Ajour 2025
Erhvervskonferencen Ajour er stedet, hvor teknologi og mennesker mødes. Det er branchens største årlige event, hvor over 2.000 deltagere får to dages konference kombineret med en udstilling med 150 deltagende virksomheder.
Rekordernes faglige mødested
Med højaktuelle emner som forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur og oprustning på dagsordenen markerede erhvervskonferencen Ajour sig endnu engang som rekordernes faglige mødested med fokus på innovation, bæredygtig omstilling og Management of Technology.
Flere end 2.200 deltagere lagde over to dage i slutningen af november vejen forbi den udsolgte hal, hvor 150 udstillere viste produkter, løsninger og teknologisk tanker frem. Begge tal er de højeste i konferencens snart 25 år lange historie.
Jeg ser den rekordstore deltagelse som udtryk for, at Ajour har formået at styrke sin relevans som det bedste sted at finde inspiration, ny viden og styrke sit netværk. Vi havde mange nye udstillere med i 2025, så der var rift om pladserne, og den dynamik, som blandingen af nye og genkendelige udstillere skaber, er en stor styrke for udstillingen.
Lars Have Hansen, formand, Maskinmestrenes Forening.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu til 25 års-jubilæumsudgaven af Erhvervskonferencen Ajour 2026, der afvikles i dagene 26.-27. november i Odense.
Læs om
Energikonferencen 2025
Energikonferencen er stedet, hvor den danske energisektor samles til faglig fordybelse og strategisk udsyn.
Folkemødet 2025
I midten af juni 2025 var Maskinmestrenes Forening endnu engang repræsenteret til Folkemødet på Bornholm.

