Pressemeddelelse – Behovet for maskinmestre er stort – og voksende

Hundredvis af virksomhedsrepræsentanter og maskinmestre har bidraget til Maskinmestrenes Forenings netop offentliggjorte aftager- og dimittendundersøgelse, og det store engagement har for sjette gang muliggjort præsentationen af valide data om, hvordan nyuddannede maskinmestre matcher erhvervslivets forventninger og behov.

Undersøgelsen – der er udarbejdet i samarbejde med en tænketank bestående af repræsentanter fra erhvervsliv og interesseorganisationer – følger op på 2023-analysen og bekræfter endnu engang en tydelig tendens: Danske maskinmestre er eftertragtede som tekniske ledere og specialister, og de nyuddannede bliver uddannet med klare forventninger til, at de kan tage medansvar for den teknologiske udvikling og samtidig agere bæredygtigt i et samfund i forandring.

Maskinmesteren som brobygger
Maskinmesteruddannelsen er en professionsbachelor, der giver de studerende stærke tekniske og ledelsesmæssige kompetencer – kompetencer, der klæder dem på til at tage ansvar for drift og vedligehold af komplekse tekniske anlæg med fokus på sikkerhed, driftsøkonomi og miljøhensyn.

Med denne praksisnære og brede faglighed spiller maskinmesteren en helt central rolle som brobygger mellem fagligheder og ledelse. Især i den grønne omstilling og i takt med den teknologiske udvikling er der behov for fagpersoner, som både forstår de konkrete udfordringer i både driften og vedligeholdet og samtidig kan omsætte strategiske mål til tekniske løsninger. Dét kan maskinmesteren og er derfor en nøgleaktør i at integrere bæredygtighed og innovation i virksomheders daglige arbejde.

’At maskinmesteren spiller en afgørende rolle som teknisk leder og brobygger i den grønne omstilling og den teknologiske udvikling, er naturligvis ikke nogen nyhed for os – det har vi længe vidst. Men det er både opmuntrende og værdifuldt at få denne viden bekræftet gennem en stor, valid undersøgelse. Når aftagerne peger på de samme styrker og kompetencer, som vi dagligt oplever i praksis, giver det ikke blot faglig stolthed, men også et stærkere grundlag for at synliggøre maskinmestrenes betydning i den bæredygtige omstilling og digitalisering af samfundet,” udtaler Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Erhvervslivets schweizerkniv i den bæredygtige og digitale omstilling
Undersøgelsen viser tydeligt, at maskinmesterens rolle er i bevægelse. Fremtidens maskinmestre forventes ikke kun at kunne varetage de klassiske, tekniske jobfunktioner – som er i høj kurs – men også at træde i karakter som udviklere og rådgivere. Maskinmesteren skal kunne agere tværfagligt og bidrage til innovation inden for f.eks. bæredygtig og intelligent energiproduktion og -optimering. De nye maskinmestre bliver uddannet til at tage medansvar for den teknologiske udvikling, og de forventes i stigende grad at kunne agere bæredygtigt samt være brobyggere mellem den virtuelle og den fysiske virkelighed.

Flere aftagere fremhæver, at maskinmestre er i toppen af de mest efterspurgte profiler blandt andet i den maritime sektor, og at deres kombinerede viden inden for mekanik, elektronik og klassiske tekniske discipliner gør dem til de eftertragtede generalister, som virksomhederne har brug for. At næsten alle dimittender opnår ansættelse inden for seks måneder efter endt uddannelse, og at ledigheden konsekvent ligger omkring én procent, understreger tydeligt den værdi, maskinmestre skaber i dansk erhvervsliv.

“Det er både glædeligt og vigtigt at få dokumenteret, at maskinmestre i høj grad matcher erhvervslivets behov – ikke bare i dag, men også i fremtiden. Vi står midt i en bæredygtig og digital transformation, hvor teknisk forståelse, ansvarlighed og tværfaglighed er afgørende, og her viser maskinmesteren sig igen som den robuste generalist, der binder det hele sammen,” siger formand Lars Have Hansen som afsluttende bemærkning til undersøgelsens flotte resultater.

Link til undersøgelsen: Maskinmesteruddannelsen – kvalitet og relevans – Maskinmestrenes Forening

Pressemeddelelse: Efterspurgt og fremtidssikret – maskinmester med jobgaranti

I en tid hvor mange unge frygter at uddanne sig til arbejdsløshed, skiller maskinmesteruddannelsen sig ud. Med en ledighed, som konsekvent ligger på lige omkring en procent, er der næsten garanti for job, når man træder ud af studiets trygge rammer og ind i erhvervslivet.

