150 års-jubilar større og stærkere end nogensinde

Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre, fastslog Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, på generalforsamlingen. Samtidig kunne han konstatere, at aldrig har så mange maskinmestre været i job og aldrig har foreningen haft så mange medlemmer.

Maskinmestre er med deres brede tekniske baggrund afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling.

Det fastslog formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 152. generalforsamling i Kolding.

»Selv om vi har sagt det før, gentager vi det gerne. Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre. Det ved alle efterhånden, fordi vi har været dygtige til at sprede budskabet,« uddybede Lars Have Hansen.

Samtidig kunne har runde foreningens 150 års jubilæumsår af med at konstatere, at professionen aldrig har stået stærkere på arbejdsmarkedet, at aldrig har så mange maskinmestre været i job og at foreningen aldrig har haft så mange medlemmer.

»Vi har fuld beskæftigelse, og flere og flere arbejdsgivere og virksomheder har forstået, hvad maskinmestre kan bidrage med,« konstaterede Lars Have Hansen.

Ifølge en ny analyse fra COWI – Arbejdskraftudfordringer i Det blå Danmark – bliver der brug for op mod 450 ekstra maskinmestre til etablering af offshore vindkraft frem mod 2035.

»Det er altså alene, når vi taler offshore vind. Så kan vi begynde at regne på, hvor mange andre maskinmestre der ellers bliver brug for,« sagde Lars Have Hansen.

Medlem nr. 15.000
I lyset af den stigende efterspørgsel efter maskinmestre på arbejdsmarkedet var det en ekstra glæde for Lars Have Hansen at kunne byde medlem nr. 15.000 velkommen. Samtidig kunne han konstatere, at tilstrømningen til uddannelsen har været stabil gennem flere år med cirka 3.000 studerende.

»Det er vi glade for. Men ambitionerne er større. Vi ved, at mange virksomheder ikke kan skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere, heriblandt maskinmestre.«

Derfor fortsætter Maskinmestrenes Forening i samarbejde med maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsescentre indsatsen for at profilere og brande professionen, så endnu flere får lyst til at gå i gang med uddannelsen.

»Den indsats bliver en fast opgave fremover, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og vi kan ikke forvente, at øget søgning til uddannelsen kommer af sig selv.  Men måske kommer vi i år til at se en stigning i søgningen til uddannelsen. Flere skoler melder om større søgning og sågar behov for ekstra klasser. Så vi er ret fortrøstningsfulde, når det gælder det fremtidige optag,« sagde Lars Have Hansen og perspektiverede potentialet yderligere:

»Og hvad kan der ikke ske, når vi for alvor begynder at tiltrække kvinder til uddannelsen? Så bliver perspektiverne meget større. Det har i mange år været et stort ønske at få flere kvinder ind i professionen, og der er gjort forsøg – uden at vi har knækket koden endnu. Det er en bunden opgave at vise omverdenen, at maskinmesterprofessionen er for alle – uanset køn.«

Kan arbejdsgiver bede dig om at tilbagebetale løn?

Arbejdsgiver har pligt til at afregne den aftalte løn for din arbejdsydelse på det tidspunkt, som I har aftalt i din kontrakt. Fra tid til anden sker det dog, at lønnen bliver afregnet forkert. Har du ikke modtaget din fulde løn kan Maskinmestrenes Forening hjælpe med at få inddraget manglende løn. Spørgsmålet bliver imidlertid, hvad der sker, hvis arbejdsgiver ved en fejl har udbetalt for meget. Kan din arbejdsgiver kræve, at du tilbagebetaler dette?

Den situation, hvor en medarbejder har fået udbetalt for meget i løn, hedder condictio indebiti. Udgangspunktet er, at medarbejderen skal betale beløbet tilbage. En lønmodtager har også selv et ansvar for at tjekke sine lønsedler, og en pligt til at gøre arbejdsgiver opmærksom, hvis der er udbetalt for meget løn.

Tilbagebetaling er derfor udgangspunktet. Der er imidlertid også undtagelser til dette udgangspunkt.

Hensynet til medarbejderen
Der er tale om to modsatrettede interesser. På den ene side arbejdsgiverens interesse i at få det beløb tilbage, som medarbejderen ikke reelt har haft ret til. På den anden side medarbejderens interesse i at beholde det modtagne beløb.

