Hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien er på plads

Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Dansk El-Forbund har med Danske Rederier indgået den første hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien.

Af Martin van Dijk

Vind-offshore branchen er vokset enormt de seneste år, og alt tyder på, at denne udvikling blot vil fortsætte de næste mange år. Danmark har en central position i branchen, og sådan skal det gerne fortsætte med at være fremadrettet. Efterspørgslen på søfarende er allerede stor, og den vil blot vokse de næste mange år. Vind-offshore branchen vil med andre ord komme til at fylde mere og mere, og det har for både arbejdstagerorganisationerne og arbejdsgiverorganisationen været vigtigt at få lavet en hovedoverenskomst.

”De højt specialiserede fartøjer i Offshore vind, stiller store krav til kompetencerne ombord og er dermed meget interessante for danske maskinmestre. Vi mærker allerede en stor interesse fra vores medlemmer, så det har været vigtigt at sikre ordnede forhold for alle om bord,” siger Lars Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Hovedoverenskomsten er indgået efter konstruktive forhandlinger mellem de involverede parter, som alle har været indstillet på, at det har været nødvendigt at tænke nyt. Vind-offshore branchen er et nyt område, og selvom der naturligvis har været uenighed om detaljer undervejs, har det været tydeligt, at begge parter har været indstillet på at få lavet en hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien, og det har resulteret i en speciel hovedoverenskomst.

En særlig hovedoverenskomst
Når der sædvanligvis laves en hovedoverenskomst mellem arbejdsgiver og arbejdstager, så er den DIS-begrænset, forstået således at den kun gælder for folk, der betragtes som boende i Danmark. Her skiller den nye hovedoverenskomst for officerer på skibe i vind-offshore industrien sig ud på et væsentligt område. Den dækker alle officerer på skibe i vind-offshore industrien uanset nationalitet, hvilket fra begyndelsen var et ufravigeligt krav fra arbejdstagers side.

”Det er først og fremmest for at sikre, at der gælder lige vilkår, og at Danmark fremadrettet kan bibeholde en plads i hele offshore-industrien, da vi undgår løndumping. Derfor er det i denne sammenhæng også væsentlig at nævne, at der i den nye overenskomst for phillipske og indiske søfarende står, at de ikke er gældende for offshore-vind fartøjer. De er i stedet dækket af den nye hovedoverenskomst,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Hos dansk EL-Forbund, der er den tredje arbejdstagerorganisation, der har været en del af forhandlingerne, er der ligeledes stor tilfredshed med resultatet.

”I Dansk El-Forbund er vi rigtig godt tilfredse med, at det nu er lykkedes at indgå en ny banebrydende overenskomst for vores sejlende elektrikere og de andre faggrupper hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Nu ser vi frem til, at den nye hovedoverenskomst skal ud og leve på arbejdspladserne og komme vores medlemmer til gavn”, siger forbundssekretær i Dansk El-Forbund Martin Frank Frederichsen.

Hovedoverenskomst for menige
Med hovedoverenskomsten for officerer på plads begynder arbejdet med at få lavet en for de menige. Arbejdet er ikke påbegyndt endnu, men alle parter er enige om, at det er næste skridt.

PRESSEMEDDELELSE: Den bæredygtige omstilling kræver flere maskinmestre

En stribe af Danmarks største erhvervsorganisationer efterlyser, at der uddannes flere maskinmestre, som kan tage ansvar for transformationen af samfundet væk fra de fossile brændsler og i retning af en grøn og digitaliseret fremtid.

»Vi er glade for maskinmestre, men der uddannes for få.«

Sådan lyder det samstemmende budskab fra Dansk Industri, Danske Rederier, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Danske Maritime, Dansk Erhverv og Green Power Denmark i en ny analyse fra Maskinmestrenes Forening.

Analysen udkommer på et tidspunkt, hvor den bæredygtige omstilling med fokus på elementer som digitalisering, projektledelse, drift, vedligehold og innovation er i højsædet. Det er samtidig kompetencer og arbejdsområder, som netop maskinmestrene behersker.

»Undersøgelsen bekræfter, at maskinmestrene i den grad er efterspurgte på arbejdsmarkedet som tekniske ledere, der kan tage ansvar og løse de grønne og digitale udfordringer i dansk erhvervsliv. Det bekræfter en historisk lav ledighed på omkring én procent også,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

I Aftager- og dimittendundersøgelsen 2023 har Maskinmestrenes Forening og repræsentanter fra en række af de største danske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer samt Uddannelses- og Forskningsministeriet og maskinmesterskolerne undersøgt, om maskinmesteruddannelsen har den kvalitet og relevans, som arbejdsmarkedet har behov for.