Nye tal fra blandt andre Dansk Arbejdsgiverforening viser, at maskinmestre placerer sig i toppen, når det gælder lav dimittendledighed. Det betyder i praksis, at næsten alle nyuddannede maskinmestre får job inden for få måneder – ofte med ansvar fra dag ét.

Men det handler ikke kun om sikre beskæftigelsesmuligheder. Maskinmesteruddannelsen er også vejen til et alsidigt arbejdsliv, hvor man bliver en del af løsningen på nogle af tidens største udfordringer. Maskinmesteren spiller en central rolle i både den bæredygtige omstilling og den digitale transformation, hvor behovet for teknisk viden, ledelseskompetencer og praktisk forståelse er afgørende. Det bekræfter Maskinmestrenes Forenings nyligt gennemførte aftager- og dimittendundersøgelse.

Maskinmesteren er nemlig den, som mange virksomheder efterspørger: en teknisk schweizerkniv, der kan bygge bro mellem drift og ledelse og en nøglespiller i industrien, energisektoren, offshore, i maritime virksomheder og inden for grøn teknologiudvikling – en kombination, som gør, at maskinmesteren er særdeles eftertragtet.

“Vi oplever igen og igen, at vores dimittender bliver suget direkte ind i jobs, hvor de gør en forskel fra første dag. Uanset om det handler om at optimere energiforbruget på et kraftværk, sikre stabil drift af et hospital eller et datacenter, styre tekniske installationer eller bidrage til effektiv energiledelse – maskinmesteren er med helt i front,” siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening.

Stabil interesse for maskinmesteruddannelsen og fremgang i STEM
Ansøgningsfristen for kvote 1 udløb den 5. juli kl. 12, og i den forbindelse har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort årets søgnings- og optagelsestal til de videregående uddannelser – herunder maskinmesteruddannelsen.

Med 980 ansøgere placerer maskinmesteruddannelsen sig for tredje år i træk i top-25 over de mest søgte videregående uddannelser. Samtidig viser årets tal en generel fremgang på én procent i antallet af ansøgere til STEM-uddannelserne (Science, Technology, Engineering og Mathematics).

Maskinmesteruddannelsen fastholder dermed sin stærke position som en attraktiv teknisk videregående uddannelse, der kombinerer teknisk viden med ledelsesmæssige kompetencer. Flere unge vælger denne vej, fordi de ser mulighederne for at gøre en forskel både nationalt og internationalt inden for energi, bæredygtighed, teknologi og samfundsudvikling.

Den vedvarende interesse er et klart tegn på, at kommende studerende anerkender maskinmesteren som en moderne, alsidig og fremtidssikret profession med stor betydning i den grønne og digitale omstilling.

Flere skal vælge STEM-uddannelse
Valget af en STEM-uddannelse er vigtigere end nogensinde før. Teknologi og naturvidenskab spiller en central rolle i løsningen på mange af de komplekse udfordringer, vi som samfund står over for – fra klimaforandringer og energikrise til digitalisering og infrastruktur. Når unge vælger at gå den naturvidenskabelige og tekniske vej, ruster de sig ikke blot til et arbejdsmarked med høj efterspørgsel, men bliver også aktive bidragsydere til fremtidens bæredygtige løsninger, og her er maskinmester-uddannelsen et oplagt eksempel.

Som en teknisk og ledelsesorienteret STEM-uddannelse kombinerer maskinmesteruddannelsen teori og praksis på en måde, der klæder de studerende på til at tage ansvar i både den grønne omstilling og den digitale udvikling. Maskinmesteren er en generalist, som også kan fokusere på enkeltelementer – en fagperson med bred teknisk indsigt, der både forstår helheden og kan omsætte teknologi til praksis. Det gør uddannelsen både samfundsrelevant og fremtidssikret – og til et stærkt valg for unge, der vil gøre en forskel med deres faglighed.

’Det er helt afgørende, at flere unge vælger tekniske og naturvidenskabelige veje, hvis vi som samfund skal lykkes med den grønne og digitale omstilling. Maskinmesteruddannelsen er et stærkt eksempel på en moderne STEM-uddannelse, der kombinerer teknisk indsigt med ledelseskompetencer og helhedsforståelse. Det er netop den type faglighed, vi får brug for endnu mere af i fremtidens erhvervsliv,’ siger Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening som reaktion på optagelsestallene.

Du kan nå det endnu
Og selvom optaget ser flot ud, er det stadig muligt at sikre sig en plads på maskinmesteruddannelsen efter endt sommerferie. Uddannelsen ligger nemlig udenfor kvotesystemet og besætter derfor eventuelt ledige pladser helt frem til studiestart. Så hvis du eller en i din omgangskreds drømmer om en fremtid med faglig tyngde, jobtryghed, attraktive lønninger og mulighed for at præge udviklingen, er maskinmesteruddannelsen et oplagt valg.

