Weekender og fridage skal stadig tælles med i de 120 sygedage

Østre Landsret har ved en dom i 2020 taget stilling til, hvordan sygedage efter 120-dages reglen skal optælles for fuldtidssygemeldte medarbejdere – nemlig ved samme optællingsmetode som er anvendt de sidste 70 år, hvor weekender og øvrige fridage tælles med.

Hvad er 120-dages reglen?
Vi oplever, at mange kontrakter for privatansatte maskinmestre indeholder en aftale om, at 120-dages reglen gælder for ansættelsesforholdet. Der er tale om en regel med baggrund i funktionærlovens § 5, stk. 2, som giver arbejdsgiver mulighed for at opsige en medarbejder med kun 1 måneds varsel, hvis medarbejderen har haft 120 sygedage indenfor et år. Selvom reglen fremgår af funktionærloven, finder den kun anvendelse, hvis det er aftalt i medarbejderens kontrakt.

Hvordan tæller man de 120 dage?
Opsigelse af en medarbejder efter 120-dages reglen skal ske i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens medarbejderen stadig er sygemeldt. Det er derfor vigtigt, at optællingen af sygedage er meget nøjagtig.

Det fremgår ikke i funktionærloven hvordan de 120 dage skal tælles. Sø- og Handelsretten fastslog imidlertid allerede tilbage i starten af 1950’erne, at weekenddage og andre fridage tælles med i de 120 sygedage, når medarbejderen har været syg på begge sider af fridagen.

Ved en Højesteretsdom i 2017 blev det fastslået, at hvis medarbejderen kun er deltidssygemeldt, så er det alene den faktiske fraværstid der skal tælles med – altså kun fravær på dage, hvor medarbejderen var planlagt til at skulle arbejde.

Den konkrete sag
På baggrund af Højesteretsdommen fra 2017 verserer der nu flere sager ved landsretten om, hvorvidt optællingsmetoden for deltidssygemeldte ligeledes skal være gældende for fuldtidssygemeldte. I den konkrete sag, som vedrører en deltidsansat tandklinikassistent, er lønmodtagersiden af den opfattelse, at sygedagene ved medarbejderens fuldtidssygemelding ikke skal omfatte weekender og andre planlagte fridage, sådan som det gælder ved deltidssygemelding i Højesteretsdommen.

Både byretten og landsretten er i den konkrete sag af den opfattelse, at den 70 år gamle retsstilling fortsat finder anvendelse, og at Højesterets tidligere dom dermed ikke medfører konsekvenser for fuldtidssygemeldtes retsstilling. Østre Landsret fastslår dermed ved dom af 30. juni 2020, at den hidtidige praksis, hvorefter arbejdsfrie dage medtælles i de 120 sygedage ved fuldtidssygemelding, stadig skal følges.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Maritime overenskomst forhandlinger for maskinmestre er startet

Overenskomstforhandlinger med Danske Rederier for maskinmestre går i gang første uge i februar efter en udsættelse på et år som følge af Corona-krisen.

På et forberedende møde i går aftalte Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier at indlede forhandlingerne om DIS-hovedoverenskomsterne første uge i februar. Forhandlingerne blev i marts sidste år udsat, da Coronapandemien lukkede alt ned og usikkerheden var stor.

Fra Maskinmestrenes Forening deltog formand Lars Have Hansen, sekretariatschef Kaare Lund Nielsen og chefjurist Søren Nim Larsen i det indledende møde.

Forhandlingerne vil foregå virtuelt grundet de nuværende covid-19 anbefalinger.

Vi vil løbende orientere om forhandlingsforløbet i nyhedsbrev for søfarende, når møderne i februar er kommet i gang.

Sejlende maskinmestre bør undtages for karantæne

Søfarende der rejser til eller gennem Danmark bør undtages et eventuelt krav om karantæne ved indrejse. Det mener Maskinmestrenes Forening, Dansk Metal og Danske Rederier, som sammen har henvendt sig til justitsministeren.

