Er jeg selvtilrettelægger?

Begrebet ”selvtilrettelægger” er et relativt nyt fænomen i danske regler, som blev indført med ændringerne i arbejdstidsloven i 2024. Ikke alle kan være selvtilrettelæggere, og derfor er det en god idé – for både arbejdsgiver og lønmodtager – at kende lidt nærmere til, hvornår undtagelsen kan tages i brug – og hvornår den ikke kan.

Arbejdstidsloven og arbejdsmiljøloven indeholder bl.a. regler om, hvor meget du som lønmodtager må arbejde, samt hvor meget hviletid du har krav på derimellem. Der er i 2024 tilføjet et krav om, at lønmodtagere skal registrere deres arbejdstid, for at sikre bedre kontrol og overholdelse af arbejdstidslovens regler.

Samtidig med kravet om tidsregistrering, blev der imidlertid også defineret en gruppe lønmodtagere, som lovens beskyttelse ikke længere behøver at gælde for, og som derfor heller ikke skal registrere arbejdstid – dette er de såkaldte selvtilrettelæggere.

Arbejdstidsloven er en beskyttelseslov for lønmodtagere, og derfor kan man ikke blot aftale selvtilrettelægger-status for enhver lønmodtager. For at kunne være selvtilrettelægger skal du opfylde arbejdstidslovens krav hertil, ligesom det også skal fremgå af din kontrakt, at du er det. Det vil afhænge nærmere af din stillings karakter, om du opfylder lovens krav til at være selvtilrettelægger.

Hvem kan være selvtilrettelægger?
Spørgsmålet er hernæst, hvem der efter arbejdstidsloven kan være selvtilrettelægger. Hertil er informationen på nuværende tidspunkt egentlig ret begrænset, da der kun er meget lidt praksis at læne sig op ad endnu.

For at kunne anses for at være selvtilrettelægger stiller arbejdstidsloven følgende krav:

  • Arbejdstidens længde skal som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kunne måles eller fastsættes på forhånd, eller
  • Medarbejderen skal selv kunne fastsætte arbejdstiden, fordi vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.

Det fremgår blandt andet af EU-Kommissionens fortolkningsbidrag til arbejdstidsdirektivet, hvorfra reglerne i arbejdstidsloven kommer, at der eksempelvis kan være tale om en mindre gruppe af højtstående ledere og visse eksperter, erfarne advokater eller akademikere, som har betydelig frihed til selv at bestemme egen arbejdstid.

EU-Kommissionen har endvidere præciseret, at undtagelsen om selvtilrettelæggere ikke kan fortolkes bredt eller gælde en hel kategori af lønmodtagere, men at det kræver en konkret vurdering af det enkelte ansættelsesforhold og kun bør begrænses til tilfælde, hvor det er strengt nødvendigt.

Det er umiddelbart opfattelsen ved Maskinmestrenes Forening, at det kun er en mindre procentdel af lønmodtagere, som kan være selvtilrettelæggere. Mange lønmodtagere har i dag en vis grad af selvbestemmelse og fleksibilitet ift. at kunne fastsætte arbejdstiden, ligesom mange maskinmestre er joblønnede. Dette er dog ikke ensbetydende med, at man kan være selvtilrettelægger. Gruppen ”selvtilrettelæggere” er en snæver mulig undtagelse fra reglerne – det er ikke hovedreglen.

Er min aftale om at være selvtilrettelægger en gyldig aftale?
Hvis du ikke opfylder kriterierne for at være selvtilrettelægger efter loven, vil en aftale herom egentlig ikke være gyldig, og så vil arbejdstidsreglerne fortsat gælde for dig.

Det kan dog være en god idé at have dialogen med din arbejdsgiver herom, hvis der kunne være tvivl om, hvorvidt du kan være selvtilrettelægger, og dette står i din kontrakt. Din arbejdsgiver løber jo også en vis risiko ved at sætte dig i denne gruppe nu, mens viden omkring undtagelsen er så tynd. Derfor kan din arbejdsgiver risikere bøde eller krav på godtgørelse ved brud på lovens regler, hvis du ender med at arbejde for meget, og undtagelsen om at være selvtilrettelægger ikke er en gyldig aftale.

Er du uenig i arbejdsgivers vurdering af, hvorvidt du kan være selvtilrettelægger, bør du fortsætte med at registrere din arbejdstid, så eventuelle brud kan påvises, hvis de måtte forekomme.

Hvilken beskyttelse gælder for en selvtilrettelægger?
Blot fordi du er ansat som selvtilrettelægger, og derfor ikke er omfattet af arbejdstidslovens regler, er det ikke tilfældet at du skal bryde arbejdstidslovens regler, eksempelvis om maksimal gennemsnitlig arbejdstid på 48 timer. Det betyder blot, at der ikke vil være tale om et brud på lovens regler, hvis din arbejdstid går ud over.

Hvis du får en kontrakt, hvori du anses for at være selvtilrettelægger, er det derfor også en god idé at have en forventningsafstemning med arbejdsgiver ift. den forventede mængde af overarbejde. Bare fordi man som selvtilrettelægger kan arbejde mere end 48 timer, betyder det derfor ikke at man skal. Arbejdsmiljøet bør jo stadig være sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt ifølge arbejdsmiljøloven.