Maskinmesteruddannelsen findes foreløbigt 10 steder i Danmark og som fjernundervisning. Se lokationerne her.

Folkemødet 2025 – Hvordan kan Danmark reducere materialeforbruget og øge genanvendelsen af ressourcer?

Hvordan kan Danmark reducere materialeforbruget og øge genanvendelsen af ressourcer?

Det var temaet, da Maskinmestrenes Forening samlede en række debattører i PFA’s telt på årets Folkemøde på Bornholm under overskriften ’Danmark er 4 procent cirkulært – er det godt nok?’

Debatten var stablet på benene for at skabe øget fokus på genanvendelse og cirkularitet i produktionsvirksomheder. Virksomheder kan nemlig spille en afgørende rolle i forhold til cirkularitet ved at udbyde holdbare, reparerbare, genbrugte og genanvendelige produkt, men hvordan kan Danmark udnytte restmaterialer og affald som nye råvarer i en større skala?

Det var oplægget til debatpanelet, som var repræsenteret ved Carsten Dahlgaard, Senior Director, Danfoss, Mogens Bach Christensen, CEO, HJHansen Recycling Group, Anders Ziegler-Kusk, programleder for bæredygtig produktion, Industriens Fond samt maskinmester Bjarne Olsen, som også er netværkskoordinator for Maskinmestrenes Forenings Netværk Cirkulær. Til at styre slagets gang var journalist Erkan Özden på scenen som moderator.

For at skabe reel cirkularitet i industrien kræves der f.eks. teknologiske løsninger, der sikrer effektiv materialeseparation, optimeret produktion og design for lang levetid og reparation, men hvordan får man som virksomhed det til at ske, uden at gå på kompromis med økonomi, kvalitet og holdbarhed? Hvilke barrierer bremser en bredere implementering? Kan avancerede sorteringsteknologier, kemisk og mekanisk genanvendelse samt modulært produktdesign bane vejen for en mere ressourceeffektiv industri?

Det og meget mere blev debatteret, og hvis du gik glip af det, kan du se optagelsen her.

Er du interesseret i arbejdet med de cirkulære initiativer? Læs mere og kontakt vores Netværk Cirkulær.

Derudover har vi lavet et kort sammenklip af, hvad Maskinmestrenes Forening egentlig får ud af at være repræsenteret på Folkemødet hvert år. Se det her.

OK- forlig for officerer i Danske Rederiersskibe efter svære forhandlinger

Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening lander efter vanskelige forhandlinger forlig med Danske Rederier om fornyelse af hovedoverenskomsterne for navigatører og maskinmestre.

Forliget med Danske Rederier om nye treårige hovedoverenskomster for navigatører og maskinmestre rummer blandt andet lønstigninger på 10,1 pct., øget pension og højere overtidsbetaling.

Aftalerne dækker skibene i Danske Rederiers Afdeling B – tidligere overenskomstområde DRO 1, hvilket er de større skibe i DIS fra rederier som f.eks. Maersk, DFDS, Torm mv.

Forliget rummer også forbedringer af de sociale vilkår som f.eks. øget forældreorlov og ret til selvbetalte børnebørns omsorgsdage. Parterne er også enige om, at de enkelte organisationers talsmænd modtager et vederlag fra arbejdsgiveren for opgaven. På uddannelsessiden bliver E-learning en del af kursusbestemmelserne.

Overenskomstforliget for officererne er forhandlet på plads af Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening, der også denne gang har samarbejdet og forhandlet sammen.

Tæt på sammenbrud flere gange
”Forhandlingerne med Danske Rederier har ikke været uden udfordringer og har i flere omgange været tæt på sammenbrud og genstart,” refererer Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og tilføjer:

”Samarbejdet med Maskinmestrenes Forening kan jo snart fejre mange års jubilæum, og igen i år har det vist sit værd. Når vi sidder der fra begge organisationer, er Danske Rederier uden mulighed for at spille os ud imod hinanden, når forhandlingerne virkelig strammer til og der skal findes en vej væk fra sammenbrud.”

En vurdering som deles af Maskinmestrenes Forening:
”Som to selvstændige fagforeninger har vi hver vores prioriteringer, og det kræver naturligvis både koordinering og lydhørhed at forhandle sammen. Men styrken ved at samarbejde er langt større end ved at gå enegang,”

kommenterer sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening, Kaare Lund Nielsen, og tilføjer:

”Forhandlingerne har fundet sted i en tid præget af trusler om toldkrig og tilbagegang i verdenshandlen, og vi blev blandt andet opfordret til at udvise løntilbageholdenhed. Det har vi i fællesskab afvist. Erfaringen viser, at når krisen er ovre, udebliver belønningen – rederiernes hukommelse er desværre ofte kort.”

