Der afvikles årlige møder med fokus på bl.a. den seneste udvikling på arbejdsmarkedet i samtlige 20 kredse, herunder også Singapore og i Grønland. Se aktuelle møder her

Bestyrelsesmøder

Bestyrelsen mødes 6-8 gange årligt. Den er valgt af medlemmerne og består af en formand og 14 aktive medlemmer. Se bestyrelsen her.

Energikonference

Den største energikonference uden for København samler hvert år branchen i april for at drøfte højaktuelle emner om energiforsyning og sikkerhed – Se mere om konferencen i 2025 her.

Danmarks største demokratifestival samler politikere, organisationer og borgere i Allinge. Maskinmestrenes Forening deltager aktivt i debatter og netværk.

Stand på HI Tech & Industry Scandinavia

Maskinmestrenes Forening profilerer professionen og foreningens erhvervskonference Ajour på Skandinaviens største industrimesse, der afvikles hvert andet år i Herning.

Kulturnatten 2025

Åbent hus i sekretariatet på Sankt Annæ Plads i København med rundvisning, dialoger og historiske foredrag.

Budskabet fra arbejdsmarkedets parter er entydigt: Der skal uddannes flere maskinmestre! Vi arbejder løbende sammen med maskinmesterskolerne og de maritime uddannelsescentret for at brande uddannelsen.

Vi forhandler løbende relevante overenskomster og aftaler på arbejdsmarkedet.

Kredsaktiviteter

Kredsene er dit regionale netværk og holder hvert år op mod 50 arrangementer, hvor kolleger mødes for at netværke og få ny viden. Se aktuelle møder her.

Generalforsamling

Holdes hvert år i første halvdel af marts – skiftevis på Sjælland, i Jylland og på Fyn.

Maskinmestrenes Forening profilerer professionen og foreningens erhvervskonference Ajour på Skandinaviens største fagmesse for branchen inden for vand, varme, sanitet, ventilation og indeklima, der afvikles hvert andet år i Odense.

B&K seminar

Bestyrelsen og kredsformændene mødes hvert år for at drøfte aktuelle temaer og udvikling af foreningens aktiviteter.

Vi arbejder proaktivt på at styrke relationen til dig som medlem med det formål, at du får mest muligt ud af dit medlemskab og er opmærksom på de fordele med adgang til eksempelvis individuel sparring og rådgivning, aktiviteter og andre medlemsfordele.

Ajour 2025

Branchens største erhvervskonference, der i 2025 satte rekord igen med over 2.200 deltagere og 150 udstillere. I 2026 kan Ajour fejre 25 års jubilæum. Oplev eller genoplev Ajour 2025 her

Vi tilbyder løbende personlig sparring og rådgivning – uanset, hvor du er i din uddannelse eller arbejdsliv. Vores juridiske afdeling tilbyder alle former for juridisk assistance med eksempelvis gennemlæsning af ansættelseskontrakt eller hvis du havner i en konflikt eller anden uheldig situation. Vi tilbyder også coaching, karriererådgivning og en lang række kurser og efteruddannelse.

Maskinmesteren

Vi udgiver fagmagasinet Maskinmesteren 12 gange årligt og andre specialudgivelser – se aktuelle udgivelser her

Faglige netværk

Bliv inspireret, styrk fagligheden og del værdiskabende viden. 17 forskellige faglige netværk sikrer, at du kan møde kolleger inden for samme områder og brancher. Se aktuelle møder her.

Alle valg, godkendelser af regnskab og budget samt øvrige indkomne forslag sendes til urafstemning i forlængelse af generalforsamlingen.

To gange årligt dimitterer nye maskinmestre. I 2025 bød vi velkommen til flere end 500 nye maskinmestre.

Hvert andet år gennemføres en omfattende undersøgelse med det formål at sikre den løbende kvalitet og relevans af maskinmesteruddannelsen i forhold til erhvervslivets efterspørgsel. I 2025-udgaven medvirkede 231 virksomheder og 341 maskinmestre, som er dimitteret inden for de seneste tre år.

Som medlem har du adgang til en lang række fordele, som vi løbende arbejder på at udvikle. Se dine fordele her

Lønstatistik

Vi udarbejder hvert år en lønstatistik om udviklingen i lønningerne på arbejdsmarkedet. Statistikken anvendes af rederier, virksomheder, stat, regioner og kommuner samt medlemmerne som grundlag i forhandlinger om løn, pension og øvrige ansættelsesforhold. Se Lønstatistik 2025 her

Foreningen er repræsenteret i flere end 50 eksterne råd, udvalg og bestyrelser.

Maskinmestrenes Podcast

Vi producerer løbende podcast. Lyt til flere end 100 podcast på https://www.mmf.dk/podcast/ eller Spotify.

Talsmænd og tillidsrepræsentanter

Maskinmestrenes Forenings talsmænd og tillidsrepræsentanter spiller en vigtig rolle både for og deres forskellige arbejdspladser og for deres kolleger. De er ofte bindeleddet mellem medlemmerne og foreningen – og omvendt.