Maskinmestre skaber fremtidens teknologi
Når teorier skal omsættes til praksis, teknologi implementeres og driften optimeres, er det meget ofte maskinmestrene, der har det store overblik og ansvar. Det gælder både til søs, i energisektoren, forsyningsselskaberne, produktionsindustrien og i den automatiserede bygningsdrift.
- Hydrogenen skal flyde i Hirtshals
- Den interne fagdialog gør forskellen
- ”Vi har alle sammen en fælles drøm”
- FM er blevet strategisk for Topsoe
- First movere, maskinmestre og e-metanol – Kassø har det hele
- Grønt overskud på Sorøs varmekonto
- Mange veje til en fast karriere på havet
- Maskinmestrene skal kunne holde takten på forskningens dansegulv
- Få løftet de økonomiske teknikker
- Optimering får Marcus først i mål
- Årets underviser brænder for sit fag
De mangfoldige maskinmestre
Power-to-X og metanol, rejsende teknikere, facility management, fjernvarme og offshore. Maskinmestrene er over det hele i udviklingen af morgendagens løsninger til et grønnere og mere effektivt samfund.
Her kan du møde et lille udsnit af de maskinmestre, der bidrager til udviklingen.
Hydrogenen skal flyde i Hirtshals
På Hirtshals Havn er 10 partnere er gået sammen om at etablere en bæredygtig brintinfrastruktur i Nordjylland. Projektet hedder Convey og omfatter opførelsen af et 6 MW elektrolyseanlæg, en tankstation til lastbiler og et distributionsnet til brint samt ilt og varme.
Blandt projektets centrale aktører finder vi Hydrogen Valley med maskinmester og teknisk projektleder Søren Kart Stevns i spidsen, og Hanne Skovby Overgaard, der er udviklings- og projektchef i Greenport North, som er en af partnerne i Convey.
Maskinmestrenes Podcast har talt med de to om, hvad Convey-projektet egentlig er for en størrelse, hvordan de langsigtede mål ser ud, og hvordan det hele er kommet fra land samt Søren Kart Stevns’ opgave med at udarbejde en europæisk guideline for tilsvarende projekter.
»Om fire år skal vi gerne have et anlæg og offtakers på plads, så vi i partnerkredsen kan se, hvad det er for en business case, vi ser ind i. Og den skal helst være god, for det, vi er oppe mod, er jo fossile brændstoffer, der nærmest presser sig selv op af jorden nede i Mellemøsten, eller for den sags skyld ude i Nordsøen. Vi må se, hvordan det samlede regnskab ser ud; det er det, vi skal have fokus på,« siger han.
Malen de Beer og Carl Christian Vad Knudsen er kolleger i Beumer Group med flere overlappende opgaver, men også meget forskellige baggrunde. Mens Malen de Beer, der oprindelig er fra Sydafrika, kom til i 2019, kan Carl Christian Vad Knudsen se tilbage på næsten 30 år i virksomheden.
Som Senior Electrical Design Engineer sætter sidstnævnte stor pris på at have mange fagfæller blandt sine kolleger. Beumer Group kan således mønstre lidt over 70 maskinmestre på sit site i Aarhus, og det gør en forskel i hverdagen.
»Når man synes, man har brug for sin maskinmesterviden, så er det rart, at man kan diskutere med en ligesindet. Vi har så utrolig mange gode kolleger, der ikke er maskinmestre, som også er meget snu og kloge, men en gang i mellem er det godt at høre, at den man taler med, ved noget om de samme ting,« siger Carl Christian Vad Knudsen.
For Malen de Beer, der i dag er Electrical Engineer, er den høje blandt de ansatte i virksomheden – omkring 10 år – særdeles inspirerende.
»Det siger jo noget om, at det her er en god arbejdsplads, og det kunne jeg mærke fra dag ét. Alle er åbne, alle er hjælpsomme, ligesom Carl Christian siger med sparring; alle er villige til at droppe deres opgave her og nu, hvis du har et vigtigt spørgsmål, så det gør en stor forskel,« siger han.
”Vi har alle sammen en fælles drøm”
Louise Nielsen og Julius Birkbo er klassekammerater på 5. semester på SIMAC i Svendborg og deler begejstringen over de funklende friske fysiske forhold for deres undervisning, hvor eksempelvis nærheden til vandet giver et helt andet forhold til det maritime miljø, som Julius Birkbo påpeger.