Fra begge organisationer udtrykkes tilfredshed med forhandlingsresultatet.
”Som forliget ligger nu, er vi tilfredse med indholdet. Det måler sig med de øvrige opnåede overenskomstresultater med lønstigninger over den treårige periode på 10,1 pct.,” bemærker Ole Philipsen.

Forliget skal til godkendelse
Forliget skal nu til vurdering i de kompetente forsamlinger herunder hos såvel Danske Rederier som hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime.

Forkaster én af parterne forliget, skal forhandlerne i gang igen.

Hovedoverenskomsterne danner grundlag for den lange række af særoverenskomster, som organisationerne har på overenskomstområdet DRA – afd. B. Det er ved forhandlingerne om særoverenskomsterne, de tilpasses og justeres, så de passer ind til det enkelte rederi, dets skibstyper og arbejdsområder.

*På billedet ses repræsentanter for hhv. Metal Martime og Maskinmestrene Forening.

Visionerne for fremtiden i centrum for Energikonferencen 2025

PP-præsentationer fra dagen – Hent fil

Mandag 28. april løber den tolvte udgave af landets vigtigste, nationale energikonference uden for hovedstadsområdet af stablen i Esbjerg. Årets tema er visionerne for fremtidens energilandskab.

Hvordan er det med visionerne for fremtidens energilandskab? Bliver der taget hånd om udfordringerne i en tid med en øget variabel elproduktion? Kan infrastrukturen og fjernvarmenettet følge med? Og kan markedet?

Spørgsmål er der nok af – og af svar er der endnu flere. På Energikonferencen 2025 – den største af sin slags udenfor hovedstadsområdet – vil både oplægsholdere fra industrien og tre af Folketingets ordførere komme med deres bud på, hvor udviklingen er på vej hen. Bag konferencen, som afvikles mandag 28. april på Esbjerg Park i Danmarks energimetropol, Esbjerg, står Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme.

Blandt oplægsholderne er Knud Erik Andersen, der er CEO for den danske energivirksomhed European Energy, som han selv var med til at grundlægge i 2004. Hovedfokus for selskabet er grøn energi, og produktionen af blandt andet e-metanol og brint er i gang på anlæg i Esbjerg og Kassø.

På konferencen vil han sætte ord på projekter, udfordringer og realiteter i forbindelse med at være first mover på et område med stor international bevågenhed, og hvordan driftserfaringerne med elektrolyseenhederne ser ud indtil videre.

»Power-to-X er jo noget, energiindustrien har talt om i en del år efterhånden, men mens de fleste projekter er på tegnebrættet, har European Energy gjort drømmene til virkelighed og skal sælge grøn metanol til både Lego, Novo Nordisk og Mærsk. Det er enormt spændende, potentialet er kæmpestort, og vi har brug for alle teknologiske fremskridt på det her område, hvis vi skal nå i mål med omstillingen af vores energiforsyning,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Bidrag for den fossile energi
Den seneste tid har energilandskabet på mange måder været præget af nyhederne om blandt andet missede udbud af havvind, udskudte energiøer og pressede 2030-målsætninger. På den baggrund er behovet for, at hele energibranchen bidrager til omstillingen, kun vokset.

Det gælder også aktørerne i den fossile energi, hvor TotalEnergies, der blandt andet driver gasfelter i Nordsøen, har et globalt mål om at nå op på at producere 100 TWh el i 2030 baseret på 70 procent vedvarende energi og 30 procent gas. Det fortæller selskabets Country Chair Denmark, Martin Rune Pedersen, mere om på Energikonferencen.

»Energiindustrien skal løfte i flok for at omstille forsyningen, og det gælder ikke bare i Danmark, men i hele Europa, hvor vi skal have den russiske gas ud af vores forsyningsnet. Samtidig skal vi øge vores fokus på elementer som overskudsvarme, geotermi og ikke mindst energieffektivisering, hvilket også kræver politisk opbakning, så det ser vi frem til at debattere,« siger direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Udover European Energy og TotalEnergies deltager også repræsentanter fra blandt andre Energinet, Neurospace, Copenhagen Atomics og Innargi samt flere af Folketingets partier og landets kommuner i konferencen.

Trods vækst-succes: Brug for endnu flere maskinmestre

Maskinmestrene har aldrig stået stærkere på arbejdsmarkedet end nu, men der skal uddannes flere for at hjælpe de politiske ambitioner om klimaneutralitet i mål, lyder budskabet fra Maskinmestrenes Forening.

Der er brug for endnu flere maskinmestre, hvis de politiske ambitioner om klimaneutralitet, uafhængighed og forsyningssikkerhed skal nå i mål.

Det var budskabet fra formand Lars Have Hansen på Maskinmestrenes Forenings 153. ordinære generalforsamling, der blev afviklet onsdag i Odense.

