Måned: marts 2023

Rigtig mange af vores medlemmer er i øjeblikket ved at forberede sig til den årlige udviklingssamtale, og mange steder hænger udviklingssamtalen også sammen med en løndrøftelse. Formen for afholdelsen af samtalerne kan variere fra virksomhed til virksomhed. Èn ting har de dog altid tilfælles – og det er, at du som medarbejder får den bedste dialog med din leder, når du har forberedt dig godt til samtalen.

Kært barn har mange navne – og det har udviklingssamtalerne også. Mange steder kaldes samtalerne for MUS (MedarbejderUdviklingsSamtale) eller PUS (PersonaleUdviklingsSamtale).

Der ses for tiden en tendens til, at flere virksomheder går bort fra den traditionelle årlige udviklingssamtale og eksempelvis i stedet har korte månedlige møder med den enkelte medarbejder, hvor der er fokus på særlige ”touch points” relateret til medarbejderens opgaver. Afholdelsen af en årlig udviklingssamtale er imidlertid stadig det normale hos langt de fleste virksomheder.

Forhåbentlig kan dette nyhedsbrev være med til at hjælpe dig med den gode forberedelse, og dermed også til at opnå det bedste resultat af din udviklingssamtale.

Inden udviklingssamtalen – din forberedelse
Mange virksomheder har en fast skabelon for udviklingssamtalerne, hvor der i skemaform er en række spørgsmål, som du skal forberede dig på til brug fra samtalen. Du kan også opleve, at du inden samtalen skal sende svarene til din leder.

Det vil altid være en god ide at genbesøge referatet fra din seneste udviklingssamtale for at se, om der har været særlige fokusområder, som du skulle være opmærksom på, eller om der har været aftalt særlige indsatser. Her bør du altid vurdere, i hvilket omfang du er kommet i mål med det aftalte.

Hvis du i den seneste periode er blevet tilført flere nye opgaver og ansvarsområder er det vigtigt, at dette bliver en del af den dialog, som du skal have med din leder. Det samme gælder, hvis du tilsvarende har gennemført efteruddannelse eller kurser.

Det er vigtigt at huske, at forberedelsen til din næste udviklingssamtale – lidt firkantet sagt – starter lige så snart du har afsluttet den seneste samtale. Hvis du først forbereder dig kort tid forud for årets samtale, kan det være svært at huske, hvilke komplicerede eller nye opgaver du udførte for mere end 6 måneder siden. Det kan derfor anbefales, at du har et dokument, hvor du løbende kan skrive ned, når du får tilført nye opgaver, får anerkendelse og ros for din løsning af komplicerede opgaver og i det hele taget lykkes med de indsatser, som der senest blev aftalt under din udviklingssamtale.

Når du forbereder dig til udviklingssamtalen er det ligeledes vigtigt at huske, at det er her, du har mulighed for at bringe det på banen, som er vigtigt for dig og stille spørgsmål til dette. Det kan være i forhold til efteruddannelse, karriereudvikling, samarbejdet med kolleger og leder samt din generelle trivsel i jobbet.

Nu er det jo ikke sådan, at man skal ”gemme” alt det, der er vigtigt til den årlige udviklingssamtale. Forhåbentlig har du også løbende en dialog med din leder, hvor du både får feedback på dit arbejde og hvor du selv har mulighed for at bringe emner i spil. Det kan imidlertid konstateres, at der desværre er rigtig mange steder, hvor denne dialog har svære vilkår i en travl hverdag. Hvis ikke du oplever, at der er en god dialog i hverdagen, så bliver din forberedelse til din udviklingssamtale ekstra vigtig.

Selve afholdelsen af udviklingssamtalen
Det er vigtigt, at der afsættes den fornødne tid til samtalen. Alt afhængig af formen for samtalen og de emner I skal drøfte, kan en god samtale nemt tage 1½ – 2 timer.

Ved starten af samtalen skal du sikre dig, at der tages beslutningsreferat af samtalen. Du kan godt opleve, at der er nogle ledere, som beder dig om at komme med et udkast til et referat.

Referatet skal angive det, som I måtte have aftalt – herunder de særlige mål, som vil være gældende for dig i den kommende periode.

Det er altid godt at afrunde udviklingssamtalen med at sætte ord på, hvordan samtalen er gået og herunder italesætte, om der er forhold ved jeres løbende dialog i dagligdagen, som I skal være opmærksomme på fremadrettet.

Når udviklingssamtalen også er en lønsamtale
Det er svært at tale om din performance til en udviklingssamtale uden samtidig at tale løn. Derfor er et vigtigt element i langt de fleste udviklingssamtaler også at drøfte løn.

Særligt i et år hvor reallønnen er blevet udhulet som følge af den stigende inflation, vil der være en forventning hos mange om en mærkbar lønregulering. Din leder vil imidlertid højst sandsynligt have fået en opgave, der går ud på at begrænse din lønregulering mest muligt.

Derfor vil et ønske om en lønregulering svarende til inflationen være meget svært at komme igennem med. Derimod skal du finde alle de argumenter, som viser, hvor godt du lykkes i dit job og bruge dette som løftestang for en pæn lønregulering.

