Måned: april 2023

Både fritstilling og suspension er juridiske ord for den situation, hvor arbejdsgiver ikke ønsker at gøre brug af den ansattes arbejdskraft. Der er imidlertid tale om to forskellige former for ”hjemsendelse”, og det er vigtigt at være opmærksom på forskellen på dem, da dine rettigheder og pligter er forskellige, afhængig af om du er fritstillet eller suspenderet.

Fritstilling og suspension anvendes typisk i forbindelse med en opsigelse, hvis arbejdsgiver ikke ønsker at gøre brug af din arbejdskraft i opsigelsesperioden. Udgangspunktet er, at du skal arbejde i din opsigelsesperiode, og det er alene arbejdsgivers valg, om de ønsker at benytte din arbejdskraft eller ej. Du kan således ikke kræve fritstilling eller suspension. Sådanne vilkår er imidlertid et fint gode at få med ved en opsigelse, og bliver også ofte bragt på bordet under en forhandling om en fratrædelsesaftale. Dertil kan suspension også anvendes i andre sammenhænge, hvis arbejdsgiver midlertidigt ønsker at hjemsende dig, eksempelvis mens de undersøger en sag nærmere, før de træffer en beslutning om evt. ansættelsesretlig sanktion.

Hvad er forskellen – og hvad med løn?
Når man er fritstillet, behøver man ikke at møde på arbejde eller stå til rådighed i fritstillingsperioden. Er man suspenderet skal man imidlertid stå til rådighed i det aftalte omfang.

Under både fritstilling og suspension har du ret til at modtage din normale løn og personalegoder. Det er imidlertid ikke unormalt, at man i forbindelse med fritstilling bliver bedt om at tilbagelevere goder som eksempelvis firmabil og mobil, og i så fald, kan du være berettiget til kompensation for mistede personalegoder i opsigelsesperioden.

Få fritagelsen på skrift
Uanset om du er fritstillet eller suspenderet, bør du få det udtrykkeligt på skrift, så der ikke senere kan opstå tvivl om, hvorvidt du skulle være mødt på arbejde eller burde have stået til rådighed. Opstår der tvivl om arbejdsvægring, og kan du ikke påvise, at du blev hjemsendt, kan du i værste fald risikere bortvisning.

Er der stillet betingelser for fritstillingen, eksempelvis at dine arbejdsopgaver skal være overdraget på tilfredsstillende vis, bør arbejdsgiver bekræfte, at betingelsen er opfyldt.

Er du suspenderet bør I også nærmere beskrive, i hvilken grad du skal stå til rådighed gerne med angivelse af et eventuelt varsel for din ageren på rådighed. Skal du eksempelvis have telefonen på dig i hele arbejdstiden, skal du møde ind en gang imellem, skal du møde ind hvis du tilkaldes, eller skal du blot tjekke din mail hver morgen? Jo bedre forventningerne er afstemt med arbejdsgiver, jo bedre sikre du dig, at der ikke opstår problemer efterfølgende.

Tabsbegrænsningspligt og ny ansættelse
Arbejdsgiver har som sagt pligt til at betale din løn i opsigelsesperioden, men hvis du får løn fra en ny arbejdsgiver under fritstillingen, kan den gamle arbejdsgiver modregne dette i den løn, som de skal udbetale til dig, medmindre andet er aftalt. Som funktionæransat har du dog ret til den fulde løn i minimalerstatningsperioden, som er løbende måned + 3 måneder efter fritstillingen. Efter minimalerstatningsperiode har du som funktionær alene ret til yderligere løn, hvis du samlet set har lidt et tab i opsigelsesperioden. Uanset om du er funktionær eller ej, kan arbejdsgiver altid modregne i dine feriepenge, når du har fået nyt job.

Når du bliver fritstillet, har du derfor pligt til at begrænse arbejdsgivers tab, og derfor skal du være aktivt jobsøgende i fristillingsperioden. Du har pligt til at oplyse arbejdsgiver, når du har fået job, samt hvilken løn der er aftalt. Arbejdsgiver kan afvise at betale din løn, hvis du ikke opfylder denne tabsbegrænsningspligt. For yderligere information om tabsbegrænsningspligten, kan du se vores tidligere nyhedsbrev herom.