Årsagen er, at det er maskinmestre, der er med til at udvikle, implementere og drifte den brede vifte af nye og kendte teknologier, der skal være med til at sikre en grønnere nutid og fremtid, og selv om Lars Have Hansen har sagt det flere gange før, gentog han det endnu engang: Ingen bæredygtig omstilling uden maskinmestre.

”Maskinmestre kommer til at have en kæmpestor rolle i den omstilling. Og det gør vi, fordi vi er multi-faglige. Vi bygger bro mellem mennesker og teknik. Vi er samfundets tekniske schweizerkniv, der kan foldes ud og løse de mangeartede udfordringer, vi som samfund står overfor,” understregede Lars Have Hansen og uddybede baggrunden for maskinmestrenes bidrag med en bredere faglig forståelse for elementerne i en værdikæde.

Større og stærkere
Lars Have Hansen kunne samtidig konstatere, at Maskinmestrenes Forening havde taget afsked med 2024 større og stærkere end nogensinde.

”Sådan var det også for et år siden – og året før igen. Vi er flere medlemmer og flere maskinmestre på arbejdsmarkedet end på noget andet tidspunkt i vores 151-årige historie,” konstaterede Lars Have Hansen i bestyrelsens beretning.

Og de opadgående tendenser fortsætter. I 2024 rundede foreningen 11.000 erhvervsaktive maskinmestre og flere end 15.000 medlemmer.

”Vi har fuld beskæftigelse, og søgningen til uddannelsen er stigende samtidig med, at der er kommet flere lokationer rundt om i landet, hvor det er muligt at uddanne sig til maskinmester. De fem maskinmesterskoler og maritime uddannelsescentre udbyder nu uddannelsen i 14 byer – herunder også i Grønland. Det er en udvikling vi sætter stor pris på, men ambitionerne rækker langt videre,” understregede Lars Have Hansen. 

Mangel på kvalificeret arbejdskraft
Mange virksomheder kan ikke skaffe tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft – herunder maskinmestre.

”Derfor fortsætter vi indsatsen med at profilere og brande vores profession, så endnu flere får lyst til at gå i gang med uddannelsen. Den indsats bliver en fast opgave fremover, hvor ungdomsårgangene bliver mindre, og vi ikke kan forvente, at øget søgning til uddannelsen kommer af sig selv. Med professionens enorme bredde og maskinmestre i vitale stillinger i alt fra service, handel og rådgivning, industrien og energiforsyning til skibsfart og offshore samt bygge- og anlæg, er vi afgørende – ikke kun for at skabe en grøn omstilling, men også for at sikre industriens konkurrenceevne og udvikling, samt drift og vedligeholdelse af kritisk infrastruktur,” sagde Lars Have Hansen.

Stort potentiale: Danske virksomheder kan øge konkurrencekraft med cirkulær forretning

Danske virksomheder går glip af store forretningsmuligheder, fordi de endnu ikke udnytter potentialet i cirkulære forretningsmodeller. Det skal et nyt projekt nu ændre på ved at udvikle og implementere cirkulære løsninger i samarbejde med virksomheder – og dermed styrke deres konkurrencekraft.

Mange virksomheder kommer aldrig videre end til ambitionerne i deres arbejde med bæredygtighed, men det skal være anderledes nu. Projektet Cirkulær forretning – realisering af cirkulære løsninger, der er skabt af nogle af Danmarks førende aktører på området og i samarbejde med Industriens Fond, tilbyder virksomheder skræddersyet hjælp nu og bedre vilkår i fremtiden.

– Cirkulær økonomi er en uundgåelig del af fremtidens konkurrenceevne. Med cirkulære løsninger kan man reducere omkostninger, åbne nye markeder og styrke relationerne til både kunder og leverandører. Det er afgørende, at danske virksomheder griber denne mulighed, så de kan stå stærkt i en verden, hvor efterspørgslen på bæredygtige løsninger vokser. Men mange virksomheder mangler konkrete værktøjer og sparring til at komme videre. Med dette projekt skaber vi et vigtigt fundament for at hjælpe virksomheder med at realisere disse muligheder, siger programansvarlig for Bæredygtig Produktion i Industriens Fond, Anders Ziegler Kusk.

Stort potentiale
Danmarks økonomi er alt for lidt cirkulær, når vi sammenligner os med andre lande. Danske virksomheder har derfor stort potentiale ved at udvikle deres forretning i en mere cirkulær retning, ved at lade råstoffer og materiale cirkulere længere tid i økonomien ved at reducere forbruget, genbruge produkter og genanvende materiale. Konkret kan virksomheder arbejde på at bruge færre ressourcer, forlænge levetiden på produkter, tilbyde services omkring reparation og vedligehold, modernisere gamle produkter, genbruge komponenter og genanvende materiale.

