Nu træder de nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft – er din arbejdsplads klar?

Den 1. juli 2024 træder de nye regler om arbejdstidsregistrering i kraft. Reglerne omfatter alle arbejdspladser med lønmodtagere. Læs nærmere her om dine rettigheder og hvad det har af betydning for dig.

Den 23. januar 2024 vedtog Folketinget en ændring i den nuværende arbejdstidslov, som følge af en EU-dom, der præciserede en ny forståelse for EU’s arbejdstidsdirektiv. Ved lovændringen er der overordnet set indført tre hovedelementer; et krav om tidsregistrering samt to muligheder for at fravige hele eller dele af arbejdstidsreglerne. Ændringerne træder i kraft fra 1. juli 2024 og gælder som udgangspunkt for alle lønmodtagere, hvilket derfor stiller krav til enhver arbejdsgiver, som har ansatte.

Lovændringen er beskrevet mere uddybende i vores artikel fra Maskinmesteren April 2024, som du med fordel kan læse, hvis du ønsker mere viden.

Tidsregistrering, ’Opt-Out’-aftaler og selvtilrettelæggere
Som nævnt, kan ændringerne overordnet set inddeles i tre hovedelementer.

Arbejdstidsregistreringssystem
Der indføres ved loven en pligt for alle arbejdsgivere til at implementere et system, hvori medarbejdere kan registrere den daglige arbejdstid. Årsagen hertil er at sikre, at arbejdstidsreglerne overholdes gennem synliggørelse og dokumentation af den enkeltes arbejdstid. Foreløbigt er de eneste krav blot, at arbejdstidsregistreringssystemet er ’et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, som gør det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt af de pågældende lønmodtagere’. Der er stor metodefrihed til, hvordan arbejdsgiver vælger at sikre dette. Lovgiver har bl.a. præciseret, at det ikke er nødvendigt at registrere de konkrete arbejdstider (start-, og sluttidspunkt) og at der ikke er krav til et bestemt system.

’Opt-out’-aftale
Dernæst indføres ved lovændringen en mulighed for at indgå en ’opt-out’-aftale, som gør det muligt at fravige reglen om maksimal ugentlig arbejdstid på 48 timer. Denne kan kun indgås i forbindelse med rådighedsvagter. Det er et krav af vagten er reguleret ved en overenskomst eller lokalaftale indgået af arbejdsmarkedets mest repræsentative parter. Vær opmærksom på, at hver enkelte medarbejder kan vælge at trække sit samtykke tilbage og udgå af ’opt-out’ aftalen, uden at dette må få ansættelsesretlige konsekvenser.

’Selvtilrettelægger’
Afslutningsvist indfører lovændringerne en særlig undtagelsesmulighed for en meget begrænset andel af lønmodtagere, som der kan kaldes ”selvtilrettelæggere”. Modsat ’opt-out’-aftaler undtages den enkelte selvtilrettelægger samtlige af arbejdstidsreglerne. Muligheden for at undtage en medarbejder beror på en konkret vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelsesforhold. For at kunne betragtes som selvtilrettelægger, skal

– arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke kunne måles eller fastsættes på forhånd, eller
– medarbejderen selv kunne fastsætte arbejdstiden, fordi vedkommende kan træffe selvstændige beslutninger eller har ledelsesmæssige beføjelser.

Hvordan dette nærmere skal fortolkes, er kun i begrænset omfang uddybet nærmere i forarbejderne til loven. Det er vigtigt at bemærke, at det generelt er opfattelsen, at langt de færreste vil kunne være selvtilrettelæggere. Selvom mange medarbejdere derfor har en vis grad af selvbestemmelse og fleksibilitet i forhold til deres arbejdstid, er dette ikke ensbetydende med, at de kan klassificeres som selvtilrettelægger i lovens forstand. Anses man for at være selvtilrettelægger, skal dette indskrives i den enkeltes ansættelseskontrakt.

Hvis ændringerne ikke er implementeret pr. 1. juli
Såfremt arbejdsgiver ikke har opfyldt sin forpligtelse til at indføre et tidsregistreringssystem, vil det ikke føre til øjeblikkelige konsekvenser. Der er således hverken krav på godtgørelse eller mulighed for bødepålæg ved manglende overholdelse. Dog vil det i en konkret sag om brud på arbejdstidslovens regler komme arbejdsgiver til skade, hvis tidsregistreringskravet eller opbevaringen ikke er overensstemmelse med arbejdstidslovens regler.  

Indgår arbejdsgiver og lønmodtager en aftale om ’opt-out’ eller ’selvtilrettelægger’ uden kriterierne for at kunne anvende undtagelserne er til stede, er den umiddelbare konsekvens, at aftalen er ugyldig. Derfor er arbejdstidsreglerne stadig gældende for lønmodtageren. Derfor løber arbejdsgiver en risiko for, at ifalde godtgørelse ved brud på 48-timers reglen eller bøde/påbud for brud på hviletidsreglerne, hvis sådanne regler efterfølgende er brudt. Det kan være en dyr affære for arbejdsgiver, særligt hvis der er flere af deres medarbejdere, hvor dette viser sig at være tilfældet.

Derfor er Maskinmestrenes Forenings klare anbefaling, at arbejdsgiver undersøger nærmere, om der reelt kan gøres brug af den ønskede undtagelsesmulighed i det konkrete ansættelsesforhold før en sådan ændring besluttes. En sådan vurdering bistår Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening meget gerne i.

Kontakt os gerne
Reglerne er meget nye og er på nuværende tidspunkt kun meget overordnet beskrevet. Derfor forventes også, at vi med den kommende tid bliver klogere på, hvordan de skal fortolkes i praksis – enten når der løbende kommer sager herom eller udstedes vejledninger fra Beskæftigelsesministeriet eller lignende anstalter.

Derfor er implementeringen og fortolkningen heraf også kompleks og med en vis usikkerhed. Har du eller din virksomhed nærmere spørgsmål eller ønsker I vores besyv med, på jeres implementering af lovændringerne, opfordres I til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Hvilke regler gælder ved en tidsbegrænset ansættelse?

Langt størstedelen af maskinmestres ansættelsesforhold foregår på ubestemt tid – altså som en fastansættelse. Langt størstedelen af maskinmestres ansættelsesforhold foregår på ubestemt tid – altså som en fastansættelse. Der er dog også medlemmer, som enten ansætter eller bliver ansat på en tidsbegrænset kontrakt. Tilbydes man en tidsbegrænset ansættelseskontrakt, skal man være opmærksom på, at der ved lov er fastsat nogle regler, som skal beskytte den ansatte i en tidsbegrænset stilling.

Det følger af ansættelsesbevisloven, at det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis ansættelsen er tidsbegrænset. Er dette ikke aftalt, vil ansættelsen som udgangspunkt være ubegrænset og dermed fortsætte indtil en af parterne opsiger kontrakten med det aftalte eller lovbestemte varsel.

En tidsbegrænset ansættelse er derimod en aftale om, at ansættelsesforholdet automatisk ophører ved et bestemt tidspunkt. Dette anvendes typisk, hvis arbejdsgiver kun midlertidig har brug for ekstra arbejdskraft. Dette kunne være ifm. med en medarbejders barselsorlov, ved særligt behov for sæsonmedarbejdere eller i forbindelse med et særligt midlertidigt projekt.

Lov om tidsbegrænset ansættelse
Der er forskellige former for midlertidige ansættelsesforhold, men overordnet set er der tale om en tidsbegrænset ansættelse, uanset om ansættelsens ophør er

– tidsbestemt, hvorefter ophøret sker på en forudbestemt dato,
– opgavebestemt, hvorefter ophøret sker når medarbejderen har udført en bestemt opgave, eller
– begivenhedsbestemt, hvorefter ophøret sker, når en konkret begivenhed indtræffer, f.eks. når en ansat vender tilbage fra barsel.

