Nyt uddannelsesudspil – maskinmesteruddannelsen starter op i Sønderborg og Thisted

I dag præsenterede regeringen udspillet ’Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund’, der skal sørge for, at man, uanset hvor i landet man bor, har uddannelser tæt på. Udspillet bygger blandt andet på, at der skal oprettes 25 nye uddannelser uden for de fire store studiebyer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – frem mod 2025.

Regeringen vil med uddannelsesudspillet blandt andet sikre erhvervslivet de bedste forudsætninger for at tiltrække kompetent arbejdskraft samt forbedre uddannelsesmulighederne udenfor de centrale uddannelsesbyer. Der er tale om i alt 7.500 nye studiepladser i de kommende fire år, og én af dem er maskinmesteruddannelsen, som påtænkes at skulle startes op i Thisted og Sønderborg.

I den sammenhæng udtalte indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad på dagens pressemøde blandt andet, at der i Sønderborg og omegn findes både store og særdeles specialiserede industrivirksomheder, som har kendskab til og brug for maskinmestre, og at det derfor er et oplagt sted til endnu en maskinmesterskole. Den holdning deles af Sønderborg Kommunes borgmester, Erik Lauritzen (S).

– Vi er rigtig glade for, at man ser potentialet i Sønderborg-området, og at vi bliver tilgodeset med en ny, stærk uddannelse som maskinmesteruddannelsen. Der er blevet lyttet til vores styrkepositioner, så vi uddanner unge til job i de brancher, der er stærke – eller er ved at blive det – i vores område,’ siger borgmesteren i dag til JydskeVestkysten og hæfter sig især ved, at maskinmestre kommer med de rigtige kompetencer til at udvikle og implementere nye energirigtige og grønne løsninger og på den måde bliver et godt supplement til områdets øvrige tekniske uddannelser i Danmarks fjerdestørste industrikommune.

Også i Maskinmestrenes Forening imødeses initiativet.

’Det er positivt, at der i fremtiden bliver endnu bedre og geografisk bredere mulighed for at uddanne flere maskinmestre. Det er en profession, som industrien i høj grad efterspørger blandt andet i forbindelse med den grønne omstilling. I Maskinmestrenes Forening glæder vi os til at se, hvordan der i den kommende tid arbejdes videre med udspillet fra regeringens side, og vi fortsætter som organisation vores gode dialog og samarbejde med de eksisterende skoler og uddannelsescentre, så vi også i fremtiden sikrer, at uddannelsen – uanset hvor i landet den foregår – holder sin høje kvalitet,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Øget fleksibilitet nødvendig ved vaccination af søfarende

Maskinmestrenes Forening har sammen med Metal Maritime og 3F Søfart opfordret regeringen til at indføre fleksibilitet i bookingsystemet, så de søfarende kan få vaccinetider.

I indeværende uge har Maskinmestrenes Forening sammen med Metal Maritime og 3F Søfart skrevet til erhvervsminister Simon Kollerup og sundhedsminister Magnus Heunicke med henblik på at få en øget fleksibilitet ved vaccination af søfarende. I brevet henviser vi til de søfarendes centrale position i sikring af forsyningskæderne og gør samtidig opmærksom på, at søfarende i forbindelse med Corona-pandemien har udført arbejde under svære betingelser.

‘Vi har rettet henvendelse til ovennævnte ministre, fordi det har vist sig, at søfarende har haft vanskeligheder ved at få de nødvendige to vaccinationer ud fra myndighedernes prioriterede rækkefølge på grund af manglende fleksibilitet i forbindelse med booking af vaccinetider, der matcher ude- og hjemmeperioder. Det har ligeledes vist sig, at det ikke har været muligt i stedet at få tilbudt Moderna vaccinen, idet der kan gå op til 12 uger mellem vaccinationerne i stedet for Pfizer vaccinen, hvor der skal gå betydelig kortere tid mellem vaccinationerne’ udtaler formand Lars Have Hansen.