»Jeg kan virkelig godt lide de nye rammer, og jeg synes, det er fedt at man kommer tæt på de andre studerende, nu hvor de tre gamle skoler er blevet samlet her. Det giver bare en virkelig god dynamik,« siger Louise Nielsen.
Maskinmestrenes Podcast har mødt dem begge til en snak om studielivet på Sydfyn, og Julius Birkbo bekræfter, at det giver noget godt til miljøet at have flere forskellige uddannelser med et maritimt fokus, hvilket også tiltrækker flere forskellige typer studerende.
»Man får udvidet sin menneskelige horisont ved at gå her. Det er faktisk et ret diverst sted, selvom man måske ikke ville tro det,« som han siger.
Facility Management er blevet strategisk for Topsoe
For en multinational virksomhed som Topsoe, der blandt andet leverer teknologi og løsninger til omstillingen af den globale energisektor i en mere klimavenlig retning, er Facility Management en vigtig disciplin.
For tiden er virksomheden ved at opbygge en global FM-organisation op ud fra et ønske fra ledelsens side om at få synergier til at fungere på tværs af de forskellige lande, hvor Topsoe er til stede. Maskinmestrenes Podcast har mødt Director for Global Facility Management, René Jacobsen, til en snak om både den opgave, ovennævnte spørgsmål og det øvrige arbejde i Topsoes FM-team.
I det team finder man adskillige maskinmestre, herunder Property Manager Allan Rask Walbum, der har en del år på havet bag sig, inden han gik i land og begyndte at arbejde med FM i større bygninger. Det fangede ham hurtigt og blev en decideret karrierevej, da han kom til Topsoe i efteråret 2019.
I jobbet sætter han stor pris på sine kompetencer og erfaringer som maskinmester. Det gælder både i forhold til ledelse, men også den praktiske indsigt i tekniske installationer, som han kan dele med yngre kolleger i teamet, der til gengæld har en nyere viden om nogle andre ting.
»Det er jo nogle år siden, jeg selv sad med hovedet i bøgerne, så jeg nyder godt af deres input og teori, der er frisk i erindringen. Og den kombination er rigtig god og brugbar på områder som ventilation, el, køl og så videre,« siger han.
First movere, maskinmestre og e-metanol – Kassø har det hele
I Kassø vest for Aabenraa har den danske energivirksomhed European Energy lagt sidste hånd på et af verdens første – og største – Power-to-X-anlæg, hvor hovedproduktet er grøn e-metanol – op mod 42.000 ton årligt, som A. P. Møller – Mærsk, Lego og Novo Nordisk allerede har skrevet kontrakt på at aftage.
Til at konstruere og sidenhen drifte det store og komplekse anlæg i Sønderjylland har European Energy ansat i omegnen af 30 maskinmestre. Maskinmestrenes Podcast har mødt to af dem, Construction Manager Henrik Hestbek og Plant Manager Carsten Sørensen, til en snak om anlægget og fremtidsperspektiverne.
»Vi bygger stort set alt fra bunden på anlægget, så hele rammeværket omkring kvalitet, miljø og sikkerhed har jeg sidder og bygget op sammen med O&M (Operations & Maintenance, red.). Så vi har bygget en organisation op, ansat en masse maskinmestre blandt andet, og gør det hele klar til at overtage det, Hestbek og drengene bygger,« siger Carsten Sørensen.
»At være first mover og en del af European Energy – what’s not to like. At møde masse fantastiske kolleger, der brænder for det her; brænder for at være grønne, for fremtiden, og for at det, vi laver, kommer til at bane vejen for mange andre ting rundt omkring i verden, det kan vi jo ikke være andet end stolte af,« understreger Henrik Hestbek.
Forældrenes redning skabte Peters bånd til havet
Peter Nguyen er blevet maskinmester og har arbejdet til søs med stor respekt for farerne på havet. Hans forældre mødte hinanden under en redningsaktion ved Vietnam i 1984, og et job med svejseopgaver på offshore-rigs plantede idéen, der fik ham til at starte på Aarhus Maskinmesterskole.
»Når jeg kigger tilbage på studietiden, så er det en af de bedste perioder i mit liv. Man havde jo på mange måder rigtig meget frihed, og vi havde et godt sammenhold i min klasse. Man blev også hele tiden opdateret på ny viden, så det var spændende, og det er også sådan noget, der driver mig,« siger han.