For alle disse typer af tidsbegrænsede ansættelser gælder Lov om tidsbegrænset ansættelse som udgangspunkt. Loven gælder dog ikke ved vikararbejde gennem et vikarbureau, hvor vikarloven i stedet beskytter lønmodtageren.

Formålet med loven er at sikre lønmodtageren mod misbrug af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Arbejdsgiver skal ikke gennem en række korte tidsbegrænsede ansættelser kunne omgå ansættelsesretlige regler om opsigelse – hvad enten det er opsigelsesvarsler eller beskyttelse mod usalig opsigelse.

Hensynet bag loven er også at minimere medarbejderens usikkerhed om, hvorvidt vedkommende har et job efter kontraktens udløb. Hvis et ansættelsesforhold forlænges én eller flere gange uden konkret begrundelse, kan medarbejderen nemlig få en forventning om at være fastansat. Loven sikrer desuden også imod forskelsbehandling pga. tidsbegrænsningen.

Samme vilkår som fastansatte
Beskyttelsen mod forskelsbehandling er reguleret i loven ved, at virksomheden ikke må tilbyde en tidsbegrænset ansat ringere vilkår end en fastansat medarbejder i en sammenlignelig stilling, medmindre dette kan begrundes med objektive forhold.

Særligt præciserer loven også, at man må foretage en forholdsmæssig beregning, hvis et gode er baseret på ansættelsesforholdets længde. Er man f.eks. ansat i 4 måneder, er det tilladt at man kun får 4/12 af en bonus, som opspares gennem hele året.

Arbejdsgiver har desuden pligt til at give den ansatte i en tidsbegrænset stilling besked om ledige stillinger. Medarbejderen har ikke krav på at få tilbudt stillingen, men vedkommende skal have mulighed for at kunne søge den på lige vilkår med andre.

Forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse
Helt særligt for en tidsbegrænset ansættelse gælder også, at der stilles særlige krav, hvis arbejdsgiver ønsker at forlænge det aftalte sluttidspunkt. Arbejdsgiver kan nemlig kun forlænge en tidsbegrænset ansættelse, hvis forlængelsen kan begrundes i et objektivt forhold. Det betyder, at arbejdsgiver skal have en saglig begrundelse for, hvorfor medarbejderen ikke fastansættes, hvis man ønsker at beholde arbejdskraften længere, end kontrakten oprindeligt var sat til at udløbe.

Lovens eksempler på objektivt begrundede forlængelser er:

– En forlængelse, der skyldes uforudselige forfald såsom sygdom, graviditet, barsel, orlov og borgerligt ombud,
– En forlængelse, der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller
– En forlængelse, der er nødvendig til løsning eller udbedring af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.

Listen er ikke udtømmende, hvorfor øvrige begrundelser også kan leve op til lovens krav.

En objektivt begrundet forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse kan f.eks. være en situation, hvor man er ansat som barselsvikar, og personen på orlov vælger at forlænge orloven. Her vil arbejdsgiver som udgangspunkt have en saglig baggrund for at forlænge tidsbegrænsningen tilsvarende.

Begrundelsen behøver dog ikke at være knyttet til den oprindelige grund for den tidsbegrænsede ansættelse. En forlængelse kan derfor også være objektivt begrundet, hvis arbejdsgiver af andre grunde har brug for ekstra arbejdskraft i en tidsbegrænset periode – f.eks. at en anden kollega skal på orlov, eller er syg i en periode. Det er dog en betingelse herfor, at arbejdsgiver ikke var vidende om behovet for det nye vikariat på tidspunktet for indgåelsen af den første tidsbegrænsede ansættelse og at medarbejderen ikke bliver givet en forventning om, at vikariatet fører til fastansættelse. Der er heller ikke noget til hinder for, at man efter én projektansættelse ansættes til udførslen af et nyt tidsbegrænset projekt.

Det er imidlertid ikke en saglig begrundelse for at forlænge en ansættelse, at arbejdsgiver er i tvivl om behovet for en fast medarbejder på længere sigt.

Der er ikke nogen regler om et bestemt antal gange, man kan tillade sig at forlænge en tidsbegrænset ansættelse. Så længe forlængelsen er objektivt begrundet, er det tilladt for arbejdsgiver at forlænge opsigelsen. Omvendt betyder dette også, at der stilles krav til den objektive begrundelse allerede første gang arbejdsgiver ønsker at forlænge ansættelsen. Det vil være en konkret vurdering ved hver enkelt forlængelse, om der foreligger et objektivt grundlag for forlængelsen.

Er en forlængelse ikke objektivt begrundet kan man anse sig for fastansat og kræve, at opsigelsen sker med det opsigelsesvarsel, der måtte gælde for de fastansatte, eksempelvis funktionærlovens varsler.

En medarbejder, som blot fortsætter i virksomheden efter udløbet af den tidsbegrænsede kontrakt anses desuden også for at være fastansat, hvis ikke der udtrykkeligt er indgået en aftale om, at tidsbegrænsningen er forlænget til en ny slutdato.

Forlængelse af eksisterende ansættelse eller ny ansættelse?
Kravet om en objektiv begrundelse gælder kun ved forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse – ikke ved flere adskilte ansættelser. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår der er tale om en forlængelse og hvornår der er tale om en ny ansættelse. Ved denne vurdering ser man bl.a. på tidsforløbet mellem ansættelserne, indholdet af ansættelserne samt om ancienniteten løber videre eller ej. Eksempelvis vil flere sæsonansættelser typisk ikke have en sådan tidsmæssig sammenhæng, at der er tale om en forlængelse af tidsbegrænset ansættelse – der vil i stedet være tale om flere adskilte ansættelser.

Ved brud på loven
En lønmodtager, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fastansats løn, har krav på lønforskellen. Hvis medarbejderens rettigheder i øvrigt er krænket i henhold til Lov om tidsbegrænset ansættelse, kan vedkommende tilkendes en godtgørelse.

Det er dog ikke muligt både at få en godtgørelse for usaglig opsigelse og en godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. Godtgørelse efter denne lov vil derfor typisk blive anvendt, hvor medarbejderen ikke er omfattet af eller opfylder anciennitetskravene i eksempelvis funktionærloven eller en overenskomst med ret til godtgørelse ved usaglig opsigelse.

Har du spørgsmål til ovenstående i relation til din egen ansættelse anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Sommerferien er lige om hjørnet – men er du helt færdig med det gamle ferieår?

Hvis du ikke fik afviklet den 5. ferieuge fra det gamle ferieår inden 31. december 2023, skal du måske lige tjekke op på, om feriedage er blevet overført – eller udbetalt korrekt.

Lige nu er vi midt i det ferieår, der startede den 1. september 2023 og løber frem til den 31. august 2024.

Som lønmodtager optjener du ret til 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse. Hvis du har været ansat hos den samme arbejdsgiver i hele ferieåret, har du således ret til 25 dages ferie (svarende til 5 ugers ferie).

Ferieloven har en række bestemmelser omkring afviklingen af ferie. Selvom ferieåret slutter den 31. august, har du mulighed for at afvikle den i ferieåret optjente ferie frem til 31. december. Det betyder at den såkaldte ferieafholdelsesperiode går fra den 1. september til den 31. december i det efterfølgende år.