Sejlende maskinmestre bør undtages fra et krav om 10 dages karantæne, når de vender hjem til Danmark. Sådan lyder meldingen fra Maskinmestrenes Forening – som reaktion på et muligt kommende krav om karantæne ved indrejse i Danmark – der er varslet af justitsministeren som følge af COVID19-pandemien.

Sammen med Danske Rederier og Metal Maritime har Maskinmestrenes Forening skrevet til justitsminister Nick Hækkerup for at få søfolk undtaget eventuelle krav om karantæne ved hjemkomst til Danmark.

”Vi synes, det er et helt unødvendigt og urimeligt at pålægge sejlende maskinmestre og andre danske søfolk et krav om 10 dages karantæne i hjemmet, når de vender hjem fra deres udmønstringer. Søfolkene har befundet sig i en isoleret ”boble” om bord på deres respektive skibe. Der er gjort alt om bord for at minimere smitterisici, og søfolkene er løbende blevet testet, da man naturligvis gør alt for at undgå udbrud af COVID19 om bord. Derfor giver det ikke mening at pålægge søfolkene særlige restriktioner, når de kommer hjem, da de på flere måder har været bedre beskyttet mod COVID19 end den almindelige dansker,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Svære besætningsskift

Søfarten udfører kritiske samfundsfunktioner og har været hårdt ramt af COVID19, når det gælder muligheden for besætningsskifte rundt om i verden, da mange havne har lukket for transfer af søfolk.

”Coronapandemien har i forvejen gjort det svært for søfolk at komme til og fra deres skibe, når de skal påmønstre og afmønstre. Nye krav om karantæne vil kun gøre besætningsskift endnu mere besværlige – uden at det reelt er nødvendigt, da søfarten allerede har et meget højt COVID19-beredskab,” siger Lars Have Hansen videre.

I sommeren 2020 etablerede regeringen sammen med Maskinmestrenes Forening, Danske Rederier, Dansk Metal en ordning, der gjorde det muligt at bruge Københavns Lufthavn som knudepunkt for besætningsskift.

”Den ordning har gjort en stor positiv forskel for søfarten og viser, at vi allerede har bidraget med konstruktive løsninger til alles bedste. Vi har stor forståelse for, at smitterisikoen skal begrænses, men vi håber, at regeringen forstår, at søfolk bør undtages, så man ikke pålægger skibsfarten og dens medarbejdere unødige byrder oveni dem, vi allerede har oplevet,” siger Lars Have Hansen.Hent vedhæftede filer:

Godkendelse som fagligt ansvarlig

Efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen skal vi her præcisere reglerne for godkendelsen som fagligt ansvarlig på el-området under Sikkerhedsstyrelsen.

Efter dialog med Sikkerhedsstyrelsen skal vi her præcisere reglerne for godkendelsen som fagligt ansvarlig på el-området under Sikkerhedsstyrelsen.

Blandt Maskinmestrenes Forenings medlemsberettigede kan personer med følgende uddannelser umiddelbart og uden krav om praktisk erfaring godkendes som faglig ansvarlige på el-området:

  • Maskinmester efter Styrelsen for Videregående Institutioner og Uddannelsesstøttes regler
  • Professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik
  • Seniorofficer (maskinchef eller skibschef)
  • Teknisk manager offshore, hvis uddannelsen er afsluttet i sommeren 2008 eller senere

Man kan søge om godkendelse umiddelbart efter uddannelse og behøver ikke at være ansat i en el-autoriseret virksomhed for at ansøge om godkendelsen.

Godkendelsen, når man søger den uden at være ansat i en el-autoriseret virksomhed, kan dog rent praktisk betragtes som en registrering, der betyder, at man er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen og kan tilknyttes som fagligt ansvarlig i en el-autoriseret virksomhed uden yderligere godkendelse fra Sikkerhedsstyrelsen.