Siden blev det til godt fem et halvt år hos Christiania Shipping for den i dag 35-årige nordjyde. Nu er han så vedligeholdelsesingeniør hos Novonesis, men tanken om at vende tilbage til havet er ikke langt væk – den specielle forbindelse glemmer han i hvert fald aldrig.
»Jeg har i den grad historien med mig. Min bedstefar var fisker og døde faktisk til søs, så jeg har altid haft stor respekt for havet og tænkt, at jeg genre ville se frygten i øjnene ved selv at opleve, hvordan det er at leve og arbejde på havet. Det har altid været spændende for mig,« siger han.
Sorø Bioenergi er for et års tid siden begyndt at modtage overskudsvarme fra fødevareleverandøren Hørkram Foodservice, som ligger få hundrede meter væk. Samarbejdet mellem Hørkram og energiselskabet AffaldPlus, der ejer Sorø Fjernvarme, gavner i den grad begge parter.
Sorø Fjernvarme kan klare sig med et lavere forbrug af have/parkaffald og mindre indkøb af lokal skovflis, mens Hørkram opnår energineutral bygningsdrift, hvilket taler godt ind i virksomhedens fokus på at nedbringe miljøaftrykket, hvor det er muligt.
Det samarbejde er omdrejningspunktet for denne udgave af Maskinmestrenes Podcast, hvor vi taler med maskinmester og energichef i AffaldPlus, Ole J. Andersen, og centerdirektør i Hørkrams Sorø-afdeling, Claus Bredvig.
»Den energi, som Claus har brugt til at køle ned ovre hos ham, og som kommer i en anden form herover til os, den er én gang skabt, og der er en klimabelastning fra den. Derfor er nøglen for os at få udnyttet den energi, så vi ikke skal øge klimabelastningen vil at lave en tilsvarende energimængde på en anden måde,« forklarer Ole J. Andersen.
Mange veje til en fast karriere på havet
Hvordan får man egentlig foden indenfor i offshore-sektoren? Hvordan ser livet som maskinmester på en produktionsplatform eller en mobil borerig ud, hvilke overvejelser skal man gøre, inden man går ind i det, hvilke kompetencer skal man have (eller får man), hvilke risici skal man tænke på arbejdsmæssigt, hvordan er praktikmulighederne og så videre.
Det har Maskinmestrenes Podcast talt med maskinmester Rasmus Langeberg Winther og hans kollega Palle Mullesgaard Pedersen om. De er begge ansat i Semco Maritime, der er blandt de førende leverandører til netop offshore-sektoren i Danmark og udlandet.
Rasmus Langeberg Winther er tidligere vagtgående på Tyra-feltet og i dag Chief Production Operator og dermed faglig chef for en gruppe teknikere på et walk-to-work-skib, der sejler rundt mellem de mindre, ubemandede platforme i Nordsøen, kaldet satellitter, for at udøve vedligehold og andre opgaver.
Allerede fra studiestart på Fredericia Maskinmesterskole vidste han, at han ville arbejde offshore, og en bachelorpraktik hos Kosan Gas, der ligeledes gav et tidligt indblik i branchen, viste sig – helt som ventet – også at være en fordel, da de første jobsamtaler skulle afvikles.
»Jeg fik beskæftiget mig med nogle ting, som stemte godt overens med det, der foregår ude på søen, så hvis man kan vælge noget, der tilnærmelsesvis går i samme retning som den sektor, man gerne vil ind i, så har man gode muligheder,« siger Rasmus Langeberg Winther.
I august 2025 afholdt de otte maritime uddannelsesinstitutioner i Danmark Maritimt Forsknings- og Uddannelsestopmøde, hvor 350 deltagere fra hele landet samledes for at knytte nye partnerskaber, der kan løfte indsatsen på området yderligere.
Maskinmestrenes Podcast var med og taler i udsendelsen her med tre af deltagerne i form af forskningschef fra Aarhus Maskinmesterskole, Casper Raahede, der var med til at arrangere det to dage lange event i Odense Congres Center, Ph.d. og Head of R/D Henriette Falbe-Hansen fra SIMAC samt forsknings- og udviklingsansvarlig Niels Tingleff Haastrup fra Fredericia Maskinmesterskole.