Når vi taler om sommerferie, er det vigtigt at bemærke, at du har ret til at holde mindst 3 ugers optjent ferie i sammenhæng – kaldet hovedferien – i perioden fra den 1. maj til den 30. september.

Hvad gælder, hvis du ikke når at afholde al din ferie inden 31. december?
Hos Maskinmestrenes Forening har vi den holdning, at du som udgangspunkt bør afholde din optjente ferie i løbet af ferieåret i overensstemmelse med det, der er hensigten i Ferieloven. Omvendt ser vi også situationer, hvor du som lønmodtager kan være hindret i at afholde ferie, eksempelvis pga. sygdom, eller hvor det som følge af travlhed kan være svært at placere en sammenhængende ferieperiode.

Der er også lønmodtagere, som har et ønske om at overføre ikke afviklet ferie til det kommende ferieår for på denne måde at opnå mulighed for at afholde længere sammenhængende ferieperioder.

Det følger af Ferieloven, at du mister ikke afholdte feriedage op til og med 4 uger – medmindre der har været tale om en feriehindring som f.eks. sygdom, barsel, adoption eller andre helt særlige årsager. Derfor er det vigtigt at have fokus på, at du som minimum får afholdt disse feriedage.

Særstatus for den 5. ferieuge
Den 5. ferieuge har derimod en særlig status og bortfalder ikke på samme måde. Ferieloven åbner op for, at det er muligt, at du med din arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over de 4 uger overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperiode. En aftale om overførsel af ferie skal være skriftlig og være indgået senest den 31. december i ferieafholdelsesperioden.

Hvis du har overført ferie, skal den overførte ferie afholdes først.

Den 5. ferieuge har yderligere den særstatus, at du uden en aftale om overførsel af ferien, vil have krav på at få udbetalt tilgodehavende feriedage i stedet. Din arbejdsgiver skal senest med lønnen for marts måned udbetale feriedagene.

Hvad skal du følge op på?
Hvis du senest den 31. december 2023 har indgået en aftale om overførsel af den 5. ferieuge, skal du sikre
dig, at dagene fortsat indgår i opgørelsen af dine feriedage. Dette kan du ofte kontrollere ved at se på din lønseddel eller i det tidsregistreringssystem, som I benytter.

Skal den 5. ferieuge derimod udbetales, bør dette allerede være sket på nuværende tidspunkt. Igen skal du en tur rundt om dine lønsedler for at sikre dig, at dagene er blevet udbetalt korrekt.

Lidt om feriefridage
Vi får ofte spørgsmål gående på, om man har ret til 5 feriefridage – populært kaldet den 6. ferieuge.

Dette har man kun, hvis det følger af en overenskomst, lokalaftale eller i øvrigt af de vilkår, som din arbejdsgiver tilbyder dig, eksempelvis i din ansættelseskontrakt eller en fælles personalehåndbog.

Det er dog efterhånden sådan, at langt de fleste lønmodtagere tilbydes 1 eller flere feriefridage.

Du skal her være opmærksom på de for disse feriefridage gældende vilkår. Ofte følger man principperne fra Ferieloven på den måde at forstå, at det kun er muligt at overføre tilgodehavende feriefridage fra en periode til en anden, hvis dette udtrykkeligt er aftalt. Tilsvarende i forhold til en eventuel udbetaling af ikke afholdte feriefridage. Ønsker du yderligere information om feriefridage, kan du evt. læse vores tidligere nyhedsbrev herom.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger eller spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Kan arbejdsgiver bede dig om at tilbagebetale løn?

Arbejdsgiver har pligt til at afregne den aftalte løn for din arbejdsydelse på det tidspunkt, som I har aftalt i din kontrakt. Fra tid til anden sker det dog, at lønnen bliver afregnet forkert. Har du ikke modtaget din fulde løn kan Maskinmestrenes Forening hjælpe med at få inddraget manglende løn. Spørgsmålet bliver imidlertid, hvad der sker, hvis arbejdsgiver ved en fejl har udbetalt for meget. Kan din arbejdsgiver kræve, at du tilbagebetaler dette?

Den situation, hvor en medarbejder har fået udbetalt for meget i løn, hedder condictio indebiti. Udgangspunktet er, at medarbejderen skal betale beløbet tilbage. En lønmodtager har også selv et ansvar for at tjekke sine lønsedler, og en pligt til at gøre arbejdsgiver opmærksom, hvis der er udbetalt for meget løn.

Tilbagebetaling er derfor udgangspunktet. Der er imidlertid også undtagelser til dette udgangspunkt.

Hensynet til medarbejderen
Der er tale om to modsatrettede interesser. På den ene side arbejdsgiverens interesse i at få det beløb tilbage, som medarbejderen ikke reelt har haft ret til. På den anden side medarbejderens interesse i at beholde det modtagne beløb.

Medarbejderen kan stå i en situation, hvor vedkommende ikke var bevidst om, at beløbet var modtaget uberettiget. Når man ser på de to modsatrettede interesser, tages der derfor også hensyn til, hvis medarbejderen har modtaget beløbet i god tro, og derfor har indrettet sig på at kunne beholde pengene.

Hvornår har du handlet i god tro?
Arbejdsgiveren kan således ikke kræve tilbagebetaling i situationer, hvor det vurderes, at medarbejderen har handlet i god tro. Medarbejderen har handlet i god tro, hvis vedkommende hverken vidste eller burde have vidst, at der blev udbetalt for meget.

Dette er eksempelvis tilfældet, hvor medarbejderen har fået forkerte oplysninger om sine lønforhold, eller hvis vedkommende allerede har henvendt sig til arbejdsgiver omkring den uberettigede lønudbetaling og fået bekræftet, at lønnen var korrekt. I disse tilfælde vil medarbejderen have en berettiget forventning om, at beløbet er korrekt.

Har medarbejderen derimod handlet groft uagtsomt eller i ond tro, har arbejdsgiver krav på at få lønnen tilbage. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor der er sket en større ændring på lønsedlen, som skyldes en fejl, som medarbejderen burde have været opmærksom på, eller hvor fejlen skyldes, at lønmodtageren har givet forkerte oplysninger.

Det vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt medarbejderen har handlet i god eller ond tro. I denne vurdering kan det også indgå, om fejlen er vanskelig at gennemskue, fordi der er tale om en kompliceret beregning, om tilbagebetaling er urimeligt byrdefuldt, om arbejdsgiver har reageret inden for rimelig tid eller om arbejdsgiver har taget forbehold pga. mistanke om fejludbetaling, osv.

Hvad skal du være opmærksom på, når du læser din lønseddel?
Det er derfor vigtigt at tjekke sine lønsedler løbende. Bliver medarbejderen opmærksom på en fejl, har vedkommende pligt til at oplyse dette til arbejdsgiver. Dermed undgår man at blive mødt med et for stort tilbagebetalingskrav, da en mindre fejl kan udvikle sig til mange penge, hvis det sker over en længere periode.

Det er svært at opsætte en retningslinje eller oversigt for, hvad man skal være opmærksom på, når man læser sin lønseddel. For det første er lønsedler udformet forskelligt, hvorfor det er svært at udarbejde en almen brugervejledning for, hvordan den skal læses. For det andet afhænger det af medarbejderens konkrete ansættelsesvilkår, hvad vedkommende skal være opmærksom på, og hvordan lønnen skal beregnes.

For nogle er lønniveauet nemmere at kontrollere, fordi der er tale om en fast månedsløn. For andre kan der være variabel løn på hver lønseddel pga. timeløn og skiftende timetal eller variable tillæg som overtidsbetaling, rådighedstillæg, aftentillæg, weekendtillæg, udbetaling af afspadsering osv. Her vil det være en god idé at have styr på, hvordan det er aftalt, at disse tillæg skal beregnes. Desuden kan det også være en fordel at kontrollere, at evt. lønvilkår som pension, fritvalgskonto og firmabil afregnes som aftalt.

