Pressemeddelelse – Behovet for maskinmestre er stort – og voksende

Hundredvis af virksomhedsrepræsentanter og maskinmestre har bidraget til Maskinmestrenes Forenings netop offentliggjorte aftager- og dimittendundersøgelse, og det store engagement har for sjette gang muliggjort præsentationen af valide data om, hvordan nyuddannede maskinmestre matcher erhvervslivets forventninger og behov.

Undersøgelsen – der er udarbejdet i samarbejde med en tænketank bestående af repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer – følger op på 2023-analysen og bekræfter endnu engang en tydelig tendens: Danske maskinmestre er eftertragtede som tekniske ledere og specialister, og de nyuddannede bliver uddannet med klare forventninger til, at de kan tage medansvar for den teknologiske udvikling og samtidig agere bæredygtigt i et samfund i forandring.

Maskinmesteren som brobygger
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der giver de studerende stærke tekniske og ledelsesmæssige kompetencer – kompetencer, der klæder dem på til at tage ansvar for drift og vedligehold af komplekse tekniske anlæg med fokus på sikkerhed, driftsøkonomi og miljøhensyn.

Med denne praksisnære og brede faglighed spiller maskinmesteren en helt central rolle som brobygger mellem fagligheder og ledelse. Især i den grønne omstilling og i takt med den teknologiske udvikling er der behov for fagpersoner, som både forstår de konkrete udfordringer i både driften og vedligeholdet og samtidig kan omsætte strategiske mål til tekniske løsninger. Dét kan maskinmesteren og er derfor en nøgleaktør i at integrere bæredygtighed og innovation i virksomheders daglige arbejde.

’At maskinmesteren spiller en afgørende rolle som teknisk leder og brobygger i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, er naturligvis ikke nogen nyhed for os – det har vi længe vidst. Men det er både opmuntrende og værdifuldt at få denne viden bekræftet gennem en stor, valid undersøgelse. Når aftagerne peger på de samme styrker og kompetencer, som vi dagligt oplever i praksis, giver det ikke blot faglig stolthed, men også et stærkere grundlag for at synliggøre maskinmestrenes betydning i den bæredygtige omstilling og digitalisering af samfundet,” udtaler Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Erhvervslivets schweizerkniv i den bæredygtige og digitale omstilling
Undersøgelsen viser tydeligt, at maskinmesterens rolle er i bevægelse. Fremtidens maskinmestre forventes ikke kun at kunne varetage de klassiske, tekniske jobfunktioner – som er i høj kurs – men også at træde i karakter som udviklere og rådgivere. Maskinmesteren skal kunne agere tværfagligt og bidrage til innovation inden for f.eks. bæredygtig og intelligent energiproduktion og -optimering. De nye maskinmestre bliver uddannet til at tage medansvar for den teknologiske udvikling, og de forventes i stigende grad at kunne agere bæredygtigt samt være brobyggere mellem den virtuelle og den fysiske virkelighed.

Flere aftagere fremhæver, at maskinmestre er i toppen af de mest efterspurgte profiler blandt andet i den maritime sektor, og at deres kombinerede viden inden for mekanik, elektronik og klassiske tekniske discipliner gør dem til de eftertragtede generalister, som virksomhederne har brug for. At næsten alle dimittender opnår ansættelse inden for seks måneder efter endt uddannelse, og at ledigheden konsekvent ligger omkring én procent, understreger tydeligt den værdi, maskinmestre skaber i dansk erhvervsliv.

“Det er både glædeligt og vigtigt at få dokumenteret, at maskinmestre i høj grad matcher erhvervslivets behov – ikke bare i dag, men også i fremtiden. Vi står midt i en bæredygtig og digital transformation, hvor teknisk forståelse, ansvarlighed og tværfaglighed er afgørende, og her viser maskinmesteren sig igen som den robuste generalist, der binder det hele sammen,” siger formand Lars Have Hansen som afsluttende bemærkning til undersøgelsens flotte resultater.

Link til undersøgelsen: Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans – Maskinmestrenes Forening

Hvad gælder, hvis du er ramt af sygdom i din ferie?

Sommerferien – og ferie i øvrigt – er for langt det fleste et tiltrængt pusterum. Dog hænder det, at det uheldigvis også er dér, sygdommen rammer. Men hvad gør du egentlig, hvis du bliver syg lige før eller midt i din ferie? Og hvilke rettigheder har du? I denne artikel kan du blive klogere på reglerne om erstatningsferie, og hvad du skal gøre, hvis sygdommen sætter en stopper for dine ferieplaner.

Hvis du er  i den uheldige situation, at du bliver syg i din ferie, giver ferieloven visse rettigheder. I nogle tilfælde betyder det, at du ikke forpligtes til at afholde ferien alligevel, og i andre tilfælde kan du have ret til erstatningsferie efter en karensperiode.