Det er vigtigt at understrege, at man ikke må udføre autorisationskrævende arbejde på el-området, selv om man er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen. Det er udelukkende el-autoriserede virksomheder med en eller flere tilknyttede fagligt ansvarlige, der må udføre autorisationskrævende arbejde.

Du kan læse mere om at blive godkendt som fagligt ansvarlig på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.

Ordningen om arbejdsfordeling forlænges

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked frem til udgangen af 2021.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge trepartsaftalen om den midlertidige arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked frem til udgangen af 2021. Private virksomheder kan derfor gøre brug af arbejdsfordelingsordningen i op til 12 måneder i 2021 – uanset om de også har benyttet ordningen i 2020.

Forlængelsen vil ikke ændre væsentligt på den eksisterende ordning. Dog indeholder den nye aftale en række tiltag og præciseringer i forhold til den oprindelige trepartsaftale af 31. august 2020.

Et af disse tiltag er en udvidet fleksibilitet, idet arbejdsmarkedets parter nu kan aftale, at virksomhederne på deres overenskomstområde kan nedsætte arbejdstiden med op til 80 procent i stedet for de nuværende 50 procent. En sådan aftale vil alene gælde for de relevante faggrupper, som er ansat under den pågældende overenskomst. 

For funktionærer skal ledighed i forbindelse med arbejdsfordeling placeres i hele dage, medmindre andet aftales i virksomheden/afdelingen. En sådan aftale skal følge en helt bestemt procedure, som beskrives i den nye aftale.

Den nye aftale præciserer desuden, at det under visse betingelser er muligt at indkalde afløsere til pludseligt opstået merarbejde. Derudover indeholder aftalen også nye tiltag, der skal gøre det nemmere for A-kasserne at administrere ordningen. 

Det er fortsat en betingelse for at benytte arbejdsfordelingsordningen, at medarbejderen accepterer at blive omfattet af arbejdsfordelingen. Det kan dog have ansættelsesretlige konsekvenser, hvis medarbejderen ikke ønsker at indgå i ordningen.

Læs aftalen her.

Læs også vores tidligere nyhedsbrev om arbejdsfordelingsordningen.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan der rettes henvendelse til Arbejdsmarkedsafdelingen i Maskinmestrenes Forening.

Gebyrer på autorisation bliver tredoblet

Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyret for registrering af autorisationer. Det undrer TEKNIQ Arbejdsgiverne i en tid, hvor digitaliseringen netop skal gøre den slags billigere.

Fra årsskiftet bliver det væsentligt dyrere at få registreret autorisation som blandt andet el- og vvs-installatør. Sikkerhedsstyrelsen tredobler gebyrerne fra 1.250 kroner til 3.725 kroner, hvilket bliver begrundet med, at opkrævningen skal svare til de reelle omkostninger i forbindelse med registreringen. Det vækker dog en vis undren hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

”Det er jo ikke sådan, at der er kommet tre gange så mange personer til at behandle de her sager, eller at der bruges tre gange så mange resurser som for et år siden. Det er udtryk for, at Sikkerhedsstyrelsen har været for længe om at ajourføre omkostningerne, og derfor virker det også voldsomt, når styrelsen pludselig tredobler gebyrerne. Samtidig undrer det, at stigningen kommer i en tid, hvor digitaliseringen af styrelsens ydelser jo netop skulle gøre den slags billigere,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.

Gebyrstigningerne træder i kraft den 1. januar 2021 og omfatter registrering hos Sikkerhedsstyrelsen ved autorisation til el, vvs, gas og kloakvirksomhed samt godkendelse af en fagligt ansvarlig i virksomheden. I alle tilfælde koster det nu hver gang 3.725 kroner i stedet for 1.250 kroner.
TEKNIQ Arbejdsgiverne vil derfor holde øje med, om det betyder, at installatører udskyder deres registrering for at spare penge og dermed laver uautoriseret arbejde. Derudover forudser organisationen, at gebyrstigningen særligt vil ramme de mindre virksomheder.