Forsknings- og Uddannelsestopmødet blev åbnet af blandt andre CEO Jenny Braat fra Danske Maritime, der i sin tale var inde på, at Det Blå Danmark generelt er et succesfuldt erhverv med en meget lav ledighed, men også at det kræver en indsats fra sektorens uddannelsesinstitutioner at fastholde det billede.
»Vi skal blive ved med at løfte vores kompetencer, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt lige nu. Når vi laver forskning og udvikling på vores skoler, skal det være noget, vi kan bruge i undervisningen, så derfor kunne jeg godt tænke mig, at der også er fokus på, hvordan vi kan implementere og formidle det, så det bliver en integreret del af institutionen,« siger Henriette Falbe-Hansen.
Få løftet de økonomiske teknikker
Med etableringen af et nyt netværk for økonomi vil Maskinmestrenes Forening give deltagerne mulighed for at udveksle viden og erfaringer, der kan give inspiration til arbejdet. Tovholder og koordinator på netværket er maskinmester Rasmus Egedal Lynge, der er Director of Sales & Business Development i FORCE Technology.
I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast kan du møde Rasmus samt assisterende netværkskoordinator – og maskinmester – Johan de Place fra OMØ og Peter Nordgaard, der er økonom og holdt oplæg på netværkets første møde.
Møderne i netværket – planen er tre-fire om året – skal handle om det, der er vigtigt i deltagernes hverdag og virksomheder. Det kan være alt fra indkøb over ESG til investeringer og uforudsete driftsomkostninger, kunstig intelligens i regnskabet, beregning af dækningsbidrag, Power BI og meget andet.
»Networking er selvfølgelig også en stor del af det, så man kan dele sine erfaringer. Og så kan det da være, at nogen bliver inspireret til at skulle noget mere med økonomien, det kunne være fantastisk,« siger Rasmus Egedal Lynge.
Kombinationen af maskinmester Marcus Christiansens evner inden for udvikling og optimering, og hans far Claus Christiansens mangeårige erfaring med motordrevet racerløb er en formel på succes, der for nylig har sikret deres fælles team, Speedy’s Racing, europamesterskabet i FIM European Super Twin Top Fuel-klassen for sjette år i træk.
Klassen består af nogle særdeles potente motorcykler, og også nogle teams med nogle helt andre budgetter og ditto tidsrammer end Marcus og Claus har til rådighed. I denne udgave af Maskinmestrenes Podcast fortæller de to om, hvordan de ikke desto mindre slår ’de dyre drenge’ gang på gang.
I de enkelte løb er det nemlig alle de små detaljer, der gør forskellen.
»Vi skal forudprogrammere alting – hele setuppet til turen – på en timer, så efter så og så lang tid skal den gøre præcis det og det. Hvis den så spinner lidt, så er der ikke en regulator, der skruer lidt ned for kraften, det er bare ærgerligt. Det skal sættes op på dagen, og det er det, der gør det interessant. Det er det team, og den kører, der er bedst på dagen, som vinder,« siger Marcus Christiansen.
Årets underviser brænder for sit fag
Adjunkt Thomas Haahr fra Teknika har modtaget Undervisningsprisen 2025, ikke mindst på baggrund af et stort engagement og begejstring for el-faget og den grundlæggende elektroteknik, som er hans fagområde på skolen, hvor han har haft sin gang de sidste fire år.
Maskinmestrenes Podcast har taget en snak med Thomas og to af hans studerende, Kristoffer Hende Larsen og Jens Bonde Mikkelsen, der begge læser på 4. semester, om blandt andet betydningen af prisen og vigtigheden af at brænde for det, man underviser i.
»Jeg har svært ved at se et job, der er mere meningsfuldt end at være underviser. Jeg kan se, at jeg betyder rigtig meget for de drenge og piger, jeg har med at gøre i klasselokalet – og de betyder også rigtig meget for mig,« siger Thomas Haahr.
Læs også
Maskinmestrene er i centrum, når omstillingen af samfundet til mere klimavenlige energiformer, arbejdsgange og processer skal føres ud i livet.
Landet over har masser af maskinmestre ansvar for at omsætte visioner og teorier til praktiske løsninger, håndgribelig optimeringer og nye produkter, der gør en forskel i retning af et grønnere samfund.