Dertil kan man også kontrollere, om frihedsvilkår såsom feriefridage og ferie bliver opsparet korrekt og afregnet i takt med at man holder fri. Er man fraværende fra arbejde i længere tid, f.eks. pga. sygdom eller barselsorlov, skal man også være opmærksom på, om lønnen under fraværet stemmer overens med rettigheder og indgåede aftaler herom.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste over, hvad man skal kontrollere på lønsedlen, men der er tale om eksempler, hvis relevans vil variere fra medarbejder til medarbejder alt efter de konkrete aftalte ansættelsesvilkår.

Har du vanskeligt ved at forstå din lønseddel anbefaler vi, at du i første omgang afklarer eventuelle spørgsmål med arbejdsgiver. Som tidligere anført indgår det også som element i en vurdering af medarbejderens gode tro, om arbejdsgiveren har bekræftet, at et fejlagtigt udbetalt beløb med rette tilkommer medarbejderen. Har du i øvrigt spørgsmål til din lønseddel eller står du i en konkret situation, hvor arbejdsgiver anmoder om tilbagebetaling af løn, som du mener at have modtaget i god tro, anbefaler vi at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Når du har flere jobtilbud på hånden

En del nyudklækkede maskinmestre har netop afsluttet deres uddannelse og er på vej ud på jobmarkedet – mange for første gang. En stor andel af de jobsøgende sender ansøgninger til flere forskellige arbejdspladser. Et spørgsmål som Maskinmestrenes Forening får fra tid til anden, er imidlertid, hvad man skal gøre, når man allerede har sagt ja til ét job og derefter får tilbudt et andet, som man hellere vil have.

Når du mundtligt har takket ja til et jobtilbud, er det som udgangspunkt bindende. Derfor vil det være en god idé at have overvejet tilbuddet nærmere, inden du takker ja. Ofte er de nærmere ansættelsesvilkår imidlertid endnu ikke forhandlet færdigt ved den mundtlige accept, og derfor er en mundtlig accept typisk nemmere at komme ud af.

Hvis du imidlertid har underskrevet en ansættelseskontrakt, er du forpligtet til at levere din arbejdskraft på den aftalte tiltrædelsesdag og frem til, at du kan fratræde i henhold til det opsigelsesvarsel, som er aftalt i kontrakten. Det aftalte opsigelsesvarsel løber først fra den aftalte første arbejdsdag, også selv om du ønsker at opsige før tiltræden. Særligt her vil det derfor være fornuftigt at trække tiden ud, eksempelvis ved at sende kontrakten forbi Maskinmestrenes Forening til en gennemgang og forhandle nærmere om indholdet med arbejdsgiver, inden du skriver under, hvis du afventer svar fra en anden arbejdsgiver, som du måske er mere interesseret i.

Hvornår skal jeg sige ja?
Dette er ikke ensbetydende med, at du skal afslå tilbuddet, fordi du eksempelvis afventer svar fra en anden samtale, som du også har været til. Blot fordi du har været til samtale, er det ikke ensbetydende med at du får jobbet, eller at du er tilfreds med den kontrakt, som den anden arbejdsgiver tilbyder. Bliver du tilbudt et job, som du kan se dig selv i, vil det derfor gavne dig bedst at sige ja i stedet for at satse på et muligt tilbud fra en anden arbejdsplads senere. Dog kan man forsøge at trække tiden ud inden underskrift.

Når du et tidspunkt, hvor du ikke føler, at du kan trække den længere, må du underskrive aftalen, hvis det er en stilling du trods alt gerne vil have. Der er ingen grund til at miste én god jobmulighed, fordi du satser, og du bør derfor tænke på, hvad der stiller dig bedst muligt.

Jeg har sagt ja, men vil hellere have det andet – hvad gør jeg nu?
Når du har accepteret en ansættelse, hvad end du har skrevet under på en kontrakt eller ej, og du efterfølgende får tilbudt drømmejobbet, så er du ikke hindret i også at kunne sige ja til dette. Vi råder dig i den forbindelse til at kontakte den første arbejdsgiver igen med henblik på at finde en god løsning for jer begge, men dog først efter formalia er faldet på plads ved det andet job, som du gerne vil have, så du sikrer dig, at du kan tiltræde denne stilling i stedet og ikke ender med at stå helt uden job. Det er således en god idé at få en kontrakt med den nye arbejdsgiver på plads, inden du takker nej til det første job.

Som sagt er du som udgangspunkt bundet af det aftalte opsigelsesvarsel, som er aftalt i kontrakten. Størstedelen af maskinmestre bliver ansat efter funktionærloven. Her vil dit opsigelsesvarsel som udgangspunkt være 1 måned til månedens udgang. Et stort antal ansættelseskontrakter for funktionærer har imidlertid aftalt en prøvetid i de første tre måneder, hvorunder dit opsigelsesvarsel typisk er et sted mellem 0-14 dage. Er du ikke ansat som funktionær, vil opsigelsesvarslet typisk være kortere end funktionærlovens varsler, men det vil dog afhænge af den konkrete ansættelseskontrakt eller overenskomst, hvad det eksakte varsel er. Direktørkontrakter har i øvrigt typisk et varsel svarende til eller længere end funktionærlovens.

Hvis du skal underskrive en ny kontrakt med en anden arbejdsgiver, vil det således være klogt at sikre dig, at du faktisk kan tiltræde hos denne den pågældende dag, også hvis den første arbejdsgiver mod forventning måtte insistere på, at du møder op på tiltrædelsesdagen og stiller din arbejdskraft til rådighed indtil dit opsigelsesvarsel er udløbet. Derfor kan det betale sig at være åben med den nye arbejdsgiver og aftale, at man formoder at kunne starte én dato, men senest tiltræder på datoen efter at opsigelsesvarslet udløber ved den anden arbejdsgiver. På den måde sikrer du dig, at du ikke aftaler at tiltræde, før det faktisk er muligt.

Ønsker du at komme ud af en ansættelse før tid, gør funktionærloven det muligt for en arbejdsgiver at kræve, at du betaler en erstatning svarende til en halv månedsløn for dig. Denne mulighed benyttes sjældent, da situationen ofte løses med dialog om at annullere kontrakten eller at du arbejder i dit opsigelsesvarsel, men risikoen for erstatningen er der. Derfor vil det ikke være smart blot at blive væk, hvis arbejdsgiveren ikke har ønsket at annullere din ansættelseskontrakt.

Forsøg med dialog
I langt de fleste tilfælde kan situationen, som nævnt, imidlertid løses med en god dialog med den arbejdsplads, som du ikke længere ønsker at tiltræde ved. Står du i en situation, hvor du ønsker at trække dit ja tilbage, før du er tiltrådt stillingen, anbefaler Maskinmestrenes Forening, at du hurtigst muligt kontakter den pågældende arbejdsplads, og indleder en god dialog om muligheden for at annullere aftalen. Det er trods alt de færreste arbejdsgivere, der ser mening i at have en medarbejder ansat i eksempelvis 14 dage, for derefter at fratræde – særligt hvis de også skal bruge tid på at oplære dig. I stedet kan de fokusere på at finde en anden kandidat til stillingen.