For at du kan forberede dig bedst muligt til en løndrøftelse, skal vi henvise til vores tidligere nyhedsbrev herom.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger eller har du brug for sparring i forhold til din forberedelse til din udviklings- og lønsamtale, er du meget velkommen til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Små og mellemstore fremstillingsvirksomheder vil om 5-10 år ikke længere kunne leve af rent produktsalg. Derfor sætter Industriens Fond nu 19 mio. kroner bag et nyt projekt der skal hjælpe virksomheder med at skifte fokus og arbejde mere med servitization og innovative servicekoncepter.

Tiden hvor danske fremstillingsvirksomheder kunne leve godt af udelukkende at sælge produkter, er under hastig forandring. Det øgede fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi betyder nemlig, at både kunder og myndigheder kommer til at stille nye, altafgørende krav til de ydelser og produkter, som fremstillingsvirksomhederne leverer.

“Det bliver et helt afgørende konkurrenceparameter for virksomhederne, at de i fremtiden kan maksimere ydeevnen og genanvendelsesgraden på deres produkter. Ved at bevare kontrollen over produkterne kan virksomheden optimere produkternes ydeevne. Det giver producenten overblik over, hvor produkterne er i brug, hvilket er smart når virksomheden skal genanvende og opgradere produkterne. Med vores nye bevilling kommer endnu flere SMVer i gang med den udvikling godt hjulpet af den erfaring med servitization, og forretningsforståelse, som bl.a. er skabt i vores tidligere indsatser på det her område”, siger Charlotte Kjeldsen Krarup, udviklingsdirektør i Industriens Fond.

Projektet er udviklet i samarbejde med FORCE Technology, Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet og Maskinmestrenes Forening og kaldes Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter.

Det nye tiltag skal hjælpe danske fremstillingsvirksomheder med at leve op til markedets krav om øget bæredygtighed. Det skal gøres ved, at virksomhederne i højere grad designer produkter med lang holdbarhed og desuden udvikler bedre services, der yderligere kan forlænge produkters levetid gennem øget pleje og vedligehold. Derudover skal virksomhederne oftere tilbyde take-back-løsninger, hvor produkter tages tilbage, når de er forældede eller er gået i stykker, med henblik på at de forbedres, repareres eller opgraderes, så de efterfølgende kan sendes ud på markedet igen. Og det er hele dén omstilling, som Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter skal understøtte.

Fra ensidigt produktfokus til stærke servicekoncepter
Fremstillingsvirksomhederne i Danmark oplever i disse år et øget pres for at genopfinde sig selv i en balance mellem bæredygtighed, teknologiudvikling og servitization. Men disciplinen med at omstille sig fra primært at være produktleverandør til i højere grad at sælge grønne serviceydelser, er kompleks.

Derfor er det vigtigt at skubbe på udviklingen, og det er i det lys, at Industriens Fond nu bevilliger 19 mio. kroner, der skal bruges til at hjælpe små og mellemstore fremstillingsvirksomheder med transformationen, så de kan blive mere bæredygtige, mere digitale og mere serviceorienterede.

Tidligere erfaringer fra arbejdet med servitization i dansk erhvervsliv viser, at udviklingen fra produktfokus til bedre serviceydelser sker bedst i samarbejde med andre virksomheder – især inden for områder som teknologi, automation og IT. Synergien ved at koble flere virksomheders ydelser sammen til én samlet ydelse giver nemlig særligt stor værdi.

“Første skridt er at få virksomhederne til at tænke digitalisering ind i de nye services, så de samtidig bliver mere bæredygtige. Næste skridt er at bane vejen for samarbejder med andre, der er i gang med den samme udvikling. Men det er en kompleks øvelse både at udvikle digitale services i sin egen virksomhed og samarbejde på tværs med andre, og det er her, vores erfaring med digitaliseringsforløb og forretningsdesign kommer i spil”, siger Emilie Møllenbach, der er Head of Digital i FORCE Technology.

Målsætningen med Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter er at styrke de danske fremstillingsvirksomheders konkurrenceevne. I praksis gøres det ved at forbedre deres kompetencer og evner til at skabe nye service- og forretningsmodeller. Virksomhederne får gennem projektet blandt andet hjælp til at kortlægge deres nuværende situation og vejledning i at udvikle nye forretningsmodeller baseret på servitization, digitalisering og bæredygtighedsprincipper. Derudover får virksomhederne også hjælp til at identificere, implementere og forankre nye samarbejder og partnerskaber.

Ambitionen er, at 30-40 procent af de virksomheder, der deltager i projektet, vil være klar til at påbegynde omstillingen til digitale services umiddelbart i forlængelse af projektet. 20-30 procent af virksomhederne vil være i gang med den udviklingsproces, som er nødvendigt for at kunne påbegynde omstillingen. Og de sidste 30-40 procent vil påbegynde omstillingen 1-2 år efter endt forløb.