Medarbejderen kan stå i en situation, hvor vedkommende ikke var bevidst om, at beløbet var modtaget uberettiget. Når man ser på de to modsatrettede interesser, tages der derfor også hensyn til, hvis medarbejderen har modtaget beløbet i god tro, og derfor har indrettet sig på at kunne beholde pengene.

Hvornår har du handlet i god tro?
Arbejdsgiveren kan således ikke kræve tilbagebetaling i situationer, hvor det vurderes, at medarbejderen har handlet i god tro. Medarbejderen har handlet i god tro, hvis vedkommende hverken vidste eller burde have vidst, at der blev udbetalt for meget.

Dette er eksempelvis tilfældet, hvor medarbejderen har fået forkerte oplysninger om sine lønforhold, eller hvis vedkommende allerede har henvendt sig til arbejdsgiver omkring den uberettigede lønudbetaling og fået bekræftet, at lønnen var korrekt. I disse tilfælde vil medarbejderen have en berettiget forventning om, at beløbet er korrekt.

Har medarbejderen derimod handlet groft uagtsomt eller i ond tro, har arbejdsgiver krav på at få lønnen tilbage. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er sket en større ændring på lønsedlen, som skyldes en fejl, som medarbejderen burde have været opmærksom på, eller hvor fejlen skyldes, at lønmodtageren har givet forkerte oplysninger.

Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt medarbejderen har handlet i god eller ond tro. I denne vurdering kan det også indgå, om fejlen er vanskelig at gennemskue, fordi der er tale om en kompliceret beregning, om tilbagebetaling er urimeligt byrdefuldt, om arbejdsgiver har reageret inden for rimelig tid eller om arbejdsgiver har taget forbehold pga. mistanke om fejludbetaling, osv.

Hvad skal du være opmærksom på, når du læser din lønseddel?
Det er derfor vigtigt at tjekke sine lønsedler løbende. Bliver medarbejderen opmærksom på en fejl, har vedkommende pligt til at oplyse dette til arbejdsgiver. Dermed undgår man at blive mødt med et for stort tilbagebetalingskrav, da en mindre fejl kan udvikle sig til mange penge, hvis det sker over en længere periode.

Det er svært at opsætte en retningslinje eller oversigt for, hvad man skal være opmærksom på, når man læser sin lønseddel. For det første er lønsedler udformet forskelligt, hvorfor det er svært at udarbejde en almen brugervejledning for, hvordan den skal læses. For det andet afhænger det af medarbejderens konkrete ansættelsesvilkår, hvad vedkommende skal være opmærksom på, og hvordan lønnen skal beregnes.

For nogle er lønniveauet nemmere at kontrollere, fordi der er tale om en fast månedsløn. For andre kan der være variabel løn på hver lønseddel pga. timeløn og skiftende timetal eller variable tillæg som overtidsbetaling, rådighedstillæg, aftentillæg, weekendtillæg, udbetaling af afspadsering osv. Her vil det være en god idé at have styr på, hvordan det er aftalt, at disse tillæg skal beregnes. Desuden kan det også være en fordel at kontrollere, at evt. lønvilkår som pension, fritvalgskonto og firmabil afregnes som aftalt.

Dertil kan man også kontrollere, om frihedsvilkår såsom feriefridage og ferie bliver opsparet korrekt og afregnet i takt med at man holder fri. Er man fraværende fra arbejde i længere tid, f.eks. pga. sygdom eller barselsorlov, skal man også være opmærksom på, om lønnen under fraværet stemmer overens med rettigheder og indgåede aftaler herom.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste over, hvad man skal kontrollere på lønsedlen, men der er tale om eksempler, hvis relevans vil variere fra medarbejder til medarbejder alt efter de konkrete aftalte ansættelsesvilkår.

Har du vanskeligt ved at forstå din lønseddel anbefaler vi, at du i første omgang afklarer eventuelle spørgsmål med arbejdsgiver. Som tidligere anført indgår det også som element i en vurdering af medarbejderens gode tro, om arbejdsgiveren har bekræftet, at et fejlagtigt udbetalt beløb med rette tilkommer medarbejderen. Har du i øvrigt spørgsmål til din lønseddel eller står du i en konkret situation, hvor arbejdsgiver anmoder om tilbagebetaling af løn, som du mener at have modtaget i god tro, anbefaler vi at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.