Afvist af regionen
I vores brev til ministrene henvises der til et konkret eksempel, hvor en maskinchef fra Region Syddanmark måtte opgive at booke tider. Da han efterfølgende henvendte sig til regionen af flere omgange med problemer med at booke vaccinetider på grund af ude- og hjemmeperioder, blev han afvist med bemærkning om, at han var den tredje søfarende, der samme dag havde henvendt sig til regionen.

Forslag til regeringen
Vi har derfor foreslået regeringen følgende:

  • At give mulighed for at tilpasse vaccineforløb tidsmæssigt mere fleksibelt, når dette tilbydes den søfarende, sådan det er muligt at få begge vaccinationer i hjemmeperioden.
  • At ændre tilbud på vaccinetype til den søfarende således, at det i stedet bliver Moderna vaccinen, der tilbydes.

Formand Lars Have Hansen understreger, at vi ikke beder om at komme først i køen eller få anden positiv særbehandling. Vi opfordrer ene og alene til, at vaccineprogrammet tilføjes fleksibilitet, så søfarende kan gøre brug af vaccinetilbuddet på lige fod med alle andre danskere.

Læs brevet fra de tre organisationer her.

Er min tilkaldevagt arbejdstid?

Når en medarbejder indgår i en tilkaldevagt, som ikke kræver at vedkommende befinder sig på arbejdspladsen, så er det ikke altid indlysende om vagten skal medregnes i arbejdstiden eller om den i stedet skal klassificeres som hviletid. Denne problemstilling har EU-Domstolen for nylig taget stilling til i to sager.

Sagerne om arbejdstid ved EU-Domstolen udspringer af to forskellige nationale sager, som begge vedrører spørgsmålet om, hvorvidt perioder med tilkaldevagter skal anses for at være omfattet af det EU-retlige arbejdstidsbegreb, uanset om medarbejderen faktisk bliver tilkaldt.

Den ene sag omhandler en medarbejder i et transmissionscenter i Slovenien, som udover sin almindelige arbejdsplan indgår i en tilkaldevagt som indebærer, at han kan kontaktes telefonisk og møde på arbejdsstedet inden for en time.

Den anden sag vedrører en brandmand i Tyskland, som regelmæssigt har vagter, som ikke kræver at han opholder sig på arbejdsstedet, men som indebærer, at han altid kan kontaktes og nå frem til bygrænsen for tjenestestedet inden for 20 minutter i indsatsbeklædning og med indsatskøretøj.

Hvad er arbejdstid?
Bestemmelserne i arbejdstidsdirektivet fastsætter bl.a. grænser for, hvor meget en medarbejder må arbejde i en given periode. Direktivet er implementeret i Danmark i arbejdstidsloven og i kollektive overenskomster. Arbejdstidsdirektivet indeholder bl.a. regler om medarbejderes ret til daglige og ugentlige hvileperioder, ligesom at direktivet også bestemmer, at en medarbejders arbejdsuge ikke må overstige 48 timer i gennemsnit. For at kunne identificere reglernes anvendelsesområde er det derfor vigtigt at kunne slå fast, hvornår en medarbejder er på arbejde og hvornår en medarbejder har fri.

Arbejdstidsbegrebet er i direktivet defineret som ”det tidsrum, hvori arbejdstageren er på arbejde og står i arbejdsgiverens rådighed under udførelsen af sin beskæftigelse eller sine opgaver i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.” Hviletid er modsætningsvis defineret som det tidsrum, som ikke er arbejdstid.

Det bemærkes, at arbejdstidsbegrebet ikke tager stilling til, hvorvidt en medarbejder skal have løn for arbejdet. Begrebet skal alene ses som et udtryk for arbejdstiden i relation til arbejdstidsdirektivets beskyttelsesregler. Om medarbejderen skal have løn for det pågældende arbejde afhænger således af, hvad der er aftalt for det konkrete ansættelsesforhold.