Bygger videre på eksisterende erfaringer
Det nye projekt, Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter, bygger videre på viden og erfaringer fra projektet Servitize.DK, som Industriens Fond har støttet med knap 30 mio. Kr. Dette projekt gennemførte servitization-udviklingsforløb hos 130 fremstillingsvirksomheder. Som et resultat heraf har 123 ud af de 130 deltagende virksomheder igangsat udviklingen af nye servicekoncepter eller fået færdige koncepter implementeret og leveret til kunder.

For yderligere oplysninger kontakt

• Anders Brandtoft, presse- og kommunikationschef i Industriens Fond, tlf. 31 12 27 43 eller AB@industriensfond.dk
• Emilie Møllenbach, Head of Digital i FORCE Technology, tlf. 42 62 71 93 eller emo@forcetechnology.com

Maskinmestrenes Forening fylder 150 år med rekordmange medlemmer og fuld beskæftigelse som en vigtig del af at skabe den bæredygtige omstilling i Danmark og globalt.

Den 1. april 1873 samledes 23 maskinmestre i København for at danne en pensionskasse, som økonomisk skulle hjælpe enker efter søfarende maskinmestre. På mødet stiftedes Maskinmestrenes Enke- og Pensionskasse, som året efter skiftede navn til Maskinmestrenes Forening samt Enke- og Pensionskasse.

Derfor fejrer Maskinmestrenes Forening i år 150 års jubilæum, og det sker som en profession, der aldrig tidligere i de forløbne år har set større udbredelse og beskæftigelse end i dag.

”Der er bestemt noget af fejre. Aldrig har så mange maskinmestre været på arbejdsmarkedet, og aldrig har foreningen haft så mange medlemmer. Vi har reelt fuld beskæftigelse, og maskinmesterskolerne har de seneste år åbnet nye afdelinger, så det nu er en endnu mere landsdækkende uddannelse, hvor det også er muligt at uddanne sig i Grønland,” sagde formand Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning på foreningens 151. ordinære generalforsamling i København.

Lars Have Hansen konstaterede, at maskinmestrene godt kan være stolte over deres profession – en succes, uanset hvordan man måler det.

”Vores profession vokser støt og roligt. Vi er på vej mod 15.000 medlemmer, og vi er på vej mod 11.000 erhvervsaktive maskinmestre – begge er historisk høje tal, som vi forventeligt når i løbet af 2023,” sagde Lars Have Hansen og glædede sig over en positiv udvikling i tallene for alle maskinmestrenes beskæftigelsesområder: Service, handel og rådgivning, industri, skibsfart, offshore, energi, vand og bygge- og anlæg.

”Det bekræfter, at virksomheder og arbejdsgivere har fået øje på vores brede tekniske og ledelsesmæssige kompetencer, og den udvikling i beskæftigelsen vil øge vores robusthed over for udsving i konjunkturerne, som må forventes før eller siden,” sagde Lars Have Hansen.

Fantastisk udgangspunkt for fremtiden
Lige nu er antallet af maskinmesterstuderende næsten 3.000, og maskinmesterskolernes nye afdelinger sikrer, at uddannelsen når endnu bredere ud geografisk og dermed potentielt tiltrækker endnu flere studerende.

”Vi har et fantastisk udgangspunkt for fremtiden og vores placering på både det danske og globale arbejdsmarked. Vi er en fleksibel og robust profession, som historisk har klaret os godt gennem udfordrende tider,” sagde Lars Have Hansen.

Han konstaterede samtidig, at maskinmestrene kan se frem til en endnu mere travl periode med den nye SVM-regerings strammere ambitioner for at opnå klimaneutralitet allerede i 2045.

”Mål gør det ikke alene, men når der skal ske handling, som indfrier målene, får vi endnu mere travlt, da vi allerede er med i stort set alle de grønne værdikæder. Ja, vi får brug for endnu flere maskinmestre til at opfylde de endnu mere ambitiøse mål for bæredygtig udvikling,” sagde Lars Have Hansen.

Maskinmestre er med, når ledelse og teknologi mødes
Trods den succesfulde udvikling gennem 150 år understregede formanden, at Maskinmestrenes Forening ikke kan hvile på laurbærrene.

”Da foreningen blev stiftet i 1873, var de fleste maskinmestre søfarende. I dag er vi til stede nærmest i alle brancher. Vi er med i den grønne omstilling, vi er i den offentlige og private sektor, vi arbejder i Danmark og globalt. Alle steder hvor teknologi og ledelse mødes, finder man maskinmestre.”

Lars Have Hansen tilføjede, at uanset hvornår maskinmestre er blevet uddannet, har de været attraktive for det aktuelle arbejdsmarked.

”Hver eneste generation af maskinmestre er med andre ord den bedste. De uddannelsesmæssige kvaliteter skal vi holde fast i. Her er vi i tæt dialog med skoler og erhvervsliv, så vi holder os ajour med fremtidens kompetencekrav. Og vi skal arbejde for endnu bedre adgang til efter- og videreuddannelse, for maskinmestre har også brug for livslang læring,” understregede Lars Have Hansen og tilføjede, at foreningen glæder sig over den aktuelle succes og samtidig forbereder sig grundigt på fremtidens krav.