Det er ikke nødvendigvis en nem samtale at have, da det stiller arbejdsgiver i en ærgerlig situation – dog skal du huske på, at det ikke er en usædvanlig situation. I sidste ende er dit fokus jo dit eget arbejdsliv og karriere, hvor kun du ved, hvad der er bedst for dig og din videre karriere og hvad du ønsker mest af din ansættelse. Ved dialog med arbejdsgiver kan det være en god idé at holde en god tone, beklage situationen, at være åben omkring, hvorfor du har været nødt til at følge et andet tilbud og at takke for deres tilbud om ansættelse. Ved god dialog kommer man langt og herved undgår man at brænde for mange broer i processen.

Brug din fagforening
En af de opgaver, som særligt fylder meget i Arbejdsmarkedsafdelingen hos Maskinmestrenes Forening er gennemlæsning af ansættelseskontrakter. Vi anbefaler derfor altid, at du sender din ansættelseskontrakt til gennemlæsning hos os inden du underskriver, så du derved kan få en bedre forståelse af, hvad du skriver under på og forslag til eventuelle forhandlingspunkter.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Hvad er dine nytårsforsætter til dit arbejdsliv?

Starten på et nyt år kan for mange være en mulighed til at fokusere på nye målsætninger og ønsker til ændringer, som kan bidrage til at få det bedste ud af det kommende år. I dette nyhedsbrev sætter Maskinmestrenes Forening fokus på at inspirere til, hvordan du ift. dit arbejdsliv kan sætte nogle mål for det kommende år.

Vi har lige rundet et årsskifte og som sædvanligt har der i medierne og på de sociale medier været mange gode råd til nytårsforsætter. Også denne gang er råd til vægttab, rygestop og mere motion populære.

Men fortvivl ej hvis ikke du gik ind i 2024 med et målrettet og veldefineret nytårsforsæt. Det er nemlig kun omkring 1/3 af alle voksne, som definerer et nytårsforsæt. Dertil oplever rigtig mange, at de ikke kommer i mål med deres forsæt. Dette kan skyldes, at målet enten har været for ambitiøst eller ikke vigtigt nok.

Vores arbejdsliv bør dog være vigtigt for os alle – både i forhold til det, der sker, når vi er på arbejde, men også i forhold til de aspekter af livet, som arbejdet også har indflydelse på.

Derfor har Maskinmestrenes Forening udarbejdet nogle fokusområder, som forhåbentlig kan give dig inspiration til at sikre, at dit arbejdsliv i 2024 bliver mindst lige så godt som (eller bedre end) i 2023.

Forbedre din Work/life-balance
Trivsel i en travl hverdag er helt central for manges arbejdsglæde. Hvis du skal sikre dig større arbejdsglæde, hvad skal så være anderledes i 2024?

Det kan for mange være en bedre balance mellem arbejde og fritid. Måske ønsker du at blive bedre til at prioritere din familie og fritid? Et mål til at støtte dette kan være at gå tidligere enkelte dage om ugen, og dermed få tid til dig selv eller eksempelvis at hente børnene tidligere fra institution.

Pleje relationerne på arbejdspladsen
Det kan også være større fokus på at opbygge og forbedre relationer til kolleger og samarbejdspartnere. Du kan evt. starte med at fokusere på dine vigtigste relationer og overveje, om du har en optimal dialog med disse personer i det daglige.

Mange af os arbejder fra tid til anden hjemmefra, hvilket ikke nødvendigvis er fremmende for kollegialt sammenhold og en god relation. Når du skal kommunikere med en kollega, kan du evt. overveje om dette også kan gøres telefonisk eller om du skal holde fast i vanen med at sende en hurtig mail. Et telefonisk opkald giver typisk en større mulighed for at pleje den sociale relation og for at høre, hvordan din kollega har det.

Fokus på udvikling
Til foråret er der rigtig mange, som skal til den årlige udviklingssamtale. Her kan du jo overveje din tilfredshed med tidligere samtaler – har der reelt været fokus på udvikling eller er det nærmere en samtale om alt det, som der er sket i den forgangne periode?

For at kunne have bedre indflydelse på udviklingssamtalens indhold, så samtalen i år kan handle om din faglige såvel som personlige udvikling i jobbet, kan du forberede dig på, hvad du har af ønsker til en sådan samtale.

For yderligere inspiration til forberedelse af udviklingssamtale kan du også læse vores tidligere nyhedsbrev herom.

Fokus på din kommende lønsamtale
Det kan også være, at du ikke er helt tilfreds med din nuværende løn, og at dette begynder at fylde meget ift. din arbejdsglæde.

Du har måske tidligere fået en lønregulering (eller slet ingen lønstigning) uden at have haft en egentlig lønsamtale med mulighed for at forhandle om og argumentere for din forventning til en passende lønregulering. I så fald kan du overveje, om du i år bør tage fat i din leder og anmode om en lønsamtale, hvor du kan fremsætte alle dine gode argumenter for den lønregulering, som vil stille dig tilfreds.

Du kan finde inspiration til forberedelse af din lønsamtale her.

Ønske om mere frihed og spørgsmålet om Store Bededag
Vi optjener alle ret til at holde ferie efter Ferieloven. Mange steder suppleres med øvrige feriefridage – ofte med 5 årlige feriefridage populært kaldet 6. ferieuge. Som nævnt kan balancen mellem arbejde og fritid betyde meget for arbejdsglæden, og hvis du ikke har feriefridage, kan det være, at du skal prøve at forhandle dig til dette – eller forhandle dig til flere end dem du har.

I forbindelse med afskaffelsen af St. Bededag skal månedslønnede medarbejdere kompenseres med et tillæg til deres årsløn på 0,45 pct. Her bør du lige tjekke, hvad der gælder på din arbejdsplads. Mange arbejdspladser har valgt at kompensere med en ekstra feriefridag i stedet for den økonomiske kompensation. Den ekstra feriefridag har mange virksomheder desuden valgt at forudbestemme, at den skal ligge fredag efter Kristi Himmelfartsdag, hvor mange virksomheder i forvejen har lukket.

Hvis du har brug for en sparring i forhold til ovennævnte, er du altid velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening. Vi er altid klar til en god snak. Går du med mere overordnede overvejelser i forhold til dit arbejdsliv kan det desuden være, at det er i 2024, at du skal kontakte os og høre om vores mentorprogram, som giver mulighed for, at vi kan finde en mentor, der kan matche lige præcis dit behov.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker at gå ned i tid?

Maskinmestrenes Forening oplever, at flere medlemmer ønsker fleksibilitet ift. deres arbejdsliv – også i form af aftale om deltidsansættelse. Dette ses typisk, når medarbejderen har et ønske om nedtrapning i arbejde hen imod slutningen af sin tid på arbejdsmarkedet. Der kan imidlertid også være mange andre grunde til at ønske deltidsansættelse på forskellige tidspunkter i arbejdslivet. Hvad end det skyldes mere tid sammen med børn, tid til at rejse og udøve fritidsaktiviteter, tid til at drive egen virksomhed ved siden af, eller noget helt fjerde, er det godt at vide, hvad man skal være opmærksom på, inden man går til sin arbejdsgiver med ønske om at aftale nedsat tid.

Et ønske om at gå ned i tid kan både komme fra arbejdsgiveren og fra medarbejderen.

Ønsker din arbejdsgiver at du går ned i tid og løn, eksempelvis fordi at arbejdspladsen er økonomisk presset, vil det være en væsentlig stillingsændring, hvilket du kan læse mere om her.

Har du derimod selv et ønske om at gå ned i tid, er dette ikke umiddelbart noget, du selv kan bestemme – det kræver derfor en aftale med din arbejdsgiver. Inden du fremsætter forslaget, kan det imidlertid være en god idé at være forberedt på, at din arbejdstid ofte har indflydelse på en række andre ansættelsesvilkår. Nedenfor finder du typiske opmærksomhedspunkter, som vi vil anbefale at du overvejer nærmere, inden du beder din leder om at gå ned i tid, og særligt inden du underskriver en aftale herom.