Dine rettigheder afhænger af, om du bliver syg inden din planlagte ferie begynder, eller om du derimod bliver syg efter ferien er startet. Skæringstidspunktet for, om din ferie er startet, er, om sygdommen indtræder før eller efter din normale mødetid på din første feriedag.

Hvis du er syg inden ferien begynder
Bliver du syg, inden din planlagte ferie starter (dvs. inden din normale mødetid, på din første feriedag), kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder ferie, og du har derfor ret til at udskyde ferien til et senere tidspunkt.

Her betragtes ferien ifølge ferielovens regler som ”ikke påbegyndt”, og du skal derfor aftale et nyt tidspunkt for afvikling af disse dage med din arbejdsgiver.

Hvis du bliver syg efter din ferie er begyndt 
Bliver du derimod syg, efter at du har startet din planlagte ferie, har du ifølge ferielovens regler som udgangspunkt ret til erstatningsferie – altså ret til at få nye feriedage på et senere tidspunkt.

Du kan først få erstatningsferie efter fem sygedage i samme ferieår. Disse fem dage kaldes egenbetalingsdage eller karensdage. Det vigtige ved disse dage er, at de tæller samlet for ferieåret og ikke nulstilles efter hver ferie. Bliver du syg flere gange i ferieåret, mens du afholder ferie, er det derfor stadig kun de første samlede fem sygedage, du selv skal dække – sygedage derudover giver ret til erstatningsferie.

Er du kun kortvarigt syg i din ferie, kan disse karensdage reelt medføre, at du ikke når at få erstatningsferie. Dagene tælles dog med som nævnt ovenfor, hvis du senere i samme ferieår bliver syg, hvorfor det derfor alligevel kan være en god ide at få meldt til arbejdsgiver.

Som følge af karensdagene, opfordres du altid til hurtigst muligt at melde dig korrekt syg til din arbejdsgiver (gerne på din første sygedag), og til at dokumentere sygemeldingen overfor arbejdsgiver. Som lønmodtager skal man oftest dokumentere sygdommen ved indhentelse af en friattest ved lægen. Udgiften til denne dokumentation afholdes af dig selv, når du bliver syg efter feriens påbegyndelse.

Praktisk: Hvordan melder jeg mig syg? Husk dokumentation!
Hvis du bliver syg, skal du straks kontakte din arbejdsgiver og informere om, at du er syg. Sygemeldingen skal følge den politik og praksis, der er gældende ved virksomheden i forbindelse med sygdom.

Det er afgørende, at du udover at få meldt dig syg korrekt, også kan dokumentere din sygdom korrekt og tilstrækkeligt.

Hvis du allerede er syg inden din ferie påbegynder, og hvis kræver din arbejdsgiver, at du indhenter dokumentation for din sygdom, skal din arbejdsgiver som udgangspunkt betale for den adspurgte dokumentation.

Bliver du syg efter din ferie er påbegyndt, skal du hurtigst muligt dokumentere sygdommen som regel ved indhentelse af en friattest ved din læge. Denne skal du som udgangspunkt selv betale for. Kan du ikke fremvise en friattest, og har du ikke aftalt med arbejdsgiver at anden dokumentation er fyldestgørende, kan du miste retten til erstatningsferie. Dette gælder, uanset om du er i sommerhus i Danmark eller på ferie i udlandet. Du bør derfor også tænke over, hvordan du får fat i en læge, hvis du bliver syg i udlandet, så du kan dokumentere din sygdom korrekt.

Når du bliver rask igen
Bliver du rask inden den planlagte ferie udløber, skal du straks meddele din arbejdsgiver om dette. Hvis der stadig er feriedage tilbage, skal du også informere din arbejdsgiver om, hvorvidt du afholder det resterende af din ferie – eller aftale med arbejdsgiver, at ferien genoptages på et senere tidspunkt.

Har du optjent erstatningsferie, eller har du feriedage tilgode, fordi du blev syg før ferien, kan du eventuelt forlænge ferien med dagene. Dette kan alene ske efter aftale med arbejdsgiver, det er derfor vigtigt, at du får godkendt ferien.

Feriefridage
Det er vigtigt at understrege, at ovenstående vilkår kun gælder den ferie, som følger ferielovens regler, hvilket betyder, at den som udgangspunkt ikke gælder eventuelle feriefridage eller 6. ferieuge, medmindre det udtrykkeligt står anført, at dagene følger ferielovens regler.

Dette skyldes, at feriefridage er et særligt gode, som ikke reguleres af ferieloven, men udelukkende af den aftale, hvori de er givet, eksempelvis en ansættelseskontrakt, personalehåndbog, overenskomst eller lignende. Du kan læse mere om feriefridage her. 