Bliver man suspenderet i en opsigelsesperiode, vil det også være naturligt at søge efter et nyt job. Du er imidlertid ikke forpligtet hertil. En suspension kan imidlertid virke hindrende for jobsøgning, idet jobstart i opsigelsesperioden kræver, at din nye arbejdsgiver er indforstået med, at du stadig skal stå til rådighed for din gamle arbejdsgiver. Derfor bør du altid indgå en skriftlig aftale med den nye arbejdsgiver herom. Er dette ikke muligt, kan du være nødsaget til at kontraopsige din gamle stilling meget eget varsel (eller aftale kortere varsel). Endvidere bør du være opmærksom på eventuelle bestemmelser i din nuværende ansættelseskontrakt om begrænsninger i forhold til at tage bibeskæftigelse, som også gælder mens du fortsat er i opsagt stilling.

Mener du ikke at din gamle arbejdsgiver har intentioner om at gøre brug af din arbejdskraft, bør man indgå dialog med arbejdsgiver om mulighed for fritstilling i stedet, så du er mere fri til at finde nye arbejde.

OBS! Uanset om du er fritstillet eller suspenderet, er du stadig ansat i virksomheden. Det betyder bl.a. at du ikke kan tage job i eller opstarte egen konkurrerende virksomhed, mens du stadig er ansat. Finder du det helt rigtige job, og er dette konkurrerende, kan du derfor være nødsaget til at vente med opstart til du er fratrådt, eller til at kontraopsige din stilling med eget varsel (eller evt. aftale kortere varsel), og dermed miste muligheden for dobbelt løn. Hvis du har en ansættelsesklausul i din kontrakt, kan disse desuden hindre dig i at tage bestemte ansættelser – også i en periode efter opsigelsesperiodens udløb.

Ferie og sygdom
En af de forhold der også er meget forskellige mellem fritstilling og suspension er ferie.

Bliver man fritstillet varsles mest muligt ferie automatisk til afholdelse, medmindre man aftaler andet. Det betyder at feriedage er anvendt, hvis ferielovens varslingsregler og afholdelsestidspunkter kan indeholdes i opsigelsesperioden. Er du sygemeldt i din fritstillingsperiode, eller har du anden længerevarende feriehindring, bør du derfor gøre arbejdsgiver opmærksom herpå, så de ikke trækker flere feriedage end det er muligt.

Ferie varsles derimod ikke automatisk, hvis man suspenderes. Ønsker du selv at holde ferie eller ønsker arbejdsgiver at du anvender ferie, skal dette således aftales eller varsles efter ferielovens almindelige regler. Modsat ved fritstilling skal ferien også konkret placeres, så du ved hvilke datoer, du ikke skal stå til rådighed over for arbejdsgiver. Bliver du syg skal du ligeledes sygemelde dig til arbejdsgiver på sædvanlig vis, så de ved, at du ikke står til rådighed under din sygemeldingsperiode.

Brug Maskinmestrenes Forening
Er du blevet opsagt, hjemsendt eller skal du til at forhandle en fratrædelsesaftale anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for yderligere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Maskinmestrene har stor betydning for, at den bæredygtige omstilling udmønter sig i praksis. Det bliver italesat samtidig med, at Maskinmestrenes Forening fylder 150 år.   

FN’s seneste klimarapport bekræfter med al tydelighed, at den globale rejse mod en fossilfri energiforsyning er vigtigere end nogensinde. Der bliver i høj grad brug for dansk knowhow og danske maskinmestre på den rejse. Det bliver fastslået samtidig med, at Maskinmestrenes Forening fejer sit 150-års jubilæum første april.

»Vi skal være klar til en fordomsfri debat om, hvordan fremtidens energimix skal se ud for at imødekomme ønsket om både bæredygtighed og robuste energisystemer. Vi skal også være klar til teknologier som geotermi, store varmepumper, PtX og nye e-fuels til blandt andet skibsfarten, som måske er fremstillet på baggrund af kernekraft,« siger formand Lars Have Hansen og uddyber:

»Vi skal også blive endnu bedre til varmegenvinding, energieffektivisering og optimeret bygningsdrift, og ud over at producere bæredygtig energi, skal vi blive dygtigere til at udnytte overskuds- og spildenergi og i det hele taget reducere energiforbruget. På den måde kan vi hurtigere sikre balance mellem energibehovet og den bæredygtige energiproduktion.«

Formanden konstaterer samtidig, at maskinmestrene ser frem til en endnu mere travl periode med SVM-regeringens strammere ambitioner for at opnå klimaneutralitet allerede i 2045.