Konklusionen viser blandt andet, at maskinmesterprofessionen står i en brydningstid, og at maskinmesterens rolle er under forandring. Fremtidens maskinmestre skal således ikke længere kun kunne udføre de klassiske – og stadig meget efterspurgte – praktiske opgaver, men også træde i karakter som udviklere og rådgivere på nye, klimafokuserede løsninger.

Samarbejde og teknologisk udvikling
Transformationen af det danske samfund i en mere bæredygtig retning finder sted på tværs af landet og i stribevis af forskellige brancher og industrier, på hospitaler og i bygninger, forsyningsselskaber, den maritime sektor og blandt rådgivningsvirksomhederne.

Undersøgelsen viser, hvordan maskinmestrene med deres særlige blik for den tekniske detalje, og deres forståelse for det overordnede perspektiv, udfylder nøgleroller og skaber værdi på bundlinjen og i CO2-regnskabet alle disse steder.

»Det er tydeligt, at virksomhederne ser efter samarbejdsevner, beslutningskraft og personlighed, og de forventer at få klare udmeldinger fra maskinmestrene. Det gælder også de nyuddannede, der hurtigt får projektlederansvar og skal tage teten på nogle store opgaver,« siger Lars Have Hansen.

I den forbindelse peger han på vigtigheden af, at virksomhederne ved, at maskinmestrenes kompetencer rækker ud over teknisk indsigt og også omfatter drifts- og energioptimering, bæredygtighed og miljøforbedringer, samt sociale kompetencer og styrken til at koordinere samarbejde mellem faggrupper.

Endelig bliver maskinmestrene uddannet til hele tiden at følge med i den teknologiske udvikling, så de altid kan inddrage de bedst mulige værktøjer og miljøvenlige løsninger til at løse en udfordring, hvilket ligeledes er noget, virksomhederne efterspørger.

»Maskinmestre er gode på nye idéer, de er nysgerrige og opdaterede online inden for industrien,« siger Senior Vice President i Danfoss, Carsten Dahlgaard.

»Det er også derfor, vi skal have uddannet endnu flere maskinmestre, så dansk erhvervsliv kan blive ved med at være på forkant med teknologierne og den bæredygtige omstilling, og være konkurrencedygtige både herhjemme og på verdensplan,« supplerer Lars Have Hansen.

Læs rapporten her.

EU vedtager mål for energieffektivisering

Med udgangen af juli måned blev der i EU-regi sat punktum for de lange forhandlinger om fælles krav til energieffektivisering, idet Ministerrådet – ligesom Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen – har stemt for direktivet.

Det betyder i store træk, at energiforbruget i alle medlemslande skal reduceres med mindst 11.7 procent frem mod 2030, når man sammenholder med prognoserne fra 2020, og det stiller store krav til alle medlemslande.

’De skal opstille vejledende nationale bidrag og baner for at nå målet i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner,’ skriver Ministerrådet i en pressemeddelelse.

Maskinmestre en del af løsningen
Energieffektivisering er et brandvarmt emne for vores profession, for maskinmestre har en stor og vigtig rolle i både idé-, udførelse- og implementeringsfasen. Det stod blandt andet klart, da formand Lars Have Hansen på årets Folkemøde på Bornholm deltog i debatten ’Energieffektivisering – hvorfor sker det ikke?’

Her var 2030-klimamålene også på dagsordenen, og konklusionen blev, at det samfundsmæssigt er vigtigt at prioritere og tænke langsigtet på tværs af virksomheder og det offentlige – og her har maskinmestre en vigtig rolle.

Det har længe primært handlet om vedvarende energi, og at debat og fokus nu kigger mod energieffektivisering er rigtig godt – og vigtigt, hvis målene skal nås. ”Den kWh, som ikke forbruges, skal ikke produceres!”

Læs i øvrigt Maskinmestre er brobyggere til fremtidens grønne arbejdsmarked, Maskinmestrene vil gøre den bæredygtige fremtid til virkelighed og Brug for flere maskinmestre i den grønne omstilling.

Skal jeg vælge ferie med løn eller feriegodtgørelse?

Ferietiden er over os. De fleste maskinmestre får udbetalt deres almindelige løn, når de holder ferie. For enkeltes vedkommende kan det dog betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet. Da dette valg skal meddeles arbejdsgiver inden ferieårets start den 1. september hvert år, handler denne uges nyhedsbrev om de to ferietyper og beregningen af betaling under ferien. Derved kan du blive klogere på, om du ønsker feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Som lønmodtager i Danmark optjener man løbende ferie efter ferielovens regler, hvilket inkluderer en form for betaling under ferien, så man ikke er nødsaget til at gå uden løn. Medarbejderen optjener 2,08 dages ferie om måneden, hvilket sammenlagt over et år svarer til 5 ugers ferie. Dette udgangspunkt gælder for alle lønmodtagere, men ferieloven indeholder dog to forskellige måder at få betaling under ferie på – nemlig feriegodtgørelse og ferie med løn.