”Det er et gebyr, man betaler både ved etableringen og omdannelsen af virksomheden, så virksomhederne betaler flere gange for det. Det rammer i højere grad de små virksomheder og iværksætterne, og det er uheldigt, at regeringen med denne gebyrstigning forringer virksomhedernes generelle rammevilkår,” siger Simon O. Rasmussen.

Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 6069 8891

Kilde: TEKNIQ Arbejdsgiverne
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

Maskinmestrenes Forening har rundet 14.000 medlemmer

’Det er glædeligt at se, at medlemsvæksten fortsætter, men det er ikke et mål i sig selv. På 10 år er antallet af medlemmer steget med 50 procent, og det er jo fordi, at samfundet og erhvervslivet har brug for maskinmestre’, siger formand Lars Have Hansen til dagens gode nyhed.

’De grønne investeringer i samfundet skaber behov for 290.000 ekstra årsværk de næste ti år, og det er blandt andre maskinmestre, der bliver endnu større efterspørgsel på. Maskinmestre spiller en central rolle i den bæredygtige og grønne omstilling. De har mange essentielle og værdsatte kompetencer med sig i rygsækken’.

Dansk Energi har netop udgivet konsekvensanalysen ’Beskæftigelseseffekter af investeringerne i den grønne omstilling’, som skildrer, hvordan klimaindsatsen og arbejdskraften går hånd i hånd.

Maskinmestrenes Forening er DIT faglige fællesskab, og du er altid velkommen til at kontakte os. Det er medlemmerne, som skaber foreningen, så tak for jer. Lad os sammen fortsætte den gunstige udvikling med udgangspunkt i MF´s motto: OPAD OG FREMAD!

Er ansættelsesklausulen gyldig?

Den 1. januar 2016 kom der nye regler for konkurrence- og kundeklausuler, der blandt andet skærpede gyldighedsbetingelserne for klausulerne.

Maskinmestrenes Forening ser jævnligt eksempler på, at der mellem arbejdsgiver og medarbejder er indgået aftaler om sådanne klausuler, der ikke opfylder betingelserne i lovgivningen og dermed er ugyldige. 

Nye og gamle klausuler
Hvis der er indgået en aftale om en konkurrence- eller kundeklausul inden den 1. januar 2016, vil klausulen stadig være omfattet af de gamle regler i funktionærlovens §§ 18 og 18a og ikke være underlagt de samme gyldighedsbetingelser, som er beskrevet i denne artikel. 
Konkurrence- og kundeklausuler aftalt efter denne dato er omfattet af de nye regler i ansættelsesklausulloven. Gyldighedsbetingelserne for ansættelsesklausuler gælder kun for lønmodtagere – direktører og selvstændige erhvervsdrivende falder, med enkelte undtagelser, uden for lovens anvendelsesområde.

Hvad skal du være særlig opmærksom på?
Hvis du bliver præsenteret for en ny ansættelseskontrakt med en konkurrence- og/eller kundeklausul, kan det godt betale sig at være opmærksom på følgende gyldighedsbetingelser:

  • Klausulen må ikke være gældende længere tid end 12 måneder efter fratræden – 6 måneder hvis der er tale om en kombineret konkurrence- og kundeklausul.
  • Medarbejderen skal kompenseres med minimum 40% af sin månedsløn i klausulperioden – 60 % hvis klausulen har en løbetid på mere en 6 måneder, eller der er tale om en kombineret konkurrence- og kundeklausul. Beløbende kan nedsættes, hvis medarbejderen får andet passende arbejde. Dog skal de første 2 måneders kompensation udbetales ved fratræden som et engangsbeløb.
  • Særligt for konkurrenceklausuler: Medarbejderen skal indtage en helt særligt betroet stilling, og det skal skriftligt fremgå, hvorfor det er nødvendigt at indgå aftale om en konkurrenceklausul.
  • Særligt for kundeklausuler: Klausulen må kun vedrøre kunder og forretningsforbindelser, som medarbejderen selv har haft forretningsmæssig forbindelse med de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunktet.