Hvad betyder det for din løn?
En nedgang i tid vil næsten altid indebære en nedgang i løn. Typisk vil lønnen blive reduceret forholdsmæssigt i forhold til den lavere arbejdstid, men andet kan naturligvis aftales. En lønnedgang vil typisk også indebære en tilsvarende nedgang for medfølgende løndele. Dette er særligt din pensionsindbetaling, men kan også være værdien af en evt. bonusordning, overtidstillæg, genetillæg, rådighedstillæg og andre tillæg, indbetaling til en fritvalgskonto osv.

Alt er dog til forhandling, og der er intet i vejen for at aftale, at arbejdsgiver eksempelvis fortsætter med at betale fuld pension på trods af den nedsatte tid. Særligt pension kan nemlig blive påvirket ved lang tids deltidsansættelse, og du kan overveje, om du skal bede dit pensionsselskab om rådgivning, så du ved hvordan opsparingen og dækningerne påvirkes på sigt af en aftale om nedsat tid.

Udover at størrelsen på en bonusudbetaling kan være forholdsmæssigt mindre, såfremt den beregnes af din månedsløn som forventeligt vil opleve en lønnedgang, kan der også opstå problemer ift. opfyldelse af dine bonusmål. Det kan nemlig have betydning for din mulighed for at opfylde pågældende mål, at du ikke har det samme antal arbejdstimer. Derfor bør man evt. revurdere disse mål samtidig med aftalen om at gå ned i tid.

Hvor længe skal du gå ned i tid?
Det bør fastsættes, om den periode, hvor du går ned i tid, skal være tidsbegrænset, og i så fald hvor længe. Vi vil umiddelbart altid anbefale, at du aftaler nedsat tid for en begrænset periode, med mulighed for at tilbagegå til dine sædvanlige vilkår. Såfremt du ønsker at forlænge perioden, kan dette være noget, som du forhandler om med arbejdsgiver igen.  

Hvad skal du være opmærksom på ift. dine opgaver?
Dine arbejdsopgaver bør reduceres, hvis du skal gå ned i tid og løn. Det er ikke meningen, at du blot skal løfte den samme arbejdsmængde inden for et kortere tidsrum, men til en lavere løn. Derfor bør du have en realistisk samtale med din leder om arbejdsmængden, og det vil være klogt at have opfølgende samtaler på, hvordan det går ift. din arbejdstid.

Hvad skal vi aftale om arbejdstiden?
Derudover er det vigtigt at overveje, hvilke tidsmæssige rammer der skal aftales. I bør fastsætte den nye arbejdstid i din kontrakt, både ift. antallet af timer og om der er aftalt særlige hele eller halve fridage.

De fleste maskinmestre er joblønnede, og får således ikke ekstra løn for ekstra arbejde. Dette vil som udgangspunkt ikke blive ændret ved deltidsansættelse, medmindre man indgår en aftale herom. Derfor risikerer du, at du stadig arbejder en fuldtidsstilling, men blot til en lavere løn, hvis du har meget overarbejde. Hvis du er ansat på jobløn, og også skal fortsætte på jobløn, vil det derfor være en god idé at aftale, at overarbejde op indtil din nuværende normale arbejdstid, kan udbetales eller afspadseres. På den måde sikrer du, at du ikke yder samme mængde arbejde til en lavere løn.

Er man derimod ansat som timelønnet eller har man generelt mulighed for overtidsbetaling, vil det ofte fremgå af aftale eller overenskomst, hvad der skal gælde ved deltidsansættelse. Hertil kan vi bemærke, der netop er afsagt en ny dom ved EU-Domstolen om overtidstillæg for deltidsansatte, som kan have betydning for gyldigheden at disse aftaler og overenskomster.

Ferie
Nedgang i arbejdstid vil også have betydning for din ferie. Du har altid ret til 5 ugers ferie, også selvom antallet af arbejdstimer ændres. Til gengæld vil det have betydning for din løn under ferien, hvis du har været på deltid. Din løn under ferien beregnes nemlig med din aktuelle timeløn på afholdelsestidspunktet, men kun i forhold til dine arbejdstimer på optjeningstidspunktet. Særligt hvis du går tilbage til fuld tid efter at have været på nedsat tid, vil du under afholdelsen af din ferie kunne mærke, hvis din ferie er optjent, mens du har været på deltid.

Hvad betyder det for min karriere og udviklingsmuligheder?
En aftale om nedgang i tid kan også have konsekvenser for din karriere. Det kan nogle gange være sværere at forhandle større summer hjem til lønforhandling, når man er deltidsansat. Ligeledes vil udviklingsopgaver, forfremmelser, efteruddannelse og lignende muligheder ofte blive fordelt til anden side. Derfor skal du overveje, om det vil have en negativ indflydelse på din karrierevej, at du går ned i tid, og drøfte dette nærmere med din leder, så du er bevidst herom på forhånd.

Fratræden og opsigelse
Såfremt du ved opsigelse har ret til en godtgørelse, eksempelvis i medfør af funktionærloven, overenskomst, en konkurrenceklausul m.v. beregnes denne typisk på baggrund af din løn på opsigelsestidspunktet. Ligeledes vil du i tilfælde af fritstilling alene modtage den lavere løn, hvis du fritstilles under din deltidsansættelse. Derfor kan det være en god idé at aftale, at du i tilfælde af opsigelse tilbagegår til din almindelige vilkår.

Skulle virksomheden gå konkurs, skal du desuden være opmærksom på, at Lønmodtagernes Garantifond kun vil dække dine tilgodehavender på baggrund af den lavere løn, som du får ved nedsat tid. Nedsætter arbejdsgiver således din arbejdstid, på baggrund af økonomiske problemer, vil det være klogt at overveje konsekvenserne herved på længere sigt.

Dagpenge, efterløn og lønsikring
Såfremt du aftaler at gå ned i tid, kan det have betydning for evt. støtte ved ledighed, på orlov, ved sygdom og lignende, alt efter hvor meget du går ned i tid og hvilke ordninger du har aftalt. Du bør derfor kontakte din a-kasse og evt. lønsikring, for at høre nærmere om, hvorvidt nedgangen i tid vil få betydning for din dækning ved evt. ledighed.

For aftaler om frihed med løn, som i forvejen gælder arbejdspladsen, eksempelvis under barsel, særlige fridage, sygdom og lignende, kan det også have betydning, at du går ned i tid. Ligeledes kan det have betydning for sociale sikringsordninger ved kommunen, såsom barselsdagpenge, at du overgår til deltidsansættelse. Kommer du ud for en arbejdsulykke kan du også risikere, at din ret til erstatning og selve erstatningsudmålingen bliver påvirket af den nedsatte arbejdstid.

Dette er blot nogle af de generelle overvejelser, som man bør gøre sig ved indgåelse af aftale om nedsat tid. Har du spørgsmål til ovenstående, og er nedsat tid noget du overvejer, vil vi anbefale, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening, for nærmere rådgivning om, hvad du skal være særligt opmærksom på i din situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Må jeg fortælle, hvad jeg får i løn?

Hvad enten du er ansat på en overenskomst, hvor din løn tager udgangspunkt i en given grundløn, eller om du udelukkende forhandler din løn selv, så opstår spørgsmålet af og til, om du må oplyse til dine kolleger, hvad du får i løn. Dette spørgsmål presser sig særligt på i forbindelse med de årlige lønforhandlinger – eller om ganske kort tid, hvor Maskinmestrenes Forening opfordrer vores mange medlemmer til at deltage i den årlige indsamling af løndata til brug for vores ”Lønstatistik 2023”.