»Mål gør det ikke alene, men når der skal ske handling, som indfrier målene, får vi endnu mere travlt, da vi allerede er med i stort set alle de grønne værdikæder. Ja, vi får brug for endnu flere maskinmestre til at opfylde de endnu mere ambitiøse mål for bæredygtig udvikling,« siger Lars Have Hansen.

Solidt udgangspunkt for fremtiden
Lige nu er antallet af maskinmesterstuderende næsten 3.000, og maskinmesterskolernes nye afdelinger sikrer, at uddannelsen når endnu bredere ud geografisk og dermed potentielt tiltrækker endnu flere studerende.

»Vi har et fantastisk udgangspunkt for fremtiden og vores placering på både det danske og globale arbejdsmarked. Vi er en fleksibel og robust profession, som historisk har klaret os godt gennem udfordrende tider,« siger Lars Have Hansen.

Maskinmestre er med, når ledelse og teknologi mødes
Trods den succesfulde udvikling gennem 150 år understreger formanden, at Maskinmestrenes Forening ikke kan hvile på laurbærrene.

»Da foreningen blev stiftet i 1873, var de fleste maskinmestre søfarende. I dag er vi til stede nærmest i alle brancher. Vi er med i den grønne omstilling, vi er i den offentlige og private sektor, vi arbejder i Danmark og globalt. Alle steder hvor teknologi og ledelse mødes, finder man maskinmestre.«

Lars Have Hansen tilføjer, at uanset hvornår maskinmestre er blevet uddannet, har de været attraktive for det aktuelle arbejdsmarked.

»Hver eneste generation af maskinmestre er med andre ord den bedste. De uddannelsesmæssige kvaliteter skal vi holde fast i. Her er vi i tæt dialog med skoler og erhvervsliv, så vi holder os ajour med fremtidens kompetencekrav. Og vi skal arbejde for endnu bedre adgang til efter- og videreuddannelse, for maskinmestre har også brug for livslang læring,« fastslår Lars Have Hansen og tilføjer, at foreningen glæder sig over den aktuelle succes og samtidig forbereder sig grundigt på fremtidens krav.

Flere maskinmestre end nogensinde
Det var 1. april 1873, at 23 maskinmestre samledes i København for at danne en pensionskasse, som økonomisk skulle hjælpe enker efter søfarende maskinmestre. På mødet stiftedes Maskinmestrenes Enke- og Pensionskasse, som året efter skiftede navn til Maskinmestrenes Forening samt Enke- og Pensionskasse.

Derfor fejrer Maskinmestrenes Forening i år 150-års jubilæum, og det sker som en profession, der aldrig tidligere i de forløbne år har set større udbredelse og beskæftigelse end i dag.

»Der er bestemt noget af fejre. Aldrig har så mange maskinmestre været på arbejdsmarkedet, og aldrig har foreningen haft så mange medlemmer. Vi har reelt fuld beskæftigelse, og maskinmesterskolerne har de seneste år åbnet nye afdelinger, så det nu er en endnu mere landsdækkende uddannelse, hvor det også er muligt at uddanne sig i Grønland,« siger Lars Have Hansen.

Han konstaterer, at maskinmestrene godt kan være stolte over deres profession – en succes, uanset hvordan man måler det.

»Vores profession vokser støt og roligt. Vi er på vej mod 15.000 medlemmer, og vi er på vej mod 11.000 erhvervsaktive maskinmestre – begge er historisk høje tal, som vi forventeligt når i løbet af 2023,« siger Lars Have Hansen og glæder sig over en positiv udvikling i tallene for alle maskinmestrenes beskæftigelsesområder: Service, handel og rådgivning, industri, skibsfart, offshore, energi, vand og bygge- og anlæg.

»Det bekræfter, at virksomheder og arbejdsgivere har fået øje på vores brede tekniske og ledelsesmæssige kompetencer, og den udvikling i beskæftigelsen vil øge vores robusthed over for udsving i konjunkturerne, som må forventes før eller siden,« siger Lars Have Hansen.