Rådgivning ved sygdom
Bliver du ramt af sygdom i ferien, og er du i tvivl om dine rettigheder, er du altid velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Pressemeddelelse: Efterspurgt og fremtidssikret – maskinmester med jobgaranti

I en tid hvor mange unge frygter at uddanne sig til arbejdsløshed, skiller maskinmesteruddannelsen sig ud. Med en ledighed, som konsekvent ligger på lige omkring en procent, er der næsten garanti for job, når man træder ud af studiets trygge rammer og ind i erhvervslivet.

Nye tal fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening viser, at maskinmestre placerer sig i toppen, når det gælder lav dimittendledighed. Det betyder i praksis, at næsten alle nyuddannede maskinmestre får job inden for få måneder – ofte med ansvar fra dag ét.

Men det handler ikke kun om sikre beskæftigelsesmuligheder. Maskinmesteruddannelsen er også vejen til et alsidigt arbejdsliv, hvor man bliver en del af løsningen på nogle af tidens største udfordringer. Maskinmesteren spiller en central rolle i både den bæredygtige omstilling og den digitale transformation, hvor behovet for teknisk viden, ledelseskompetencer og praktisk forståelse er afgørende. Det bekræfter Maskinmestrenes Forenings nyligt gennemførte aftager- og dimittendundersøgelse.

Maskinmesteren er nemlig den, som mange virksomheder efterspørger: en teknisk schweizerkniv, der kan bygge bro mellem drift og ledelse og en nøglespiller i industrien, energisektoren, offshore, i maritime virksomheder og inden for grøn teknologiudvikling – en kombination, som gør, at maskinmesteren er særdeles eftertragtet.

“Vi oplever igen og igen, at vores dimittender bliver suget direkte ind i jobs, hvor de gør en forskel fra første dag. Uanset om det handler om at optimere energiforbruget på et kraftværk, sikre stabil drift af et hospital eller et datacenter, styre tekniske installationer eller bidrage til effektiv energiledelse – maskinmesteren er med helt i front,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Stabil interesse for maskinmesteruddannelsen og fremgang i STEM
Ansøgningsfristen for kvote 1 udløb den 5. juli kl. 12, og i den forbindelse har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort årets søgnings- og optagelsestal til de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Med 980 ansøgere placerer maskinmesteruddannelsen sig for tredje år i træk i top-25 over de mest søgte videregående uddannelser. Samtidig viser årets tal en generel fremgang på én procent i antallet af ansøgere til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Maskinmesteruddannelsen fastholder dermed sin stærke position som en attraktiv teknisk videregående uddannelse, der kombinerer teknisk viden med ledelsesmæssige kompetencer. Flere unge vælger denne vej, fordi de ser mulighederne for at gøre en forskel både nationalt og internationalt inden for energi, bæredygtighed, teknologi og samfundsudvikling.

Den vedvarende interesse er et klart tegn på, at kommende studerende anerkender maskinmesteren som en moderne, alsidig og fremtidssikret profession med stor betydning i den grønne og digitale omstilling.

Flere skal vælge STEM-uddannelse
Valget af en STEM-uddannelse er vigtigere end nogensinde før. Teknologi og naturvidenskab spiller en central rolle i løsningen på mange af de komplekse udfordringer, vi som samfund står over for – fra klimaforandringer og energikrise til digitalisering og infrastruktur. Når unge vælger at gå den naturvidenskabelige og tekniske vej, ruster de sig ikke blot til et arbejdsmarked med høj efterspørgsel, men bliver også aktive bidragsydere til fremtidens bæredygtige løsninger, og her er maskinmester-uddannelsen et oplagt eksempel.

Som en teknisk og ledelsesorienteret STEM-uddannelse kombinerer maskinmesteruddannelsen teori og praksis på en måde, der klæder de studerende på til at tage ansvar i både den grønne omstilling og den digitale udvikling. Maskinmesteren er en generalist, som også kan fokusere på enkeltelementer – en fagperson med bred teknisk indsigt, der både forstår helheden og kan omsætte teknologi til praksis. Det gør uddannelsen både samfundsrelevant og fremtidssikret – og til et stærkt valg for unge, der vil gøre en forskel med deres faglighed.

’Det er helt afgørende, at flere unge vælger tekniske og naturvidenskabelige veje, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne og digitale omstilling. Maskinmesteruddannelsen er et stærkt eksempel på en moderne STEM-uddannelse, der kombinerer teknisk indsigt med ledelseskompetencer og helhedsforståelse. Det er netop den type faglighed, vi får brug for endnu mere af i fremtidens erhvervsliv,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening som reaktion på optagelsestallene.

Du kan nå det endnu
Og selvom optaget ser flot ud, er det stadig muligt at sikre sig en plads på maskinmesteruddannelsen efter endt sommerferie. Uddannelsen ligger nemlig udenfor kvotesystemet og besætter derfor eventuelt ledige pladser helt frem til studiestart. Så hvis du eller en i din omgangskreds drømmer om en fremtid med faglig tyngde, jobtryghed, attraktive lønninger og mulighed for at præge udviklingen, er maskinmesteruddannelsen et oplagt valg.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.