Hvilke regler gælder?
Det følger af § 2 a, stk. 1. i ligelønsloven, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Når udgangspunktet er så klart, kan det måske undre, hvorfor så mange medarbejdere er tilbageholdende med at dele deres lønoplysninger med kollegerne. En større åbenhed ville højst sandsynligt medvirke til en mere jævn lønfordeling på arbejdspladsen og understøtte et princip om lige løn for samme arbejde.

Forklaringen på den manglende åbenhed skal formentlig søges i det forhold, at det stadig for mange er tabubelagt – især hos ledere og betroede medarbejdere – at tale om løn. Alle vil gerne kende kollegaens lønniveau, særligt hos de kolleger, som man arbejder tæt sammen med, men mange opfatter stadig deres egen løn som en privat sag.

Det kan undre, at mange virksomheder undlader at tale åbent omkring løn i forhold til, hvad der skal til, for at få en lønforhøjelse. Selvom udgangspunktet er, at der skal være lige løn for samme arbejde, så er virkeligheden jo oftest, at medarbejdere performer forskelligt. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at honorere forskelligt. Virksomhedernes lukkethed betyder desværre ofte, at det bliver uklart, hvordan du som medarbejder skal præstere og hvad du skal lykkes med for at opnå en lønforhøjelse.

Løndannelsen i det offentlige er underlagt andre ”spilleregler” og dette betyder også, at der er en større åbenhed i forhold til, hvem der får reguleret deres løn i form af tillæg eller engangsvederlag.

Når virksomheden forbyder medarbejderne at tale indbyrdes om deres løn
Hos Maskinmestrenes Forening ser vi heldigvis sjældent, at det direkte i en ansættelseskontrakt er anført, at medarbejderen ikke må oplyse om sine lønforhold eller bonus og at dette er at betragte som fortrolige oplysninger. Sådanne vilkår i en ansættelseskontrakt er da også ugyldige, henset til ovenstående ret i ligelønsloven til fri ytring omkring egen løn.

Derimod hører vi desværre alt for ofte fra vores medlemmer, at det ”ligger i luften” i forbindelse med en lønregulering, at man ikke deler lønoplysninger med kolleger eller andre. Dette er selvfølgelig også et ugyldigt vilkår for en lønregulering – men straks sværere at dokumentere og håndhæve. Den helt store udfordring ligger i, at du som medarbejder er klar over, at du risikerer at positionere dig dårligt i forhold til en kommende løndrøftelse, hvis du har ”overtrådt” virksomhedens uofficielle og ugyldige kodeks.  

Vores lønstatistik – en anden måde at ”tale” om løn
Hos Maskinmestrenes Forening får vi rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer med spørgsmål til vores årlige lønstatistik. Dette er både for at tjekke lønniveauet i eget nuværende job og i forbindelse med jobskifte.

Ofte oplever vi, at når vi spørger om vedkommende selv har indberettet sine lønoplysninger til brug for vores lønstatistik, så er svaret ”nej”. Vores lønstatistik er aldrig bedre end det datagrundlag, som vi får fra vores medlemmer. Jo flere der indberetter lønoplysninger, jo bedre bliver vores lønstatistik. Ved at indberette er du således med til at hjælpe os, til at rådgive dig og vores øvrige medlemmer.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at du indberetter dine lønoplysninger til brug for vores ”Lønstatistik 2023”, når vi inden for ganske få uger udsender et link til vores spørgeskema. Her må du meget gerne opfordre dine maskinmester-kolleger til også at deltage.

Det kan også være en overvejelse værd, om du sammen med dine kolleger kan lade lønundersøgelsen være en anledning til, at I tager en generel snak om jeres løn, herunder udviklingen siden sidste år og jeres erfaring med, hvad der på jeres virksomhed skal til for at opnå en lønregulering.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening. 

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.

Bibeskæftigelse – hvad er tilladt?

Som lønmodtager har du en vis adgang til at påtage dig hverv uden for ansættelsen. Dog findes væsentlige forhold og regler som skal iagttages, så du sikrer din primære beskæftigelse.

En lønmodtagers hverv uden for ansættelsen findes i mange afskygninger, lige fra hverv af erhvervsmæssig karakter, f.eks. weekendjob, fodboldtræner, DJ (bibeskæftigelse), til hverv med karakter af fritidsinteresser eller tillidshverv, f.eks. bestyrelsesposter (bierhverv). Fælles for dem alle er, at de ofte er underlagt visse forbehold som skal iagttages over for arbejdsgiver, forud for, at hvervet accepteres.

Formålet med disse forbehold er at beskytte lønmodtagerens arbejdsliv samtidigt med at beskytte arbejdsgivers interesse i, at lønmodtageren loyalt varetager sine arbejdsopgaver efter bedste evne og med sin fulde indsats.

Begrænsning i adgang til bibeskæftigelse
Generelt er lønmodtagerens loyalitetspligt overfor arbejdsgiver altid til hindring for, at lønmodtagere uden arbejdsgivers samtykke, er berettiget til at tage konkurrerende beskæftigelse. Det er væsentligt at bemærke, at dette princip gælder uanset hvorvidt der ydes betaling for beskæftigelsen og om beskæftigelsen udøves i lønmodtagerens fritid. Vær opmærksom på, at loyalitetspligten gælder i hele ansættelsesperioden og dermed også i en opsigelsesperiode. Det generelle forbehold, som følger af loyalitetspligten, skærpes i praksis ofte i lønmodtagerens individuelle ansættelseskontrakt.

Ved den nye lov om ansættelsesbeviser og visse væsentlige ansættelsesvilkår, som trådte i kraft fra 1. juli 2023, er som noget nyt sikret en generel ret for samtlige lønmodtagere til at tage bibeskæftigelse, hvis blot det er foreneligt med det primære arbejde. Ved loven er nemlig indført et forbud for arbejdsgivers mod at forhindre en lønmodtager i at tage bibeskæftigelse – eller mod at behandle dem mindre gunstigt på denne baggrund – hvis blot lønmodtageren fortsat kan arbejde i overensstemmelse med den af arbejdsgiveren fastlagte tidsplan. Dette betyder også, at arbejdsgiver ikke unødigt kan afgrænse dig fra at tage bibeskæftigelse, eks. fodboldtræner på mini-put holdet eller DJ en lørdag aften, hvis blot det stadig er foreneligt med dit nuværende arbejde, herunder kan passe tidsmæssigt, ikke bryder loyalitetspligten, ikke bryder tavshedspligt m.v.

Dette følger i tråd med funktionærlovens eksisterende regler, der sikrer at en funktionær altid er berettiget til at påtage sig hverv uden for arbejdstiden, uden arbejdsgivers forudgående samtykke, hvis blot hvervet kan varetages uden ulempe for arbejdsgiver. Hvad der i det enkelte tilfælde skal forstås ved ’ulempe for arbejdsgiver’, beror på en konkret vurdering, hvorfor skriftligt samtykke i de fleste tilfælde fortsat anbefales.

Mange arbejdsgivere har hidtil begrænset adgangen til bibeskæftigelse på en vis, som kan være uforenelig med denne nye beskyttelse. Kontakt s derfor gerne, hvis du mener dette kan være tilfældet for dit ansættelsesforhold.