Indgår tilkaldevagter i min arbejdstid?
I dommene bemærker EU-domstolen først og fremmest, at begreberne arbejdstid og hviletid ikke kan anvendes samtidig. En tilkaldevagt må således enten betragtes som arbejdstid eller som hviletid.

I begge sager udtaler EU-Domstolen, at det beror på en helhedsvurdering af sagens konkrete omstændigheder, hvorvidt vagterne skal anses for værende arbejdstid eller hviletid. Ved denne helhedsvurdering fremhæver EU-Domstolen særligt den frist, som den enkelte medarbejder har til at møde op, de konsekvenser vagten indebærer for medarbejderen, samt hvor hyppigt vedkommende faktisk bliver tilkaldt. Ifølge EU-Domstolen er formålet med helhedsvurderingen at vurdere, om tilkaldevagtens begrænsninger er af en sådan karakter, at de i meget betydeligt omfang påvirker medarbejderens mulighed for at disponere over dennes egen tid under vagten. Er dette tilfældet bør tilkaldevagten medregnes i arbejdstiden.

EU-Domstolen har ikke taget stilling til de konkrete tilkaldevagter, men overlader det til de nationale domstole at vurdere, om tilkaldevagterne i de konkrete sager skal betragtes som arbejdstid eller ej.

Dommene er således et udtryk for, at der ikke kan opstilles en generel regel for, om en tilkaldevagt skal medregnes som arbejdstid i arbejdstidsdirektivets forstand, men at det vil afhænge af en helhedsvurdering af den konkrete situation. Dommene udgør således ikke en facitliste, men virker som et fortolkningsbidrag til forståelsen af arbejdstidsbegrebet i arbejdstidsdirektivet.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger anbefaler vi, at du kontakter vores Arbejdsmarkedsafdeling.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer.

Tilbage på arbejdspladserne – er alt ved det gamle?

Vi er mange, som har arbejdet hjemme gennem lang tid og mest har set vores kolleger fra overkroppen og op på Teams/Skype/Zoom eller lignende. Du sidder måske endda og glæder dig som til første skoledag efter sommerferien, hvor du igen skal møde kollegerne – og ingen tvivl om, at sådan er vi mange, der har det.

Vi har lært at arbejde sammen på nye måder, hvor vi har vist, at det er muligt at arbejde lige så effektivt hjemme som på arbejdspladserne. Og det må forventes, at flere kolleger vil fortsætte med at arbejde hjemme såvel som de kolleger, der glæder sig til at komme tilbage til kontorerne. I den forbindelse vil der være behov for en dialog om, hvordan arbejdet skal tilrettelægges, når vi er tilbage.

Lige nu drejer det sig om at komme tilbage på arbejdspladserne på en god måde. Du vil kunne hente mange gode råd og inspiration fra sundhedsmyndighederne, Arbejdstilsynet, arbejdsmarkedets parter og mange flere.

Hvad tænker du om at komme tilbage på arbejdspladsen
Er der kommet nye kolleger, er der sket ændringer i arbejdsopgaverne, hvordan med kontakten til kollegerne udenfor egen afdeling, og de virtuelle møder med dagsorden og effektiv mødeledelse uden afbrydelser og kun begrænset ”small talk”. Der en række spørgsmål, der bør ses nærmere på i forbindelse med tilbagevenden på arbejdspladserne.

Det vil være en rigtig god ide at få samlet op på alle de mange erfaringer, indtryk og tanker, som du og dine kolleger har gjort jer. En måde at gøre dette på kan være den klassiske ”Walk and Talk”, hvor du og dine kolleger i små grupper tager en snak ud fra ovennævnte (og gerne sammen med nogle af dem, som du ikke er i afdeling/team med). Og gerne med efterfølgende fælles opsamling, hvor der dels bliver fokus på at holde fast i de gode ting fra perioden med hjemmearbejde – og hvor der også samles op på de ting, som I fremadrettet skal være særligt opmærksomme på.