Store forretningsfordele
Virksomheder oplever ofte, at realiseringen af de cirkulære løsninger er svær, også selvom idéen er god. 

– Vi tager udgangspunkt i virksomhedernes behov og hjælper dem med at skabe reelle forandringer i deres daglige drift. Forløbene er intensive og hjælper dem med at udvikle, teste og implementere nye løsninger i deres forretning og produktion. Projektet tager udgangspunkt i den samlede forretningsmodel, men vi kan også trække på specialister i valg af materiale, opsætning af produktionsapparatet eller udnyttelse af avancerede digitale teknologier. Det handler om at gøre det nemt for virksomhederne at få forretningsgevinster ud af deres investeringer i den grønne omstilling, siger Emil Sunesen, sektionsleder ved Teknologisk Institut.

Erhvervslivet skal have gode rammevilkår
Projektet har også fokus på at skabe systemisk forandring i dansk erhvervsliv. Erfaringer og indsigter fra projektet skal bruges til at påvirke de politiske rammevilkår og styrke arbejdet med cirkulær økonomi i hele branchen, og netop derfor er DI Produktion med som partner i projektet.

– Omstilling af vores virksomheder til at producere mere cirkulært er afgørende for, at vi fortsat kan vækste uden samtidigt at øge ressourceforbruget og belastningen af vores klode. Projekt Cirkulær Forretning vil bidrage til at udbrede viden om cirkulære løsninger til hele produktionssektoren og samtidig give os indsigter i muligheder, barrierer og udfordringer, der kan styrke vores politiske arbejde med at skabe bedre vilkår for grøn omstilling, siger Peter Trillingsgaard, branchedirektør for DI Produktion.

Unikt samarbejde giver særlig værdi
Bag projektet står en stærk alliance af aktører, herunder Teknologisk Institut, DI Produktion, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Alexandra Instituttet og flere internationale partnere.

Desuden skal Fredericia Maskinmesterskole og Aarhus Maskinmesterskole anvende erfaringerne fra projektet direkte i uddannelsen af nye maskinmestre, som ofte får jobs, hvor de kan tænke cirkulære løsninger ind, og Maskinmestrenes Forening skal bidrage til at sprede erfaringerne blandt sine medlemmer.

– Maskinmestre sidder ofte i nøglepositioner som projektledere og tekniske chefer i produktionsvirksomhederne, hvor de konkret kan påvirke materialevalg og produktionsprocesser. Maskinmestrene kan være med til at drive denne udvikling, da de har hands-on erfaring med produktionen og kan implementere cirkulære løsninger direkte i virksomhedernes daglige drift – det kan være alt fra genanvendelse af materialer, optimering af produktionslinjer til design af produkter med længere levetid og bedre reparationsmuligheder, siger formanden for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Sådan kan virksomheder deltage
Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger søger nu virksomheder, der vil tage næste skridt i deres cirkulære rejse. Virksomhederne kan deltage i forskellige forløb, hvor de får adgang til faglig sparring, værktøjer og viden, der er tilpasset deres behov.

Projektet opfordrer regionale erhvervshuse, kommunale erhvervscentre, bestyrelser og bæredygtighedsansvarlige til at pege interesserede virksomheder i projektets retning.

Fakta om Cirkulær Forretning – realisering af cirkulære løsninger:

– Projektet er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Alexandra Instituttet, DI Produktion, Danmarks Erhvervsfremme, Maskinmestrenes Forening, Fredericia Maskinmesterskole, Aarhus Maskinmesterskole samt internationale partnere fra Irland (Irish Manufacturing Research) og Holland (TNO)

– Projektet er støttet af Industriens Fond med 14 mio. kr.

– Projektet løber fra 2025-2027

– Projektet er et ud af en stribe projekter under navnet Cirkulær Produktion for et grønnere og stærkere erhvervsliv, der skal gøre Danmark førende inden for cirkulær produktion.

Kontakt: Sektionsleder Emil Sunesen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1866, mail: emsu@teknologisk.dk

Hvad sker der, når min arbejdsplads indleder en masseafskedigelse?

Størstedelen af de opsigelser vi modtager i foreningen, vedrører opsigelse af en enkelt medarbejder eller et mindre antal medarbejdere. Fra tid til anden vælger en virksomhed imidlertid at afskedige en større gruppe af medarbejdere, og her er et regelsæt, som skal følges. Vi har nedenfor samlet hovedpunkterne fra masseafskedigelsesloven, for at bidrage til at mindske forvirringen, hvis du skulle komme ud for en større afskedigelsesrunde.