Hvis klausulen er ugyldig
Konsekvensen ved, at en ansættelsesklausul ikke opfylder gyldighedsbetingelserne, er, at den bliver ugyldig i sin helhed. Dette indebærer, at en virksomhed ikke har den konkurrencebeskyttelse, som virksomheden måske havde regnet med, da medarbejderen kan tage konkurrerende ansættelse med det samme efter fratræden. Medarbejderen kan også stå i en uheldig situation, hvor medarbejderen gennem hele klausulperioden har rettet sig efter den ugyldige klausul med forventning om at blive kompenseret herfor. Medarbejderen har nemlig ikke ret til økonomisk kompensation for en klausul, der er ugyldig. Både virksomheden og medarbejderen kan altså have en interesse i, at der enten bliver rettet op på fejlen, eller at man er enige om at lade klausulen bortfalde. 

Er der aftalt en ugyldig klausul, er medarbejderen ikke bundet af den. Da en ansættelsesklausul ofte har en bestemmelse om konventionalbod – en slags tabsuafhængig erstatning – skal man som medarbejder dog være fuldstændig sikker på, at en klausul er ugyldig, før man vælger at handle i strid med den. Ellers kan det blive en dyr affære.

Er du i tvivl om gyldigheden af en ansættelsesklausul, så kontakt Maskinmestrenes Forening.

Af Christian Bonne Rasmussen, juridisk konsulent

Aftale om besætningsskift ophører og udfases

Med virkning fra i morgen – 15. oktober – ophører den særlige aftale om håndtering af besætningsskift under Corona-krisen. Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier har indgået aftale om særordningens ophør og udfasning, så overenskomstvilkårene igen bliver gældende.

Af Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening & Ole Philipsen, formand for Metal Maritime

De akut opståede problemer for besætningsskift som følge af Covid-19 pandemien i foråret er overstået, og dermed er tiden inde til at vende tilbage til de normale, overenskomstmæssige indgåede regler for besætningsskift og regler for ude- og hjemmeperioder.

Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier har aftalt, at særaftalen fra i foråret ophører i morgen, torsdag 15. oktober. I forbindelse med aftalens ophør, har parterne aftalt, hvordan den over de kommende par måneder udfases, og de oprindeligt aftalte overenskomstvilkår igen træder i kraft.

Kompleks problemstilling
Den nye aftale beskriver, hvorledes overgangsfasen håndteres i forhold til den enkelte søfarendes situation – om man er ude eller hjemme, og om man er indenfor eller udenfor normal ude/hjemme periode. Problemstillingen er, ligesom da særaftalen blev indgået, kompleks.

Vi forventer, at forårets særaftale vil være endeligt udfaset i løbet af december. Og som det fremgår af den nye aftale, gøres det endelige regnskab for straffridøgn herefter op. Først når den endelige opgørelse foreligger, vil det være muligt at afklare, hvordan puljen af straffridøgn fordeles.

Da vi i foråret stod overfor en akut opstået situation, var vi fra de to overenskomstbærende, faglige organisationer indstillet på at udvise ansvarlighed og velvilje i en meget usikker situation for erhvervet og beskæftigelsen.

Nu ser vi frem til, at overenskomstaftalernes regler igen bliver gældende, og vi ved årets udgang kan afklare den endelige fordeling af puljen af straffridøgn.

Se den indgåede aftale:
Ophør og udfasning af aftale om besætningsskift – klik her. 

Tidligere artikler om emnet:
Aftale med Danske Rederier om løsning af besætningsskift under Corona-krisen april 2020 – klik her.