Du vil imidlertid ikke have ret til en godtgørelse, hvis arbejdstidslovens regler brydes (medmindre det ikke er korrekt, at du er selvtilrettelægger). Ligeledes vil arbejdsgiver ikke ifalde bøde ved brud på arbejdsmiljølovens regler om hviletid, da disse regler heller ikke gælder for en selvtilrettelægger, hvorfor der ikke vil være brud. Der er derfor et beskyttelsesgrundlag, som forsvinder for dit vedkommende.

Tilbage vil være en beskyttelse ved, at dine arbejdstider stadig skal være sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige – og dette er jo en ret vag form for beskyttelse, som er svær at måle på, ift. de mere objektive tidsmæssige krav for øvrige medarbejdere.

Har du fået en kontrakt eller et tillæg til din ansættelseskontrakt om at være selvtilrettelægger, anbefaler vi at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for en nærmere vurdering af, om det er en gyldig aftale, samt hvad det betyder for dig.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Pressemeddelelse: Maskinmesteruddannelsen går mod strømmen: 80 flere ansøgere i et år med faldende søgning

Interessen for maskinmesteruddannelsen vokser. Årets ansøgertal, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har offentliggjort, viser, at 80 flere har søgt ind på uddannelsen end sidste år – en stigning på otte procent.

Det sker i et år, hvor det samlede antal ansøgere til de videregående uddannelser falder med to procent, mens STEM-uddannelserne samlet går tilbage med tre procent. Samtidig fastholder maskinmesteruddannelsen sin placering blandt landets 20 mest søgte videregående uddannelser.

For Maskinmestrenes Forening er fremgangen et vigtigt signal om, at flere unge får øjnene op for en uddannelse, som både giver gode karrieremuligheder og samtidig er afgørende for udviklingen af det danske samfund.

’Det er et virkelig stærkt resultat. Vi er glade for, at flere unge vælger en uddannelse, der både giver spændende karrieremuligheder og samtidig er afgørende for den grønne og digitale omstilling. Samfundet har brug for dem alle. Aftagerne efterspørger allerede i dag flere maskinmestre, end vi uddanner, og behovet bliver kun større i de kommende år,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Danmark får brug for flere tekniske ledere
Danmark står midt i den største omstilling af energi- og forsyningssystemerne i årtier. Samtidig stiller digitalisering, automatisering, AI, elektrificering og et øget fokus på forsyningssikkerhed nye krav til virksomheder og den offentlige sektor.

Fælles for udviklingen er behovet for mennesker, der kan omsætte avanceret teknologi til løsninger, som fungerer sikkert og effektivt i praksis. Det er netop den rolle, maskinmesteren er uddannet til. Maskinmestre arbejder med drift, udvikling og ledelse af samfundskritiske tekniske anlæg og systemer – fra energiproduktion, industri og forsyning til hospitaler, datacentre, den maritime sektor og den grønne omstilling.

’Vi taler meget om grøn omstilling, elektrificering, kunstig intelligens og kritisk infrastruktur, men ingen af ambitionerne bliver til virkelighed uden mennesker, der kan få teknologien til at fungere i praksis. Maskinmesteren er bindeleddet mellem teknologi, drift og ledelse, og derfor bliver professionen kun vigtigere i de kommende år,’ siger Lars Have Hansen.

Der bliver brug for hver eneste maskinmester
Den stigende interesse ændrer ikke på, at efterspørgslen efter maskinmestre fortsat overstiger udbuddet. Maskinmesteruddannelsen er blandt de videregående uddannelser med den laveste ledighed, og dimittenderne går hurtigt fra studie til job.

’Vi kommer ikke til at uddanne for mange maskinmestre. Tværtimod. De investeringer, der bliver foretaget i grøn energi, produktion, byggeri, forsyning, data og kritisk infrastruktur, skaber et voksende behov for mennesker, der kan omsætte investeringerne til driftssikre løsninger. Derfor glæder vi os over hver eneste, der vælger uddannelsen,’ siger Lars Have Hansen.

En uddannelse med mening – og muligheder
Maskinmesteruddannelsen kombinerer teknik, ledelse og praksis og giver adgang til et bredt arbejdsmarked med karrieremuligheder i både private virksomheder og den offentlige sektor. For mange unge handler uddannelsesvalget i dag ikke kun om at få et job, men om at få et arbejdsliv, hvor de kan gøre en forskel.

’Flere unge ønsker at være med til at løse konkrete udfordringer og skabe værdi for samfundet. Maskinmesteruddannelsen giver mulighed for begge dele. Man får et arbejdsliv med stort ansvar, gode udviklingsmuligheder og mulighed for at bidrage til alt fra klimamål og energieffektivisering til robust forsyning og teknologisk udvikling’.

Stadig mulighed for optagelse
Selvom årets ansøgningstal nu er offentliggjort, er det fortsat muligt at søge ind på maskinmesteruddannelsen frem mod studiestart. Uddannelsen ligger uden for kvotesystemet og optager fortsat kvalificerede ansøgere, så længe der er ledige studiepladser. Er du ikke blevet optaget på din ønskede uddannelsesinstitution, kan det derfor være en god idé at undersøge mulighederne på en af de øvrige maskinmesterskoler.

Maskinmesteruddannelsen udbydes flere steder i Danmark samt som fjernundervisning – se listen her.

Læs opgørelsen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet her.