvendige i skiftet fra målsætning til indfrielse af mål, og det slog formand Lars Have Hansen fast, da han sammen med Jesper Prosper Sørensen, chefkonsulent i TEKNIQ Arbejdsgiverne og Nadia Gullestrup Christensen, forperson i Ungeklimarådet, debatterede under punktet ’Flere hænder til den grønne omstilling – løsninger, nu og i morgen’.

’Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang, og den slags grønne ambitioner kræver kvalificeret arbejdskraft. Her er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan’, siger formand Lars Have Hansen.

Maskinmestrenes Forening har for nyligt offentliggjort en stor aftager- og dimittendundersøgelse, hvor Maskinmestrenes Forening sammen med repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer, maskinmesterskolerne samt Uddannelses- og Forskningsministeriet har undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

’Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestre i dén grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det understøtter en historisk lav ledighed på omkring én procent også’, siger Lars Have Hansen videre.

Læs mere om årets energipolitiske åbningsdebat på www.decentralenergi.dk og i kommende udgivelser af fagmagasinet ’Maskinmesteren’.

Må jeg fortælle, hvad jeg får i løn?

Hvad enten du er ansat på en overenskomst, hvor din løn tager udgangspunkt i en given grundløn, eller om du udelukkende forhandler din løn selv, så opstår spørgsmålet af og til, om du må oplyse til dine kolleger, hvad du får i løn. Dette spørgsmål presser sig særligt på i forbindelse med de årlige lønforhandlinger – eller om ganske kort tid, hvor Maskinmestrenes Forening opfordrer vores mange medlemmer til at deltage i den årlige indsamling af løndata til brug for vores ”Lønstatistik 2023”.

Hvilke regler gælder?
Det følger af § 2 a, stk. 1. i ligelønsloven, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Når udgangspunktet er så klart, kan det måske undre, hvorfor så mange medarbejdere er tilbageholdende med at dele deres lønoplysninger med kollegerne. En større åbenhed ville højst sandsynligt medvirke til en mere jævn lønfordeling på arbejdspladsen og understøtte et princip om lige løn for samme arbejde.

Forklaringen på den manglende åbenhed skal formentlig søges i det forhold, at det stadig for mange er tabubelagt – især hos ledere og betroede medarbejdere – at tale om løn. Alle vil gerne kende kollegaens lønniveau, særligt hos de kolleger, som man arbejder tæt sammen med, men mange opfatter stadig deres egen løn som en privat sag.

Det kan undre, at mange virksomheder undlader at tale åbent omkring løn i forhold til, hvad der skal til, for at få en lønforhøjelse. Selvom udgangspunktet er, at der skal være lige løn for samme arbejde, så er virkeligheden jo oftest, at medarbejdere performer forskelligt. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at honorere forskelligt. Virksomhedernes lukkethed betyder desværre ofte, at det bliver uklart, hvordan du som medarbejder skal præstere og hvad du skal lykkes med for at opnå en lønforhøjelse.

Løndannelsen i det offentlige er underlagt andre ”spilleregler” og dette betyder også, at der er en større åbenhed i forhold til, hvem der får reguleret deres løn i form af tillæg eller engangsvederlag.

Når virksomheden forbyder medarbejderne at tale indbyrdes om deres løn
Hos Maskinmestrenes Forening ser vi heldigvis sjældent, at det direkte i en ansættelseskontrakt er anført, at medarbejderen ikke må oplyse om sine lønforhold eller bonus og at dette er at betragte som fortrolige oplysninger. Sådanne vilkår i en ansættelseskontrakt er da også ugyldige, henset til ovenstående ret i ligelønsloven til fri ytring omkring egen løn.

Derimod hører vi desværre alt for ofte fra vores medlemmer, at det ”ligger i luften” i forbindelse med en lønregulering, at man ikke deler lønoplysninger med kolleger eller andre. Dette er selvfølgelig også et ugyldigt vilkår for en lønregulering – men straks sværere at dokumentere og håndhæve. Den helt store udfordring ligger i, at du som medarbejder er klar over, at du risikerer at positionere dig dårligt i forhold til en kommende løndrøftelse, hvis du har ”overtrådt” virksomhedens uofficielle og ugyldige kodeks.  

Vores lønstatistik – en anden måde at ”tale” om løn
Hos Maskinmestrenes Forening får vi rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer med spørgsmål til vores årlige lønstatistik. Dette er både for at tjekke lønniveauet i eget nuværende job og i forbindelse med jobskifte.

Ofte oplever vi, at når vi spørger om vedkommende selv har indberettet sine lønoplysninger til brug for vores lønstatistik, så er svaret ”nej”. Vores lønstatistik er aldrig bedre end det datagrundlag, som vi får fra vores medlemmer. Jo flere der indberetter lønoplysninger, jo bedre bliver vores lønstatistik. Ved at indberette er du således med til at hjælpe os, til at rådgive dig og vores øvrige medlemmer.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at du indberetter dine lønoplysninger til brug for vores ”Lønstatistik 2023”, når vi inden for ganske få uger udsender et link til vores spørgeskema. Her må du meget gerne opfordre dine maskinmester-kolleger til også at deltage.

Det kan også være en overvejelse værd, om du sammen med dine kolleger kan lade lønundersøgelsen være en anledning til, at I tager en generel snak om jeres løn, herunder udviklingen siden sidste år og jeres erfaring med, hvad der på jeres virksomhed skal til for at opnå en lønregulering.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening. 

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.