Når en virksomhed opsiger mange ansatte inden for en kort periode, skal arbejdsgiver følge masseafskedigelsesloven. Denne lov indeholder en særlig proces for, hvordan opsigelserne skal finde sted. Loven definerer et ret klart område for, hvornår der er tale om en masseafskedigelse, hvilket afhænger af arbejdspladsens størrelse og antallet af opsigelser.

Hvornår er der tale om en masseafskedigelse?
Masseafskedigelsesloven gælder, når en virksomhed inden for en periode på 30 dage opsiger mindst:

– 10 ansatte, når der er mellem 21-99 ansatte i virksomheden,

– 10 % af de ansatte, når der er mellem 100-299 ansatte i virksomheden eller

– 30 ansatte, når der er 300 ansatte eller flere i virksomheden.

Loven indeholder endvidere beskrivelse af, hvordan medarbejderne skal optælles, og hvad der udgør en virksomhed. Er du i tvivl om, hvorvidt der er tale om en masseafskedigelse i dit tilfælde, kan du kontakte Maskinmestrenes Forening.

Er man ansat på en overenskomst skal man dog være opmærksom på, at hvis denne indeholder regler for masseafskedigelser, så vil det i stedet være dem der gælder.

Arbejdsgivers forhandlingspligt
Ifølge masseafskedigelsesloven skal en arbejdsgiver, som ønsker at foretage afskedigelser i et omfang omfattet af loven, så tidligt som muligt indlede forhandlinger med lønmodtagerne eller disses repræsentanter, inden afskedigelserne kan gennemføres.

Formålet med forhandlingerne er at nå frem til en aftale om at undgå eller begrænse antallet af afskedigelser samt at afbøde følgerne af afskedigelserne, f.eks. ved omplacering eller efteruddannelse. Under forhandlingerne kan der også forhandles fratrædelsesvilkår for de berørte medarbejdere, eksempelvis i form af fritstilling, fratrædelsesgodtgørelse eller outplacementforløb.

Til brug for forhandlingerne skal arbejdsgiver give lønmodtagerne (eller lønmodtagernes repræsentanter) relevante oplysninger af betydning for sagen. Der skal som minimum gives skriftlig meddelelse om:

– Årsagerne til de påtænkte afskedigelser

– Antallet af påtænkte afskedigelser

– Antallet af lønmodtagere der er beskæftiget i virksomheden

– Hvilke kriterier der anvendes ved udvælgelsen af lønmodtagere, som skal afskediges

– Hvorvidt der vil ske udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser

Udover at lønmodtagerne eller deres repræsentanter skal have tilsendt disse oplysninger, skal oplysningerne også sendes til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

Varighed og frister
Som udgangspunkt er der ikke et krav til, hvor længe forhandlingen skal vare, så længe der blot er tale om en reel forhandling. Såfremt mindst 50 % af ansatte på en virksomhed med mindst 100 ansatte opsiges, skal forhandlingerne dog som minimum vare i 21 dage.

Når forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver orientere Det Regionale Arbejdsmarkedsråd om resultatet.

Senest 10 dage efter, at forhandlingen er afsluttet, skal arbejdsgiver igen give Arbejdsmarkedsrådet besked om, hvilke konkrete personer der vil være omfattet af afskedigelserne. Ligeledes skal de konkrete medarbejdere, som skal afskediges, modtage opsigelsen inden for samme periode på 10 dage efter endte forhandlinger.

Medarbejderens opsigelsesvarsel
Som udgangspunkt vil medarbejderen ikke have ret til et længere opsigelsesvarsel end normalt, blot fordi afskedigelsen sker som led i en masseafskedigelse. Der er imidlertid to undtagelser til dette.

Den ene undtagelse gælder, for medarbejdere med et opsigelsesvarsel kortere end 30 dage. En medarbejder kan efter masseafskedigelsesloven nemlig tidligst fratræde 30 dage efter, at Arbejdsmarkedsrådet fik besked om forhandlingsresultatet. De fleste maskinmestre er ansat som funktionærer, og har derfor i medfør af funktionærloven allerede et længere opsigelsesvarsel end 30 dage.

Den anden undtagelse finder anvendelse i situationer, hvor mindst 50 % af de ansatte i en virksomhed med mindst 100 ansatte bliver opsagt. Her kan medarbejderne tidligst fratræde 8 uger efter forhandlingsresultatet blev meddelt til Arbejdsmarkedsrådet. En funktionær, som har været ansat i mere end 5 måneder på opsigelsestidspunktet, vil også i forvejen have et længere opsigelsesvarsel end 8 uger.

Ved brud på masseafskedigelsesloven
Hvis en arbejdsgiver ikke følger masseafskedigelsesloven, kan lønmodtageren have ret til en godtgørelse og arbejdsgiver kan ifalde straf.