Arbejdsgiver kan ikke bestemme, hvilken af de to betalingsformer, der anvendes. Afgørende er som udgangspunkt, hvad medarbejderen har ret til efter ferieloven. I nogle situationer kan medarbejderen dog også selv træffe et valg herom.

Hvad betyder ferie med løn?
Når en medarbejder har optjent ret til ferie med løn, får vedkommende udbetalt sin normale og fast påregnelige løn under ferien. Hertil kommer almindelige løndele, som eksempelvis pension, samt et ferietillæg på 1 % af den ferieberettigede løn. Ferietillægget kan enten udbetales i takt med at ferien holdes eller alternativt af to omgange med hhv. lønnen for maj og august. For nogle arbejdspladser er der aftalt et højere ferietillæg, men det lovmæssige minimum er 1 %.

En medarbejder har efter ferieloven ret til at modtage ferie med løn, hvis vedkommende:

– har ret til fuld løn under sygdom,

– har ret til fuld løn på arbejdsfrie søgnehelligdage, og

– har et opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side på mindst 1 måned.

Disse betingelser er alle opfyldt for funktionærer. Da størstedelen af maskinmestre er funktionæransat, er det således udgangspunktet for en maskinmester, at der holdes ferie med løn.

Får man ferie med løn er det eneste tidspunkt, hvor medarbejderen får udbetalt feriegodtgørelse i stedet, hvis vedkommende har tilgodehavende ferie ved fratræden, da disse skal afregnes til feriekonto eller anden feriekasse.

Hvad er en feriegodtgørelse?
Opfylder man ikke ovenstående kriterier for retten til ferie med løn, får man efter ferieloven i stedet afregnet en feriegodtgørelse, som kan udbetales under afholdelse af ferie. Dette er ofte, men ikke altid, tilfældet for timelønnede medarbejdere.

Ved en feriegodtgørelse afregnes der hver måned 12,5 % af den ferieberettigede løn til en feriekasse (typisk Feriekonto). Når medarbejderen holder sin ferie, får vedkommende udbetalt sine feriepenge fra feriekassen til at dække den manglende løn fra arbejdsgiver.

Muligheden for selv at vælge
En medarbejder, som har ret til ferie med løn, kan dog kræve at få betaling i form af en feriegodtgørelse svarende til 12 % af den ferieberettigede løn i stedet for at udnytte retten til løn under ferie og ferietillæg.

Dette skal medarbejderen anmode om før ferieårets begyndelse (den 1. september) eller i forbindelse med tiltræden. Valget gælder for det pågældende ferieår. Som arbejdsgiver kan man ikke nægte at imødekomme medarbejderens ønske, hvis det er meddelt rettidigt.

Det bemærkes, at det kun er medarbejdere med ret til ferie med løn, som har valgfrihed. Har man ikke ret til ferie med løn efter ferieloven, får man feriegodtgørelse på 12,5 % af den ferieberettigede løn.

Hvornår er det en fordel at bede om feriegodtgørelse?
Såfremt en stor del af lønnen udgøres af variable løndele, eksempelvis overtidsbetaling eller uforudsigelige og ikke-faste øvrige tillæg, kan det nogle gange betale sig at vælge feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Det skyldes, at variable løndele er en del af den ferieberettigede løn, som der beregnes feriegodtgørelse af.

Modsætningsvist tages der ikke højde for sådanne variable løndele ved den betaling man får, når man får ferie med løn. Overtidsbetaling anses nemlig ikke for en del af den ”fast påregnelige løn”, uanset hvor fast man arbejder over. Udgør overtidsbetaling således en stor del af lønnen hver måned, vil man opleve, at lønnen under ferien er lavere end den man plejer at få, når man får ferie med løn.

Hvis der forventes at være en del variable løndele gennem det kommende ferieår, kan det derfor for nogle betale sig at bede om feriegodtgørelse for det pågældende ferieår, inden ferieårets start.

Forventes der derimod ikke at være meget overarbejde eller andre variable tillæg, eller er man (som de fleste maskinmestre) ansat på jobløn uden overtidsbetaling, kan det fortsat bedst betale sig at holde fast i udgangspunktet med løn under ferie.

Ønsker du at læse mere om ferielovens regler, kan du læse vores tidligere nyhedsbreve om sygdom under ferie og virksomheder, som holder ferielukket. Har du øvrige spørgsmål, opfordrer vi dig til at kontakte Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.