Kategori: Jura

Hvad enten du er ansat på en overenskomst, hvor din løn tager udgangspunkt i en given grundløn, eller om du udelukkende forhandler din løn selv, så opstår spørgsmålet af og til, om du må oplyse til dine kolleger, hvad du får i løn. Dette spørgsmål presser sig særligt på i forbindelse med de årlige lønforhandlinger – eller om ganske kort tid, hvor Maskinmestrenes Forening opfordrer vores mange medlemmer til at deltage i den årlige indsamling af løndata til brug for vores ”Lønstatistik 2023”.

Hvilke regler gælder?
Det følger af § 2 a, stk. 1. i ligelønsloven, at en lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videregives til enhver.

Når udgangspunktet er så klart, kan det måske undre, hvorfor så mange medarbejdere er tilbageholdende med at dele deres lønoplysninger med kollegerne. En større åbenhed ville højst sandsynligt medvirke til en mere jævn lønfordeling på arbejdspladsen og understøtte et princip om lige løn for samme arbejde.

Forklaringen på den manglende åbenhed skal formentlig søges i det forhold, at det stadig for mange er tabubelagt – især hos ledere og betroede medarbejdere – at tale om løn. Alle vil gerne kende kollegaens lønniveau, særligt hos de kolleger, som man arbejder tæt sammen med, men mange opfatter stadig deres egen løn som en privat sag.

Det kan undre, at mange virksomheder undlader at tale åbent omkring løn i forhold til, hvad der skal til, for at få en lønforhøjelse. Selvom udgangspunktet er, at der skal være lige løn for samme arbejde, så er virkeligheden jo oftest, at medarbejdere performer forskelligt. Derfor skal der selvfølgelig også være mulighed for at honorere forskelligt. Virksomhedernes lukkethed betyder desværre ofte, at det bliver uklart, hvordan du som medarbejder skal præstere og hvad du skal lykkes med for at opnå en lønforhøjelse.

Løndannelsen i det offentlige er underlagt andre ”spilleregler” og dette betyder også, at der er en større åbenhed i forhold til, hvem der får reguleret deres løn i form af tillæg eller engangsvederlag.

Når virksomheden forbyder medarbejderne at tale indbyrdes om deres løn
Hos Maskinmestrenes Forening ser vi heldigvis sjældent, at det direkte i en ansættelseskontrakt er anført, at medarbejderen ikke må oplyse om sine lønforhold eller bonus og at dette er at betragte som fortrolige oplysninger. Sådanne vilkår i en ansættelseskontrakt er da også ugyldige, henset til ovenstående ret i ligelønsloven til fri ytring omkring egen løn.

Derimod hører vi desværre alt for ofte fra vores medlemmer, at det ”ligger i luften” i forbindelse med en lønregulering, at man ikke deler lønoplysninger med kolleger eller andre. Dette er selvfølgelig også et ugyldigt vilkår for en lønregulering – men straks sværere at dokumentere og håndhæve. Den helt store udfordring ligger i, at du som medarbejder er klar over, at du risikerer at positionere dig dårligt i forhold til en kommende løndrøftelse, hvis du har ”overtrådt” virksomhedens uofficielle og ugyldige kodeks.  

Vores lønstatistik – en anden måde at ”tale” om løn
Hos Maskinmestrenes Forening får vi rigtig mange henvendelser fra vores medlemmer med spørgsmål til vores årlige lønstatistik. Dette er både for at tjekke lønniveauet i eget nuværende job og i forbindelse med jobskifte.

Ofte oplever vi, at når vi spørger om vedkommende selv har indberettet sine lønoplysninger til brug for vores lønstatistik, så er svaret ”nej”. Vores lønstatistik er aldrig bedre end det datagrundlag, som vi får fra vores medlemmer. Jo flere der indberetter lønoplysninger, jo bedre bliver vores lønstatistik. Ved at indberette er du således med til at hjælpe os, til at rådgive dig og vores øvrige medlemmer.

Der skal derfor lyde en opfordring til, at du indberetter dine lønoplysninger til brug for vores ”Lønstatistik 2023”, når vi inden for ganske få uger udsender et link til vores spørgeskema. Her må du meget gerne opfordre dine maskinmester-kolleger til også at deltage.

Det kan også være en overvejelse værd, om du sammen med dine kolleger kan lade lønundersøgelsen være en anledning til, at I tager en generel snak om jeres løn, herunder udviklingen siden sidste år og jeres erfaring med, hvad der på jeres virksomhed skal til for at opnå en lønregulering.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening. 

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.

På det private arbejdsmarked er de centrale overenskomstforhandlinger påbegyndt. I den forbindelse er det spået, at der i år er lagt op til nogle svære forhandlinger, når arbejdsmarkedets parter skal forsøge at blive enige, hvilket har medført gisninger om eventuelt kommende strejker på de private arbejdspladser i Danmark. I den forbindelse ønsker Maskinmestrenes Forening at sætte lys på, hvordan det kan påvirke de privatansatte maskinmestre rundt omkring i de danske virksomheder, såfremt deres arbejdsplads skulle blive ramt af strejke.

En overenskomstmæssig strejke er et konfliktredskab, som fagforeninger kan benytte sig af under overenskomstforhandlinger. Strejke betyder, at udvalgte lønmodtagere bliver pålagt at nedlægge deres arbejde. Hvis ens stilling udvælges til at skulle strejke, skal man derfor ikke arbejde. Formålet hermed er at lægge et pres på arbejdsgiver til at imødekomme de vilkår, som der forhandles om ved overenskomstforhandlingen.