Er der ikke indledt forhandlinger eller sendt de nødvendige beskeder til Arbejdsmarkedsrådet, skal arbejdsgiver betale en godtgørelse til de pågældende lønmodtagere. Denne udgør et beløb, der svarer til differencen mellem medarbejderens opsigelsesvarsel og de 30 dage eller 8 uger, som medarbejderen har ret til efter ovenstående afsnit. Det betyder dog, at der ikke gives godtgørelse til medarbejderen, hvis denne i forvejen har ret til et længere opsigelsesvarsel end masseafskedigelseslovens minimumsvarsler på 30 dage eller 8 uger.

Endvidere kan arbejdsgiver blive straffet med bøde.

Hvis din arbejdsgiver oplyser, at din arbejdsplads har tænkt sig at indlede en masseafskedigelse eller såfremt du bliver opsagt som led i en afskedigelsesrunde anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for nærmere rådgivning om din konkrete situation.

Skrevet af juridisk konsulent Kristine Maria Kramer

Svenske Gotlandsbolaget overtager DFDS færger mellem KBH og Oslo.

Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Gotlandsbolaget opnår enighed om fortsat overenskomst.


Konstruktive møder
Gotlandsbolaget, Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime har i fælles dialog drøftet de forskellige praktiske forhold i forbindelse med Gotlandsbolagets overtagelse af de to passagerskibe på ruten København-Frederikshavn-Oslo. Møderne er foregået i en særdeles konstruktiv tone, og der har været en åben dialog om samtlige af de mange emner, der var på dagsordenerne. 

”Det er mange medarbejdere og medlemmer, hvis hverdag det principielt ville berøre, hvis ikke parterne kunne blive enige. Det har dog i dette tilfælde ikke været en risiko, da dialogen hele vejen igennem har været yderst konstruktiv, og Gotlandsbolaget har igennem hele processen gjort det klart, at medarbejderne ikke skal berøres,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Overtager overenskomster
Gotlandsbolaget udtrykte et klart ønske om, at skibene fremover fortsat bemandes af personale, som arbejder under de nuværende gældende aftaler med Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Personalet vil altså have de samme vilkår som hidtil.

Der er således enighed om, at i dag gældende overenskomster og aftaler mellem DFDS A/S, Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime på passagerskibene på ruten København-Frederikshavn-Oslo fortsætter uændret efter Gotlandsbolagets overtagelse af ruten per 1. november 2024.

”Det er glædeligt, at medlemmer af både Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime kan fortsætte under de nuværende gældende vilkår. Det garanterer, at medlemmernes hverdag forbliver den samme. Arbejdsgiveren er en anden, men arbejdsforholdene er uændret,” siger Lars Have, formand for Maskinmestrenes Forening. 

En del af Den Sociale Arbejdsmarkedsfond
På samme vis bliver Gotlandsbolaget en del af Den Sociale Arbejdsmarkedsfond, så de omtalte ansatte efter den 1. november 2024 har den samme sociale sikkerhed som hidtil i DFDS A/S.

”For os er det vigtigt, at medarbejderne ikke oplever forringelser af deres nuværende forhold. Det har været vores udgangspunkt hele vejen igennem samtalerne med Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime. Derfor har vi naturligvis tilsluttet os de nuværende overenskomster og aftaler, samt Den Sociale Arbejdsmarkedsfond,” siger Håkan Johansson, CEO i Gotlandsbolaget.

Samarbejdet mellem Metal Maritime, Maskinmestrenes Forening og Gotlandsbolaget er kommet rigtig godt fra start, og parterne ser frem til et konstruktivt, tæt og åbent samarbejde i tiden, der kommer. Et samarbejde, som sikrer, at det dygtige personale kan arbejde under samme trygge arbejdsvilkår, og at ruten dermed kan opnå sit fulde potentiale med en ny dedikeret og fokuseret ejer.

Når fremtiden banker på, er det maskinmestrene, der åbner døren

Efterspørgslen på maskinmestre er høj, og det er en efterspørgsel, som kan være svær at efterkomme.

En række brancheorganisationer har støttet Maskinmestrenes Forening i udarbejdelsen af aftager- og dimittendundersøgelsen 2023, der har undersøgt maskinmesteruddannelsens kvalitet og relevans, og det er blandt andet på baggrund af denne, at disse repræsentanter har udarbejdet en kronik om emnet, som er publiceret i Altinget. Konklusionen lyder nemlig, at uddannelsen er i orden – der skal ’bare’ uddannes nogle flere!

Den bæredygtige omstilling er på mange fronter godt i gang – ikke mindst transitionen til vedvarende energi. At føre den slags grønne ambitioner ud i livet, kræver kvalificeret arbejdskraft, og i den forbindelse er maskinmestrene blandt de fagfolk, som samfundet har allermest brug for både på det strategiske og det eksekverende plan.

Læs hele kronikken her.