Skip to content

MØD EN VIRKSOMHED

FÅ EN CENTRAL ROLLE I FREMTIDENS FJERNVARME

Hvis du vil være en del af fremtidens bæredygtige forsyning, er DIN Forsyning i Esbjerg et oplagt valg. Der er ambitiøse planer om store investeringer, som i de kommende år vil omstille forsyningen af varme, vand, spildevandsrensning og affaldssortering, så DIN Forsyning bidrager til målet om et mere bæredygtigt samfund.

»Vi arbejder meget med fremtiden og bæredygtighed, og der er implementeret en ny 2030-strategi, ”Fra dygtige til bæredygtige”, med fokus på udvalgte FN-verdensmål om blandt andet grøn omstilling og bæredygtighed,« siger Ole Lykke, der er ansat som produktionskoordinator for fjernvarmen.

’Fremtidens Fjernvarme’ kræver maskinmestre

DIN Forsyning er en virksomhed i rivende udvikling inden for alle grene – både vand, spildevand, fjernvarme og genbrug, og især ét projekt fylder rigtig meget de kommende år.

Det kulfyrede Esbjergværk lukker 31. marts 2023, og derfor er DIN Forsyning i gang med projektet ’Fremtidens Fjernvarme’, som skal erstatte Esbjergværket med verdens største havvandsvarmepumpe på 50MW, samt en 60MW fliskedel, et 40MW elkedel-anlæg og en ny fordelercentral til fjernvarmen.

»Det er et super spændende projekt, som er med til at sikre den bæredygtige omstilling, og der bliver masser af opgaver for maskinmestre,« siger Ole Lykke.

Derfor har DIN Forsyning også mere end fordoblet antallet af ansatte maskinmestre, så man i skrivende stund har 11 ansat mod tidligere fem.

»Vi skal i fremtiden til pludselig selv at producere fjernvarme, hvor vi i dag har som hovedopgave at cirkulere vand rundt i fjernvarmenettet, og denne omstilling kræver ekstra maskinmestre,« forklarer Ole Lykke.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor DIN Forsyning er et godt sted for maskinmestre.

»DIN Forsyning ønsker at gå forrest i den grønne omstilling. Hvis man gerne vil forsyningsbranchen, så er DIN Forsyning en virksomhed med gode udviklingsmuligheder,« siger Ole Lykke.

 

DIN Forsyning

Ansatte
Globalt –
Danmark 250
Maskinmestre –
Maskinmestre
i Danmark 12

Fokus
DIN Forsyning leverer varme
og rent vand og håndterer spildevand i Varde og
Esbjerg kommune og står for
affald og genbrug i Esbjerg og Varde kommune. DIN Forsyning er desuden i gang med et stort projekt om fremtidens fjernvarme, som omfatter en række rigtig spændende opgaver. 

Ansvarsområder

  • Kvalitetskontrol
  • Vandbehandling
  • Vandforsyning
  • Vandrensning
  • Ledelse
  • Hydraulik
  • Energiforsyning
  • Teknisk rådgivning
  • Køle- varmeteknologi
  • Energiproduktion
  • Transmission

Information
DIN Forsyning
Ulvsundvej 1
6715 Esbjerg N
Tlf. 74 74 74 74
dinforsyning.dk/job

Tilbud til studerende
Der er gode muligheder for
at skrive opgaver og projekter inden for vand, varme og spildevand. Vi er desuden åbne for projektrelaterede praktikophold, hvor der arbejdes med drift- og procesoptimering.