Skal jeg strejke?
Hvorvidt man skal deltage i en strejke på sin arbejdsplads, afhænger af, om man er medlem af den fagforening, som har varslet strejke og om man deltager i den medarbejdergruppe som er udpeget til at deltage i strejken. Som medlem af den fagforening, som forhandler overenskomsten på arbejdspladsen, vil man skulle nedlægge sit arbejde, såfremt fagforeningen beder om det.

Maskinmestrenes Forening deltager ikke i forhandlingerne på det private område for landansatte, og derfor vil medlemmer af Maskinmestrenes Forening ikke skulle deltage i strejke i forbindelse med de private overenskomstforhandlinger.

En stor del af maskinmestre indtager imidlertid stillinger, hvor de kan blive berørt af arbejdskonflikter i form af strejker og blokader blandt andre faggrupper på deres arbejdsplads. Dette kan skabe tvivl om, hvordan du skal forholde dig, hvis din arbejdsplads bliver ramt af strejke.

Min stillingsgruppe bliver varslet strejke
De fleste landansatte maskinmestre i det private er ikke ansat på overenskomst, men på individuel kontrakt. Der er imidlertid nogle maskinmestre, som er ansat på en overenskomst, fordi at arbejdsgiver er underlagt en overenskomst, der dækker det pågældende arbejdsområde. Eksempelvis kan en maskinmester være ansat på en fagoverenskomst, hvis de udfører arbejde inden for pågældende fagområde. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan man skal forholde sig, hvis alle ens kollegaer i samme stilling bliver bedt om at strejke.

Som sagt omfatter strejken kun medlemmer hos de fagforeninger, som forhandler overenskomsten, hvorfor medlemmer af Maskinmestrenes Forening ikke skal deltage i strejken. Du skal derfor oplyse din arbejdsgiver om, at du ikke er medlem af den overenskomstbærende organisation, hvis ikke din arbejdsgiver allerede er bekendt hermed. Derudover har du pligt til at arbejde som normalt, ligesom du har krav på din almindelige løn. At du skal fortsætte med at arbejde som normalt indebærer også, at din stilling og arbejdsdag ikke må påvirkes i væsentlig grad. Det er ikke meningen, at du skal udføre alle de opgaver, som dine kollegaer normalvis ville have udført, og du skal ikke pålægges en stor mængde overarbejde på grund af strejkende kollegaer.

Er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fortsætte dine arbejdsopgaver uden dine kollegaer, eller er det ikke muligt eller hensigtsmæssigt, kan arbejdsgiver vælge at hjemsende dig med løn. Du bør dog få en sådan hjemsendelse på skrift. Hvorvidt du hjemsendes med løn, er i sidste ende alene arbejdsgivers beslutning, men er du uforstående over for arbejdsgivers valg, opfordres du til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen.

Mine kollegaer i andre stillinger skal strejke
Hvis du er ansat på individuel kontrakt, eller er ansat som maskinmester på overenskomst, kan du stadig blive påvirket af, at en anden arbejdsgruppe end maskinmestre nedlægger deres arbejde ifm. strejke – også selvom deres arbejdsområde er et andet end dit. Her skal du særligt være opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan blive pålagt det strejkeramte arbejde, da det ikke er det arbejde, som du er ansat til at udføre. Den type af arbejde, som du laver, skal stemme overens med det, som du kontraktmæssigt er ansat til at udføre og som er en naturlig forlængelse af dine normale opgaver.

Hvis du er leder for en gruppe, som indgår i strejke, skal du ligeledes heller ikke udføre det konfliktramte arbejde, men du har dog en pligt til at udføre det arbejde, som der skal til, for at hindre tab af større værdier.

Bliver du i forbindelse med strejke bedt om at udføre arbejde, som ikke naturligt hører til din stilling, skal du kontakte Maskinmestrenes Forening.

Kan jeg pålægges ferie, når mine kollegaer strejker? 
Du kan som sagt havne i en situation, hvor det ikke er muligt at løse dine opgaver, eller ikke er hensigtsmæssig eller sikkerhedsmæssigt ansvarligt, at lade dig fortsætte dit arbejde. Arbejdsgiver kan i dette tilfælde sende dig hjem med løn, hvis ikke i kan finde en løsning herpå.

Da arbejdsgiver er interesseret i at tilbageholde udgifter mest muligt, kan de have et ønske om, at du under en hjemsendelse anvender ferie og anden opsparet frihed. Du skal imidlertid være opmærksom på, at ferielovens regler stadig gælder for dig. Det betyder, at planlægning af ferie skal ske efter forhandling mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, og at arbejdsgiver skal følge ferielovens varslingsregler. Således skal restferie (10 dage om året) varsles til afholdelse med 1 måneds varsel, og hovedferien (15 dage om året) varsles med 3 måneders varsel og lægges i hovedferieperioden mellem 1. maj til 31. september. Varsling og placering skal stadig overholdes på en konfliktramt arbejdsplads, medmindre at du selv ønsker at holde ferie på de pågældende tidspunkter.

Varsling af øvrig frihed under en hjemsendelse, eksempelvis feriefridage, afspadsering, omsorgsdage og lignende, afhænger af indgåede aftaler herom eller arbejdspladsens praksis.

Har du tidligere planlagt ferie kan du modsætningsvist risikere, at arbejdsgiver ønsker at annullere den planlagte ferie pga. konflikt, hvis din arbejdskraft er nødvendigt af driftsmæssige årsager. Er dette tilfældet, skal du kontakte Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning herom, idet ferielovens almindelige regler om afbrydelse af planlagt ferie skal overholdes.

Søg hjælp
Bliver din arbejdsplads ramt af en arbejdsmæssig konflikt i forbindelse med årets overenskomstforhandlinger anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.