Fokus på udvikling og værdiskabelse

Bestyrelsen i Maskinmestrenes Forening arbejder ud fra missionen om at udvikle og styrke værdien af professionen – i samfundet og for den enkelte. Der sker ud fra en vision om at maskinmestre er nøglespillere i omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Samtidig skal det enkelte medlem sikres attraktive lønforhold og arbejdsvilkår. Det sker ud fra en strategi med fem hovedpunkter:
  • Branding
    Udbrede viden om maskinmesterprofessionen.
  • Synlighed, Service & Rådgivning
    Øge medlemmernes kendskabsgrad til services og produkter og varetage deres interesser og aktuelle behov.
  • Tiltrækning & tilknytning
    Få de studerende ind som studiemedlemmer og fastholde aktive og seniormedlemmer.
  • Udvikling af professionen
    At være relevant på fremtidens arbejdsmarked.
  • Stærk organisation
    At skabe gode rammer for at kunne indfri medlemmernes berettigede forventninger.
Derudover er Maskinmestrenes Forening repræsenteret i flere end 50 råd, bestyrelser og udvalg. Se listen over repræsentationer her

Lars Have Hansen om uddannelsens kvalitet

Se video

Maskinmesteruddannelsen skal fortsat være relevant

Gennem mere end 150 år har de danske maskinmestre været attraktive på arbejdsmarkedet, fordi uddannelsen er fulgt med tiden og hele tiden har været relevant og opdateret på ny teknologi. Derfor er beskæftigelsen høj, og det skal den fortsat være i fremtiden, hvilket Maskinmestrenes Forening løbende arbejder for.

I den forbindelse er det afgørende, at virksomhederne ved, hvad de kan bruge maskinmestrene til, ligesom kvaliteten af uddannelsen skal være høj, og indholdet skal være det rigtige.

Uddannelsens udvikling skal fortsætte

Maskinmestrene er allerede beskæftiget i en lang række forskellige brancher, og det billede vil bestyrelsen arbejde for at både fastholde og styrke fremadrettet. Én ny maskinmester i en sektor eller en virksomhed har det med at bane vejen for flere, så også i 2026 vil bestyrelsen fokusere på at udbrede kendskabet til maskinmestrenes brede kompetencer.

Peter Skovgaard om arbejdsmarkedets udvikling

Se video

Modernisering af foreningens vedtægter

Bestyrelsen har i 2025 arbejdet med at modernisere, præcisere og fremtidssikre foreningens vedtægter. Flere af bestemmelserne har været uændrede i mange år, mens foreningen, medlemskredsen og arbejdsmarkedet har udviklet sig markant.

En del af ændringerne har været drøftet og justeret over en længere periode og bygger på både praktiske erfaringer, juridisk gennemgang og et ønske om at samle administrative forhold uden for vedtægterne, så vedtægterne i højre grad fokuserer på de grundlæggende, demokratiske og organisatoriske rammer for foreningen.

Samtidig har bestyrelsen lagt vægt på, at ændringerne skal ske med respekt for foreningens historie og identitet – herunder den maritime forankring – men også med blik for den faktiske sammensætning af medlemmernes erhverv i dag.

Derfor fremlægger bestyrelsen en række forslag til vedtægtsændringer på generalforsamlingen onsdag 11. marts og i den efterfølgende urafstemning.

Læs mere om baggrunden og de konkrete forslag til vedtægtsændringer i februar-udgaven af fagmagasinet Maskinmesteren

Bestyrelsen arbejder for din karriere

Som medlem af Maskinmestrenes Forening har du en bestyrelse bestående af en formand og 14 aktive medlemmer, der arbejder for dig.

Af de 14 medlemmer er syv ansat på land og syv tilknyttet maritime- og offshore-erhverv. I bestyrelsen sidder desuden en observatør fra Maskinmesterstuderendes Landsråd, to kritiske revisorer og to revisorsuppleanter.

Bestyrelsen vælges af medlemmerne for en fireårig periode.

Foreningen har vokset sig stærk

Se video

Ocean Plastic Forum og arbejdet for et renere havmiljø

Siden starten i 2017 har Ocean Plastic Forum, som Maskinmestrenes Forening var medstifter af, etableret sig som en vigtig aktør med fokus på opsamling og genanvendelse af havplast.

Foreningen tæller nu 30 medlemmer fra hele værdikæden, og i 2025 fortsatte arbejdet med at gøre idéer til virkelighed gennem forskellige projekter i både ind- og udland.

Få et indblik i den seneste udvikling fra Lars Have Hansen, der også er formand for Ocean Plastic Forum.