Manglende samtykke kan have alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser
Hvis lønmodtageren, påtager sig hverv i strid med dennes ansættelsesvilkår, uden arbejdsgivers forudgående accept heraf, kan det have store ansættelsesretlige konsekvenser. Som eksempel herpå kan fremhæves en nylig dom afsagt af Østre Landsret d. 11. december 2020, hvorefter en lønmodtager blev bortvist, som følge af bijob i konkurrerende virksomhed.

Lønmodtageren havde i nærværende sag fået arbejdsgivers skriftlige samtykke til midlertidigt at gå ned i tid, for at udføre arbejde i lønmodtagerens egen revisorvirksomhed, som skulle afvikles. Lønmodtageres revisorvirksomhed blev kort herefter overtaget af en anden virksomhed, som lønmodtageren herefter tog ansættelse som bijob i. Tvisten gik herefter på, hvorvidt det oprindelige samtykke til at drive bibeskæftigelse i form af afvikling af revisorvirksomheden samtidigt udgjorde samtykke til at tage ansættelse i køberens virksomhed i forbindelse med overlevering af revisorvirksomheden til køber. Dette afviste landsretten med henvisning til at ansættelsen var til væsentlig ulempe for arbejdsgiveren, hvorefter bortvisningen fandtes berettiget.

Dommen viser således vigtigheden af, at lønmodtageren indhenter arbejdsgivers samtykke forud for antagelsen af en bibeskæftigelse, som strider imod ansættelsesvilkårene. Samtidigt viser den vigtigheden af, at arbejdsgivers samtykke er fyldestgørende og tilstrækkelig for den påtænkte bibeskæftigelse. De konkrete ansættelsesretlige følgere, arbejdsgiver kan benytte sig af ved lønmodtagerens antagelse af bibeskæftigelse, bierhverv m.v., vil dog altid bero på en nærmere vurdering.

Maskinmestrenes Forening anbefaler
Bibeskæftigelse og bierhverv kan komme i mange forskellige former og afskygninger, lige fra lønnet weekend-arbejde til ikke-honorerede bestyrelsesposter. Afhængigt af dit konkrete ansættelsesforhold, kan adgangen hertil være mere eller mindre skærpet. Iagttages disse forbehold ikke, kan det føre til alvorlige ansættelsesretlige konsekvenser, såsom opsigelse eller bortvisning.

Derfor, er det en god idé altid at få arbejdsgivers skriftlige samtykke forud for antagelse af et hverv uden for din primære beskæftigelse. Søg gerne vejledning så du sikrer, at den skriftlige tilladelse er fyldestgørende og tilstrækkelig for det hverv, du ønsker at påtage dig.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdeling ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Skal jeg vælge ferie med løn eller feriegodtgørelse?

Ferietiden er over os. De fleste maskinmestre får udbetalt deres almindelige løn, når de holder ferie. For enkeltes vedkommende kan det dog betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet. Da dette valg skal meddeles arbejdsgiver inden ferieårets start den 1. september hvert år, handler denne uges nyhedsbrev om de to ferietyper og beregningen af betaling under ferien. Derved kan du blive klogere på, om du ønsker feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Som lønmodtager i Danmark optjener man løbende ferie efter ferielovens regler, hvilket inkluderer en form for betaling under ferien, så man ikke er nødsaget til at gå uden løn. Medarbejderen optjener 2,08 dages ferie om måneden, hvilket sammenlagt over et år svarer til 5 ugers ferie. Dette udgangspunkt gælder for alle lønmodtagere, men ferieloven indeholder dog to forskellige måder at få betaling under ferie på – nemlig feriegodtgørelse og ferie med løn.

Arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvilken af de to betalingsformer, der anvendes. Afgørende er som udgangspunkt, hvad medarbejderen har ret til efter ferieloven. I nogle situationer kan medarbejderen dog også selv træffe et valg herom.

Hvad betyder ferie med løn?
Når en medarbejder har optjent ret til ferie med løn, får vedkommende udbetalt sin normale og fast påregnelige løn under ferien. Hertil kommer almindelige løndele, som eksempelvis pension, samt et ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn. Ferietillægget kan enten udbetales i takt med at ferien holdes eller alternativt af to omgange med hhv. lønnen for maj og august. For nogle arbejdspladser er der aftalt et højere ferietillæg, men det lovmæssige minimum er 1 %.

En medarbejder har efter ferieloven ret til at modtage ferie med løn, hvis vedkommende:

– har ret til fuld løn under sygdom,

– har ret til fuld løn på arbejdsfrie søgnehelligdage, og

– har et opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side på mindst 1 måned.

Disse betingelser er alle opfyldt for funktionærer. Da størstedelen af maskinmestre er funktionæransat, er det således udgangspunktet for en maskinmester, at der holdes ferie med løn.

Får man ferie med løn er det eneste tidspunkt, hvor medarbejderen får udbetalt feriegodtgørelse i stedet, hvis vedkommende har tilgodehavende ferie ved fratræden, da disse skal afregnes til feriekonto eller anden feriekasse.

Hvad er en feriegodtgørelse?
Opfylder man ikke ovenstående kriterier for retten til ferie med løn, får man efter ferieloven i stedet afregnet en feriegodtgørelse, som kan udbetales under afholdelse af ferie. Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet for timelønnede medarbejdere.

Ved en feriegodtgørelse afregnes der hver måned 12,5 % af den ferieberettigede løn til en feriekasse (typisk Feriekonto). Når medarbejderen holder sin ferie, får vedkommende udbetalt sine feriepenge fra feriekassen til at dække den manglende løn fra arbejdsgiver.

Muligheden for selv at vælge
En medarbejder, som har ret til ferie med løn, kan dog kræve at få betaling i form af en feriegodtgørelse svarende til 12 % af den ferieberettigede løn i stedet for at udnytte retten til løn under ferie og ferietillæg.

Dette skal medarbejderen anmode om før ferieårets begyndelse (den 1. september) eller i forbindelse med tiltræden. Valget gælder for det pågældende ferieår. Som arbejdsgiver kan man ikke nægte at imødekomme medarbejderens ønske, hvis det er meddelt rettidigt.

Det bemærkes, at det kun er medarbejdere med ret til ferie med løn, som har valgfrihed. Har man ikke ret til ferie med løn efter ferieloven, får man feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn.

Hvornår er det en fordel at bede om feriegodtgørelse?
Såfremt en stor del af lønnen udgøres af variable løndele, eksempelvis overtidsbetaling eller uforudsigelige og ikke-faste øvrige tillæg, kan det nogle gange betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Det skyldes, at variable løndele er en del af den ferieberettigede løn, som der beregnes feriegodtgørelse af.

Modsætningsvist tages der ikke højde for sådanne variable løndele ved den betaling man får, når man får ferie med løn. Overtidsbetaling anses nemlig ikke for en del af den ”fast påregnelige løn”, uanset hvor fast man arbejder over. Udgør overtidsbetaling således en stor del af lønnen hver måned, vil man opleve, at lønnen under ferien er lavere end den man plejer at få, når man får ferie med løn.

Hvis der forventes at være en del variable løndele gennem det kommende ferieår, kan det derfor for nogle betale sig at bede om feriegodtgørelse for det pågældende ferieår, inden ferieårets start.

Forventes der derimod ikke at være meget overarbejde eller andre variable tillæg, eller er man (som de fleste maskinmestre) ansat på jobløn uden overtidsbetaling, kan det fortsat bedst betale sig at holde fast i udgangspunktet med løn under ferie.

Ønsker du at læse mere om ferielovens regler, kan du læse vores tidligere nyhedsbreve om sygdom under ferie og virksomheder, som holder ferielukket. Har du øvrige spørgsmål, opfordrer vi dig til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.