Genbesøg din virksomheds leveregler og værdier
Vi skal tilbage og genfinde mange af de relationer, som vi ikke har været i stand til at pleje på samme måde, idet vi har været på afstand af hinanden. Dette er særlig vigtigt, hvis du har fået nye kolleger, som du endnu ikke har mødt – og her kan det være en god ide at overveje, hvordan du selv ville have det, hvis du var nyansat og endnu ikke har mødt dine nye kolleger ”i den virkelige verden”. Tilsvarende hvis du er den nye kollega, så kan det være en god ide at overveje, hvad det er, som du har savnet og hvordan dine kolleger kan hjælpe dig med at falde godt til, når I er tilbage på kontoret.

Mange steder har man i medarbejder- eller personalepolitikker nedskrevet såvel leveregler som værdier. Det anbefales efter en længere periode med hjemmearbejde, at få genopfrisket leveregler og værdier, der er et grundlæggende fundament på arbejdspladserne. Der vil her være mulighed for at se på leveregler og værdier med ”nye” øjne og ligefrem udvikle disse.

Fremadrettet må det forventes, at mange arbejdspladser vil justere på måden, som vi afholder vores møder på. Dette både i forhold til de interne møder såvel som i forhold til de eksterne. Og her er det vores anbefaling, at man i fællesskab får aftalt nogle leveregler og værdier, som betyder, at vi kombinerer det bedste fra de virtuelle møder med de fysiske møder. Dette kunne ligeledes tænkes at være gældende for måden, som vi fremadrettet fordeler arbejdsopgaverne på – At vi holder fast i de gode erfaringer og giver slip på de dårlige.

”Hybrid-mødet” – Nye mødeformer
I en periode hvor mange har arbejdet hjemmefra, så har nok vi alle oplevet møder med internetforbindelser, der af og til satte ud og billeder der ”frøs”, lyden der ”hakkede”, hånden der skulle op, hvis du ville have ordet og mikrofonen, der skulle aktiveres mv.

Når vi gradvis kommer tilbage på arbejdspladserne, vil vi formentlig opleve, at der vil være nogen, som kan sidde i samme lokale og deltage i et møde, mens andre stadig deltager i mødet virtuelt. Og dette ”hybrid-møde” vil af mange blive opfattet som en helt ny mødeform, hvor der stilles store krav om mødedisciplin ikke mindst til de, som deltager i mødet fra samme lokale. Dette for at undgå, at man afbryder hinanden, taler i munden på hinanden – og i øvrigt ”glemmer” de som alene deltager i mødet virtuelt.

Og noget så selvfølgeligt som at alle skal kunne se og høre hinanden kan betyde, at der på arbejdspladsen skal anskaffes såvel konferencekamera, storskærm og ordentlige fælles mikrofoner.

I forbindelse med hybrid-møder bør vi være opmærksomme på deltagerne fra samme lokale, der kan se, høre og aflæse hinandens kropssprog, hvorimod det ikke er muligt for de deltagere, der er med virtuelt. En mulighed kan være, at der er en mødekoordinator, der kan bygge bro mellem deltagerne.

Covid-19 er her stadig
Vi håber alle, at vi snart igen har et samfund, hvor vi ikke behøver at tænke på nedlukning og restriktioner. Indtil da kan det selv med udgangspunkt i ovennævnte være nødvendigt løbende at tilpasse hverdagen på kontoret til den virkelighed, som vi er en del af.

Og det er fortsat vigtigt at huske på, at Corona-pandemien påvirker os forskelligt. Du vil derfor i en periode fortsat kunne opleve kolleger, som er bekymrede i forhold til smitte og det at skulle møde ind på kontoret igen. Og det er ikke nødvendigvis en usikkerhed omkring forholdsreglerne på kontoret, men det kan lige såvel være en utryghed i forhold til at benytte offentlig transport for at kommer på arbejde. Derfor er det vigtigt, at der kommunikeres præcist i forhold til tilbagevenden til arbejdspladserne, for at skabe tryghed for medarbejderne.

Ved eventuelle spørgsmål til ovenstående kan juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen, jml@mmf.dk kontaktes.
 
Af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen